Malignt lymfom hos børn

Kim Kristensen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Diagnosen Hodgkins lymfom stilles ved histologisk undersøgelse af en lymfeknudebiopsi
  • Diagnosen non-Hodgkins lymfom stilles ved patologisk og cytogenetisk undersøgelse af tumorvæv, perifert blod, knoglemarvsaspirat og -biopsi, spinalvæske, evt. ascites og pleuraeksudat

Behandling

  • Kemoterapi, som ved Hodgkins lymfom suppleres med stråleterapi

Henvisning

  • Ved mistanke om malignt lymfom henvises til børneafdeling hurtigst muligt

Seneste væsentlige ændringer

  • Ingen
 

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen Hodgkins lymfom stilles ved histologisk undersøgelse af en lymfeknudebiopsi
  • Diagnosen non-Hodgkins lymfom stilles ved patologisk og cytogenetisk undersøgelse af tumorvæv, perifert blod, knoglemarvsaspirat og -biopsi, spinalvæske, evt. ascites og pleuraeksudat

Sygehistorie

  • Hyppigste præsentation af Hodgkins lymfom er en forstørret uøm lymfeknude, som oftest i nakke eller aksil
  • Almentilstanden er som regel god, men 25 % har (B-)symptomer som feber, nattesved og/eller vægttab
  • Non-Hodgkins lymfom debuterer med glandelsvulst og uspecifikke symptomer som træthed, gentagne infektioner, blødningstendens, smerter i ekstremiteter eller hovedpine som tegn på ekstraglandulær spredning til hud, knogle, CNS eller lunge
  • Infektioner og anæmi er hyppige, forårsaget af pancytopeni sekundært til marvinfiltration
  • Dyspnø, stridor, Stokes krave ved mediastinaltumor (T-cellelymfom)

Kliniske fund

  • Uøm lymfeknudesvulst
  • Fund svarende til ekstraglandulær spredning

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ingen. Ved mistanke om tilstanden henvises hurtigst mulig til børneafdeling

Andre undersøgelser på sygehus

  • Lymfeknudebiopsi eller fjernelse af lymfeknude 
  • Blodudstrygning 
  • Knoglemarvspunktur med henblik på  infiltration med lymfomceller 
  • Cytogenetiske, immunologiske og molekylærgenetiske undersøgelser
  • Ultralydsundersøgelse af lymfeknuder
  • CT af thorax, abdomen og pelvis

Differentialdiagnoser

  • Reaktiv lymfeknudesvulst ved inflammation/infektion
  • Virale infektioner med organomegali og leukocytose
  • Leukæmi og andre maligne sygdomme
  • Juvenil reumatoid artritis og andre bindevævssygdomme med anæmi og smerter i ekstremiteter

Behandling 1,2

  • Behandlingen er individuel efter lymfomtype og stadium
  • Ved Hodgkins lymfom gives kemoterapi, evt. suppleret med strålebehandling
  • Ved non-Hodgkins lymfom gives kemoterapi samt CNS profylakse med kemoterapi intrathekalt som ved akut lymfatisk leukæmi
  • Ved recidiv: Eventuelt stamcelletransplantation

Behandlingsmål

  • At kurere patienten

Råd til patienten

  • Overhold råd og kontroller ved børneonkologisk center

Medicinsk behandling

  • Se ovenstående

Palliativ behandling

Kirurgi

  • Ikke relevant

Forebyggende behandling

  • Ikke mulig

Henvisning

  • Alle lymfeknudesvulster, som persisterer over 6 uger, skal henvises til pædiater eller ØNH-læge

Opfølgning

Plan

  • Vigtig at følge patienterne, da senfølger kan optræde mange år efter behandlingen. Opfølgning sker ved børneonkolog

Sygdomsforløb, komplikationer og senfølger samt prognose 3,4

    Sygdomsforløb

    • De fleste helbredes. 5 års overlevelse ved Hodgkins lymfom er 95 %. For non Hodgkins lymfom er den 90 %. Ved recidiv er overlevelsen betydelig dårligere. Desuden risiko for senfølger bl.a. sekundære maligniteter

    Komplikationer og senfølger

    • Senskader på grund af behandlingen
      • Lokal fibrose efter strålebehandling
      • Sekundær malignitet
      • Neurologiske - sensorimotoriske defekter, epilepsi
      • Kognitive funktioner - videnstilegnelse, hukommelse, opmærksomhed
      • Endokrine problemer - væksthormonsvigt, hypotyreose, sterilitet, panhypopituitarisme
      • Øget forekomst af hjertekarsygdom i voksenalder efter behandling med antracycliner
    • Psykologiske - frygt for tilbagefald, sygdommen kan sætte begrænsninger for livsudfoldelse

    Prognose

    • Prognosen afhænger af sygdomsstadium og lymfomtype
    • Hodgkins sygdom
      • Helbredelsesrate >95 %. Selv efter sygdomsrecidiv er prognosen god
    • Non-Hodgkins lymfom
      • Helbredsrate 90 %, men i.ø  afhængig af leukocyttal, immunfænotype, cytogenetiske forandringer og spredning til CNS på diagnosetidspunktet. Ved recidiv betydelig dårligere

    Baggrundsoplysninger

    Definition

    • Maligne lymfomer omfatter Hodgkins lymfom og non-Hodgkins lymfom 
    • Hodgkins lymfom hos børn har 4 hovedtyper: lymfocytært, nodulær sklerose, blandet celletype og lymfocytfattig
    • Non-Hodgkins lymfom er hos børn oftest B-celle lymfom 1

    Forekomst

    • I Danmark får 10-15 børn årligt Hodgkins eller non-Hodgkins lymfom
    • Forekomsten af lymfom stiger med alderen 1

    Ætiologi og patogenese

    • Sikre årsager foreligger ikke
    • Der er en stærk association mellem Epstein-Barr virus og maligne lymfomer, men patogenesen er ikke afklaret

    Disponerende faktorer

    • Immundefekter, både kongenitte og erhvervede, disponerer til lymfomudvikling 1

    ICPC-2

    ICD-10/SKS-koder

    Patientinformation

    Hvad findes af skriftlig patientinformation

    Lindrende behandling ved fremskreden kræftsygdom

    Patientorganisationer

    Link til vejledninger

    • Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

     

    Kilder

    Referencer

    1. Minard-Colin W, Brugieres L, Reiter et al. Non-Hodgkin Lymphoma in Children and Adolescents: Progress Through Effective Collaboration, Current Knowledge, and Challenges Ahead. J Clin Oncol. 2015; 33.; 2963 - 74. Vis kilde
    2. Mauz-Korholz C, Metzger M, Kelly K et al. Pediatric Hodgkin Lymphoma. J Clin Oncol. 2015; 33.; 2975 - 85. Vis kilde
    3. Overview of non-Hodgkin lymphoma in children and adolescents - UpToDate.
    4. Overview of Hodgkin lymphoma in children and adolescents - UpToDate.

    Fagmedarbejdere

    Kim Kristensen

    overlæge, dr.med., Børneafdelingen, Næstved Sygehus

    Lisa Sengeløv

    overlæge, dr, med., Onkologisk afdeling, Herlev Hospital

    Bo Christensen

    professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerLægehåndbogen