Lægehåndbogen

Rygsmerter

Søren Kold

speciallæge

Basisoplysninger1,2,3

Definition

  • Rygsmerter kan inddeles i nyopståede og længerevarende rygsmerter
  • Akutte (nyopståede) rygsmerter har varighed under 6 uger
  • Kroniske (længerevarende) rygsmerter har varighed over 12 uger

Forekomst

  • Er en af de almindeligste kontaktårsager i almen praksis
  • Livstidsprævalens er 60-80 %, mens den årlige incidens er op til 45 %4
  • Alder
    • Hyppigst mellem 35 og 55 år
  • Køn
    • Kvinder og mænd er lige udsatte
    • Under og efter svangerskab er omkring en femtedel af kvinderne plaget af rygsmerter
  • Social- og sygeudbetalinger
    • Ryglidelser er den største enkeltdiagnose for social -og sygeudbetalinger, og står for næsten 15 % af langtidssygemeldingerne og mere end 10 % af førtidspensionerne

Diagnostisk udredning

  • Grov inddeling af årsager til akutte rygsmerter:
    • Uspecifikke lænderygsmerter (80-90 %)
    • Nerverodsaffektion (5-10 %)
    • Andre og mulige alvorlige årsager, ikke-mekaniske (< 1 %)
  • Afventende udredning?
    • De fleste bliver spontant raske i løbet af de første uger. Omfattende udredning er gerne uhensigtsmæssig i den mest akutte fase
    • Også majoriteten af patienter med lumbale rodsmerter bliver spontant raske, 70 % i løbet af 2-4 uger
  • Alarmsymptomer
    • Hvilesmerter, konstante smerter, smerter som tiltager og torakale smerter
    • Almensymptomer, feber og vægttab
    • Traume
    • Kendt kræftsygdom
    • Kendt osteoporose
    • Brug af steroider, immunsuppressiva, alkohol- og stofmisbrug
    • Udbredte neurologiske udfald, evt. deformitet i kolumna
    • Udtalt morgenstivhed i mere end 1 time, høj SR
    • Alder under 20 eller over 55 år
    • Nylig spinalpunktur (undersøgelse af væsken fra rygmarvskanalen)
    • Nyopståede vandladningsproblemer eller anden alvorlig progredierende neurologisk udfald

Hvorfor henvender patienten sig?

  • De færreste med akutte ryg-gener søger læge

Diagnostiske faldgruber

  • Kræftsygdom

ICPC-2

ICD-10/SKS-kode

Differentialdiagnoser

Akut lumbago

  • Årsag
    • Årsagen kan være vertebrogen, diskogen eller muskulær
    • Resultat af kropsvrid, overbelastning, direkte traume, fald
    • Degenerative forandringer hos ældre
  • Forekomst
    • Hyppigst i aldersgruppen 35-55 år
    • Udgør 80-90 % af patienterne med akutte rygsmerter
  • Symptomer og tegn
    • Akut start, tidligere episoder
    • Smerter eller ubehag lokaliseret til lumbosakralkolumna med eller uden udstråling til sæderegionen eller diffust til låret
    • Smerten varierer, den er ofte mindre, når patienten er i ro
  • Kliniske fund
    • God almentilstand
    • Ingen neurologiske udfald
  • Andre undersøgelser
    • I akutfasen som regel ingen

Kronisk lumbago

  • Årsag
    • Muskulær insufficiens, degeneration af diskus, midtstillet prolaps eller facetledsartrose
  • Forekomst
    • Hyppig
  • Symptomer og tegn
    • Recidiverende eller kroniske lave rygsmerter
    • Ofte sammensat smertebillede
  • Kliniske fund
    • Ingen specifik patologi, specielt ingen neurologiske udfald
  • Andre undersøgelser
    • Afhænger af sygdomsbilledet, men differentialdiagnostisk kan røntgen, CT være aktuelt

Lumbale rodaffektioner, iskias

  • Årsag
    • Diskusprolaps med tryk mod nerver
  • Forekomst
    • Udgør 1-5 % af patienter med akutte rygsmerter
  • Symptomer og tegn
    • Ofte akut start
    • Udstrålende smerter og paræstesier, som følger dermatomet til nedenfor knæet
    • Med eller uden rygsmerter - underbensmerterne som regel værre
    • Oftere hvilesmerter, forværring ved hoste og nysen
  • Kliniske fund
    • Motoriske og/eller sensoriske tegn på ensidig rodaffektion
    • Over 90 % har udfald i L4, L5 eller S1
    • Positiv Lasegues test (sensitivitet > 80 %, specificitet < 30 %)
  • Andre undersøgelser
    • MR eller CT

Kompressionsbrud

  • Årsag
    • Opstår som regel hos personer med generaliseret osteoporose
    • Under halvdelen kan berette om udløsende traume
  • Forekomst
    • Hyppigst blandt ældre kvinder
  • Symptomer og tegn
    • Akutte, vedvarende rygsmerter
  • Kliniske fund
    • Smerter ved bevægelse og evt. også i hvile
  • Andre undersøgelser
    • Røntgen bekræfter osteoporose og fraktur

Bechterews sygdom

  • Årsag
    • Er en inflammatorisk tilstand som hovedsageligt afficerer rygskelet, men også led og ekstraartikulære strukturer
  • Forekomst
    • Forekommer hyppigere, og debuterer tidligere hos mænd end kvinder
    • Prævalens er ca. 1-2 promille i den voksne befolkning, og incidensen er 3-400 nye tilfælde per år i Norge
  • Symptomer og tegn
    • Gradvist tiltagende smerter og stivhed i lænderyggen
    • Smerten er ofte lokaliseret til hele rygsøjlen og iliosakralled
    • Natlige smerter og morgenstivhed dominerer. Symptomerne lindres ofte op ad dagen og ved fysisk aktivitet
  • Kliniske fund
    • Nedsat bevægelighed i et eller flere afsnit af ryggen
    • Palpationsømhed over torntappene og iliosakralled
    • Affektion af senefæster i hæl, siddeknude og hoftekam
  • Andre undersøgelser
    • Kun 1-2 % af alle som er HLA-B27-positive, har sygdommen
    • Røntgen vil efter nogen tids sygdom bekræfte diagnosen

Spondylolyse, spondylolistese

  • Årsag
    • Defekt i hvirvelbuen, medfødt eller som følge af træthedsbrud (spondylolyse)
    • Tilstanden giver symptomer først og fremmest hos unge (15-19 år), og er associeret med idræt med hyperekstension, rotation og torsion (jf. kastere, håndbold)
    • Glidning (spondylolistese) forekommer hos 30-80 %
  • Forekomst
    • Prævalens er ca. 7 % i den voksne befolkning (spondylolyse), men kun 10 % af disse har symptomer
  • Symptomer og tegn
    • Lænderygsmerter med udstråling til glutealmuskulaturen og til lår
    • Smerterne forværres gerne op ad dagen
  • Kliniske fund
    • Smerterne kan forværres ved hyperekstension men ikke ved fleksion
    • Et-bens hyperekstension af kolumna, stående eller liggende, kan udløse smerte
  • Andre undersøgelser
    • Røntgen kan bekræfte tilstanden

Scheuermanns sygdom

  • Årsag
    • Mest sandsynlig skyldes lidelsen en aseptisk knoglenekrose i hvirvellegemet med reduceret blodforsyning til vækstzonen
    • Nekrosen er mest udtalt fortil og fører til, at hvirvellegemerne får en kileform
    • Hos 70 % er forandringerne lokaliseret til torakalkolumna
  • Forekomst
    • Opstår almindeligvis i pubertetsvækstspurten
    • Er hyppigere hos drenge end piger
  • Symptomer og tegn
    • De fleste med moderate forandringer i torakalkolumna har ingen smerter, mens en større andel med lumbal affektion kan have smerter
  • Kliniske fund
    • Øget kyfose i torakal- eller torakolumbalkolumna
  • Andre undersøgelser
    • Diagnosen bekræftes ved røntgen

Skoliose

  • Årsag
    • Krumning i frontalplanet
    • Skelnes mellem strukturelle (oftest idiopatisk) og ikke-strukturelle skolioser (oftest anisomeli)
  • Forekomst
    • Prævalens er 3 %, men behandlingskrævende skolioser udgør kun 3 promille
    • Idiopatisk skoliose er langt hyppigere blandt piger
  • Symptomer og tegn
    • Skoliose patienter har normalt ikke flere rygsmerter end andre
    • Måske kan de lettere få sekundær slidgigt i ryggen
  • Kliniske fund
    • Ved strukturel skoliose vil fremoverbøjning vise asymmetri, torsion i ryggen
    • Ved ikke-strukturel skoliose forårsaget af anisomeli vil skoliosen ikke være tilstede i siddende stilling
  • Andre undersøgelser
    • Røntgen bekræfter og klassificerer tilstanden
  • Indikation for behandling af den idiopatiske adolescente skoliose afhænger bl.a. af skævheden målt som Cobbs vinkel. Ved konservativ behandling med korset kan nightbrace anvendes i stedet for full-time brace, men anbefalingsstyrken er svag, idet der kun er enkelte prospektive undersøgelser med anvendelse af nightbrace5

Spondylose

  • Årsag
    • Degenerative forandringer i rygsøjlen, hovedsageligt i disci
  • Forekomst
    • Findes hos de allerfleste over 40 år, men kun et fåtal har symptomer
  • Symptomer og tegn
    • Spondylose er ofte ikke forbundet med særlige ryg-gener
    • Lumbal spondylose kan give smerter som forværres ved fysisk belastning
  • Kliniske fund
    • Evt. nedsat bevægelighed, ellers gennemgående normale kliniske fund
  • Andre undersøgelser
    • Røntgen bekræfter diagnosen

Spinalstenose

  • Årsag
    • Skyldes som regel degeneration af disci og facetled med forkalkninger, som giver trange forhold for rygmarv eller nerverod
    • Medvirkende årsager kan være spondylolistese, tidligere brud, rygoperation
  • Forekomst
    • Optræder almindeligvis hos ældre personer over 60 år
  • Symptomer og tegn
    • Rygsmerter og morgenstivhed, udstrålende smerter, paræstesier og kraftsvigt relateret til aktivitet
    • Kardinalsymptomet er reduceret gangdistance
    • Smerten lindres typisk, når patienten bøjer sig forover
  • Kliniske fund
    • Lasegues-test er sjældent positiv
    • Motoriske udfald og bortfald af patellarefleksen er et hyppigt fund
  • Andre undersøgelser
    • MR vil bekræfte diagnosen

Andre og sjældne årsager

Sygehistorie

Centrale elementer

Akutte rygsmerter

  • Tidligere ryggener?
    • Forløb, behandling
  • Aktuelle anfald
    • Hvordan debuterede generne?
    • Hvordan har tilstanden udviklet sig?
  • Smerterne?
    • Konstante?
    • Hvilesmerter?
    • Hvad lindrer?
    • Hvad provokerer?
    • Smertens karakter?
    • Smertens intensitet?
      • Behov for medicin?
      • Arbejdsevne?
    • Søvnbesvær
    • Udstrålende smerter?
      • Hvilken lokalisation?
      • Ved hoste og nysen?
  • Neurologiske udfald?
    • Kraft og følesans?
    • Fungerer vandladning og afføring normalt?
  • Almensymptomer?
    • Tegn på underliggende sygdom?
    • Nylig spinalpunktur eller operaton med spinal- eller epidural anæstesi?

Kroniske rygsmerter

  • Sygehistorien ved akutte rygsmerter har også relevans ved kroniske gener
  • Lokalisation
    • Diffus udbredelse kan være tegn på somatisering
    • Afgrænsede smerter er oftere udtryk for organisk lidelse
  • Tidligere episoder
    • Hyppighed?
    • Varighed?
    • Behandling og effekt af denne?
  • Natlige smerter, langvarig morgenstivhed?

Klinisk undersøgelse

Generelt

  • Grundig undersøgelse bør foretages ved mistanke om underliggende sygdom og langtrukken tilstand - jf. nedenfor
  • Ved akutte rygsmerter, afklar:
    • Det segmentale niveau for tilstanden
    • Om der er tegn til nerverodsudfald
    • Om der bør foretages supplerende undersøgelser snarligt
  • Ved kroniske rygsmerter
    • Forsøg at stille en patoanatomisk diagnose

Inspektion

  • Ankomst
    • Gangen?
    • Hvordan bevæger patienten sig?
    • Kan patienten bøje sig forover? Sætte sig?
  • Kolumna
    • Akseforhold. Skoliose? Studeres bedst når patienten bøjer sig fremover
    • Bevægelsesmønstret ved bøjning fremover, bagover, til siden og ved rotation
    • Registrér asymmetrier, hvad udløser smerter, hvad stopper bevægelserne
      • Ensidig reduceret sidebevægelighed kan tyde på affektion af facetled
  • Kraft
    • Hælgang (L5), tågang (S1), knæbøjning (L4)
    • Tegn til muskelatrofi

Funktionsundersøgelser

  • Hofteleddet
    • Passiv bevægelighed
    • Isometriske test af fleksion, udadrotation, adduktion
  • Bløddele i hofte og bækken
    • Palpér for at afdække lokaliserede smerter

Lasegues prøve (strakt benløft test)

  • Er positiv ved affektion af L5- og S1-nerverod
  • Prøven regnes som positiv, når smerter stråler distalt for knæet, før benet er eleveret over 60°
  • Krydset Lasegues prøve gennemføres ved løft af det ikke-smertefulde ben
  • Diagnostisk nøjagtighed
    • Som undersøgelse for prolaps har vanlig Lasegues prøve sensitivitet på 80 % og specificitet på 30 %
    • Krydset Lasegues prøve har sensitivitet på 25 % og specificitet på 90 %
  • Omvendt Lasegues prøve udføres ved at ekstendere i hofte
    • Testen er positiv, hvis dette fører til smerteudstråling på forsiden af lår/underben (L4-affektion)

Sensibilitet, motorik og reflekser

  • L4-affektion kan give
    • Smerter og sensibilitetsudfald på lårets forside og medialt på underbenet
    • Svækket kvadriceps
    • Evt. nedsat patella-refleks
    • Lasegues prøve er negativ, men omvendt Lasegues prøve er positiv
  • L5-affektion kan give
    • Smerter og sensibilitetsudfald langs lateralsiden af lår og underben, på fodryggen, langs mediale fodrand og ud i 1. tå
    • Svækkede ankelekstensorer (hælgang)
    • Ingen refleksændringer
  • S1-affektion kan give
    • Smerter og sensibilitetsudfald på bagsiden af lår og underben, mod hælen og på lateralsiden af foden og ud i 5. tå
    • Svækkede ankelfleksorer (tågang)
    • Svækket eller manglende akillessenerefleks

Specielt

Mistanke om cauda equina syndrom

  • Median prolaps eller løsnet prolaps som presser på cauda equina (S2-S4 udfald), hvor udfald vil kunne være fra en blanding af lumbale og sakrale rødder
  • Affektion af S2-4
    • Udstrålende bilaterale smerter og nedsat sensibilitet i ridebukseområdet (mediodorsalt på låret og perianalt)
    • Blæreparese (urinretention) og eventuelt rektumparese (obstipation)
    • Erektionssvigt
  • Omfattende affektion af både lumbale og sakrale nerverødder
    • Blære-tarmparese
    • Omfattende sensibilitetsudfald og lammelser i benene
  • Syndromet skal håndteres som en akut situation for at afklare behovet for hurtig kirurgisk aflastning

Supplerende undersøgelser

I almen praksis

  • Blodprøver er sjælden indiceret ved første konsultation
  • Aktuelle prøver
    • Hb, CRP, SR, HLA-B27
  • Ved mistanke om systemsygdom
    • Kalcium, fosfat, basisk fosfatase, PSA
  • Urinundersøgelse
    • Ved mistanke om urinvejssygdom

Andre undersøgelser

  • Billeddiagnostik er ikke indiceret ved uspecifikke rygsmerter6 
  • Husk at billeddiagnostik har lav specificitet - mange patologiske fund er uden klinisk betydning Lænderyg | Vælg Klogt (vaelgklogt.dk)
  •  "Vælg klogt" anbefaling er: "Undgå billeddiagnostisk udredning med MR-scanning eller røntgenundersøgelse hos patienter med nyopståede lænderygsmerter, når der ikke er mistanke om alvorlig lidelse". Mistanke om alvorlig lidelse omfatter tegn på infektion eller blødning i rygmarvskanalen, knoglebrud, cancer eller afklemning af rygmarven. Symptomer på alvorlig lidelse, såkaldte "røde flag", er feber eller anden tegn på infektion, historik om skade eller nylig spinalpunktur (undersøgelse af væsken fra rygmarvskanalen), nyopståede vandladningsproblemer eller anden alvorlig progredierende neurologisk udfald 7
  • Ved vedvarende og stærke smerter i mere end 4-6 uger
    • Bør henvisning overvejes mhp. på at vurdere, om der skal foretages CT kombineret med rtg. kolumna, alternativt MR
  • Ved nerverodsaffektion uden bedring efter 4-6 uger
    • Bør der foretages MR (alternativt CT). Dette primært hvis operation overvejes, og patienten ikke er undersøgt tidligere
    • Hos tidligere prolapsopererede er MR førstevalg
  • Ved mistanke om underliggende sygdom eller brud
    • Bør der altid foretages billeddiagnostik
    • MR foretrækkes
    • CT eller røntgen er alternativer
    • Evt. scintigrafi - er nyttig ved infektion, brud, svulst eller inflammation og er i tidlig fase bedre end røntgen. Sensitivitet 90-95 %, specificitet 70 %

Oversigtsrøntgen af kolumna

  • Giver information om degenerative forandringer, spondylolistese, tidligere frakturer eller kompressionsfrakturer
  • Skoliose - rekvirer stående billeder af hele kolumna, evt. først efter vurdering ved ortopædkirurg
  • Scheuermann - tages sidebilleder af torakalkolumna

Lumbal CT

  • Giver god fremstilling af facetleddene og spondylolyse
  • Fremstiller også paravertebral muskulatur

MR

  • MR-skanning af kolumna lumbalis er mere sensitiv end CT-skanning af kolumna lumbalis 
  • Er bedst ved mistanke om malignitet, diskit, spinalstenose
  • Har høj sensitivitet for begyndende degeneration i disci eller discusprotrusion, men fundene er ofte uspecifikke
  • Ved recidivprolaps er MR med kontrast bedre end CT for at skelne mellem arvæv og ny prolaps

Knogle- og leukocyt-scintigrafi samt PET-CT

  • Bruges ved mistanke om infektion, malignitet, træthedsbrud
  • Degenerative forandringer, tendinitter og aseptiske knoglenekroser vil også give øget optagelse

Tiltag og råd

Hvornår bør akut indlæggelse eller billeddiagnostik overvejes

  • Relevant traume
  • Urinretention
  • Flatus- / fæces inkontinens
  • Føleforstyrrelser i ridebuks-området
  • Udbredte eller progredierende pareser
  • Gangproblemer på grund af pareser eller cauda equina syndrom
    • Patienter med akut blære- eller rektumparese bør opereres indenfor 12 timer
  • Iskiaspatienter med aftagende smerte samtidig med progredierende pareser, tegn på forværring af tilstanden, er i fare for varig funktionsnedsættelse
  • Intraktable smerter
  • Ved underliggende sygdom
    • Cancer sygdom
    • Osteoporose
  • Smerter ved perkussionstest

Henvisninger

  • Ved vedvarende og stærke smerter i mere end 4-6 uger eller manglende bedring efter 6-8 uger
  • Henvisning til tværfaglig rygklinik (evt. neurokirurg, reumatolog, neurolog)
  • Henvisning til ortopædkirurg
    • Ved kyfose eller strukturel skoliose
  • Henvisning til reumatolog
    • Ved mistanke om Bechterews sygdom eller anden inflammatorisk sygdom

Ved mistanke om inflammatorisk ryglidelse

  • Formål
    • Diagnostik? Terapi?
  • Sygehistorie
    • Debut?
    • Døgnvariation? Natlige smerter? Lokalisation? Morgenstivhed?
    • Arvelig disposition? HLA-B27? Psoriasis? Perifere ledsmerter/hævelser?
    • Alder over 45 - debut af inflammatorisk rygsygdom er lidet sandsynlig
    • Effekt af træning? Effekt af NSAID?
  • Kliniske fund
    • Rygstatus
  • Supplerende undersøgelser
    • Hb, leukocytter, trombocytter, CRP, SR, Kreatinin, ALAT, u-stix, HLA-B27
  • Andre undersøgelser
    • Rtg. total kolumna og SI-led
    • Hvis stærk mistanke om aktiv inflammation, foretag også MR-total kolumna og SI-led

Råd

  • De allerfleste med akutte rygsmerter bliver raske i løbet af 1-2 uger uden behandling. Rutinemæssig billeddiagnostik er ikke nødvendigt i denne fase
  • Ved første konsultation
    • Efter nøje overvejelse gives smertelindring i form af svage analgetika, evt. NSAID
    • Tilbyd kun paracetamol, NSAID eller opoider i tillæg til vanlig behandling til patienter med nyopståede lænderygsmerter efter nøje overvejelse, da der ikke er dokumenteret gavnlig effekt målt 0-12 uger efter endt behandling
    • Vanlig aktivitet opmuntres, og kun undtagelsesvis tilrådes ro og sengeleje 
    • Tidlig tilbagevenden til job er god "medicin"
    • Passive behandlingsindsatser
      • Overvej at tilbyde patienter med nyopståede lænderygsmerter manuel ledmobiliserende behandling i tillæg til vanlig behandling
      • Tilbyd kun akupunktur teknikker i tillæg til vanlig behandling til patienter med nyopståede lænderygsmerter efter nøje overvejelse, da den gavnlige effekt er usikker
    • Aktive behandlingsindsatser
      • Overvej at tilbyde patienter med nyopståede lænderygsmerter superviseret fysisk træning i tillæg til vanlig behandling
  • Kontrol og opfølgning
    • For alle med førstegangs rygsmerter
    • Alle som er sygemeldte
    • Foretag en adækvat klinisk undersøgelse
    • Vurdér behovet for yderligere udredning
    • Opstart af aktiv behandling hvis generne vedvarer - fysioterapi, kiropraktik
  • For patienter med neurogene smerter på baggrund af spinalstenose gælder1: 
    • Der er generelt gavnlige helbredseffekter af træning, men det er mest hensigtsmæssigt at fokusere på generel konditionering for at bedre patienternes samlede helbredstilstand, da der ikke er evidens for træning som behandling for neurogene smerter. Patienterne bør løbende revurderes og viderehenvises til kirurgisk vurdering, hvis de ikke bedres. Har symptomerne stået på igennem mere end 3-6 måneder, bør patienterne viderehenvises direkte til kirurgisk vurdering
    • Behandling af neurogene smerter med ledmobiliserende behandling, paracetamol, NSAID eller opioder kan ikke anbefales, da den gavnlige effekt er usikker, og da der er risiko for bivirkninger. Ledmobiliserende behandling og analgetika i en kort periode kan overvejes, hvis der er samtidige rygsmerter6
  • For patienter med nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) gælder3:
    • Patienter bør opfordres til normal fysisk aktivitet frem for reduceret aktivitet i form af sengeleje
  • Der kan tilbydes øvelsesterapi eller manuelle ledmobiliserende teknikker, da det ikke kan underbygges, at der er klinisk relevant forskel på de to interventioner
  • MR-skanning bør kun tilbydes efter nøje overvejelse, da den gavnlige effekt heraf er usikker

Illustrationer

Billeder

Plancher eller tegninger

Træningsfilm for lænderyggen

Patientinformation

Hvad bør man informere patienten om

  • Akutte rygsmerter er normalt ufarlige og går over uden behandling
  • Undgå langvarigt sengeleje, passivitet
  • Varieret fysisk aktivitet. Det at bevæge sig er god behandling
  • Billeddiagnostik er ikke nødvendigt i den første fase ved uspecifikke rygsmerter

Hvad findes der af skriftlig patientinformation

Animationer

Link til vejledninger

Kilder

Referencer

  1. National Klinisk Retningslinje: Ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati). Sundhedsstyrelsen 2016. Vis kilde
  2. SST 2016, National Klinisk Retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter. Vis kilde
  3. SST 2017: National Klinisk Retningslinje for behandling af lumbal spinalstenose. Vis kilde
  4. Speed C. Low back pain. BMJ. 2004; 328.; 1119-21. Vis kilde
  5. Kort Klinisk Retningslinje fra Dansk Ortopædisk Selskab 2016 vedrørende valget mellem natkorset eller døgnkorset ved adolescente idiopatiske scolioser. Vis kilde
  6. National klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygssmerter. Vis kilde
  7. Vælg klogt anbefaling: Lænderyg. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Søren Kold

klin. prof., overlæge, ph.d., Klinisk Institut, Aalborg Universitet og det ortopædkirurgiske speciale, Aalborg Universitetshospital

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen