Feber af ukendt årsag

Lene Fogt Lundbo

Afdelingslæge

Basisoplysninger

Definition

  • Tilstand, som har varet i mindst 3 uger
  • Temperatur på 38,3°C eller mere (målt rektalt)
  • Skal være udiagnosticeret efter en uges udredning under indlæggelse, eller ambulant udredning, selv om dette krav af og til fraviges 1 2 3 

Forekomst

  • Sjælden i almen praksis

Årsager

  • Infektioner 35-40 % 
  • Kræft 12-16 %
  • Autoimmune sygdomme 20-23 %
  • Andet 6-7%
  • Ukendt 20-25%

Diagnostisk tankegang

  • Disse patienter må ofte indlægges for at sikre en tilstrækkelig udredning
  • De fleste tilfælde skyldes usædvanlige manifestationer af almindelige sygdomme
  • Hovedkategorierne er infektions-, kræft- og autoimmune sygdomme
  • En anden inddeling er klassisk, nosokomiel, immunologisk og HIV-associeret
  • Trods omfattende udredning finder man hos cirka en femtedel af patienterne ingen forklaring

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Differentialdiagnoser

Infektionssygdomme

Urinvejsinfektioner

  • Bakteriel infektion
  • Ofte blandt ældre og immundefekte - disponerende faktor er urinvejsobstruktion
  • Påvisning af bakterier i urinen og eventuelt i blodet ved urosepsis

Pyogene abscesser

  • Bakteriel infektion
  • Forskellige lokalisationer - i lever/galdeveje, milt, nyre, hjerne og knogler
  • Intraabdominalt kan der forekomme periappendikulære-, subdiafragmatiske-, subhepatiske- og paracoliske abscesser

Tandkødsbetændelse

  • Hos personer med dårlig tandstatus
  • Kronisk inflammation, specielt ved udvikling af tandabsces, kan give langvarig feber

Galdevejsinfektioner

  • Bakteriel infektion med udvikling af kolangitis eller eventuelt empyem i galdeblæren
  • I mange tilfælde kendt galdestenssygdom
  • Klinisk billede:
    • Høj feber med kulderystelser
    • Smerter i højre hypokondrium, evt. udstråling til ryggen og op mod højre skulder
    • Ofte kvalme og opkastninger
  • Diagnose:
    • Palpationsømhed over galdeblæren, specielt ved dyb inspiration; kun 10 % har ikterus
    • UL- eller CT-scanning af abdomen

Sepsis, kronisk

  • Bakteriel infektion, som regel med gram-negative bakterier
  • Disponerende faktor er svækket almentilstand som følge af anden sygdom
  • Klinisk billede er uspecifikt
  • Diagnosticeres ved bloddyrkning

Infektiøs endokarditis

  • Bakteriel infektion oftest med S. aureus, orale streptokokker eller enterokokker
  • Kendt organisk hjertesygdom (klaplidelser) er disponerende faktor
  • Klinisk billede:
    • Feber og uspecifikke almensymptomer
    • Tegn til systemiske embolier
    • Ny eller ændret mislyd over hjertet
    • Petekkier i ganen, på konjunktiva og under fingerneglene: ømme knuder i fingerpulpae og på tæer og fødder (Osler knuder)
  • Diagnose:
    • Positiv bloddyrkning
    • Ekkokardiografi

    Lungetuberkulose

    • Hyppig i globalt perspektiv, men relativt sjælden i Danmark og da især hos ældre og/eller immundefekte patienter, hjemløse alkoholiserede mænd og hos indvandrere fra højendemiske områder
    • Klinisk billede:
      • Initialt uspecifikke almensymptomer, som ved postprimær tuberkulose udvikler sig til påvirket almentilstand med vægttab, nattesved, tør og senere produktiv hoste
      • De kliniske fund afhænger desuden, af sygdommens stadium, udbredelse og lokalisering
    • Diagnose:
      • Gammainterferonundersøgelse (Quantiferon-test) eller Mantoux-test er ofte positive (sensitivitet 80-90 %)
      • Røntgen af thorax kan vise typiske fund
      • Særlig mykobakteriedyrkning på specialmedier af luftvejsmateriale eller af aspireret materiale fra såkaldte "kolde abscesser"

