Kolangiocarcinom og galdeblærecancer beskrives i et særskilt kapitel.
Hepatocellulært carcinom er den hyppigste primære levercancer. Tumor opstår fra leverens hepatocytter. Sygdommen er alvorlig med en overordnet dårlig prognose, da tumor ofte er inoperabel ved diagnosetidspunktet. Kirurgisk behandling er stadigt den eneste kurative mulighed. Minimal invasiv kirurgi (laparoskopisk/robotkirurgi) har vist lovende postoperative kortidsresultater uden at gå på kompromis med den onkologiske sikkerhed.
Nedenstående gennemgang bygger på nyeste internationale guidelines og systematisk litteraturgennemgang af de relevante kliniske studier1,2,3,4
Nyeste evidens
Minimal invasiv kirurgi (laparoskopisk/robotkirurgi) har vist bedre korttidsresultater med mindre blodtab og kortere indlæggelsesforløb. Langtidsresultater viser mindre risiko for store livskvalitetsforringende incisionale hernier end ved traditionel åben kirurgi. AI har ikke endnu fremvist overbevisende evidens. Kirurgisk behandling er stadigt den eneste kurative mulighed. Minimal invasiv kirurgi (laparoskopisk/robotkirurgi) har vist lovende postoperative kortidsresultater uden at gå på kompromis med den onkologiske sikkerhed.
Diagnose
Sygehistorie
Hepatocellulært carcinom har ingen specielle symptomer, men kan mistolkes som galdestenssygdom
Ofte diskret forløb med tiltagende B-symptomer. Mistanke om hepatocellulært carcinom optræder oftest (for) sent i forløbet. Der kan evt. være lette smerter/ubehag (sjældent tryggener) og forekommer i epigastriet
Sammenlignet med kolangiocarcinom opstår ikterus først senere i forløbet ved hepatocellulært cancer
Steatoré, svaghed og vægttab (B-symptomer)
Kliniske fund
Supplerende undersøgelser i almen praksis
Anbefalede blodprøver er: leukocytter, CRP, ALAT, (ASAT), gamma glutamyltransferase, Hgb, basisk fosfatase, bilirubin, amylase
Andre undersøgelser hos specialist/hospital
MR/MRCP med kolangiografi
ERC (endoskopisk retrograd cholangiografi) giver oplysning om lokalisation og derudover mulighed for bioptering samt sjældnere aflastning med biliær stent
PTC (perkutan transhepatisk cholangiografi) kan være nødvendig for at vurdere intrahepatisk affektion og derved mulighed for kirurgi
Differentialdiagnoser
Benigne
Maligne
Håndtering i almen praksis
Ved mistanke (ikterus, abdominale/epigastrielle smerter, steatoré, vægttab, anæmi og B-symptomer) henvises patienten til kirurgisk afdeling
Diagnosen bestyrkes som ovenfor anført ved fund af påvirkede levertal - der skal især lægges vægt på bilirubin og basisk fosfatase (obstruktion)
Råd til patienten før den endelige diagnose
Informere om sygdommens lokalisation i lever med stop for galden
Behandling vil bero på cancerudbredelsen - og vil som oftest inkludere operation i kombination med onkologisk behandling med tyrosinkinaseinhibitorer (væksthæmmere)
Der anvendes ikke stråleterapi
Levertransplantation vil som grundregel ikke tilbydes (se dog nedenfor)
Behandling
Behandlingsmål
Medicinsk behandling
Patienter i god almentilstand med inoperable svulster kan behandles med kombinations-kemoterapi med tumorsvind hos mere end 50 % af patienterne, om end overlevelsen kun sjældent forbedres
Systemisk væksthæmningsbehandling eller regional kemoterapi samt stereotaktisk stråleterapi og kemoembolisering er nyere behandlingstilbud, som evt. kan tilbydes hos udvalgte patienter
Regional kemoterapi, såkaldt kemoembolisering, kan hos udvalgte patienter forsøges, hvis tumor ikke har spredt sig udenfor leveren
Kirurgi
Hepatocellulært carcinom
Ofte minimal invasiv kirurgi (laparoskopi/robotkirurgi)
Leverresektion er den eneste mulige kurative behandling for maligne leversvulster
Radiofrekvensbehandling (RFA) er et andet behandlingstilbud, der især anvendes ved levermetastaser, som ikke kan reseceres
Levertransplantation kommer kun på tale hos udvalgte patienter
Palliativ behandling
Forebyggende behandling
Henvisning
Ved mistanke om leverkræft
Ifølge pakkeforløb for primær leverkræft skal en patient henvises ved fund af en ikke-definerbar fokal solid proces (som ikke er fokal nodulær hyperplasi eller hæmangiom) påvist ved scanning (ultralyd/CT/MR)
Langt de fleste tilfælde findes blandt patienter som følges og overvåges i hospitalsregi
De regionale forløbsbeskrivelser for leverkræft følges
Opfølgning
Behov for opfølgning vil være individuelt baseret og varetages af den opererende specialafdeling. Er behandlingen hovedsageligt onkologisk, vil det være onkologisk afdeling, som varetager opfølgningen
Livslang monitorering pga. risiko for recidiv
Sygdomsforløb, komplikationer og senfølger samt prognose
Sygdomsforløb
Sygdomsforløb afhænger i nogen grad af tumorplacering og karakteristika
Ekstrahepatiske svulster giver ofte et forløb præget af kolestase
Intrahepatiske svulster kan medføre et forløb præget af kolangitis og leverabsces
Evt. sent i forløbet dilaterede intrahepatiske galdeveje og i 1/3 af tilfældene også fokale læsioner ved kolangiocarcinom
Prognose
Prognosen ved både ikke-kirurgisk behandlede og ved kirurgisk behandlede patienter med primær leverkræft afhænger af både tumorkarakteristika og leverfunktion. Generelt er prognosen relativt dårlig
Hos patienter som tilbydes resektion, vil 1-års overlevelsen være ca. 80-90 % og 5-års overlevelsen 40-60 %. Succesraterne afhænger af en lang række faktorer
Hos patienter, der ikke kan tilbydes kirurgi, vil 1-års overlevelsen overordnet være mellem 20-80 % og 5-års overlevelsen 5-25 % (begge rater afhænger af en lang række patient-specifikke faktorer)
Baggrundsoplysninger
Forekomst
Incidensen af hepatocellulært carcinom i Danmark er omkring 7 pr. 100.000 mænd pr. år og 3 per 100.000 kvinder pr. år; i 2016 var der 468 mænd og 210 kvinder, der levede med diagnosen
Der opstår omkring 300 nye tilfælde hos mænd årligt og omkring 125 hos kvinder
Danmark regnes for et lavincidensområde med hensyn til primær leverkræft
Ætiologi og patogenese
Hepatocellulært carcinom opstår ofte som følge af kronisk virusinfektion med cirroseudvikling
Cirrose er den vigtigste prædisponerende faktor
Alkohol giver som årsag til cirrose også øget risiko for hepatocellulært carcinom
I Vesten og Japan er hepatitis C den vigtigste risikofaktor sammen med alkoholmisbrug og hæmokromatose. Forekommer sjældent i ikke-cirrotisk lever
Det er indtil nu ikke lykkedes at udvikle et godt stadieinddelingssystem, som er anvendeligt ved valg af terapi eller prognosticering
Disponerende faktorer/risikofaktorer
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Patientinformation
Hvad findes af skriftlig patientinformation
Lindrende behandling ved fremskreden kræftsygdom
Animationer
Patientorganisationer
Link til vejledninger
Illustrationer
Plancher eller tegninger