Vulva- og vaginalkræft

Pernille Tine Jensen

speciallæge

Resumé

Diagnose

Behandling

Hvornår henvise?

Diagnose

Sygehistorie

  • Langvarig kløe og svie i vulvaregionen
  • Smerter og dysuri kan forekomme, når tumor sidder nær urethra
  • Blødning fra tumor kun i fremskredne stadier
  • Sårdannelse
  • Obs: kan ses både hos unge og ældre - der er en stigning af tilfælde hos kvinder < 60 år i mens incidensen hos kvinder > 60 år er uændret

Kliniske fund

  • Papillomatøs eller ulcererende tumor
  • Kan sidde overalt i vulva, men hyppigst ved labium minus og/eller majus - sjældnere ved klitoris og i perineum
  • Inspektion og palpation er som regel nok til at mistænke diagnosen
  • I fremskredne tilfælde: forstørrede glandler i ingvinalregionen
  • Leukoplaki i vulva er et uspecifikt tegn

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Er sjældent indiceret (evt. stansebiopsi)

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  • Kolposkopi
  • Cystoskopi
  • Samtidig gynækologisk undersøgelse med celleprøve fra cervix uteri
  • Cytologisk prøve (ofte usikker)
  • Diagnosen stilles ved histologi af enten biopsi eller efter excision af hele området

Diagnostiske kriterier

  • Inspektion og palpation er som regel nok til at stille klinisk diagnose
  • Biopsi og histologi bekræfter diagnosen
  • At følge kvinder med Lichen Sclerosus, der ikke lader sig behandle med vanlige midler er en specialistopgave

Differentialdiagnoser

  • Malignt melanom
    • Udgør 7-10 % af al vulvacancer. I de fleste tilfælde lokaliseret til labia minores. Typisk udseende. Biopsi bør undgås!!2
  • Adenocarcinom i Bartholins kirtel
  • Pagets sygdom i vulva
    • Sjælden, intraepitelial tumor (adenocarcinom - < 1 % af alle maligne vulva neoplasmer)
    • Tumor vokser langsomt
    • 1/3 af patienterne har adenocarcinom et andet sted i kroppen (mammae, rectum, uterus, blære)
  • Præinvasive lidelser
    • Dysplasi og carcinoma in situ
    • Yngre kvinder
    • Multifokale læsioner, kan optræde hvor som helst i vulva og perianalt
    • Variabelt udseende, men ofte eleveret nubret overflade med pigmenteret eller bleg farvetegning
    • Kolposkopisk undersøgelse kan hjælpe med at afgrænse læsionerne
  • Dystrofi
    • Leukoplaki, kraurosis vulvae og lichen sclerosus
    • Af disse er ca. 5 % præmaligne
  • Cyster
  • Kondylomer
  • Syfilitiske sår
  • Andre benigne svulster

Behandling

Behandlingsmål

  • Helbredelse
  • Palliation i fremskredne stadier

Generelt om behandlingen

  • En højt specialiseret afdeling vurderer operabilitet og histologisk diagnose
  • Der kan være tale om gynækologisk undersøgelse i anæstesi, cytoskopi/rektoskopi ved mistanke om spredning
  • Billeddiagnostik (MR/PET-CT) med henblik på spredning til glandler, rtg. thorax
  • Behandling tilrettelægges efter allegoritmer5
  • Behandlingen er primært kirurgisk
  • Behandling bestemmes af tumors stadium og lokalisation, i det der lægges vægt på spredning til de regionale glandler
  • Plastikkirurgisk intervention kan være nødvendig ifm. det primære indgreb
  • Inguinal glandelexairese evt. forudgået af sentinel node ved metastaser

Håndtering i almen praksis (bedes udfyldt)

Råd til patienten (bedes udfyldt)

Medicinsk behandling

  • Cisplatin kan anvendes som supplement til strålebehandlingen ved planocellulære carcinomer

Andre medicinske behandlinger (bedes udfyldt)

Anden behandling

Strålebehandling

  • Hovedbehandling ved vaginal cancer, hvor behandlingen almindeligvis gives som ekstern strålebehandling kombineret med brachyterapi
  • Gives med kurativ intention ved vulvacancer, når der er kontraindikation for kirurgi
  • Som alternativ til lymfeknuderømning hos patienter med palpatorisk negativ lyskeregion og absolut eller relativ kontraindikation for kirurgi
  • Som præoperativ behandling for patienter som initialt bedømmes uegnet til kirurgi pga. tumors størrelse og/eller udbredelse
  • Som postoperativ behandling ved manglende radikalitet i stadium I og II (resektionsmarginal < 8mm) eller øget risiko for lokalrecidiv (infiltration >3 mm eller karinfiltration)
  • For at mindske recidivrisikoen postoperativt hos patienter med lymfeknudemetastaser (stadium III og IV)
  • Tidspunktet for opstart af postoperativ strålebehandling afhænger af patientens tilstand og sårheling
  • Normalt skal der gå 15-20 dage fra det operative indgreb

    Palliativ behandling

    Kirurgi

    • Kirurgi er hovedbehandling ved vulvacancer hvor frie rande er målet
    • Ved vaginal cancer har kirurgi en begrænset rolle
    • Afhænger af tumorens størrelse, stadium og patientens tilstand. Kan andrage 
      • Lokal excision af tumor med 20 mm fri margen og til de dybe fascier eller minimum 1 cm i dybden
      • Hemivulvektomi
      • Total vulvektomi - radikal fjernelse af de eksterne kønsorganer
      • Plastikkirurgisk assistance er ofte nødvendig
    • Lymfeglandelfjernelse ved invasion > 1 mm eller tumor > 2 cm 
      • Sentinental node ved tumor < cm men invasion > 1mm og fravær af billeddiagnostisk eller klinisk mistanke om inguinal lymfeknudemetastase
      • Inguinal glandelexairese ved
        • > 1mm invasionsdybne og tumor > 4 cm
        • klinisk eller billeddiagnostisk oplagte maligne eller histologisk verificerede lymfeknudemetastaser
        • sentinel node metastase ≥ 2 mm

    Forebyggende behandling (bedes udfyldt)

    Hvornår skal patienten henvises

    • Ved klinisk mistanke om vaginalcancer henvises til speciallæge i gynækologi/afdeling
    • Overlevelsen i forbindelse med vulva cancer er afhængig af antallet af patienter, afdelingen varetager pr år.3 Derfor er behandlingen af vulvacancer centraliseret på Rigshospitalet og Århus Universitetshospital
    • Vulvacancer Kliniske Retningslinier
    • Kræftpakkeforløb:4
    • Egen læge er ansvarlig for henvisning til gynækolog
    • Gynækolog er ansvarlig for henvisning til højt specialiseret afdeling
    • Hos speciallæge foretages biopsi og vurdering af behov for henvisning, mikroskopisvar eftersendes
    • Kræftpakkeforløb gælder ved begrundet mistanke:
      • suspekt tumor de ydre kvindelige kønsorganer
      • histologisvar, der giver mistanke og kræft
    • Udredning skal påbegyndes senest 4. dagen

    Opfølgning

    Plan

    • Kontrol på behandlende afdeling med klinisk kontrol og palpation af inguinalregionen
    • Stråle- og kemobehandlede følges på onkologisk afdeling
    • Ved radikal behandling kontrol hver 3. måned de første 2 år, herefter årligt i de følgende 3 år

    Sygdomsforløb, komplikationer og senfølger samt prognose

    Sygdomsforløb

    • Lymfatisk spredning følger et meget fast mønster: inguinale, inguino-femorale og siden iliakale lymfeknuder
    • Lokalt recidiv forekommer hyppigt

    Komplikationer og senfølger

    • Efter operation og stråleterapi kan sårheling tage lang tid, og der kan komme kroniske hudforandringer
    • Lymfocele især efter radikal glandelfjernelse
    • Psykosocial belastning og seksuelle problemer/dysfunktioner især hos yngre seksuelt aktive kvinder
    • Senkomplikationer kan være varige afførings- og vandladningsgener

    Prognose

    • Vulvacancer
      • Overlevelse er primært afhængig af spredning til regionale glandler
      • Den samlede 5-års overlevelse er 60-80 % afhængig af stadium
    • Vaginalcancer:
      • Femårs overlevelse ca. 80 % i stadium I og 20 % i stadium IV

    Baggrundsoplysninger

    Definition

    • Vulvacancer: Malign tumor i vulva - oftest planocellulære carcinomer
    • Vaginalcancer: Malign tumor i vaginalvæggen

    Forekomst

    Vulvacancer:

    • Der diagnosticeres 80-100 tilfælde af vulvacancer årligt i Danmark
    • Udgør 3-5 % af alle gynækologiske cancertilfælde
    • Aldermaksimum 60-70 år, men kan forekomme både hos yngre og ældre
    • 76 % af vulvacancere er planocellulære carcinomer
    • Af de resterende 24 % er halvdelen basocellulære carcinomer og og halvdelen maligne melanomer

    Vaginalcancer:

    • 10-20 nye tilfælde årligt i Danmark
    • Hyppigst hos ældre
    • 80 % planocellulære carcinomer
    • Resten er adenocarcinomer og mere sjældent melanom eller sarkom
    • Kan være metastase/spredning fra vulva/cervix/endometrie eller andre cancere

    Ætiologi og patogenese

    Vulvacancer

    • Vulvacancer opdeles i to grupper efter, hvorvidt de er HPV associerede eller ej
      • HPV DNA påvises i ca. 40 % af tilfældene, og der er her i 85 % af tilfældene tale om HPV 16 og 18 (som ved cervixcancer)
    • Mange tilfælde, især hos unge kvinder, vil være forudgået af vulvadysplasi. Ubehandlet vil ca. 9 % progrediere til cancer inden for 8 år mens ca. 3 % af behandlede dysplasier vil progrediere
    • Der er påvist regression af VIN III efter vaccination mod HPV-161
    • De ikke-HPV associerede tilfælde skyldes ofte Lichen Sclerosus, hvor risikoen for progression til cancer er ca. 5 %

    FIGO stadieinddeling:

    • Stadium I: Tumor begrænset vil vulva eller perineum
      • 1A: Tumor ≤ 2 cm og invasionsdybde  ≤ 1 mm, ingen lymfeknudemetastaser
      • 1B:  Tumor > 2 cm eller invasion > 1 mm, ingen lymfeknudemetastaser
    • Stadium II: Tumor med nedvækst i nedre 1/3 af urethra, vagina eller anus, ingen lymfeknudemetastaser
    • Stadium III: Alle tumorer med positive inguino-femorale lymfeknuder
      • IIIA: 1 lymfeknudemetase > 5 mm; 1-2 lymfeknudemetastaser ≥ 5 mm
      • IIIB: ≥  2 lymfeknudemetase > 5 mm; ≥ 3 lymfeknudemetastaser ≥ 5 mm
      • IIIC: lymfeknudemetastaser med ekstrakapsulær spredning
    • Stadium IV: Tumor med indvækst i øverste del af urethra, mucosa i blære eller rectum eller bækkenknogler
    • IVA: Tumor med indvækst i øverste del af urethra, mucosa i blære eller rectum eller bækkenknogler eller fikserede eller ulcerende inguino-femorale lymfeknuder
      • IVB: Fjernmetastaser inkl pelvine lymfeknudemetastaser

    Vaginalcancer

    • FIGO stadieinddeling
      • Stadium I: begrænset til vaginas væg
      • Stadium II: involverer det subcutane væv, men når ikke til bækkenvæg
      • Stadium III: når bækkenvæggen
      • Stadium IV: udenfor det lille bækken +/- slimhinden i blære eller rectum

    Disponerende faktorer

    Vulvacancer:

    • Vulvadysplasi
      • Vulvadysplasi er associeret til HPV infektion, analogt med cervikaldysplasi
      • Vulvar dysplasi (VIN) inddeles i 3 sværhedsgrader
        • VIN I - let dysplasi
        • VIN II- moderat dysplasi
        • VIN III - svær dysplasi
      • Risikoen for progression til cancer er omkring 9 %
      • Immunsupression øger risikoen for progression af dysplasi til cancer
    • Lichen Sclerosus
      • Risikoen for at udvikle cancer fra Lichen Sclerosus er ca. 5 %, men 33 %, hvis der er påvist differentieret dysplasi

    Vaginalcancer:

    • Adenocarcinomer (clearcellecarcinomer) i vagina kan være forudgået af vaginal adenose (kirtelceller i vagina)
    • Vaginal adenose er associeret til udsættelse for stilbestrol i føtallivet (stilbestrol, et syntetisk østrogen som blev anvendt til abortprofylakse)

    ICPC-2

      ICD-10/SKS-koder

      Patientinformation

      Link til patientinformation

      Lindrende behandling ved fremskreden kræftsygdom

      Link til vejledninger

        Animationer

        Patientinformation

        1. Kræftens Bekæmpelse
        2. Pakkeforløb for ydre kvindelige kønsorganer - for borgere
        3. KIU: Patientforening for kvinder med kræft i underlivet

          Illustrationer

          Plancher eller tegninger

           

          Kilder

          Referencer

          1. Kenter GG, Welters MJ, Valentijn AR, Lowik MJ, Berends-van der Meer DM, Vloon AP, Essahsah F, Fathers LM, Offringa R, Drijfhout JW, Wafelman AR, Oostendorp J, Fleuren GJ, van der Burg SH, Melief CJ.. Vaccination against HPV-16 oncoproteins for vulvar intraepithelial neoplasia. NEJM. 2009; Nov 5;361(19).; 1838-47. Vis kilde
          2. Piura B.. Management of primary melanoma of the female urogenital tract. Lancet Oncol. 2008; Jun;9(6.; 559-68. Vis kilde
          3. Woelber L, Kock L, Gieseking F, Petersen C, Trillsch F, Choschzick M, Jaenicke F, Mahner S. Clinical management of primary vulvar cancer. Eur J Cancer. 2011; Oct;47(15).; 2315-21. Vis kilde
          4. www.sst.dk. Vis kilde
          5. www.dgc.eu.com Retningslinier fra DGCC.

          Fagmedarbejdere

          Pernille Tine Jensen

          professor, overlæge, ph.d., Afdeling for Kvindesygdomme og fødsler, Aarhus Universitetshospital, Aarhus Universitet

          Anne Søndergaard

          speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus

          Har du en kommentar til artiklen?

          Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

          Indhold leveret af

          Lægehåndbogen

          Lægehåndbogen

          Kristianiagade 12

          2100 København Ø

          DisclaimerLægehåndbogen