Magnesium

Lennart Friis-Hansen

speciallæge

Resumé

  • Metal-ionen magnesium er vigtigt for mange enzymers funktion og dermed for mange biologiske processer
  • Både for lave og for høje koncentrationer påvirker kroppens normale funktion
  • 30 % af magnesium i plasma er bundet til proteiner (især albumin), og derfor påvirkes total koncentrationen Mg af ændringer i albumin koncentration
  • OBS: Enhver patient med betydende symptomgivende hypomagnesiæmi skal indlægges akut til magnesiuminfusion, uanset P-magnesium
  • Patienter med asymptomatisk hypomagnesiæmi og P-magnesium >0,4 kan møde til ambulant Mg-infusion den følgende dag
  • Symptomatisk hypomagnesiæmi skal altid behandles, det gælder også ved påvirkning af P-K+ og eller P-Ca2+

Definition

  • Måling af magnesium i plasma er primært indiceret ved uklare træthedstilstande, tetani eller kramper, ved binyrebarksygdomme, langvarige tilstande af diarré, nyreinsufficiens og ved dårlig ernæring1
  • Den totale koncentration af magnesium i plasma, målt i millimol per liter (mmol/L)

Synonymer

  • Mg

Indikationer

  • Mistanke om hypermagnesiæmi, f.eks. ved akut eller kronisk nyreinsufficiens, tilstande med muskelsvaghed og svækkede dybe reflekser, hjertearrytmier eller sedering
  • Mistanke om hypomagnesiæmi, f.eks. ved underernæring og malabsorption, hjertearrytmier, tremor, krampetilstande, delirium eller coma af uklar genese
  • Udredning af patienter med hypocalcæmi eller hypercalcæmi, eller hypokaliæmi af uklar genese
  • Monitorering af kritisk syge patienter, især under intensiv behandling af væske- og elektrolytforstyrrelser

Fortolkninger7 

Forhøjede værdier (hypermagnesiæmi)

Lave værdier (hypomagnesiæmi)

  • Underernæring eller malnutrition
  • Malabsorption og/eller øget gastrointestinalt tab, herunder ved kronisk diarré
  • D-vitaminmangel
  • Øget renalt tab
    • Behandling med tiazider eller loop-diuretika
    • Sekundært til hypercalcæmi eller hypoparathyroidisme
    • Volumenekspansion, herunder f.eks. ved alkoholintoksikation
    • Nyretransplantation
    • Behandling med bl.a. aminoglykosider og visse immunosuppressiva
    • Akut tubulointerstitiel nefropati i den polyuriske fase, eller kongenitte tubulære reabsorptionsdefekter
    • Sekundært til hyperaldosteronisme
  • Ekstrarenale tab, f.eks. ved profus sved, amning eller udbredte forbrændinger
  • Hyperthyroidisme
  • Akut pancreatitis
  • Leverlidelser, især med sekundær hyperaldosteronisme
  • Alkalose med ekstra- til intracellulær forskydning af magnesium
  • Kronisk alkoholisme
    • Ses hos omkring 30 % og skyldes en kombination af flere af de ovennævnte forhold
  • Intravenøs væsketerapi med magnesiumfri væsker
  • Kongenit hypomagnesiæmi, f.eks. Gitelmans syndrom og Bartters syndrom

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

  • Hæmolyse eller lipæmi kan give forkerte resultater, eller kan forhindre analysering

Biokemisk baggrund2

  • Lidt over halvdelen findes som frie ioner (Mg2+), der er den biologisk aktive fraktion. Omkring 30 % er proteinbundet (især til albumin), mens resten findes i komplekser med især citrat og fosfat
    • Det er muligt at måle frit ioniseret magnesium, men analysen udføres ikke rutinemæssigt på danske laboratorier
  • Kroppen indeholder store mængder magnesium, sammenlignet med andre kationer, sædvanligvis op til 28 g. P-Magnesium afspejler imidlertid kun dårligt kroppens total magnesiumindhold, da hovedparten findes intracellulært, og kun 0,3 % findes i plasma
  • Der kan udføres en såkaldt magnesiuminfusionstest ved mistanke om magnesiummangel trods et normalt P-Magnesium
  • Magnesium spiller en væsentlig rolle i kroppens fysiologiske processer og er cofaktor ved og indvirker på mange enzymatiske reaktioner, særligt vedrørende energiomsætningen2
  • Magnesium niveauet menes at spille en rolle for udvikling af arteriosklerose og er risikofaktor for forekomsten af hjerte-karsygdomme, men betydningen er ikke fuldstændig afklaret3,4
  • Studier har også vist, at magnesiumtilskud er effektivt i behandlingen af patienter med metabolisk syndrom og hypomagnesiæmi5

Prøvetagning

  • Veneblod i rør med lithium-heparin eller uden antikoagulans (tørglas)
  • Rør med EDTA må ikke anvendes
  • Afpipetteret plasma eller serum er holdbart 1 uge ved stuetemperatur eller ved 4oC

Referenceintervaller

  • Der kan være forskelle i de angivne intervaller fra laboratorium til laboratorium, både afhængigt af de anvendte målemetoder og referencepopulationen; et typisk interval kunne være 0,70 - 0,95 mmol/L6,1
  • Under graviditet ses faldende værdier til 0,60 - 0,90 mmol/L

Faregrænser

  • Værdier under 0,4 mmol/l eller over 5,0 mmol/L

NPU-koder og -navne

  • NPU02647

Navne

  • Langt navn
    • P—Magnesium(II); stofk. = ? mmol/L
  • Kort navn
    • Magnesium;P

Kilder

Referencer

  1. Nilsson-Ehle P (red). Laurells klinisk kemi i praktisk medicin. 9. udg. Lund. Studentlitteratur. 2012.
  2. Panahi Y, Mojtahedzadeh M, Najafi A, Ghaini MR, Abdollahi M, Sharifzadeh M, Ahmadi A, Rajaee SM, Sahebkar A. The role of magnesium sulfate in the intensive care unit. EXCLI J. 2017; 16.; 464-482. Vis kilde
  3. Angkananard T, Anothaisintawee T, Eursiriwan S et al. The association of serum magnesium and mortality outcomes in heart failure patients: A systematic review and meta-analysis. Medicine (Baltimore). 2016; 95.; e5406. Vis kilde
  4. Ter Braake AD, Shanahan CM, de Baaij JHF. Magnesium Counteracts Vascular Calcification: Passive Interference or Active Modulation?. Arterioscler Thromb Vasc Biol. 2017; 37.; 1431-1445. Vis kilde
  5. Guerrero-Romero F, Jaquez-Chairez FO, Rodríguez-Morán M. Magnesium in metabolic syndrome: a review based on randomized, double-blind clinical trials. Magnesium Research. 2016; 29.; 146-53. Vis kilde
  6. Schaffalitzky de Muckadell O, Haunsø S, Vilstrup H. Medicinsk Kompendium. Mosekilde L, Brixen K, Jespersen B, Kassem M, Vestergaard P. Calciummetaboliske sygdomme og forstyrrelser i fosfat- og magnesiumstofskiftet. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. 2009.
  7. Lyngbye J. Lungbyes laboartoriemedicin. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 2010.

Fagmedarbejdere

Lennart Friis-Hansen

overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen