Basisoplysninger
Definition
- Feber hos en person, som har besøgt troperne eller subtroperne
Forekomst
- Der er ikke fuldstændig dækkende opgørelser over rejserelateret sygdom, idet langt fra alle sygdomstilfælde fører til lægehenvendelse
- Store regionale forskelle; f.eks. kommer langt de fleste rejsende med malaria fra Afrika, mens patienter med tyfus typisk har rejst i Indien eller i Pakistan
Overordnet set er de hyppigste specifikke diagnoser
- Malaria
- Denguefeber
- Mononucleosis (Epstein-Barr virus eller cytomegalovirus)
- Rickettsioser
- Tyfus eller parathyfus
- En opgørelse fra EuroTravNet omfattende godt 32.000 syge rejsende i perioden 2008-2012 viste, at malaria og akut diarré-sygdom var de hyppigste årsager til henvendelse1
- I en opgørelse over alvorlige, akutte infektionssygdomme erhvervet i troperne og anmeldt til GeoSentinel i perioden 2012-2021 blandt knapt ca. 12.000 amerikanske rejsende sås følgende tal2
- 16,7% med feber
- Blandt disse var de hyppigst diagnoser: andre virale infektioner (29%), malaria (21%), denguefeber (13,7) % og chikungunya (6,4 %)
- Børn af indvandrere udgør en særlig gruppe. De pådrager sig flere og alvorligere infektioner end børn af skandinaviske forældre. De rejser i højere grad til lande, som er mere underudviklede og udsættes i højere grad for lokale forhold, som kan fremme smitte som f.eks. dårlige sanitære forhold og ringe fødevarehygiejne
Diagnostisk tankegang
- Feber hos hjemvendte rejsende er ofte forårsaget af universelt forekommende infektioner, som også er velkendte i Danmark, f.eks. influenza, COVID-19, pneumoni, urinvejsinfektioner, toxoplasmose, EBV, CMV og HIV
- Anamnestiske oplysninger er helt essentielle - f.eks. information om
- vaccinationer?
- indtag af adækvat malariaprofylakse?
- præcis beskrivelse af rejsegeografi
- præcis angivelse af tid for indrejse/udrejse (inkubationstid)
- lokale forhold så som hygiejnisk niveau, seksuelle kontakter, tæt kontakt til lokalbefolkning, badning i ferskvand, kontakt til dyr, kontakt til syge?
- andre ekspositioner?
- Differentialdiagnostisk skal derudover overvejes en række egentlige tropesygdomme, herunder
- Mange virale sygdomme, non-falciparum-malaria, tilbagefaldsfeber og rickettsioser har som oftest god prognose - selv uden behandling
- Falciparum-malaria, tyfus og leptospirose har imidlertid et potentielt livstruende forløb, hvorfor primærdiagnostik bør rettes mod disse sygdomme
- Malaria er en risiko på trods af malariaprofylakse, og manifestationerne ved malaria kan være atypiske - f.eks. diarré og konfusion
Hvorfor henvender patienten sig?
- Feber efter udlandsrejse.
- Mange lettere tilfælde og selvlimiterende feber vil utvivlsomt ikke føre til kontakt med sundhedsvæsenet
Diagnostiske faldgruber
- Falciparum-malaria skal udelukkes hos alle febrile patienter, som har været i et malariaendemisk område indenfor de seneste tre måneder og skal føre til akut vurdering af læge (+diagnostik)
- Der skal hos alle febrile rejsende bloddyrkes for at diagnosticere infektion med S. typhi og andre bakterier, der kan forårsage sepsis
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Differentialdiagnoser (ikke en komplet liste)3
Tyfus - og paratyfus (på engelsk = typhoid and parathyphoid fever)
- Bakteriesygdomme forårsaget af henholdsvis Salmonella typhi og Salmonella paratyphi
- Sygdommene findes over hele kloden, men er mest udbredt på det indiske subkontinent, i Sydøstasien og i tropisk Afrika
- Inkubationstid fra en til fire uger
- Klinisk billede
- Diarré (kan være overstået på henvendelsestidspunktet, eller være afløst af forstoppelse), længerevarende feber, relativ bradykardi og ofte ganske påvirket almentilstand (typhoid betyder omtåget)
- Roseola, som er millimeterstore runde, blegrøde pletter på truncus er et sjældent, men næsten patognomonisk, klinisk tegn
- I ubehandlede tilfælde kan tilstanden kompliceres af tarmblødning og -perforation, meningitis og abscesser i knogler og bløddele
- Diagnose
- Dyrkning af blod og afføring
- Behandling
- Ceftriaxon (alternativt meropenem) eller ciprofloxacin vil almindeligvis være førstevalgsbehandling (under indlæggelse) - obs på lokale resistensforhold afhængigt af hvorfra bakterien er importeret. Peroralt regime efter resistensbestemmelse - oftest ciprofloxacin eller azithromycin (alternativt sulfamethoxazol/trimetoprim)
- Skyldes små, intracellulært beliggende Gram-negative stave (Rickettsia-arter), som forårsager vaskulitis
- Bortset fra epidemisk plettyfus (P. prowazekii) er alle rickettsioser zoonoser, som overføres til mennesker fra andre pattedyr via lus, lopper og flåter
- De fleste tilfælde af importerede rickettsioser i Nordeuropa er
- Loppe eller flåtbårne og erhvervet under ophold i middelhavsområdet
- African tick-bite fever erhvervet under besøg i det sydlige Afrika
- Bakterierne forårsager vaskulitis
- Inkubationstiden er 2-14 dage
- Klinisk billede
- Feber, muskelsmerter og petekkialt hududslæt, eschar, evt. lymfeknudesvulst
- Diagnose
- Kan stilles retrospektivt med serologisk undersøgelse
- Behandling
- Prognosen er almindeligvis god - dog er epidemisk plettyphus (R. prowazekii), Rocky Mountain Spotted Fever (R. rickettsii) og Scrub typhus (O. tsutsugamushi) potentielt dødelige
- Bakteriesygdom forårsaget af Coxiella burnetii, en obligat intracellulær bakterie
- Globalt udbredt zoonose, som er almindelig bl.a. i Sydeuropa
- De fleste tilfælde af importeret Q-feber er erhvervet i middelhavsområdet
- Mennesker smittes hovedsageligt ved inhalation af aerosoler fra inficerede husdyr - særlig placentavæv er smitsomt, og en del sygdomstilfælde kan associeres til kontakt med nyfødte dyr
- Inkubationstiden er oftest to- tre uger
- Klinisk billede
- Meget variabelt - kan domineres af monosymptomatisk feber, influenzalignende symptomer, atypisk pneumoni og granulomatøs hepatitis
- Et makulopapuløst eksantem på truncus kan ses
- Ved histologisk undersøgelse af lever og knoglemarv kan påvises granulomer
- Behandling
- Prognosen er normalt god, men patienter med immundefekter og patienter med hjertefejl kan udvikle kronisk Q-feber i form af endokarditis
- Udredning og behandling er en hospitalsopgave
- Bakteriesygdom forårsaget af Leptospirae, en Gram-negativ spirokæt
- Sygdommen er formentlig verdens mest udbredte zoonose og forekommer endemisk i store dele af Europa, også i Skandinavien
- Mange pattedyr kan bære bakterien, men den vigtigste kilde til smitte er gnavere (rotter)
- Mennesker smittes almindeligvis ved kontakt med inficeret ferskvand
- Særlig udsatte er landmænd, dambrugere, lystfiskere og renovationsarbejdere
- Inkubationstiden er cirka 5-14 dage (2-30 dage)
- Klinisk billede varierer med sværhedsgrad
- Høj feber, hovedpine, muskelsmerter - særligt i ryg og lægge, konjunktivitis, ikterus, gastrointestinale symptomer og påvirket almentilstand
- Ofte ses et bifasisk forløb med forbigående temperaturfald efter 4-7 dage
- I alvorlige tilfælde udvikles leversvigt, nyresvigt og spontane blødninger fra hud og slimhinder
- Diagnose
- I første sygdomsuge kan bakterien påvises ved PCR på fuldblod eller urin, eller ved dyrkning af blod eller spinalvæske på specialmedium
- Senere i sygdomsforløbet kan bakterien evt. påvises ved PCR på urin eller ved serologisk undersøgelse
- Behandling
- Bakteriesygdom forårsaget af forskellige Brucella-arter, som er små Gram-negative stave
- Zoonose med reservoir hos kvæg, får, svin og geder
- Inkubationstiden er lang, vanligvis 2-4 uger, men kan være flere måneder
- Klinisk billede
- Recidiverende, ugelange, såkaldt undulerende feberperioder og almensymptomer i form af anoreksi, hovedpine og vægttab
- Diagnose
- Serologisk undersøgelse
- Dyrkning af blod og knoglemarv
- Udredning og behandling er en hospitalsopgave
- Virussygdom forårsaget af fire forskellige denguevirus, som almindeligvis overføres af myggen Aedes aegypti - sjældnere Aedes albopictus
- Kvantitativt den vigtigste insektbårne virussygdom globalt med 20-100 millioner tilfælde årligt i tropiske og subtropiske områder
- I Vesteuropa og USA den hyppigst diagnosticerede, importerede tropiske virussygdom
- Ses særligt efter ophold i Sydøstasien, Mellemamerika eller på Stillehavsøerne
- Inkubationstiden er 2-7 dage (3-14 dage)
- Klinisk billede
- Klassisk denguefeber er en godartet influenza-lignende sygdom med udtalte muskelsmerter (break-bone fever) og et morbilliformt eksantem
- Hæmorrhagisk denguefeber er en livstruende tilstand med hypovolæmisk shock, spontane hud- og slimhindeblødninger, og petekkier
- Langvarige postinfektiøse gener som depression og koncentrationsbesvær er beskrevet
- Diagnosen stilles i det akutte stadium ved hjælp af antigen- og PCR-undersøgelse på blod, eller retrospektivt ved serologisk undersøgelse
- Behandlingen er udelukkende symptomatisk
Sandfluefeber
- Virussygdom, som skyldes forskellige flebovirus, og som overføres af sandfluer (Phlebotomus)
- Sandfluer forekommer i sommerhalvåret i et bælteformet område fra Spanien til Indien
- Patienter i Nordeuropa er som oftest smittet i middelhavslandene
- Inkubationstiden er 3-6 dage
- Klinisk billede
- Akut sygdomsforløb med høj feber, konjunktivitis, muskelsmerter, hovedpine og eventuelt serøs meningitis
- Diagnosen stilles i det akutte stadium ved PCR på f.eks. blod eller spinalvæske, eller retrospektivt ved serologisk undersøgelse
- Behandlingen er udelukkende symptomatisk
- Protozoosygdom forårsaget af Plasmodium falciparum
- Verdens vigtigste parasitsygdom
- Sygdommen er almindelig i tropisk Afrika, i dele af Sydamerika og Sydøstasien
- Forekomst
- Global incidens på 249 millioner tilfælde årligt, heraf cirka 0,6 million med dødelig udgang og langt de fleste i tropisk Afrika
- Til Danmark importeres cirka 80-100 tilfælde årligt (de fleste er falciparum-malaria) - næsten alle tilfælde er erhvervet i tropisk Afrika
- Inkubationstiden er som regel 1-2 uger, men kan være op til 3 måneder eller endnu længere (i sjældne tilfælde årevis), hvis der er anvendt medicinsk profylakse
- Klinisk billede
- Kan have en svingende temperaturkurve uden nogen regularitet, og diagnosen skal altid overvejes hos patienter med feber, som indenfor 3 måneder har været i malariaområde
- Kan ligne mange andre infektionssygdommen med f.eks. hovedpine, muskelsmerter mv.
- I det sene stadium kan billedet være præget af konfusion, kramper, koma og lungeødem (Adult Respiratory Distress Syndrome)
- Diagnose stilles ved påvisning af parasit-DNA (såkaldt LAMP-test) (eller ved mikroskopi af blodudstrygningspræparat)
- Udredning og behandling er en hospitalsopgave
- Prognosen er ubehandlet alvorlig, specielt hos ikke-immune personer
- Falciparum-malaria er én af de få importerede sygdomme, som hvert år giver anledning til dødsfald blandt rejsende fra den vestlige verden
- Protozosygdom forårsaget af Plasmodium vivax, som findes i tropiske og subtropiske egne af Afrika, Asien og Sydamerika
- Årligt 10-20 tilfælde importeret til Danmark - oftest fra Indien, Afghanistan eller Afrikas Horn
- Inkubationstiden er normalt nogle uger - kan dog være så lang som flere år
- Klinisk billede
- Initialt uregelmæssig feber, som gradvis bliver mere regelmæssig med kulderystelser og temperaturstigning hver 48. time
- Udredning og behandling er en hospitalsopgave
- Prognosen er god, og selv i ubehandlede tilfælde varer sygdommen sjældent mere end nogle uger
- Mulighed for senere recidiv pga. dvaletilstand af parasitterne (hypnozoitter) i leverceller
- Prognosen er vanligvis god
De øvrige benigne former for malaria er plasmodium ovale og plasmodium malariae
- Protozosygdom, som hyppigst er forårsaget af Leishmania donovani ogLeishmania infantum, som overføres af sandfluer
- Sygdommen er en zoonose, hvor hunde og forskellige gnavere er vigtigste reservoir
- Endemisk i store dele af den tropiske og subtropiske verden, inklusive middelhavslandene
- Den årlige globale incidens af ny klinisk sygdom er ca. 30.000 tilfælde
- Importeret visceral leishmaniasis er sjælden i Nordeuropa - i HIV-epidemiens første ti-år sås importerede tilfælde efter ophold i blandt andet Frankrig, Italien og Spanien
- Inkubationstiden er lang - ofte flere måneder til år
- Klinisk billede
- Langvarigt sygdomsforløb med gradvist indsættende almensymptomer, svingende feber, milt-, lever- og lymfeknudeforstørrelse
- Diagnose
- Blodprøver viser karakteristisk pancytopeni og udtalt stigning i total IgG-koncentration
- Cytologisk eller histologisk undersøgelse af milt- eller knoglemarvsaspirat
- Serologisk undersøgelse
- Dyrkning af milt- eller knoglemarvsaspirat
- Udredning og behandling er en hospitalsopgave
- Protozosygdom forårsaget af Entamoeba histolytica, som forekommer over hele verden, men især i troperne
- Amøbedysenteri kan kompliceres af ekstraintestinale abscesser, særligt i højre leverlap
- Klinisk billede ved amøbeleverabsces
- Uspecifikke med vægttab, feber og smerter under højre kurvatur
- Diagnose
- Kun en mindre procentdel af patienterne udskiller cyster i afføringen
- Næsten alle patienter har positiv Entamoeba-serologi
- Udredning og behandling er en hospitalsopgave
Sygehistorien
Centrale elementer
Rejseanamnese
- Opnå en detaljeret rejsebeskrivelse:
- Rejsens karakter - storbyferie, trekking på landet/i bjergene, eller badeferie?
- Har patienten boet og spist som lokalbefolkningen?
- Har patienten været eksponeret for ferskvand, pattedyrbid, myg, lopper, lus eller flåter?
Vacciner og malariaprofylakse?
- Hvilke vacciner fik vedkommende før afrejse?
- Har vedkommende taget malariaprofylakse og beskyttet sig med myggespray og myggenet?
Seksuel kontakt?
- Seksuel kontakt med nye eller tilfældige partnere?
- Har der været anvendt kondom?
Inkubationstiden
- De fleste kendte tropesygdomme har en specifik inkubationstid, og kendskab hertil er et vigtigt differentialdiagnostisk værktøj45
Kort, < 1 uge
- Denguefeber (op til 14 dage)
- Sandfluefeber
Middellang, 1-4 uger
- Tyfus
- Paratyfus
- Akut HIV
- Rickettsioser
- Q-feber
- Gul feber
- Leptospirose
- Tilbagefaldsfeber
- Falciparum-malaria
- Trypanosomiasis
- Japansk encefalitis
Lang, > 4 uger op til flere år
- Brucellose
- Benign malaria (dvs. P. vivax, P. ovale og P. malariae)
- Ekstraintestinal amøbesygdom (amøbeleverabsces)
- HIV
- Schistosomiasis, akut (Katayama feber)
- Tuberkulose
- Viral hepatitis
- Visceral leishmaniasis
Eksponeringer for forskellige tropiske infektionssygdomme
- Utilstrækkeligt tilberedt mad:
- Kolera, salmonellose, trikinose, tyfus
- Ubehandlet vand:
- Kolera, hepatitis A, non-tyfoid salmonellose, tyfus, paratyfus
- Ikke-pasteuriserede mælkeprodukter:
- Brucellose, tick-borne encephalitis
- Ferskvandskontakt:
- Leptospirose, schistosomiasis
- Seksuel kontakt:
- Syfilis, gonorré, hepatitis B, HIV
- Kontakt med dyr:
- Brucellose, pest, Q-feber, rabies, harepest (tularæmi)
- Insekter
- Myg
- denguefeber, malaria, japansk encephalitis
- Flåter
- Rovtæger (reduviidae)
- sydamerikansk trypanosomiasis
- Tsetsefluer
- afrikansk sovesyge (trypanosomiasis)
- Kontakt med syge
- meningokoksygdom, tuberkulose, virale hæmorragiske febersygdomme
Klinisk undersøgelse
Generelt
- Almentilstand
- Langsom puls i forhold til feber (relativ bradykardi) kan ses ved tyfus og rickettsiose
Specielt
- Øjne
- Se efter tegn til konjunktivitis (leptospirose) eller ikterus (hepatitis, gul feber)
- Abdomen
- Splenomegali ses ved infektiøs mononukleose (EBV- og CMV-infektion), malaria, visceral leishmaniasis, tyfus og brucellose
Hududslæt
- Ved rickettsioser ses i en del tilfælde et makulopapuløst eksantem lokaliseret til truncus og proksimale ekstremiteter, mens ansigt, håndflader og fodsåler går fri
- Ved rickettsioser, der bliver overført med flåter (f.eks. African tick bite fever), findes ofte et sort, skorpebelagt og smertefrit sår i inokulationsområdet (Eschar eller Tache Noir)
- Ved denguefeber ses vanligvis et morbilliformt eksantem, som i udtalte tilfælde kan blive petekkialt
- Ved tyfus og paratyfus er roseola et sjældent, men specifikt tegn
- Petekkier, ekkymoser og hæmorragier kan forekomme ved denguefeber, meningokoksepsis og viral hæmorragisk feber
Lymfadenopati
- Lokaliseret lymfadenopati
- Bakterieinfektioner
- bartonellosis (cat scratch disease), pest, stafylokokinfektion, streptokokinfektion, tuberkulose, tularæmi, tyfus
- Parasitinfektion
- afrikansk trypanosomiasis, sydamerikansk trypanosomiasis, filariasis, toksoplasmose
- Generaliseret lymfadenopati
- Bakterieinfektion
- brucellose, leptospirose, melioidose, sekundær syfilis, tuberkulose, tyfus eller paratyfus
- Virusinfektion
- HIV, denguefeber, hepatitis B, Lassafeber, mæslinger, mononukleose, rubella
- Svampeinfektion
- blastomycose, coccidioidomykose, histoplasmose
- Parasitinfektion
Livstruende årsager til feber og ændret cerebral tilstand hos rejsende
- Bakterieinfektion
- Akut bakteriel meningitis, tyfus eller paratyfus, meningokoksepsis
- Virusinfektion
- Japansk encefalitis, west nile virus, rabies, gul feber, viral hæmorragisk feber (Ebola-, Marburg- og Lassa-virus)
- Parasitinfektioner
- Afrikansk trypanosomiasis, falciparum-malaria (cerebral malaria)
Supplerende undersøgelser
På sygehus
Malariaudstryg/LAMP-test
- Mikroskopi af blodudstryg og af tyk-dråbe præparat har højeste prioritet - på en del hospitaler erstattet af påvisning af parasit-DNA ved såkaldt LAMP-test
- Fund af ringformer og bananformede gametocytter er diagnostisk for falciparum-malaria
- Rutinemæssigt gennemføres udstrygningspræparater tre døgn i træk, førend malaria kan udelukkes
Rutineblodprøver
- Hb, CRP, leukocyt- og differentialtælling, trombocytter, levertal, glucose
- Leukocytose
- Kan ses ved bl.a. leptospirose og ekstraintestinal amøbesygdom
- Ses almindeligvis ikke ved tyfus, brucellose, rickettsiose, Q-feber og andre intracellulære bakteriesygdomme
- Trombocytopeni ses ved malaria, men også ved virussygdomme som denguefeber, infektiøs mononucleose og HIV-infektion, samt ved visceral leishmaniasis
- Hypoglykæmi er almindelig ved alvorlig falciparum-malaria
- Let forhøjede levertransaminaser er et almindeligt, men uspecifikt fund
Supplerende mikrobiologisk udredning
- Bloddyrkninger
- Dyrkning af urin og fæces
Serologi
- Serumprøver til undersøgelse for antistoffer mod f.eks. dengue-virus, hepatitis A-C, Toxoplasma gondii, HIV, EBV og CMV
- Serologiske undersøgelser er sjældent positive før 10-14 dage efter smittetidspunkt
Andre undersøgelser
- Ved langvarig feber efter ophold i tropiske eller subtropiske områder overvejes knoglemarvsundersøgelse eller leverbiopsi til mikrobiologisk og histologisk undersøgelse
- Karakteristiske forandringer kan ses ved f.eks. ekstrapulmonal tuberkulose, brucellose, Q-feber og visceral leishmaniasis, samt ved ikke-infektiøse årsager som malignt lymfom og sarkoidose
- Ultralydsundersøgelse af abdomen eller CT-skanning af abdomen kan
- Påvise leverabsces ved ekstraintestinal amøbesygdom
- Påvise forstørrede intraabdominale lymfeknuder og ascites ved tuberkulose
- Påvise moderat miltforstørrelse ved malaria og tyfus
- Påvise udtalt miltforstørrelse ved visceral leishmaniasis
Tiltag og råd
Henvisning til sygehus
- Ved uklart sygdomsbillede, som kræver omfattende udredning, samt ved mistanke om malaria, tyfus eller leptospirose
Indlæggelse
- Ved alvorlig sygdom med påvirket almentilstand