    Brucellose, Maltafeber, febris undulans

    • Bakteriesygdom forårsaget af forskellige Brucella-arter - B. melitensis er mest virulent
    • Zoonose med reservoir hos kvæg, får, svin og geder
    • Inkubationstiden er lang, ofte 3-6 måneder
    • Klinisk billede:
      • Recidiverende, ugelange svingende feberperioder samt almensymptomer i form af anoreksi, hovedpine og vægttab
    • Diagnose:
      • Serologisk undersøgelse er lettest
      • Bakterien kan ofte fremdyrkes fra blod og knoglemarv

    Osteomyelitis

    • Bakteriel infektion oftest forårsaget af S. aureus, hos børn ofte H. influenzae
    • Kan hos børn debutere akut og intenst, mens der hos voksne oftest er mere beskedne symptomer og en langtrukken sygdomsudvikling
    • Klinisk billede:
      • Feber og kulderystelser
      • Smerte og ømhed svarende til den afficerede knogle
      • Uspecifikke almensymptomer
    • Diagnose:
      • Konventionel røntgenoptagelse er tidligt i forløbet ofte non-informativ - forandringer kan evt. ses efter nogle uger
      • MR-scanning er en både sensitiv og også relativ specifik undersøgelsesmodalitet
      • Bloddyrkning og dyrkning af aspirat/biopsi fra ansamlinger det inficerede område

    Tyfus og paratyfus

    • Bakteriesygdomme forårsaget af henholdsvis Salmonella typhi og Salmonella paratyphi
    • Sygdommene findes over hele kloden, men er mest udbredt på det indiske subkontinent, i Sydøstasien og i tropisk Afrika
    • Inkubationstid fra én til tre uger
    • Klinisk billede:
      • Diarré (sjælden), langvarig feber, relativ bradykardi og ofte betydelig påvirket almentilstand
      • Roseola, som er millimeterstore runde, blegrøde pletter på truncus - et sjældent, men karakteristisk klinisk fund 
      • I ubehandlede tilfælde kan tilstanden kompliceres af tarmblødning, tarmperforation, abscesser i muskulatur og indre organer, hæmolytisk anæmi, meningitis m.m.
    • Diagnose:
      • Dyrkning af blod, eventuelt knoglemarv, afføring og urin
      • I dyrkningsnegative tilfælde kan man evt. have nytte af serologisk diagnostik

    Thyreoiditis, subakut (de Quervains thyreoiditis)

    • Ret almindelig, hyppigst blandt unge og midaldrende kvinder, sandsynligvis virusbetinget
    • Opstår oftest efter en øvre luftvejsinfektion
    • Klinisk billede:
      • Smerter i thyroidearegionen med synkebesvær og udstråling til ørene
      • Feber og påvirket almentilstand
      • Øm og forstørret thyreoideaglandel, eventuelt med kliniske tegn på hyperthyreose
    • Diagnose:
      • Høj SR eller CRP; T4 kan være let forhøjet; ikke-forhøjede autoantistoffer
      • Manglende jodoptagelse i kirtlen ved thyroideascintigrafi

    Mononukleose

    • Virusinfektion forårsaget af Ebstein Barr-virus
    • Som regel unge mennesker med et langtrukkent sygdomsbillede
    • Klinisk billede:
      • Varierende symptombillede med halssmerter, tonsillitis, halsglandelsvulst, feber og sjældnere hepatosplenomegali
      • Ofte påvirket almentilstand
      • Universelt maculopapuløst udslæt kan udløses af ampicillin/amoxicillin-behandling 
    • Diagnose:
      • Let-moderat forhøjet CRP
      • Positiv hurtigtest (heterofile antistoffer, som agglutinerer fåre-erythrocytter; f.eks. Monospot-test) eller antistoffer mod EBV

    Cytomegalovirusinfektion

    • Virusinfektion, som ofte er asymptomatisk
    • Kan forekomme som perinatal sygdom med svære sequelae (cerebrale skader)
    • Klinisk billede:
      • Akut mononukleose-lignende sygdom hos voksne, eller som alvorligere sygdom hos immunsupprimererede individer (f.eks. hos knoglemarvs- eller solid-organ-transplanterede)
      • Langvarig feber og leverpåvirkning
    • Diagnose
      • Påvisning af antistoffer mod CMV

    HIV-infektion

    • Akut HIV-infektion eller opportunistisk infektion hos patient med kendt HIV-infektion
    • Risikoadfærd - homoseksualitet, IV misbrug, seksuel omgang med smittet person
    • Klinisk billede:
      • Akut HIV-infektion kan manifestere sig som en forbigående tilstand med feber, halssmerter generaliseret maculopapuløst udslæt og universel lymfeknudesvulst 
      • Ved svær immunsupprimering efter langvarig ubehandlet HIV-infektion ses ofte udtalte almensymptomer som feber, nattesved, diarré, vægttab
        • Opportunistiske infektioner - ofte livstruende (f.eks. cytomegalovirusinfektion, Pneumocystitis jiroveci pneumoni, cerebral toxoplasmose, mykobakterieinfektion)
        • Aggressive kræfttyper, særlig Kaposi's sarkom og ekstranodale lymfomer
        • Neurologiske manifestationer som demens, serøs meningitis og neuropati
    • Diagnose:
      • Serologi
      • Påvisning af HIV-RNA

    Q-feber

    • Bakteriesygdom forårsaget af Coxiella burnetii, en obligat intracellulær bakterie (tidligere klassificeret som rickettsie)
    • Globalt udbredt zoonose, almindelig i det sydlige Europa og i Holland
      • De fleste tilfælde i Nordeuropa ses efter smitte i Sydeuropa eller Holland
    • Mennesker smittes hovedsageligt ved inhalation af den luftbårne bakterier fra inficerede husdyr
      • Særligt placentavæv er smitsomt, og mange sygdomstilfælde kan associeres til kontakt med nyfødte dyr, ofte lam
    • Inkubationstiden er ca. 3 uger
    • Klinisk billede:
      • Variabelt, kan domineres af isoleret feber, atypisk pneumoni og granulomatøs hepatitis
      • Ca. 20 % udvikler et makulopapuløst eksantem på truncus
    • Ved histologisk undersøgelse af lever og knoglemarv finder man ikke-nekrotiserende granulomer
    • Prognosen er sædvanligvis god, men immunsupprimerede og patienter med hjertefejl kan udvikle kronisk Q-feber med bl.a. alvorligt forløbende endokarditis

    Psittakose/Ornitose

    • Infektion forårsaget af Chlamydia psittaci
    • Zoonose, som overføres fra fugle
    • Inkubationstid er 1-2 uger
    • Klinisk billede:
      • Feber, kulderystelser, hoste, hovedpine
      • Disperse infiltrater på røntgenbillede af thorax
    • Diagnose:
      • PCR-undersøgelse på luftvejsmateriale
      • Serologi

    Malaria

    • Parasitinfektion forårsaget af Plasmodium spp.
    • Fire humapatogene arter, hvoraf kun P. vivax og P. ovale henregnes til årsager til FUO
    • Malaria forårsaget af P. falciparum progredierer hurtigt til svær livstruende sygdom og henregnes normalt ikke til årsager til FUO
    • Klinisk billede:
      • Periodiske feberanfald med kulderystelser, der afløses af svedeture
      • Hovedpine, myalgier
      • Splenomegali
      • Anæmi, leukopeni, trombocytopeni
    • Diagnose:
      • Påvisning af parasitter i blodudstryg

    Toxoplasmose

    • Parasitinfektion forårsaget af Toxoplasma gondii
    • Erhverves fra katte, der er slutvært for parasitten og udskiller cysterne i afføringen
    • Klinisk billede:
      • Feber, hovedpine, lymfadenopati, myalgier, artralgier, nakkestivhed, ondt i halsen
      • Udslæt, lymfadenopati, hepatosplenomegali, retinaforandringer
    • Diagnose:
      • PCR-undersøgelse på blod eller vævsvæske
      • Serologi

    Amøbiasis

    • Parasitinfektion forårsaget af Entamoeba histolytica
    • Klinisk billede:
      • Colitis med recidiverende diarréer og mavesmerter - kan i fulminante tilfælde medføre ileus, tarmperforation og -blødning
      • Hepatisk amøbiasis giver feber, hepatomegali, smerter og lokaliseret ømhed
    • Diagnose:
      • Amøbetrofozoitter kan påvises i afføring eller i aspirat fra absces
      • Serologi
      • CT- og ultralydsscanning kan påvise eventuelle forandringer i leveren

    Kræftsygdomme

    Akut lymfatisk leukæmi

    • Neoplastisk proliferation af lymfoblaster, ses oftest hos børn, udgør 80 % af alle børneleukæmier
    • Klinisk billede:
      • Anæmi, blødnings- og infektionstendens
      • Evt. lymfeknudesvulst, moderat hepatosplenomegali og knoglesmerter
      • Pancytopeni; blaster i perifert blod og i højt antal i knoglemarven
    • Diagnose:
      • Knoglemarvsundersøgelse med cytogenetik og immunmarkørundersøgelse

    Akut myeloid leukæmi

    • Neoplastisk proliferation af myeloide celler, optræder oftest hos voksne
    • Klinisk billede:
      • Anæmi, blødnings- og infektionstendens
      • Evt. lymfeknudesvulst, moderat hepatosplenomegali og knoglesmerter
      • Pancytopeni; blaster i perifert blod og i højt antal i knoglemarven
    • Diagnose:
      • Knoglemarvsundersøgelse med cytogenetik og immunmarkørundersøgelse 

    Kronisk lymfatisk leukæmi

    • Typisk hos ældre personer
    • Klinisk billede:
      • Op til 60 % af patienterne er asymptomatiske, når diagnosen stilles
      • Evt. lymfeknudesvulst, påvirket almentilstand, vægttab, tidlig mæthedsfornemmelse på grund af splenomegali
      • Ved fremskreden sygdom udvikler patienten tegn på knoglemarvspåvirkning med
        • Anæmi med træthed og dyspnø
        • Hyppige infektioner som følge af hypogammaglobulinæmi og leukopeni
        • Blødningstendens på grund af trombocytopeni
        • Isoleret lymfocytose (>1 x 1010); 75-98 % af de cirkulerende leukocytter er lymfocytter
    • Diagnose:
      • Flowcytometri med immunmarkørundersøgelse 

    Kronisk myeloid leukæmi

    • Sjælden leukæmiform med overproduktion af myeloide celler
    • Klinisk billede:
      • Gradvis udvikling af træthed, anoreksi, tidlig mæthedsfornemmelse, kløe, nattesved og intolerance overfor varme
      • I tidlig fase blot betydelig leukocytose
      • I senere faser karakteriseret ved granulocytose med mange umodne celler, basofili, anæmi, trombocytopeni og splenomegali
    • Diagnose:
      • Mikroskopi af blodudstryg og knoglemarv
      • Knoglemarvsundersøgelse med cytogenetik og immunmarkørundersøgelse

    Non-Hodgkin's lymfom

    • Ca. 1500 nye tilfælde om året i Danmark, forekommer sjældent før 35-års alderen
    • Er en heterogen gruppe af sygdomme med neoplastisk proliferation af lymfoide celler, som almindeligvis spredes rundt i kroppen
    • Klinisk billede:
      • Typiske almensymptomer er nattesved, kløe, vægttab, træthed og feber
      • Lymfeknudesvulst
    • Diagnose:
      • Histologisk undersøgelse af lymfeknudebiopsi/extirpation

    Hodgkin's lymfom

    • Er en kronisk sygdom med lymforetikulær proliferation, som kan optræde lokaliseret eller spredt
    • Bimodal aldersfordeling, hyppigst i aldersgruppen 20-40 år og over 50 år
    • Klinisk billede:
      • Typiske almensymptomer er nattesved, kløe, vægttab, træthed og feber
      • Hyppigste præsentation er en forstørret, uøm lymfeknude, ofte i halsregionen eller i aksillerne
    • Diagnose:
      • Histologisk undersøgelse af lymfeknudebiopsi

    Nyrekræft

    • Hyppigst i 60-års alderen og noget hyppigere hos mænd
    • Klinisk billede:
      • Bortset fra hæmaturi og af og til flankesmerter er der få symptomer tidlig i forløbet
      • Feber, hoste, knoglesmerter og vægttab ved metastaserende sygdom
      • Evt. palpabel tumor i flankerne
    • Diagnose:
      • Ultralyd- og CT-scanning med biopsitagning

    Leverkræft (hepatocellulært carcinom)

    • Udvikler sig oftest hos personer med levercirrhose
    • Klinisk billede:
      • Bortset fra grundsygdommen kan tilstanden ofte være stabil indtil sent i forløbet, hvorefter patienten hurtigt taber sig, bliver kakektisk og med udtalt dårlig almentilstand
      • Forstørret og puklet lever, ascites
    • Diagnose:
      • CT- og UL-scanning med biopsi
      • Forhøjet plasmaniveau af alfa-føtoprotein

    Pankreaskræft

    • Når diagnosen stilles er tilstanden ofte så fremskreden, at helbredende kirurgi ikke er mulig
    • Klinisk billede:
      • Symptomerne afhænger af svulstens beliggenhed, ofte mavesmerter med udstråling til ryggen, anoreksi, vægttab
      • Almindelige fund er anæmi, ikterus og vægttab
    • Diagnose:
      • CT-scanning og ERCP med biopsitagning

    Ventrikelkræft

    • Klinisk billede:
      • Nyopstået dyspepsi hos især ældre personer
      • Ingen specifikke symptomer, evt. tidlig mæthedsfornemmelse, anoreksi, almen sygdomsfølelse og vægttab
      • Som regel ingen specifikke fund ud over eventuel anæmi, svækket almentilstand og afmagring
    • Diagnose:
      • Gastroskopi med biopsitagning

    Lungekræft

    • Ca 5000 nye tilfælde i Danmark pr år.
    • Oftest hos personer, som har røget i lang tid
    • Klinisk billede:
      • Tidlige symptomer kan være hoste, dyspnø, brystsmerter, hæmoptyse, anoreksi og vægttab
      • Kliniske fund afhænger af, hvor langt sygdommen er progredieret
    • Diagnose:
      • Røntgenundersøgelse, CT-scanning og bronkoskopi med biopsitagning

    Metastaser

    • Til en vis grad afhængig af primærtumor

    Immunologiske sygdomme

    Gigtfeber

    • Sjælden i DK
    • Hyppigst i aldersgruppen 5-15 år
    • Sequelae til streptokoktonsillitis; sygdomstegn kommer sædvanligvis 2-3 uger efter primærinfektionen
    • Kan give akut skade på mitralklappen eller andre klapper, men fører sjældent til hjertesvigt
    • Høj CRP og stigende antistoftiter mod streptokokker

    Adult-onset morbus Still 

    • Sjælden systemisk inflammatorisk sygdom med ukendt ætiologi. Muligvis er der tale om dysreguleret immunrespons på infektion.
    • Hyppige symptomer/objektive fund:
    • Feber mindst 39 grader i > 1 uge
    • Artralgier/artrit i mindst 2 uger
    • Typisk udslæt (blegrødt, ikke-kløende maculært eller maculo-papulært)
    • Ondt i halsen
    • Adenit eller splenomegali
    • Alle symptomer er ikke nødvendigvis til stede ved sygdomsdebut
    • Paraklinisk ses høj ferritin, leukocytose, forhøjede levertal og evt. anæmi. Negativ reumafaktor og ANA.
    • Behandles med højdosis glukokortikoid og evt. anden immunmodulerende behandling

    Rheumatoid artritis

    • Kronisk, recidiverende, systemisk, inflammatorisk sygdom af ukendt årsag, som særligt afficerer synovia i led
    • Rammer 1-2 % af befolkningen, hyppigst kvinder
    • Oftest polyartritis, som starter snigende i perifere led, progredierer centripetalt og symmetrisk; kan også debutere som monoartritis
    • Ledfund i form af hævelse, varme, smerter - typisk i PIP- og MCP-led; mulige ekstraartikulære manifestationer kan være subkutane knuder, pleuraeffusion, perikarditis, lymfadenopati, splenomegali, vaskulitis
    • Høj CRP, ofte positiv rheuma-faktor (IgM-RF) eller anti-cyklisk citrullineret peptid-antistof (anti-CCP)
    • Radiologiske fund som lednær osteoporose, lederosioner, afsmalnede ledspalter

    Systemisk lupus erythematosus

    • Hyppigst blandt yngre og midaldrende kvinder, autoimmun sygdom
    • SLE er en inflammatorisk bindevævssygdom med symptomer fra mange organsystemer
    • Symptomerne er ofte uspecifikke og vekslende, såsom smerter i muskler og led, udslæt i ansigtet, psykiske symptomer
    • De almindeligste fund er "sommerfugleeksantem" og/eller diskoide hudforandringer, artralgi/artritis, træthed og eventuelt feber
    • Anæmi, forhøjet CRP og leukopeni er almindelig ved aktiv sygdom; positive ANA og anti-DNA-antistoffer

    Polyarteritis nodosa

    • Sjælden
    • Nekrotiserende vaskulitis i små og mellemstore arterier, typisk i nyre- og visceralarterier
    • Feber, vægttab, hovedpine, mavesmerter, muskelsmerter og hypertension
    • Ingen specifikke kliniske fund
    • Ofte forhøjet CRP, ingen serologiske tests er diagnostiske, men angiografi kan give mistanke om tilstanden; diagnosen stilles endelig ved histologi
    • Ubehandlet er prognosen dårlig

    Polymyalgia rheumatica

    • Hyppigst hos personer over 50 år
    • Polymyalgia rheumatica og kæmpecellearteritis repræsenterer sandsynligvis samme sygdom, og der er et vist overlap mellem de kliniske tilstande
    • Nogle kan blive påfaldende mentalt forandrede med træghed, manglende udholdenhed og med koncentrationsbesvær
    • Mest typisk er muskulære gener fra sæde- og skuldermuskulatur med nedsat bevægelighed
    • Som regel forhøjede inflammationsmarkører, men sjældent meget forhøjede
    • Overbevisende effekt af steroidbehandling

    Sarkoidose

    • Systemsygdom, akut eller kronisk, med granulomatøs inflammation i lungerne hos 90 %; debuterer hyppigt i 30-40-års alderen
    • Kan præsentere sig med træthed, feber, uforklarlig langvarig tør hoste og dyspnø; sommetider opdages tilstanden tilfældigt ved fund af bilateral hilusglandelsvulst på røntgenoptagelse af thorax
    • Kan også afficere led, hud (især erythema nodosum), øjne (uveitis), perifere nerver, lever, nyrer eller hjerte (overledningsforstyrrelser)
    • Subakut debut med ankelledsvulst, gangsmerter, åndenød, hoste og erythema nodosum benævnes Löfgrens syndrom og rammer fortrinsvis yngre mænd
    • Bilateral svulst af glandula parotis, øjenaffektion med uveitis og kranienerveparese benævnes febris uveoparotidea eller Heerfordts syndrom
    • Histologisk undersøgelse kræves for endelig diagnose

    Crohn's sygdom

    • Ofte hos yngre personer
    • Segmentær, granulomatøs, transmural inflammation i mavetarmkanalen - 25 % har kun colitis, 50 % har både colitis og tyndtarmsaffektion og 25 % har kun tyndtarmsaffektion
    • Mangfoldigt klinisk billede præget af ublodig diarré, kolikagtige smerter og perianale lidelser
    • Fund afhænger af omfang og varighed; eventuel malabsorption, ileus eller subileus; der kan være fistler og abscesser
    • Diagnosen verificeres ved røntgen, endoskopi og biopsitagning med histologisk undersøgelse

    Andre tilstande

    Nosokomielle infektioner/tilstande

    • Hos patienter hospitaliserede i mere 48 timer uden feber ved indlæggelsen, eventuelt recidiverende feberepisoder
    • Tænk på pneumoni, urinvejsinfektioner, Clostridium difficile enterocolitis, medikament inducerede tilstande, lungeemboli, septisk tromboflebitis, sinuitis (særlig ved nasogastrisk eller nasotrakeal kateter/tube)

    Immunsvigt

    • Neutrofile granulocytter <500 pr. mm3
    • Tænk på opportunistiske bakterieinfektioner, aspergillose, candidiasis, herpesvirus

    "Kunstig" feber

    • Udgør 1-5 % af alle tilfælde
    • Ved manipulation af termometeret
    • Misforhold mellem målt temperatur og kliniske fund

    Hyperthyreose

    • Almindelig tilstand, som rammer op til 2 % af kvinder, debuterer ofte i alderen 20-40 år
    • Tilstand med øget effektiv mængde cirkulerende thyreoideahormoner
    • Symptomer på thyrotoksikose er hjertebanken, træthed, nervøsitet, irritabilitet, vægttab trods god appetit, ublodig diarré, svedeture, varmeintolerans
    • Typiske fund kan være exophtalmus, rastløs patient, fugtig varm hud og hænder, tremor, takykardi (>100 slag pr. minut), atrieflimmer, livlige reflekser
    • Diagnosen bekræftes ved påvisning af høj T4 og lav TSH

    Medikamentelt induceret feber

    • Bør altid overvejes ved uklare febertilstande
    • Patienten får almindeligvis feber 3-5 dage efter at behandling er begyndt, men feber kan også opstå (meget) senere
    • Skyldes hypersensitivitetsreaktion mod medikamenter som f.eks. allopurinol, antihistaminer, cefalosporiner, cimetidin, fenytoin, isoniazid, penicilliner, prokainamid, salicylater, sulfonamider 5

    Sygehistorien

    Centrale elementer

    Tidligere sygdomme?

    • Kræftsygdom?
    • Immunologisk sygdom?
    • Obstruktiv urinvejssygdom?
    • Galdevejssygdom?
    • Tuberkulose?

    Arbejde?

    • Slagtere, bønder og dyrlæger er udsat for brucellose
    • Q-feber hos slagteriarbejdere

    Udenlandsrejse?

    • Tyfus eller paratyfus?
    • Malaria?
    • Amøbiasis?

    Kontakt med dyr?

    • Brucellose?
    • Q-feber?
    • Psittakose - fugle?

    Seksuelle kontakter?

    • HIV-infektion?

    Udslæt?

    • Eryhtema migrans ved borrelia
    • Petekkier ved malign blodsygdom
    • Udslæt på soleksponerede hudområder - tænk på systemisk lupus erythematosus
    • Knuderosen ved sarkoidose og tuberkulose
    • Oslerknuder i fingerpulpa - tænk på infektiøs endokarditis

    Febermønster?

    • Konstant
    • Med faste intervaller som kan ses ved benign malaria (48 timers cyklus)
    • Intermitterende som ved abscesser, maligne lymfomer og brucellose

    Medikamenter?

    • Bruger patienten medicin, som kan forklare den langvarige feber?

    Klinisk undersøgelse

    Generelt

    • Observer målingen for at konstatere, at temperaturen faktisk er for høj - kun rektale målinger er præcise
    • Ofte må patienten undersøges gentagne gange, fordi de kliniske fund kan udvikle sig over tid
    • Obs. på febernedsættende medicin

    Særlige fokusområder

    • Hud - tegn til udslæt eller knuder på fingrene?
    • Temporalarterierne - tegn til arteritis?
    • Lymfeknuderne - generel eller lokaliseret lymfadenopati?
    • Mundhulen - tegn til kroniske tandinfektioner?
    • Hjerte - mislyde eller perikarditis?
    • Lunger - tegn til infiltrat eller pleuritis?
    • Abdomen - forstørret lever, milt, nyrer, eventuelle andre udfyldninger?
    • Rektum og underliv - tegn til infektioner eller udfyldninger?
    • Ledhævelser?
    • Øjne og fundus - tegn til vaskulitis?

    Yderligere undersøgelser

    I almen praksis

    Nogle gange starter udredningen i almen praksis

    • Aktuelle biokemiske prøver vil være hæmatologi, CRP, levertal og nyretal
    • Urinstixundersøgelse, mikroskopi og dyrkning
    • Eventuelt specifikke serologiske undersøgelser - EBV, CMV, klamydia, HIV
    • Eventuelt immunologiske undersøgelser - ANA/ANCA, anti-DNA-antistoffer, IgM-RF, anti-CCP, komplement
    • Afføringsprøver til dyrkning

    Andre undersøgelser

    • Røntgen af thorax
    • Eventuelt røntgen af bihuler

    På sygehuset

    • Baseres på de fund og observationer, der gøres
    • Bloddyrkninger
    • CT- og eventuelt MR-scanning
    • PET CT-scanning
    • Ultralydscanning af abdomen
    • Knogle- og leukocytskintigrafi
    • Endoskopier
    • Biopsier inkl. knoglemarv

    Tiltag og råd

    Indlæggelse

    • Ved påvirket almentilstand
    • Upåvirkede patienter kan oftest udredes ambulant selv ved langvarig feber

    Råd

    • Patienten bør kontrolleres og undersøges med korte intervaller
     

    Kilder

    Referencer

    1. Attard L, Tadolini M, De Rose DU, Cattalini M. Overview of fever of unknown origin in adult and paediatric patients. Clin Exp Rheumatol. 2018; 36 Suppl 110.; 10-24. Vis kilde
    2. Chusid MJ. Fever of Unknown Origin in Childhood. Pediatr Clin North Am. 2017; 64.; 205-230. Vis kilde
    3. Haidar G, Singh N. Fever of Unknown Origin. N Engl J Med. 2022; 386.; 463-477. Vis kilde
    4. Patel RA, Gallagher JC. Drug fever. Pharmacotherapy. 2010; 30.; 57-69. Vis kilde

    Fagmedarbejdere

    Lene Fogt Lundbo

    Afdelingslæge, Afdeling for Lunge- og infektionssygdomme, Bispebjerg Hospital

    Erling Peter Larsen

    speciallæge i almen medicin, Silkeborg

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerLægehåndbogen