Diagnose
Diagnostiske kriterier
Funktionsbetinget klaudicatio intermittens
Smerter, oftest i læg (balle eller lår) ved gang, som ophører, når personen står stille eller sidder ned
Ankel/armindeks på under 0,9
Typisk sygehistorie, fald i ankeltryk efter belastning (gang)
Kritisk iskæmi
Iskæmiske hvilesmerter som er analgetikakrævende, med systolisk ankeltryk < 50 mm Hg eller systolisk tåtryk < 30 mm Hg, eller
Sår eller gangræn på fod/tæer med nedsat blodtryk
Sygehistorie
Funktionssmerter, klaudikatio
Krampelignende smerte og træthedsfornemmelse i et eller begge ben ved gang. "Musklerne syrer til"
Uanset hvor de okklusive karforandringer befinder sig, oplever næsten alle patienter smerter i læggen. Ved aortaokklusion og eller okklusion af a. iliaca interna oplever mange også smerter i ballen. Kun sjældent og ved helt distale forandringer kan der opstå "fod-klaudikatio"
Smerterne forsvinder ved hvile, og patienten stopper derfor med jævne mellemrum
Mænd kan opleve erektil dysfunktion, hvis aorta eller iliaca har betydende aterosklerotiske forandringer
Det er vigtigt at danne sig et indtryk af, hvorledes patientens sociale situation er påvirket. Er patienten sygemeldt, er der aktiviteter patienten må opgive, eller klarer vedkommende sig fint, men i et lidt langsommere tempo?
Konservativ behandling med medicin og superviseret træning bør altid forsøges først, herefter vil gangdistance før smerter eller indskrænkning i daglig aktivitet bestemme valg af behandling
Kritisk iskæmi - hvilesmerter
Smerter også i hvile. Smerterne er som regel mest udtalt i liggende stilling, fordi perfusionstrykket da er lavest. Patienten oplever natlige smerter, som typisk vækker ham/hende
Smerterne lokaliseret distalt - tæer, laterale fodrand eller lokaliseres til iskæmiske sår
Bedres hvis benene hænger ud over sengekanten, eller patienten sidder op med benet nedad
I svære tilfælde sover patienten siddende og kan da udvikle svære ødemer - hvilket ellers ikke opstår ved arteriel insufficiens
Kritisk iskæmi - iskæmiske sår og gangræn
Arterielle sår findes typisk svarende til tæer, hæl eller nedadtil på crus, men kan optræde alle steder
Arterielle sår gennembryder fascien, således at knogle, sene og led kan være blottet
Gangræn eller koldbrand opstår svarende til en eller flere tæer. Holdes det tørt, mumificeres tæerne
Kliniske fund
Inspektion og elevation
Inspektion af hud: hudfarve, trofiske forandringer, behåring og sårdannelse
Behåring - nedsat eller manglende behåring, har ingen diagnostisk værdi, da den fysiologiske variation er stor, og mange fjerner hårene
Hudfarven - livid, bleg, cyanotisk, rød etc - afhænger af hudtemperaturen og niveau i forhold til hjertet. En svært iskæmisk fod kan se "pæn ud", hvis patienten sidder op med foden nedad
Kapillærreaktion: den tid, det tager for hudfarven at vende tilbage, efter at man med en finger har trykket et hudområde tomt for blod. Den normale reaktionstid er 1-2 sekunder, hvis det sted der undersøges er i niveau med hjertet
Ved elevation, ca. 40 cm over hjerteniveau, bliver tæer og forfod blege. Bliver de efter 1 min. livide (ligblege), og er der ikke længere kapillærreaktion, svarer det til at trykket i forfod og tæer er under 40 "cm blod", sv.t. under 30 mmHg
Hvis elevation fremkalder lividitet, vil der opstå reaktiv hyperæmi, når patienten sætter sig op, og foden hænger ned
Pulspalpation
Manglende puls i lysken eller på foden peger på arteriel insufficiens, men kan være svær at erkende. Findes puls udelukker det ikke arteriel insufficiens.
Der føles efter puls i
Auskultation
At lytte efter mislyde over aorta eller a. femoralis har ingen diagnostisk værdi. En evt. mislyd peger i retning af arteriel sygdom men siger intet om, hvilket kar det drejer sig om, og er arterien lukket høres ingen mislyd. Benyttes ikke i klinisk praksis
Supplerende undersøgelser i almen praksis
Blodprøver
Biokemisk screening omfatter: hgb, trombocyt- og leukocyttal, S-kreatinin, S-Na, S-K, TSH, lipidprofil (totalkolesterol, LDL-kolesterol, HDL-kolesterol, triglycerid), hba1c, S-urat, S-alaninaminotransferase,
Hos yngre patienter (under 50-55 år), suppleres med S-homocystein, lupusantikoagulans og antikardiolipin-antistoffer, som er kendte risikofaktorer for arteriel trombose1
Blodtryk på begge arme
Perifer blodtryksmåling, ankeltrykmåling, ankel-brakial indeks
Se illustration af perifer blodtryksmåling
Se video om Doppler af arteria dorsalis pedis
Ikke invasiv undersøgelse af det systoliske ankelblodtryk
Kan udføres med Doppler teknik og kræver en håndholdt Doppler og et manuelt blodtryksapparat. Blodtrykket kan udtrykkes absolut i mm Hg eller relativt i forhold til armtrykket som et indeks. Indeks benyttes prognostisk, da det absolutte blodtryk er mere variabelt
Alternativt kan ankeltrykket måles med strain gauge teknik, som også muliggør bestemmelse af tåtryk. Tåtryk er relevant, hvor ankeltryk ikke kan bestemmes pga. stive cruskar(media sklerose, ved diabetes og kronisk nyre insufficiens) - se nedenfor under fejlkilder
Formål med perifer blodtryksmåling
for at bekræfte diagnosen arteriel insufficiens
for at kontrollere en behandlingseffekt efter revaskularisering
for at monitorere sygdomsprogression. NB: Medicinsk behandling og træning giver ikke forbedring af ankeltryk, hvorfor det kun bør måles initialt og ved forværring af symptomer
Tolkning
ABI under 0,9 indgår i definitionen af underekstremitetsiskæmi
Ankeltryk under 50 mmHg, eller tåtryk under 30 mmHg, giver ringe udsigt til at et iskæmisk sår kan hele. Omvendt behøver en patient med et blodtryk under 50 mmHg dog hverken have hvilesmerter eller sår
Fejlkilder
falsk forhøjede værdier findes hos patienter med diabetes og eller kronisk nyresvigt, idet deres crusarterier bliver stive og inkompressible
målingen er forkert - den kræver erfaring
Arbejdstest - Lewis arbejdstest. Der er en dårlig sammenhæng mellem gangdistance og ankeltryk målt i hvile. Patienter med klaudikatio kan have puls i fødderne og næsten normalt ankeltryk. Først når blodstrømmen gennem stenosen øges af muskelarbejde, opstår der et måleligt trykfald. Dette kan benyttes diagnostisk ved en stresstest: patienten går, indtil der opstår klaudicatio, hvorefter trykmålingen gentages. Hvis ankel-arm-indeks er faldet mere end 0,15, betyder det, at der er en hæmodynamisk betydende forsnævring
Ikke alle praktiserende læger udfører denne undersøgelse, men henviser til sygehus
Andre undersøgelser på sygehus
Perifer trykmåling - ankel og eller tåtryk
Hudperfusionstrykmåling: Hos patienter, der skal amputeres, kan måling af hudens perfusionstryk hjælpe til med at bestemme det laveste amputationsniveau, der kan hele. Er trykket over 30 mmHg, er der gode chancer for heling
Gangbånd: Kan benyttes til at objektivisere gangdistancen. Benyttes hvis pt. har klassiske symptomer men ankelbrachial index > 0,9 eller har palpapel puls
Duplex ultralyd
Kan ikke-invasivt visualisere store dele af arteriesystemet. Ved at kombinere billedskanning med Doppler kan der opnås informationer om lokalisation og sværhedsgrad af okklusive processer og aneurismer
Begrænsning ligger i, at ultralyd dårligt trænger gennem luft og knogler, samt at små og dybtliggende kar er vanskelige at fremstille. Undersøgelsen forudsætter en betydelig rutine og er subjektiv. Det er en billig undersøgelsesmetode uden kontraindikationer
MR- og CT-angiografi
Begge kan visualisere anatomiske strukturer med god opløsning og kan anvendes til at kortlægge de okklusive forandringer og planlægge invasiv behandling. Erstatter i tiltagende omfang konventionel arteriografi, især hvor der er okklusion af a. femoralis
Terapeutisk intervention er ikke mulig i forbindelse med MR- eller CT-angiografi
Intraarteriel arteriografi
Udføres som digital subtraktionsangiografi (DSA), hvor knogleskyggerne fjernes, og kontrastindholdet i karrene fremhæves
Den klassiske undersøgelse til at kortlægge arterietræet. Undersøgelsen anvendes i dag primært til behandling, eller ved iod kontrast allergi, hvor CO2 kan benyttes som kontrast i stedet, og i sjældne tilfælde hvor man ønsker at benytte minimal iod kontrast pga. risiko for nyreskade
Gøres primært i forbindelse med terapeutiske interventioner (angioplastik; PTA)
Arteriografi er ubehagelig, medfører brug af røntgenstråling og er forbundet med risiko for tromboemboliske komplikationer, allergiske reaktioner samt nyrepåvirkning pga. røntgenkontraststoffet. Herudover er der blødningsrisiko fra indstiksstedet. Forud for undersøgelsen skal koagulationsstatus (INR) og P-kreatinin kendes
Differentialdiagnoser2
Hofte- og knæledsartrose
Degenerative ryglidelser med eller uden rodkompression, discusprolaps eller spinalstenose
Kronisk venøs insufficiens, posttrombotisk syndrom
smertelindring ved elevation af benet
ødem
pigmentering af distale crus
evt. sår sidder på crus - ikke på forfod eller tæer
Diabetisk eller anden neuropati
Tendinit, bursit eller periostit i underekstremiteten
Symptomgivende Bakers cyste
Behandling
Behandlingsmål
Lindre/fjerne symptomerne og nedsætte risikoen for progression af åreforkalkningen i benene med deraf følgende komplicerende gangræn og amputation
Nedsætte risikoen for komplikationer til den generaliserede aterosklerose, som kendetegner PAD-populationen (myokardieinfarkt, apopleksi og kardiovaskulær død)
Generelt om behandlingen
Behandlingen er rettet mod risikofaktorer, antiiskæmisk og antitrombotisk 1,2,3
Behandling af perifer arteriel sygdom indebærer både at behandle beniskæmien og forebygge systemiske komplikationer til patientens åreforkalkning, især koronarsygdom og apopleksi
Funktionssmerter; klaudicatio
Kritisk iskæmi
Patient med hvilesmerter og/eller sår skal snarest vurderes af karkirurg mhp. på endovaskulær behandling eller bypassoperation
Medicinsk behandling med trombocytfunktionshæmmer og statin iværksættes samtidigt, ligesom rygestop anbefales
Håndtering i almen praksis
For både klaudikation og kritisk iskæmi bør patienterne vurderes med ankeltryk/tåtryk for at sikre diagnosen
Initial opstart af forebyggende medicinsk behandling og rådgivning om hensigtsmæssig livsstil og opstart af trombocythæmmer og statin
Rygere bør tilbydes henvisning til rygestopkursus
I det kroniske forløb bør patienterne ses minimum årligt for opfølgning på livsstil, rygestop samt fastholdelse af antitrombotisk og statin behandling. Kontrollere blodtryk samt evt. Hga1c. Ligeså bør levertal kontrolleres årligt pga. statinbehandling
Er patienter opstartet i acetylsalicylsyre og rivaroxaban 2,5 mg x2, bør pt. efter afslutning på karkirurgisk afdeling vurderes for blødningsrisiko, og om der fortsat er indikation for fortsættelse af rivaroxaban. For patienter hvor rekonstruktionen er lukket, og eller de er amputeret, bør rivaroxaban 2,5 mg x 2 seponeres
Råd til patienten
Medicinsk behandling
Medicinsk behandling alene med det formål at bedre gangdistancen eller redde et kritisk iskæmisk ben har en meget beskeden plads. Bør indgå i livsstils indsats
Rygestop kan understøttes med nicotinprodukter, vareniclin for at øge muligheden for rygestop
Den vigtigste grund til medicinsk behandling af denne patientgruppe er for at stoppe progressionen af åreforkalkning, samt at reducere risikoen for andre manifestationer af åreforkalkningssygdommen, først og fremmest kardiovaskulære hændelser og følger af evt. diabetes
Kolesterolsænkende medicin
Enhver patient med perifer arteriesygdom bør sættes i statin behandling, medmindre de frembyder kendte kontraindikationer
Synes at reducere både mortalitet og progression i tilstanden, måske også symptomer - men antallet af studier er begrænset
Behandlingsmålet er et LDL under 1,4 mmol/l eller 50 % reduktion
Antitrombotisk behandling
Generelt anbefales alle patienter antitrombotisk behandling med enten acetylsalicylsyre eller clopidogrel. Kombinationsbehandling øger blødningsrisikoen uden en tilsvarende additiv effekt 2,3
Acetylsalicylsyre
Ikke dokumenteret effekt ved perifer arteriel insufficiens, men godt dokumenteret forebyggende effekt mod kardiovaskulære hændelser hos patienter med øget risiko3
Dosering 75-150 mg dagligt
Clopidogrel
Antikoagulationsbehandling, warfarin
Antikoagulationsbehandling, heparin
Acetylsalicylsyre 75 mg sammen med rivaroxaban 2,5 mg x 2
Bør tilbydes patienter revaskulariseret under ligamentum inguinale, da studier viser forebyggelse af akut ben iskæmi. Opstartes af karkirurgiske afdelinger. Bør stoppes hvis rekonstruktion lukker, eller benet amputeres
Til patienter i øget risiko med klaudikatio og samtidig 1) symptomatisk åreforkalkning i hjerte eller hjerne (polyvaskulær sygdom), 2) hjertesvigt, 3) kronisk nyreinsufficiens eller 4) diabetes. kan speciallæge i karkirurg eller kardiologi vælge denne behandling. Behandlingen bør revurderes årligt for blødningsrisiko via egen læge efter afslutning fra specialafdeling
DOAK (Direkte Orale Antikoagulantia), der er endnu ingen dokumenteret effekt af disse som monoterapi for PAD over trombocythæmmer. Bør derfor kun benyttes ved anden indikation (DVT, lungeemboli, atrieflimren mm) og forebyggende trombocythæmmer kan da stoppes, således DOAK gives som monoterapi
Antihypertensiv behandling
Behandlingen af hypertension hos patienter med perifer arterie sygdom reducerer risikoen for apopleksi, myokardieinfarkt og kardiovaskulær død 2,3
Behandlingen skal følge de samme retningslinjer som behandling af andre hypertonikere, med et anbefalet blodtryksniveau på 120-130/70-85 og 120-130/70-80 mmHg for diabetikere. Gængse antihypertensiva er alle effektive, og flerstofsbehandling synes at være en fordel
Der er ikke evidens for, at betablokerende behandling har negativ indflydelse på symptomerne ved mild til moderat klaudikatio intermittens3
ACE-hæmmere har vist at øge gangdistancen
Diabetes behandling
God metabolisk regulation er af betydning for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom hos såvel type 1 som type 2-diabetespatienter. Tidligere mistanke om, at insulinbehandling hos patienter med type 2-diabetes kunne fremme ateroskleroseprocessen, er blevet afkræftet
Værdien af ACE-inhibitorer til alle diabetespatienter med kardiovaskulær sygdom er veldokumenteret. Det samme gælder for acetylsalicylsyre ved tilstedeværelse af kardiovaskulær sygdom eller albuminuri. Man skal derfor være opmærksom på, at profylaktisk antiaterosklerotisk behandling hos specielt patienter med type 2-diabetes ofte er af polyfarmakologisk art
Farmakologisk behandling af underekstremitetsinsufficiens3
Intraarteriel trombolytisk behandling ved arterie- og karproteseokklusioner 2
Kun relevant ved akut eller subakut iskæmi (indenfor 2 uger). Overvejes ved
hurtigt debuterende alvorlig klaudikatio eller hvilesmerter
tromboemboliske okklusioner inden for 2 uger af arterier eller karproteser
tromboemboliske komplikationer til ballonbehandling eller endovaskulær stent
Kontraindiceret først og fremmest ved tilstande, som giver blødningsfare, f.eks. nylig kirurgi, apopleksi eller hjerneblødning inden for 2 uger, ulcussygdom, og svær hypertension
Revaskularisering 2,3
Målet med revaskularisering er at sikre direkte blodforsyning til tæerne. Dette kan potentielt opnås ved
Endovaskulære procedurer i form af ballonbehandling med eller uden stent, og/eller
Karkirurgi i form af oprensning eller bypass procedurer
Den endovaskulære behandling med ballon/stent eller med åben kirurgi overvejes altid hos patienter med kritisk iskæmi og hos patienter med klaudikatio, hvis tilstanden påvirker livsførelsen eller erhvervsevnen
Bypassoperation versus endovaskulær behandling
Patienten vurderes for karkirurgi eller endovaskulær behandling, hvis tilfredsstillende effekt ikke opnås med konservativt regime
Der er ingen fordel ved angioplastik eller kirurgi i forhold til superviseret træning og medicinsk behandling ved klaudikatio, hvorfor dette altid forsøges først
Valg af operationsmetode
I praksis vil anatomiske forhold være bestemmende for den bedste behandlingsmetode
Angioplastik vil ofte være første valg pga. den mindre invasive procedure og risiko forbundet hermed
Ved udbredte nekroser og hurtig progrediering prioriteres fuldstændig revaskularisering, behandlingsmodalitet afhænger af komorbiditet
Bækkenarteriestenose er godt egnet for ballondilatation (perkutan transluminal angioplastik, PTA), kombineret med stent
A. poplitea og lægarterier
Patienter med stenoser og okklusioner i a. poplitea og lægarterier har ofte udbredt arteriosklerotisk sygdom og betydelig komorbiditet
I dag benyttes ofte kombination af kirurgisk bypass og endovaskulær behandling
Forebyggende behandling
For at stoppe udviklingen af åreforkalkningen i hele karsystemet, er den antiaterosklerotiske behandling vigtig. Dette er livstilsintervention med regelmæssig motion, fedtfattig kost, rygestop samt antitrombocyt og statin behandling. Herudover vedvarende årlig screening eller behandling for diabetes og hypertension
Henvisning
Kritisk iskæmi: Hvilesmerter eller sår
Patienter med hvilesmerter eller arterielle sår har en betydelig risiko for at miste benet, hvis gennemblødningen ikke bedres, og de fleste har invaliderende smerter. Disse patienter bør straks henvises til nærmeste karkirurg, og telefonisk hvis det er opstået pludseligt
Funktionssmerter: klaudicatio
Patienter med klaudikatio, som i væsentlig grad begrænser patientens liv, og der er foretaget perifer trykmåling enten i praksis eller på sygehus, initieret medicinsk profylaktisk behandling med thrombocythæmmer og statin samt forsøgt superviseret træning i minimum 3 måneder og som ikke har givet nogen effekt
Ved akut opstået klaudikation henvises pt. akut obs. akut trombose/emboli
Vigtige momenter i henvisningen
Gangdistance?
Begrænsninger i daglig aktivitet?
Smerter i hvile evt. natlige?
Sår?
Andre sygdomme, f.eks. diabetes, hjertesygdom
Perifer trykmåling; ankeltryk; ABI
Varighed af forsøg på træning
Afstemt medicin på Fælles Medicin Kort
Opfølgning
Plan
Hvad bør man kontrollere
Følge op på rygning, kost og motion
Kontrol af lever prøver årligt (statin behandling)
Kontrol af kolesterol (LDL < 1,4 mmol/l),
Kontrol af blodtryk (120-130/70-80 mmHg)
Kontrol af blodsukker
Kontrol af leverprøver årligt (statin behandling)
Forværring - natsmerter? Hvilesmerter?
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb
Klaudicatio intermittens har oftest et benignt forløb med stabil situation for mange, bedring for andre og gangrænudvikling hos mindre end 10 %
Hvis disponerende faktorer ikke begrænses, vil tilstanden gradvis forværres. Gangafstand før smerte reduceres og efterhånden hvilesmerter, lægsår, iskæmi og fare for gangræn med amputation
Komplikationer
Prognose
Ved fortsat rygning vil tilstanden stadig forværres
Progression af tilstanden
Ikke-kritisk iskæmi
Kritisk iskæmi
Indenfor 3 måneder er mortalitetsraten 8,7 %, amputationsraten 12,2 %, og 17,7 % har uændret kritisk iskæmi
Langtidsprognosen generelt
Afhænger af graden af aterosklerotisk sygdom og andre disponerende sygdomme
Perifer arteriel sygdom er en indikator på udbredt aterosklerose og øget mortalitet. Hjerteinfarkt og hjerneblødning forekommer tre gange så hyppigt blandt disse patienter
Koronar hjertesygdom er hovedårsagen til død hos personer med perifer arteriel sygdom
I løbet af 5 år vil ca. 20 % af dem med intermitterende klaudicatio opleve en ikke-fatal kardiovaskulær hændelse, hjerteinfarkt eller apopleksi
Dødelighed
Dødelighedsraten hos personer med perifer arteriel sygdom er 2-3 gange højere end hos alders- og køns-matchende kontroller
Total dødelighed efter at diagnosen er stillet, er
30 % efter 5 år
70 % efter 15 år
Baggrundsoplysninger4
Definition
Arteriel insufficiens i underekstremiteterne (underekstremitetsiskæmi, beniskæmi) er en kronisk obstruktiv sygdom i aorta neden for afgangen af nyrearterierne, a. iliacae og arterierne i underekstremiteterne, sædvanligvis forårsaget af aterosklerose
Betegnes også: Perifer arteriel sygdom (eng: peripheral arterial disease; PAD) 5
Der skelnes mellem kronisk iskæmi og akut iskæmi
Kronisk iskæmi inddeles i 4 stadier:
Asymptomatisk (Fontaine grad I)
Funktionssmerter eller smerter ved anstrengelse, også betegnet klaudicatio intermittens eller bare klaudikatio (Fontaine grad II)
Hvilesmerter (Fontaine grad III)
Iskæmiske sår eller gangræn (Fontaine grad IV)
Kritisk iskæmi er en samlebetegnelse for Fontaine III og IV, idet personer med hvilesmerter eller iskæmiske sår er i reel risiko for at skulle amputeres, hvis blodforsyningen til benet ikke kan bedres
I epidemiologiske undersøgelser defineres arteriel insufficiens i underekstremiteterne ud fra det perifere blodtryk: en ankel/brachial indeks (ABI) målt i hvile som er lavere end 0,90
Forekomst
Skønsmæssigt er halvdelen af patienter med PAD asymptomatiske, sv.t. ca. 50.000 danskere der har asymptomatisk PAD5
Funktionssmerter/klaudikatio
Prævalens
50 - 60 årige omkring 2 %
65 - 75 årige omkring 6-7 %
I Danmark er der omkring 50.000 personer med kronisk underekstremitetsiskæmi
Incidens
Kritisk iskæmi
Ætiologi og patogenese
Disponerende faktorer5
Alder - markant aldersafhængighed efter de 65 år
Køn - i de yngre år klar overvægt hos mænd, som dog udlignes med alderen
Rygning - er den vigtigste disponerende faktor, relativ risiko 2-4. Har større betydning end ved hjertesygdom
Hypertension, relativ risiko 2
Diabetes mellitus, relativ risiko 2-3
Hyperkolesterolæmi, relativ risiko 2
Kronisk nyreinsufficens - øger markant risikoen for PAD
Biomarkører - fx hsCRP, homocystein, d-dimer m.fl. er alle forbundet med øget risiko for PAD
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Patientinformation
Hvad du bør informere patienten om
Typisk godartet forløb af klaudikatio intermittens
Men åreforkalkning er en generaliseret sygdom, der også rammer blodkarrene i hjertet og hjernen. Derfor er generel behandling ekstra vigtig (rygestop, statin, BT og DM kontrol)
Ikke farligt at gå, tværtom og træning bør foretages til smertegrænsen
Rygestop er en meget vigtig del af behandlingen mhp. at forebygge forværring. Henvisning til rygestop kursus bør tilbydes
Hvad findes af skriftlig patientinformation
Animationer
Link til vejledninger
Illustrationer
Billeddiagnostik
Tegninger
Video