Diagnose
Diagnostiske strategier
- Ved mistanke kan diagnose stilles ved at bruge Confusion Assessment Method (CAM)1
- Diagnostikken skal søge at klargøre den tilgrundliggende årsag, da delirium er potentielt reversibelt
- Undtaget herfor er terminal delir som led i selve dødsprocessen
Symptomer og tegn på delirium
- Delirium kan ytre sig som glemsomhed, desorientering, ændret humør og opførsel
- Agitation ses hos nogle (15-45 %)
- Hypoaktivitet ("Stille delirium") ses også og er sværere at diagnosticere2
- Tilstanden er karakteriseret af en akut start
- Kognitive forandringer:
- Forstyrret opmærksomhed, tab af korttidshukommelse, svækket koncentrationsevne, desorientering mht. tid, sted og egne data
- Forandret perception
- Skiftende synshallucinationer er almindelige
- Diffuse og skiftende paranoide fortolkninger af indtryk
- Humørforandringer
- Kan være triste og give indtryk af depression
- Ofte irritabilitet og svingende humør
- Forandret aktivitet
- Ofte mindre aktive end sædvanligt, stille, tilbagetrukket og langsomme bevægelser
- Eller præget af hyperaktivitet og foretagsomhed, f.eks. hvor pt. forsøger at komme væk fra seng/rum eller fjerne imaginære dyr og lignende
Kliniske fund
- Symptomerne kan være svage, og det er vigtigt at bruge Confusion Assessment Method (CAM)1
Supplerende undersøgelser i almen praksis
- Ved diagnosticeret delirium hos en ikke-uafvendeligt døende patient, skal patienten gennemgås ift. infektion
- Der tages evt. blodprøver: Hbg, væsketal incl ion. Ca2+, infektionstal
Andre undersøgelser hos specialist
- Ved forpinthed trods behandling kan der henvises til et palliativt team - eller til hospice, hvis patienten er ved livets afslutning
Differentialdiagnoser
- Demens: Starter sjældent akut og der er ikke de samme hurtige skift og døgnvariation i mentale status
Behandling
Behandlingsmål
- Revertere delirium, hvis muligt
Generelt om behandlingen
- Det vigtigste tiltag er at forsøge at identificere og eventuelt korrigere udløsende faktorer
- Der skal først være fokus på non-farmakologiske tiltag, og først derefter på farmakologiske tiltag
- Et andet centralt mål er at sørge for patientens sikkerhed
Miljøtiltag / Non-farmakologisk behandling3
- Sørg for rolige, kendte omgivelser, ting og personer
- Tidlig mobilisering, undgå immobilisering
- Følg med kostindtag og væskebalance
- Sørg for nødvendige hørelses- eller synshjælpemidler
- Kontroller/behandle smerter
- Hold øje med blære og tarmfunktion. Kateder kan være hjælpsomt ved urinvejsretention
- Revider medicinforbrug (opmærksomhed på fx. kortikosteroider, TCA). Opioider som gives fast og som er tålt i forløbet, giver sjældent delirium
- Sørg for opretholdelse af døgnrytme og husk søvnhygiejniske tiltag
Medicinsk behandling
Hvis patienten er forpint af delirium, påbegyndes medicinsk behandling mens udredning af udløsende faktorer pågår. Der er ikke evidens for, at ét anti-psykotikum er bedre end andre4,5
- Haloperidol er almindeligvis førstevalg, da det er langt billigere end de nyere præparater og har ligeværdig effekt4
- Doseringer fra (0,5 -) 1 mg -p.o./sc × 2 - 3 plus p.n. (maks. 5 mg/dgl.). Idet man prøver med en lille dosis og ser, hvordan patienten reagerer på denne og derefter evt. gentager den efter passende tid. Man behandler så kort tid som muligt og med så lille dosis som muligt for at forhindre evt. parkinsonistiske bivirkninger
- Andre antipsykotika
- Kan være effektive ved delirium, og giver færre ekstrapyramidale bivirkninger end haloperidol
- F.eks. risperidon 0,5 - 1 mg p.o. × 2 - 3 eller olanzapin 2,5 - 5 mg p.o./sc × 1 nocte
- Benzodiazepiner kan tillægges antipsykotika ved hyperaktivt delirium, men er ikke anbefalet til behandling af delirium. F.eks oxazepam 7,5-15 mg p.o., lorazepam 1 mg p.o. eller midazolam 1-2,5 mg sc p.n.
Anden palliativ behandling
Henvisning
- Ved forpinthed trods ovennævnte behandling, ved kompliceret samlet symptombillede eller ved pårørende, der ikke magter situationen, kan der henvises til specialiceret palliativ enhed
Opfølgning
- Der følges op dagligt på effekten af behandlingen af delirium eller udløsende faktorer. Der skal også være et fokus på, om de pårørende magter situationen
Baggrundsoplysninger
Definition
Delirium ved fremskreden sygdom
- Delirium er en tilstand karakteriseret af akut indsætten af fluktuation i den mentale tilstand. Der er nedsat evne til at fastholde opmærksomhed, forstyrret, usammenhængende tankegang og tale, nedsat hukommelse og ændret bevidsthedsniveau (Fra agiteret til sløv)2,4
- Tilstanden er langt hyppigst udløst af underliggende somatiske årsager
- Eventuelle udløsende årsager er vigtige at identificere, da tilstanden i så fald kan være reversibel5
Forekomst
- Delirium udvikles hos mange i løbet af de sidste leveuger, og kaldes i så fald for terminalt delirium
- Delirium er også en hyppig komplikation til somatisk sygdom hos uhelbredeligt syge, samt ældre med generelt svækket almentilstand
- Forekomsten i studier svinger mellem 10 og 80% afhængig af patientpopulationen5
- Hyppigheden afhænger af, hvor i sygdomsforløbet patienten befinder sig
Ætiologi og patogenese
Delirium kan have en række udløsende organiske årsager
- Lægemidler
- Kortikosteroider, TCA, psykotrope lægemidler. Opioider, som patienten har fået i længere tid mistænkes ikke som udløsende årsag
- Infektioner
- Urinvejsinfektion, lungebetændelse
- Alle sygdomme, der kan give cerebral hypoxi
- Feber
- Tumor i CNS
- Metaboliske forstyrrelser
- Dehydrering, hypercalciæmi, uræmi, anæmi
- Lægemiddelseponering
- Benzodiazepiner eller alkohol (abstinenssymptomer)
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Patientinformation
Link til vejledninger
