Kalium

Resumé

• 98 % af kropens kalium findes intracellulært, hvor den gennemsnitlige koncentration er 150-160 mmol/L
• Kalium er således afgørende for cellernes osmotiske tryk
• Det daglige kaliumbehov for raske er ca. 35 mmol svarende til 2,5 g kaliumchlorid, og man bør helst indtage den dobbelte mængde
• Nyrerne spiller en vigtig rolle i opretholdelsen af kroppens kaliumbalance, og en hyppig årsag til forhøjet kalium er nedsat nyrefunktion
• En hyppig årsag til lavt kalium i blodet er behandling med visse vanddrivende medikamenter, som øger udskillelsen af kalium. For at undgå dette, behandles samtidig med kaliumtilskud, hvilket så til tider kan medføre, at personen får for højt kalium
• Korrekt forhold mellem ekstra- og intracellulært kalium er vigtigt for cellernes normale membranpotentiale og dermed for nerve-, muskel- og nyrefunktion
• Kroppen regulerer derfor forholdet mellem koncentrationen i og udenfor cellerne meget stramt for at opretholde normale elektriske signaler, og normal pumpefunktin for de kaliumafhængige membran-pumper
• Hypokaliæmi (<3,5 mmol/L)  er oftest en symptomfri tilstand. Milde symptomer kan være muskel-svaghed og -irritabilitet samt polydipsi og polyuri. Gastrointestinale symptomer kan også ses (kvalme, opkast, forstoppelse). Det er mere alvorligt, når der ses udtalte neuromuskulære symptomer (f.eks. rhabdomyolyse med myoglobinuri samt paralyse i forskellig grad)
  Hvis der er elektrokardiografiske (EKG) forandringer i form af affladede T-takker, prominente U-takker og ST-depression samt brady- og takyarytmier, kan det føre til hjertestop
• Hyperkaliæmi (>5,0 mmol/L): Her ses træthed og kraftesløshed på pga. signaliseringen i nerverne. Ekg-forandringer i form af høje teltformede T-takker og forkortet QT-interval er ofte de første forandringer; men også breddeøgede QRS-komplekser, AMI-lignende ekg-forandringer (pseudo-infarkt), forlænget PR-interval, manglende P-takker og AV-blok kan ses. De kardiale symptomer er de alvorligste, og der kan ses hjertestop i forbindelse med ventrikulær takykardi, ventrikelflimmer eller asystoli
• Ved plasma K+ > 6 mmol/l er der behov for akut behandling og kardial monitorering

Definition

• Relevant ved vurdering af væske- og elektrolytbalance
• Koncentrationen af kalium-ioner i blodplasma målt i millimol per liter (mmol/L)
• Grupper: kalium, natrium, kreatinin og albumin bliver i daglig tale ofte omtalt som "væsketal", og kalium, natrium, kalcium, magnesium, fosfat, bikarbonat og (eventuelt) klorid bliver ofte omtalt som "elektrolytter"

Synonymer

• Plasma-kalium; P-Kalium; P-Kalium-ion; Serum-kalium; S-Kalium; Se-Kalium; K; K⁺

Indikationer

• Mistanke om forstyrrelser i væske- og elektrolyt-balancen, og/eller i syre-base-balancen
• Monitorering af patienter med sådanne forstyrrelser, herunder især patienter i intensiv behandling
• Monitorering af patienter i behandling med diuretika eller andre farmaka med effekt på kaliumbalancen

Fortolkninger^2,4,5

• Høje værdier (hyperkaliæmi) ses især ved
  • Nedsat udskillelse af kalium i nyrerne ved akut eller kronisk nyresygdom, og ved behandling med kaliumbesparende diuretika
  • Forskydning af kalium fra intra- til ekstracellulærvæsken, fx ved metabolisk eller respiratorisk acidose, hypoksi, hypo- eller hypertermi, nekroser, hæmatomer og hæmolytiske tilstande
  • Overdosering med kaliumholdige infusionsvæsker
  • Andre årsager til hyperkaliæmi, fx binyrebarkinsufficiens
• Lave værdier (hypokaliæmi) ses især ved
  • Behandling med almindelige diuretika
  • Øget tab af kalium, fx ved sygdomsforløb med længerevarende opkastninger og/eller diarré (herunder misbrug af laksantia)
  • Forskydning af kalium fra ekstra- til intracellulærvæsken, fx ved metabolisk eller respiratorisk alkalose, eller under behandling af acidose
  • Andre årsager til hypokaliæmi, fx hyperalderosteronisme eller Cushings syndrom

Fejlkilder (og kilder til normal variation)²

• Hæmolyse i en blodprøve giver falsk forhøjede værdier
• Forsinket centrifugering af en blodprøve giver oftest falsk forhøjede værdier i plasma/serum pga. udsivning af kalium fra erytrocytterne, men kan ved høje temperaturer også give falsk lave værdier (fordi kalium pumpes ind i cellerne)
• I sjældne tilfælde ses pseudohyperkaliæmi, der betegner falsk forhøjet kalium. Pseudohyperkaliæmi skyldes frisætning af intracellulært kalium i forbindelse med transport og/eller ventetid, før blodprøverne analyseres. Det kan skyldes øget indhold af celler i prøven, fx ved maligne sygdomme (erytrocytose, trombocytose, svær leukocytose) eller defekter i erytrocyt membranen⁶. Pseudohyperkaliæmi bør overvejes ved en asymptomatisk patient uden kendte risikofaktorer, idet hyperkaliæmi er ekstremt sjældent hos en patient med normal nyrefunktion. Pseudohyperkaliæmi erkendes ved både at måle kalium på vanlig vis og med et patientnært udstyr, hvor tiden fra prøvetagning til analyse er under få minutter. Ved pseudohyperkaliæmi vil den patientnære kaliummåling være normal, medens den vanlige vil være forhøjet

Prøvetagning

• Veneblodprøve, eller eventuelt en arterie- eller kapillærblodprøve (måling på patientnært apparatur)
• Prøvetagningsrør med heparin (til plasma) eller rør uden antikoagulans (til serum)
• En god blodprøvetagning og håndtering af prøven er vigtig³, især for at undgå hæmolyse, som giver falsk forhøjede værdier
• Prøven skal centrifugeres hurtigst muligt for at skille plasma/serum fra blodcellerne: Helst indenfor 2 timer, men prøven er dog holdbar i op til 6 timer opbevaret ved 21 °C
• Afpipetteret plasma/serum er stabilt i op til en uge ved 4 -25 °C og kan sendes med almindelig post til laboratoriet

Referenceintervaller og faregrænser

• NB: Der kan være (mindre) forskelle i de angivne intervaller fra laboratorium til laboratorium
• Kalium målt i plasma: 3,5 - 4,4 mmol/L¹
• Kalium målt i serum: 3,6 - 4,6 mmol/L¹
• Den øvre grænse for børn under 1 år er omkring 6 mmol/L²
• Værdier under 2,5 mmol/L eller over 7,0 mmol/L kan være livstruende på grund af neuromuskulære forstyrrelser, og her især risiko for hjertestop

Patientinformation

• Kalium-ion

NPU-koder og -navne

• NPU03230

Navne

• Langt navn
  • P—Kalium-ion; stofk. = ? mmol/l
• Kort navn
  • Kalium;P 

Opfølgning

• Behandling af årsagerne til hypo- eller hyperkaliæmi
• Kontrol af P-Kalium med passende mellemrum
• Måling af U-Kalium og/eller dU-Kalium på patienter i intensiv behandling