Leverprøver, unormale

Nete Hornung

speciallæge

Definition

  • Kliniske biokemiske analyser som anvendes i forbindelse med diagnostik, kontrol og overvågning, stadieindeling, prognose eller behandlingsvalg ved leversygdom 1,2
  • Analyserne indgår desuden i diverse "rutineblodprøver til undersøgelse af leverfunktionen," f.eks. i forbindelse med:
    • Udredning af årsager til uspecifikke symptomer
    • Akut indlæggelse, ved alvorlig sygdom3
    • Behandling med potentielt levertoksiske medikamenter
    • Deltagelse i kliniske videnskabelige undersøgelser
    • Forsikringssager

Bemærkninger

  • Oversigten nedenfor omfatter ikke specifikke diagnostiske undersøgelser for infektiøs hepatit, autoimmun sygdom, forgiftning etc.
  • Det er stor forskel på analysernes "leverspecificitet," dvs. at abnorme værdier kan skyldes andet end leversygdom (se nedenfor), og at flere analyser også kan anvendes til andre formål
    • Brugen af ASAT og LDH som leverprøver er omdiskuteret, da analyserne ikke antages at give mere information end den, som ALAT giver, da forhøjede værdier kan skyldes meget andet end leverpåvirkning 4
    • ASAT var helt udfaset indtil for få år siden, hvor FIB-4 algoritmen med blandt andet ASAT blev indført i Danmark5
  • Det er vigtig at fortolke resultaterne i sammenhæng med anamnesen, den kliniske undersøgelse og resultater af andre parakliniske undersøgelser (UL, CT, mfl)
  • Bortset fra gamma-GT, er almindelige leverprøver ikke særlig velegnede til påvisning af et højt alkoholforbrug eller misbrug (medmindre det har medført leverskade), og de kan tilsvarende heller ikke bruges til at udelukke dette. Analysen carbohydrate-deficient transferrin (CDT) er bedre

Årsager og fejlkilder til let forhøjede værdier hos asymptomatiske patienter

  • Høj fysisk aktivitet i dagene før prøvetagning eller nylig overstået større operation (LDH, ASAT, ALAT)
  • Protein- eller fedtrigt måltid i timerne før prøvetagning (ASAT, alkalisk fosfatase)
  • Vanskelig/ langvarig prøvetagning (ASAT, LDH)
  • Rekonvalesens efter fraktur (alkalisk fosfatase)
  • Graviditet (ASAT, LDH, alkalisk fosfatase)

Gruppering af analyserne

  • Analyserne kan placeres i 4 grupper, der svarer til det som resultaterne afspejler6
    • Hepatocytskade/nekrose ses ved akut hepatitis
    • Nedsat ekskretorisk funktion, ses ved tilstande med intra- eller ekstrahepatisk kolestase
    • Reduceret proteinsyntese, ses ved cirrhose
    • Global leverfunktion
  • Grupperingerne kan benyttes som en tommelfingerregel, men bør ikke benyttes kategorisk, da graden af abnorme analysesvar overlapper mellem de forskellige sygdomme, særlig ved alvorlig leverpåvirkning

Hepatocytskade (parenkymatøse nekroser)7,8

Årsager til forhøjede transaminaser

Forhøjede transaminaser er associeret med øget dødelighed, både lever relateret og "all-cause"-dødelighed, og der bør altid søges efter årsag til det 11

  • Alkoholrelateret Hæmokromatose      
    • Undersøg familieanamnese, især for leversygdom 
    • Supplér med Jern, transferrin-mætning, Ferritin, TIBC og HFE genotype
  • Hepatitis B
    • Risikopatienter er indvandrere fra lande hvor hepatitis findes endemisk, promiskuitet, intravenøs stofmisbrug
    • Supplere med HBsAg
  • Hepatit C
    • Risikoadfærd er sprøjtebrug, HIV, blodtransfusion før 1992
    • Tjek HCV antistof
  • Medikamenter
    • Polyfarmaci, visse urtepræparater
    • Mange medikamenter kan give forhøjede transaminaser, men de mest relevante er paracetamol og statiner
    • Kortlæg medikamentforbrug + alternativ medicin
  • Ikke-alkoholisk fedtleversygdom
    • Tegn på metabolisk syndrom - høje triglycerider, lavt HDL, øget abdominalomfang, forhøjet glukose
    • Tjek lipider, glukose,  FIB-4, vurder ultralyd af leveren
  • Alfa1-antitrypsin mangel
  • Autoimmun hepatit
    • Kvinder med autoimmune forstyrrelser
    • Tjek proteinelektroforese, antistoffer mod lever/nyre mikrosomalt antistof type 1, ANF og glat-muskel antistof
  • Wilsons sygdom
    • Yngre end 40 år, neuropsykiatriske symptomer, Kayser-Fleischer ringer
    • Tjek ceruloplasmin
  • Cøliaki
  • Hæmolyse
    • Glukose-6-fosfat dehydrogenase mangel, seglcelleanæmi, infektion
    • Tjek LD, haptoglobin, retikulocytter
  • Muskelsygdom
    • Muskelsvaghed og smerte, ekstreme fysiske belastninger
    • Tjek kreatinkinase og aldolase
  • Thyreoideaforstyrrelse

Kompromitteret ekskretorisk funktion (kolestase, infiltrerende sygdom, reduceret konjugering)

Reduceret proteinsyntese

Global leverfunktion

  • P-Ammoniak
  • Pt-Galaktose eliminationskapacitet til estimering af resterende levermasse 
  • Pt-MELD-score til estimering af prognose og operationsrisiko hos patienter med fremskreden leversygdom. Score beregnes ud fra P-Bililrubin, PT-INR, P-Kreatinin og (eventuelt) P-Natrium12,13

Hvis det ikke er leveren, hvad kan det være?

  • Forhøjet ALAT: Muskelvæv?
  • Forhøjet ASAT: Muskelvæv eller erytrocytter?
  • Forhøjet LDH: Muskelvæv, erytrocytter, lungevæv, nyrer, milt, lymfeknuder, endokrine kirtler, testiscancer, lymfom?
  • Forhøjet Basisk fosfatase: knogle, tarm eller placenta?
  • Forhøjet Bilirubin: Hæmolytisk tilstand?
  • Forhøjet gamma-GT: Pancreas?
  • Forhøjet INR: Øget forbrug af koagulationsfaktorer? K-vitamin mangel?
  • Nedsat Albumin: Dårlig ernæring, øget tab, forskydning eller overhydrering?

Kilder

Referencer

  1. Kwo PY, Cohen SM, Lim JK. ACG Clinical Guideline: Evaluation of Abnormal Liver Chemistries. Am J Gastroenterol. 2017; 112.; 18-35. Vis kilde
  2. European Association for Study of Liver., Asociacion Latinoamericana para el Estudio del Higado.. EASL-ALEH Clinical Practice Guidelines: Non-invasive tests for evaluation of liver disease severity and prognosis. J Hepatol. 2015; 63.; 237-64. Vis kilde
  3. ahlerup JF, Boesgaard S, Bonde J, et al. Den akut svært syge patient. I: Schaffalitzky de Muckadell O, Haunsø S, Vilstrup H, red. Medicinsk Kompendium. 17 utg. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. 2009. p. 185-211.
  4. Green RM, Flamm S. AGA technical review on the evaluation of liver chemistry tests. Gastroenterology. 2002; 123.; 1367-84. Vis kilde
  5. DSGH Guideline: Metabolisk Dysfunktion-Associeret Steatotisk Leversygdom (MASLD): Diagnostik og behandling. Vis kilde
  6. American Gastroenterological Association.. American Gastroenterological Association medical position statement: evaluation of liver chemistry tests. Gastroenterology. 2002; 123.; 1364-6. Vis kilde
  7. Kalas MA, Chavez L, Leon M, Taweesedt PT, Surani S. Abnormal liver enzymes: A review for clinicians. World J Hepatol. 2021; 13.; 1688-1698. Vis kilde
  8. Reutemann B, Gordon FD. Evaluation of the Patient with Markedly Abnormal Liver Enzymes. Clin Liver Dis. 2023; 27.; 1-16. Vis kilde
  9. Oh RC, Hustead TR. Causes and evaluation of mildly elevated liver transaminase levels. Am Fam Physician. 2011; 84.; 1003-8. Vis kilde
  10. Krier M, Ahmed A. The asymptomatic outpatient with abnormal liver function tests. Clin Liver Dis. 2009; 13.; 167-77. Vis kilde
  11. Smith A, Baumgartner K, Cooper J, St Louis J. Liver Disease: Evaluation of Patients With Abnormal Liver Test Results. FP Essent. 2021; 511.; 11-22. Vis kilde
  12. Kamath PS, Kim WR, Advanced Liver Disease Study Group.. The model for end-stage liver disease (MELD). Hepatology. 2007; 45.; 797-805. Vis kilde
  13. Ytrebø LM, Klepstad P. [Intensive care of patients with acute liver failure]. Tidsskr Nor Laegeforen. 2010; 130.; 1609-13. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Nete Hornung

Cheflæge, Klinisk biokemisk afdeling, Hospitalsenheden Vest

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen