Idiopatiske inflammatoriske myopatier

Sophine B. Krintel

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Heterogen gruppe af sjældne autoimmune sygdomme karakteriseret ved svækket muskelstyrke og udholdenhed pga. inflammation af muskelvævet
  • Klinisk diagnose som stilles ved typiske kliniske og parakliniske fund uden anden årsag
  • Klassifikationskriterier bruges til at understøtte diagnosen

Behandling

  • Afhænger af den kliniske fænotype og serologiske fænotype samt organinvolvering
  • Immunhæmmende behandling
  • Træning

Henvisning

  • Ved mistanke om idiopatisk inflammatorisk myopati henvises til reumatologisk afdeling på højt specialiseret enhed

Seneste væsentlige ændringer

  • Træning er en væsentlig del af behandlingen ved idiopatisk inflammatorisk myopati. Træningen bør iværksættes så tidligt i forløbet som muligt

Diagnose

  • Klinisk diagnose som stilles ved typiske kliniske og parakliniske fund uden anden årsag
  • Klassifikationskriterier bruges til at understøtte diagnosen1,2
  • Diagnosen stilles oftest på baggrund af muskelsvækkelse, almen symptomer, forhøjede muskelenzymer, påvisning af bestemte autoantistoffer, evt. udslæt samt fund ved muskelbiopsi
  • Der kan suppleres med elektromyografi (EMG) 

Sygehistorie

  • Heterogen gruppe af sjældne autoimmune sygdomme karakteriseret ved svækket muskelstyrke og udholdenhed pga. inflammation af muskelvævet
  • Sygdomsforløbene kan være meget forskellige og afspejler de forskellige fænotyper
  • Symptomerne udvikler sig almindeligvis subakut over et par måneder, men det er ofte vanskeligt at fastlægge debuttidspunkt
  • Hyppigste debutsymptom er udvikling af muskelsvaghed eller nedsat udholdenhed, hovedsagelig i hofteregion og skulderåg samt i ekstremitetsmuskulatur
    • Problemer med knæbøjninger, gå på trapper, hæve armene og rejse sig fra siddende eller liggende stilling
  • Svælg- og respirationsmuskulaturen kan påvirkes
  • Nyopstået Raynaud syndrom
  • Ledhævelse og/eller smerter
  • Karakteristisk udslæt
  • Ved nogle former for myositter ses alvorlig involvering af lungerne (interstitiel lungesygdom). Disse patienter vil som regel have nyopstået hoste og åndenød
  • Almen symptomer
    • Morgenstivhed, slaphed, anoreksi, feber, vægttab
  • Kan være associeret med  underliggende cancer
  • Inflammatorisk myopati kan opstå som bivirkning til medicin herunder især statiner

Kliniske fund

  • Muskelsvaghed er oftest symmetrisk
    • Tidligt er det mest fremtrædende i proksimale muskelgrupper
    • Senere kan også distale muskelgrupper involveres
  • Muskelatrofi
  • Normal sensibilitet og reflekser
  • Affektion af andre organer
    • Hud
      • Gottron’s papler/tegn og heliotrop cyanose ses ved dermatomyosit
      • Mechanic’s hands (tør og sprækket hud på fingre/hænder)
      • Raynauds fænomen
      • Rødt udslæt ofte på lyseksponerede områder f.eks. på forsiden af brystkassen, svt. nakken og i ansigtet
      • Sjældnere ses calcinoser og teleangiektasier som ligeledes ses ved bindevævssygdommen sklerodermi
    • Lunger
      • Ved lungeinvolvering kan der være krepitation ved stetoskopi af lunger og tegn til interstitiel lungesygdom på røntgen/CT af thorax
    • Hjerte
      • Involvering af hjertet er oftest subklinisk men formentlig under-diagnosticeret. Der ses både accelereret aterosklerose samt myokardit/perikardit grundet inflammation
    • Led
      •  Ved involvering af led ses oftest symmetrisk, ikke-erosiv småledsartrit
    • Gastrointestinalt
      • Dysfagi grundet påvirkning af muskulaturen

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Anamnese (åndenød, hoste, ledsmerter, dysfagi, almensymptomer), objektiv undersøgelse (nedsat kraft, udslæt, ledsmerter/hævelser, mistanke om mulig lungepåvirkning)
  • Kreatinkinase, ALAT, ASAT, LDH og myoglobin er muskelmarkører, som i varierende grad vil være forhøjede ved inflammation af muskelvævet
  • Muskelmarkører kan ligeledes være forhøjede som følge af kraftig fysisk aktivitet, traume, rabdomyolyse eller anden sygdom etc.
  • Ved mistanke om statinudløst myopati bør statinpræparat seponeres

Videre udredning hos specialist 

  • Muskeltest (MMT8)
  • Måling af myosit-specifikke antistoffer og myosit-associerede antistoffer i blodet3
  • Led-scoring
  • Røntgen af thorax
  • Udvidet lungefunktionsundersøgelse
  • EKG
  • Kontrol af blodtryk
  • HbA1c
  • Troponiner (TnI/TnT)
  • Ekkokardiografi
  • Ved inflammatoriske myopatier er der en øget forekomst af underliggende cancer. Det kan dreje sig både om hæmatologiske som solide cancere. Associationen med malignitet er størst hos patienter med bestemte myostispecifikke autoantistoffer (anti-TIF1γ og anti-NXP2), som primært ses ved dermatomyositis. Der anbefales derfor screening for underliggende cancer. Aktuelt er der ikke international konsensus om hvordan patienterne skal screenes, men man kan på baggrund af en klinisk vurdering foretage en CT skanning af thorax og abdomen eller en PET-CT skanning. Afhængigt af symptomatologi og klinisk vurdering kan man også overveje endoskopi, mammografi og gynækologisk undersøgelse

Andre undersøgelser hos specialist

Afhængigt af symptomer kan yderligere udredning være indiceret herunder

  • Dermatolgisk vurdering inkl. biopsi af hud
  • Kardiologisk vurdering, MR af hjertet
  • Lungemedicinsk vurdering, HRCT af lungerne, 6 minutters gangtest
  • Gastroskopi
  • Synketest (ergoterapeut vurdering)
  • Røntgen af øsofagus med kontrast

Differentialdiagnoser

Muskelsvækkelse og reduceret udholdenhed kan ses i forbindelse med en lang række sygdomme og tilstande f.eks. hypo- og hyperthyroidisme, neuromuskulære sygdomme, langvarig prednisolonbehandling, alvorlig akut sygdom mm. Desuden er det almindeligt ved mange kroniske sygdomme.

Behandling

Behandlingsmål

  • Opretholde funktioner ved at øge muskelstyrke og lindre ekstramuskulære manifestationer (udslæt, dysfagi, dyspnø, artralgi, feber)
  • Forebygge eller mindske sequelae

Generelt om behandlingen

  • Specialistopgave
  • Træning
  • Medikamentel behandling

Håndtering i almen praksis

  • Patienter med idiopatiske inflammatoriske myopatier har øget co-morbiditet pga. sygdommen og behandlingen med immunhæmmende medicin. I almen praksis kan man med fordel følge op på evt. forhøjet blodtryk eller diabetes, som kan være opdaget i forbindelse med diagnosen eller opstået i forbindelse med prednisolonbehandling.

Råd til patienten

  • Træning så snart tilstanden tillader dette

Medicinsk behandling

Anden behandling

  • Træning er en væsentlig del af behandlingen ved idiopatisk inflammatorisk myopati. Studier viser at træning bedrer tabet af muskelstyrken og øger livskvaliteten4
  • Træning og fysioterapi bør iværksættes så tidligt i forløbet som muligt for at opretholde mobilitet og styrke
  • Træning forværrer ikke tilstanden

Forebyggende behandling

Henvisning

  • Ved mistanke om idiopatisk inflammatorisk myopati henvises til reumatologisk afdeling på højt specialiseret enhed

Opfølgning

Plan

  • Kontinuerlig klinisk vurdering og muskelenzym-værdier afgør varigheden af behandlingen
  • Tæt kontrol og undersøgelse for cancerudvikling

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Tilstanden udvikler sig over uger til måneder

Komplikationer

  • Lungerne
    • Aspirasionspneumoni
    • Interstitiel pneumoni
  • Hjerte
    • Hjerteinfarkt
    • Hjertearytmi, hjerteblok
    • Hjertesvigt
    • Perikarditis
  • Gastrointestinal
    • Dysfagi
    • Malabsorption
    • Gastroøsofageal reflukssygdom
  • Kræft
    • Ved nogle antistofprofiler ses øget forekomst særligt det første år efter at diagnosen er stillet
    • Særlig i bryst og lunger
    • Non-Hodgkin
    • Blærekræft

Prognose

  • Afhænger af den kliniske og serologiske fænotype
  • Tilstanden er generelt forbundet med øget morbiditet både som følge af sygdommen og behandlingen
  • De fleste bliver bedre af behandlingen, men der ses generelt nedsat livskvalitet og nedsat fysisk funktionsniveau
  • Ældre patienter og de personer med involvering af hjerte og lunger, eller som har dysfagi, har øget mortalitet

Baggrundsoplysninger5

Definition

  • Idiopatiske inflammatoriske myopatier (myositis) er en heterogen gruppe af sjældne autoimmune sygdomme karakteriseret ved svækket muskelstyrke og udholdenhed pga. inflammation af muskelvævet
  • På baggrund af kliniske fund samt myosit-specifikke og myosit-associerede antistoffer sygdomsgruppen hos voksne inddeles i følgende undergrupper
    • Dermatomyosit (ofte karakteristisk hududslæt og muskelsvækkelse)
    • Amyopatisk dermatomyositis (karakteristisk udslæt uden muskelinvolvering. Der kan i sjældne tilfælde ses hurtigt udviklende alvorlig interstitiel lungesygdom)
    • Immunmedieret nekrotiserende myopati (ofte svær muskelinvolvering. Kan ses i forbindelse med statinbehandling)
    • Antisyntetase syndrom (ofte Mechanic’s hands, Raynaud, interstitiel lungesygdom
    • Inklusionslegememyositis (langsomt udviklende asymmetrisk muskelsvækkelse af både distal og proksimal muskulatur)
    • Overlapsmyositis (ses ved anden bindevævssygdom f.eks. sklerodermi, MCTD og SLE)

Forekomst

  • Idiopatiske inflammatoriske myopatier er sjældne

Ætiologi og patogenese

  • Årsagen er ukendt
  • Formodes af være en immunmedieret sygdom udløst af udefrakommende miljøfaktorer eller udløst af cancer hos genetisk disponerede personer

Disponerende faktorer

  • Tilstanden kan være associeret med en lang række autoimmune sygdomme og forekomme i forbindelse med bakterielle og virusinfektioner

ICPC-2

ICD-10

Patientinformation

Hvad bør du informere patienten om

  • Alvorlig sygdom som fører til gradvis forværring uden behandling
  • Effekten af behandling er god og mange bliver raske
  • Træning og fysisk aktivitet er en væsentlig del af behandlingen allerede i den tidlige fase af sygdommen

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Link til vejledninger

Kilder

Referencer

  1. Lundberg IE, Tjärnlund A, Bottai M, Werth VP, Pilkington C, de Visser M, Alfredsson L, Amato AA, Barohn RJ, Liang MH, Singh JA, Aggarwal R, Arnardottir S, Chinoy H, Cooper RG, Dankó K, Dimachkie MM, Feldman BM, Garcia-De La Torre I, Gordon P, Hayashi T, Katz JD, Kohsaka H, Lachenbruch PA, Lang BA, Li Y, Oddis CV, Olesinska M, Reed AM, Rutkowska-Sak L, Sanner H, Selva-O'Callaghan A, Song YW, Vencovsky J, Ytterberg SR, Miller FW, Rider LG, International Myositis Classification Criteria Project Consortium, the Euromyositis Register, and the Juvenile Dermatomyositis Cohort Biomarker Study and Repository (UK and Ireland). 2017 European League Against Rheumatism/American College of Rheumatology Classification Criteria for Adult and Juvenile Idiopathic Inflammatory Myopathies and Their Major Subgroups. Arthritis Rheumatol. 2017; 69.; 2271-2282. Vis kilde
  2. Lundberg IE, Fujimoto M, Vencovsky J, Aggarwal R, Holmqvist M, Christopher-Stine L, Mammen AL, Miller FW. Idiopathic inflammatory myopathies. Nat Rev Dis Primers. 2021; 7.; 86. Vis kilde
  3. McHugh NJ, Tansley SL. Autoantibodies in myositis. Nat Rev Rheumatol. 2018; 14.; 290-302. Vis kilde
  4. Van Thillo A, Vulsteke JB, Van Assche D, Verschueren P, De Langhe E. Physical therapy in adult inflammatory myopathy patients: a systematic review. Clin Rheumatol. 2019; 38.; 2039-2051. Vis kilde
  5. Baig S, Paik JJ. Inflammatory muscle disease - An update. Best Pract Res Clin Rheumatol. 2020.; 101484. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Sophine B. Krintel

afdelingslæge, Ph.d., Afsnit for Højt Specialiseret Reumatologi, Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme, Rigshospitalet

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen