Status epilepticus

Jakob Christensen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Epileptiske anfald som ikke er selvlimiterende (> 5 min. varighed), eller hvor der er gentagne anfald uden, at personen opnår sin habituelle tilstand imellem anfaldene

Behandling

  • Buccal midazolam eller rectal diazepam
  • Ved i.v. adgang gives i.v. diazepam
  • På sygehus behandles med loadning med antiepileptikum (levetiracetam, valproat eller fos-fenytoin)
  • Ved manglende effekt bedøves patienten

Henvisning

  • Status epilepticus er en akut tilstand, der skal henvises til akut udredning og behandling (112)

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Epileptiske anfald som ikke er selvlimiterende (> 5 min. varighed), eller hvor der er gentagne anfald uden, at personen opnår sin habituelle tilstand imellem anfaldene

Sygehistorie

  • Epileptiske anfald går vanligvis over af sig selv, men i sjældne tilfælde afbrydes de ikke spontant - og ved varighed over 5 min. taler man om status epilepticus

Kliniske fund

  • Vedvarende anfald - oftest tonisk kloniske anfald (konvulsive anfald)

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Vedvarende anfald (status epilepticus) er en akut medicinsk tilstand - skal udredes på hospital

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  • Årsag til vedvarende epileptiske anfald skal udredes akut på sygehus. undersøgelser inkluderer billeddannelse (CT/MR af hjernen) til vurdering af intrakraniel årsag (f.eks. stroke), metaboliske årsager samt udredning på mistanke om infektion (encefalitis/meningitis)

Differentialdiagnoser

  • Status epilepticus/ophobede anfald ses hos både patienter med epilepsi og hos patienter med underliggende strukturel hjernesygdom, metabolisk derangering og infektioner i centralnervesystemet

Behandling

Behandlingsmål

  • Standse anfaldet
  • Undgå komplikationer

Generelt om behandlingen

  • Udredning skal foregå samtidigt med behandling, da der ofte er akut underliggende årsag til vedvarende epileptiske anfald

Behandling før ankomst til sygehus

  • Forebyg luftvejsobstruktion og selvbeskadigelse
  • Til voksne uden for sygehus kan diazepam gives rektalt i doser på 10 mg eller buccal midazolam 5-10 mg
  • Til børn udenfor sygehus doseres 
    • Midazolam buccalt:
      • 10-17 år: 10 mg
      • 5-10 år: 7,5 mg
      • 1-5 år: 5 mg
      • <12 mdr.: 2,5 mg
    • eller diazepam rektalt (0,5 mg/kg, max. enkeltdosis 10 mg) 
  • Doserne gentages ved behov under kontrol af respiration og blodtryk
  • Perifer venekanyle (PVK) skal lægges ved første lejlighed
  • Tjek blodsukker for at udelukke hypoglykæmi
  • Hurtig transport til sygehus. Patienten følges af læge. Giv oxygen

Medicinsk behandling på sygehus

Trinvis behandling af konvulsiv status epilepticus hos voksne

  • 0-10 min
    • Etablere frie luftveje og intravenøs adgang, monitorere hjerte (EKG) og iltmætning (pulsoxymeter) - og giv eventuelt O2 på næsekateter
    • Hypoglykæmi hos voksne behandles med i.v. thiamin 100 mg og i.v. 50 ml med 50 % glukose
      • Puls og blodtryk kontrolleres
      • Diazepam intravenøst 5-10 mg, eventuelt gentaget efter 5 minutter
      • Effekt forventes efter 3, maksimum 5 min.
  • 10-30 min
    • Hvis status epilepticus ikke stopper, gives en intravenøs mætningsdosis af
      • Fosphenytoin doseret efter fosfenytoinækvivalenter (PÆ). Mætningsdosis er 20 mg PÆ/kg (max 150 mg PÆ/min) (hos hjertesyge eventuelt 100 mg PÆ/min)
    •  Cirkulationen (BT og EKG) skal monitoreres under loadning
    • eller valproat intravenøst som bolus 40 mg/kg (5 mg/kg/min)
  • 30-60 min

Anden medikamentel behandling af konvulsiv status epilepticus hos voksne

  • Phenobarbital
    • Kan gives intravenøst med 20 mg/kg og 50-100 mg/min
    • Observation er vigtig pga. sedation, blodtryksfald og respirationsdepression
  • Clonazepam
    • Bolusinfusion 0,5-1 mg intravenøst
  • Propofol
    • Godt alternativ som behandling i timer til et døgn, under kontrol af anæstesilæge
    • Ikke egnet for langvarig narkose

Behandling af komplikationer ved status epilepticus

  • Hypertermi
    • Dårligt prognostisk tegn efter 30 minutter
    • Temperatur skal forsøges sænket ved køling eller medikamentel behandling
  • Hypotension
    • Dopamin, eventuelt noradrenalin
    • Blodtryksfald som kræver vedvarende pressor er dårligt prognostisk tegn under narkose, som eventuelt skal stoppes
  • Infektioner
    • Symptomatisk behandling
  • Hypoksi
    • Oxygentilførsel
    • Ved respiratorbehandling skal patienten være normoventileret
  • Elektrolytforstyrrelser
    • Korrigeres
    • Husk forsigtig korrektion af hyponatriæmi
    • Serum-Na+, K+, Ca++ og Mg++ skal overvåges
  • Tromboflebitter
    • Tromboseprofylakse under narkose og langvarigt sengeleje

Behandling af konvulsiv status epilepticus hos børn

0-10 min

  • Diazepam i.v.  (0,4 mg/kg givet over 2 min, max enkeltdosis 10 mg) eller midazolam iv ( 0,2 mg/kg, givet over 2 min, max enkeltdosis 10 mg) 
  • Eventuelt gentaget efter 5 min. Effekt forventes efter 3, maksimum 5 min.

10-30 min

  • Valproat iv* (30 mg/kg givet over 2-5 min. Kontraindikation er væsentlig mistanke om metabolisk lidelse eller leversygdom) eller 
  • Levetiracetam i.v. 50 mg/kg givet over 5 min, max enkeltdosis 1500 mg eller 
  • Fosphenytoin i.v.** (20 mg PÆ/kg givet over 5-7 min) ikke til børn < 5 år og skal gives under intensiv monitorering  

30-60 min

  • Hvis status epilepticus ikke stopper, skal patienten intuberes og i fuld anæstesi med 
  • Midazolam (bolus 0,2 mg/kg (max enkeltdosis 10 mg, kan gentages), efterfulgt af infusion 0,1 mg/kg/time med optrapning indtil effekt eller max dosis 2 mg/kg/time) 

Behandling af non-konvulsiv status epilepticus

  • Ikke-konvulsiv status epilepticus skyldes oftest vedvarende fokale anfald med bevidsthedspåvirkning, sjældnere absencer
  • I princippet følges proceduren for konvulsiv status epilepticus, men mindre aggressivt
  • Ofte har diazepam kortvarig effekt
  • Benzodiazepiner er meget effektive ved abstinens
  • Man bør altid tænke på muligheden af non-konvulsiv status epilepticus hos patienter, som ikke vågner op efter traume, narkose eller intensivbehandling

Intraktabel status epilepticus

  • Ved såkaldt intraktabel status epilepticus skal anfaldsdiagnosen og diagnosen af eventuel underliggende sygdom revurderes
  • Man skal tænke på muligheden af såkaldt ikke-epileptiske anfald (f.eks. PNES)
  • Det er også vigtigt at identificere postanoxisk myokloni, som ikke kan behandles med fenytoin men som responderer godt på benzodiazepinerlevetiracetam og valproat

Forebyggende behandling

  • Antiepileptisk behandling

Observationer

  • Underliggende sygdom
    • Sørg for optimal behandling og opfølgning
  • Se efter tegn på komplikationer
    • Hypertermi, hypotension, infektion, hypoksi
    • Cerebralt ødem
    • Elektrolytforstyrrelse, tromboflebitis

Henvisning

  • Potentielt livstruende tilstand som kræver akut indlæggelse på sygehus

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

Ved status epilepticus er der risiko for nedenstående komplikationer.

Komplikationer

  • Hypertermi
  • Hypotension
  • Infektion
  • Hypoxi
  • Cerebralt ødem
  • Elektrolytforstyrrelse
  • Tromboflebitis

Prognose

  • Prognosen afhænger først og fremmest af den tilgrundliggende sygdom, dernæst af varigheden af anfaldet og alder
  • Konvulsiv status epilepticus
    • Har alvorlig prognose pga. risiko for komplikationer. Non-konvulsiv status med fokale anfald kan have en lige så alvorlig prognose, hvilket afhænger af underliggende årsag
  • Effekt af behandling
    • Ved tidlig indgriben og systematisk behandling er prognosen god ved behandling af status epilepticus
    • Langvarig status epilepticus kan imidlertid give alvorlige neurologiske sequelae, med bl.a. hippocampussklerose og kognitive udfald
    • Selv i en population af patienter med etableret status epilepticus med over 30 minutters anfaldsvarighed, responderer ca. 60 % på førstevalgbehandling med diazepam og/eller phenytoin

Baggrundsoplysninger1

Definition

  • Status epilepticus (SE): en tilstand med vedvarende epileptiske anfald over 5 minutter
  • Konvulsiv SE (tonisk-klonisk SE, KSE): KSE er langvarige (>5 min) eller gentagne generaliserede tonisk kloniske/fokalt til bilateralt tonisk kloniske anfald uden opnåelse af habituel tilstand imellem anfaldene
  • Non-konvulsiv SE (NKSE) og ophobende fokale anfald med/uden bevidsthedspåvirkning eller vedvarende absence status. Længerevarende epileptisk tilstand (>10 min) uden prominente motoriske symptomer, oftest med bevidsthedspåvirkning, hvor diagnosen dokumenteres med EEG
  • Post-anoxisk (myoklon) SE: SE udløst af cerebral hypoxi/anoxi typisk efter hjertestop e.l.

Alvorlighed

  • Særligt konvulsiv status epilepticus er alvorligt og potentielt livstruende, hvorfor tilstanden skal behandles aggressivt og efter fastlagt skema
  • Som regel ophører krampeanfald i løbet af 2 minutter. Derfor skal alle anfald, som varer over 5 minutter, opfattes som starten på et status epilepticus og behandles derefter

Ætiologi og patogenese

  • Omtrent halvdelen af tilfældene med status epilepticus ses hos personer uden kendt epilepsi
  • Årsagen til status epilepticus hos en person uden kendt epilepsi kan være akut underliggende sygdom: Apopleksi, infektion, intoksikation, metabolisk forstyrrelse eller hjernesvulst
  • Årsagen til status epilepticus hos personer med kendt epilepsi er: Medicinsvigt, alkohol, akut interkurrent sygdom, infektion, metabolisk forstyrrelse eller progression af underliggende sygdom i centralnervesystemet
  • Årsagerne varierer med alderen: Hos børn under 16 år er status epilepticus hyppig debut ved epilepsi, medens status epilepticus hos voksne hyppigere oftere skyldes feber og infektioner
  • Status epilepticus kan være en isoleret episode eller efterfølges af epilepsi

Disponerende faktorer

  • Manglende indtag af medicin og abstinenser

ICPC-2

ICD-10

G41

    Patientinformation

    Link til patientinformation

    Animation

    Link til vejledninger

    Kilder

    Referencer

    1. neuro.dk - behandling af konvulsivt status epilepticus. Vis kilde

    Fagmedarbejdere

    Jakob Christensen

    overlæge, Neurologisk afdeling F, Århus

    Hans Christian Kjeldsen

    ph.d., praktiserende læge, Grenå

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerLægehåndbogen