Lægkramper

Diagnose

Diagnostiske kriterier

• Diagnosen stilles på grundlag af en typisk sygehistorie og eventuelt udelukkelse af underliggende somatisk sygdom

Sygehistorie

• Pludseligt indsættende, ofte stærkt smertefulde sammentrækninger i lægmuskulaturen, mest fremtrædende om natten
• Muskelkramperne kan vare op til 10 minutter, og kan forårsage længerevarende smerte i muskulaturen. Der kan også ses kramper i foden med tonisk plantarfleksion. Enkelte rapporterer ligeledes muskelsammentrækning af lår

Mulige somatiske årsager

• Jernmangel
• Nyresvigt
• Neuropati
• Parkinsonisme
• Stofskifteforstyrrelse
• Diabetes

Kliniske fund

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Hb, ferritin, kreatinin, elektrolytter, jern, transferrin, TSH, HbA1c

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

• Neurologisk vurdering ved mistanke om f.eks. neuropati eller Parkinsons sygdom

Differentialdiagnoser

• Epileptiske kramper
• Dystoni
• Restless legs
• Periodiske benbevægelser

Behandling

Behandlingsmål

• Reducere anfaldshyppighed og grad af besvær

Generelt om behandling

• Ofte ikke nødvendig
• Hvis generne medfører søvnproblemer, kan medikamentel behandling forsøges

Håndtering i almen praksis

• Tilstanden håndteres i almen praksis. Ved mistanke om differentialdiagnose som årsag til symptomer, henvises til neurolog

Råd til patienten

• Under akut anfald anbefales strækning eller massage af læggene

Medicinsk behandling¹

• Quinin præparater er meget brugt. Studier tyder på, at de har en beskeden, positiv effekt på lægkramper, men med uhensigtsmæssige bivirkninger, den ringe effekt taget i betragtning¹            
  • Svenske og amerikanske sundhedsmyndigheder vurderer, at risikoen ved at bruge quinin på denne indikation er for stor i forhold til mulige bivirkninger
    • Bivirkninger er hjertearytmi, trombocytopeni, alvorlig hypersensitivitetsreaktion og dødsfald
• Vitamin B-kompleks
  
  • Et enkelt studie med brug af vitamin B-kompleks hos ældre patienter, hvor der ikke var påvist B-vitamin mangel, førte til remission hos 86 %       
• 30 mg diltiazem til natten reducerede natlige lægkramper i en lille undersøgelse med 12 deltagere
• Gabapentin kan forsøges, men er også rapporteret at forværre lægkramper 
• Magnesium tilskud har tidligere været foreslået, men har ikke vist sikker effekt
• Hvis man er i tvivl om differentialdiagnose i forhold til restless legs syndrome kan forsøges
  • Pramipexol i startdose 0.09 mg vespere med optrapning til 0,54 mg hvis nødvendigt. Alternativt kan man prøve en lille dosis levodopa 

Anden behandling

• Strækning eller massage af læggene  

Henvisning

• Er sjældent nødvendig, hvis relevant da til neurolog

 Opfølgning

• Opfølgning hos egen læge

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• De fleste oplever generne i perioder eller enkelte nætter
• Det er en selvbegrænsende tilstand, som går over uden behandling 

Komplikationer

• Dårlig nattesøvn

Prognose

• God prognose ved symptomatisk behandling og håndtering af underliggende årsag f.eks. medicinsk behandling eller dehydrering

Baggrundsoplysninger

Definition¹

• Pludseligt indsættende, ofte stærkt smertefulde sammentrækninger i lægmuskulaturen, mest fremtrædende om natten
• Kan være forårsaget af sygdom i nervesystemet, stofskiftesygdom, leversygdom, åreforkalkning, venøs stase, eller være en følge af fysisk stress
• I de fleste tilfælde finder man ingen årsag, og tilstanden kaldes da idiopatisk lægkrampe

Forekomst^2,3

• Over tid angiver ca. 50 % at have sådanne episoder, men kun hos ca. 20 % af disse er det et problem, som forårsager lægekontakt
• Tilstanden kan forveksles med restless legs
• Kvinder oplever det lidt hyppigere end mænd
• Hyppigst hos ældre (> 65 år), men kan også ses hos børn om end væsentlig sjældnere

Ætiologi og patogenese³

• Ukendt, men man antager det skyldes defekt aktivitet i 2. ordens neuroner, evt. øget spontan aktivitet i forhornsceller eller øget excitabilitet af motorneuroner eller motoriske enhed

Disponerende faktorer

• Fysisk anstrengelse, graviditet, åreknuder, venøs insufficiens, arteriosklerose, diabetes 1 og ², polyneuropati, lumbal diskusprolaps, arthritis urica, hypothyreose, elektrolytforstyrrelse, hæmodialyse, levercirrose, muskelbelastning/for meget træning, nogle lægemidler (statiner og diuretika) og dehydrering

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Link til patientinformation

• Information om lægkramper