Natrium

Resumé

• I væskedelen af blodet (plasma) er natrium den dominerende positive ion, hvor den sammen med de tilhørende anioner udgør lidt under 88% af ekstracellulær-væskens osmolalitet ¹
• Natrium-ionen vil i det efterfølgende for lethedens skyld, men lidt fejlagtigt blive kaldt natrium
• Hyponatriæmi (< 135 mmol/L) er en af de hyppigste elektrolyt-forstyrrelser og kan ses hos op til 10 % af indlagte ²
• Hypernatriæmi (>145 mmol/L) indikerer en hyperosmolær tilstand pga. en relativ mangel på vand. Ses hos 1 % - 3 % af hospitaliserede patienter³
• For begge tilstande kan symptomerne variere fra ingen/lette til livstruende delvist afhængigt af, hvor hurtigt tilstanden har udviklet sig
• SLGT2 hæmmer er ikke generelt forbundet med forstyrrelse i Natrium-stofskiftet

Definition

• Natrium er et metal. Kroppen indeholder 60 mmol natrium/Kg – svarende til, at en person på 70 kg indeholder ca. 4200 mmol/92 g natrium
• Ca 70 % af dette kan “udveksles”, mens resten af kroppens natrium er bundet i krystallinsk form i knoglerne. Ekstracellulær-væsken indeholder 50 % af kroppens natrium, mens 5 % af kroppens natrium findes i intracellulær-væsken
• Koncentrationen af natrium i blodplasma måles i millimol per liter (mmol/L)
• Grupper: kalium, natrium, kreatinin og albumin bliver i daglig tale ofte omtalt som væsketal, og kalium, natrium, kalcium, magnesium, fosfat, bikarbonat og (eventuelt) klorid bliver ofte omtalt som elektrolytter

Synonymer

• Synonymer: Plasma-natrium; P-Natrium; P-Natrium-ion; Serum-natrium; S-Natrium; Se-Natrium; Na; Na⁺

Indikationer

• Mistanke om forstyrrelser i væske- og elektrolyt-balancen
• Monitorering af patienter med sådanne forstyrrelser, herunder især patienter i intensiv behandling

Fortolkninger

Generelt

• P-Natrium skal fortolkes i sammenhæng med kroppens vandbalance, herunder forskydninger af vand mellem intra- og ekstracellulærvæsken (hyper- eller hypovolæmi), kroppens totale natriumindhold og nyrefunktionen^4,5,6,7,8
• De hyppigst forekommende tilstande med forhøjede og lave værdier er opregnet nedenfor, uden at være kategoriserede efter disse forhold⁷
• Bemærk at hypernatriæmi er betydeligt sjældnere end hyponatriæmi, og ses oftest hos hospitaliserede patienter⁷

Hyppige årsager til forhøjede værdier (hypernatriæmi)

• Utilstrækkelig væskeindtagelse (vand), f.eks. hos ældre, demente og småbørn
• Øget ekstrarenalt vandtab, f.eks. ved langvarige opkastninger og/eller diarré, stærk svedsekretion og høj feber
• Øget renal vandudskillelse, f.eks. polyuri ved kronisk nyreinsufficiens, diabetes mellitus (osmotisk diurese), diabetes insipidus og primær hyperaldosteronisme
• Intravenøs behandling (overdosering) med natrium-holdige væsker
• Indtagelse af natrium-holdige salte eller væsker, inkl. havvand

Hyppige årsager til lave værdier (se også artiklen om hyponatriæmi)

• Behandling med diuretika, især tiazider og især hos ældre
• Væsketab (opkastninger, diarré, sved, brandsår) som kun erstattes med vand
• Postoperativ hyponatriæmi, især tilstande med peritoneal inflammation og/eller ileus
• Syndrome of inappropriate ADH secretion (SIADH; se hyponatriæmi), som især ses ved maligne sygdomme, primære lungesygdomme og sygdomme i CNS⁷
• Hjerteinsufficiens med væskeretension
• Hypotyreose
• Behandling med tricykliske antidepressiva eller selektive serotoninreuptakehæmmere (SSRI), især af ældre patienter
• Intravenøs behandling (overdosering) med natrium-fattige væsker, f.eks. rene glukose-væsker
• Fremskredet nyresygdom, helingsfasen efter akut nyreinsufficiens eller primære salttabende nyresygdomme
• Hypokaliæmi (forskydning af natrium til intracellulærvæsken)

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

• Ingen betydningsfulde

Biokemisk baggrund

• Natrium er hovedkationen i ekstracellulær-væsken (1 mmol svarer til 23 mg natrium). Det gennemsnitlige kropsindhold af natrium i den voksne mand (70 kg) er 92 g, hvoraf halvdelen (46 g) findes i ekstracellulær-væsken (konc. = 135-145 mmol/L), ca. 11 g findes i den intracellulære væske (konc ~10 mmol/L,) og endelig findes ~35 g i skelettet
• Natrium er vigtigt for at opretholde den normale væskebalance
• Natrium spiller en nøglerolle i normal nerveledning og dermed normal muskelfunktion, se afsnittene og hypo-/hypernatriæmi
• Natrium optages fra tarmes fra føden
• Natrium udskilles primært via sved og urin
• Nyrerne opretholder en ensartet konc. af natrium i blodet og dermed kroppen, ved at justere mængden der udskilles i urinen
• Når natriumforbrug og -tab ikke er i balance, påvirkes den samlede mængde natrium i kroppen, se afsnittene oven for om hyper-/hyponatriæmi

Prøvetagning

• Veneblodprøve, eller eventuelt en arterie- eller kapillærblodprøve (måling på patientnært apparatur)
• Prøvetagningsrør med heparin (til plasma) eller rør uden antikoagulans (til serum)
• Afpipetteret plasma/serum er stabilt i 3 døgn ved stuetemperatur og kan sendes med almindelig post til laboratoriet. Holdbarheden i køleskab er 2 uger
• OBS Prøvetagningsrør med EDTA (plasma) KAN IKKE BRUGES

Referenceintervaller og faregrænser

• NB: Der kan være (mindre) forskelle i de angivne intervaller fra laboratorium til laboratorium
• Voksne: 137-145 mmol/L⁹
• Børn: Referenceintervallerne er stort set de samme som for voksne⁴, men hos nyfødte er lidt højere værdier ikke usædvanlige⁵
• Værdier under 120 mmol/L eller over 155 mmol/L er livstruende
• For hyponatriæmi gælder
  • Mild: 130-134 mmol/L
  • Moderat: 125-129 mmol/L
  • Svær: < 125 mmol/L
  • Især hvis tilstanden har været under 48 timer
• For hypernatriæmi gælder
  • Mild: 145-150 mmol/L
  • Moderat: 150-155 mmol/L
  • Svær: > 155 mmol/L

Patientinformation

• Natrium

NPU-koder og - navne

• NPU03429

Navne

• Langt navn
  • P—Natrium-ion; stofk. = ? mmol/L
• Kort navn
  • Natrium;P