Anæstesi, generel

Basisoplysninger

Definition

• Anæstesi (fra græsk an- (nægtelse) og aisthesis, "fornemmelse"), medicinsk induceret tilstand der kan gøre hele eller dele af kroppen ufølsom overfor sensoriske input, normalt for at mindske eller undgå smerte; hvis blot smerteindtryk dulmes, tales i stedet om analgesi
• Generel anæstesi betegner en tilstand, hvor patienten medicineres således, at man kan gennemgå en operation eller diagnostiske tiltag uden smerter og uden bevidsthed
• Formålet med anæstesi er således at opnå¹
  • Smertefrihed
  • Bevidstløshed
  • Hæmmede reflekser
  • Eventuelt også muskelrelaksation
• På dansk taler man om, at anæstesi kan være generel (universel) eller regional (lokal) eller evt. i kombination. I dansk sprogbrug anvendes sjældent ordet analgesi

Fordele og ulemper ved generel anæstesi 

Fordele ved generel anæstesi, narkose

• Anvendes oftere hos børn eller voksne med angst eller andre årsager til ikke at kunne kooperere eller acceptere at være vågen under proceduren 
• Tillader, at kirurgi kan foregå på separate områder af kroppen samtidigt
• Kan bruges ved kontraindikation mod regional teknik, som f.eks. manglende pausering af antitrombotika
• Kan lettere tilpasses procedurer af uforudsigelig varighed eller omfang
• Kan almindeligvis gives hurtigere ved f.eks. hyperakutte tilstande

Ulemper med generel anæstesi

• Har større tilbøjelighed til at give respiratoriske komplikationer efter operationen, specielt hos KOL- eller astmapatienter 
• Er oftere associeret med kvalme og opkastninger, ømhed i svælg og hals efter intubation eller larynxmaske
• Er i meget sjældne tilfælde forbundet med malign hypertermi ved anvendelse af gasanæstesi med halogenerede gasser og/eller muskelrelaksantia
  • En arvelig tilstand, hvor eksponering for nogle (men ikke alle) generelle anæstesimidler resulterer i akut og potentielt dødelig temperaturøgning, øget pCO₂, metabolisk acidose og hyperkaliæmi

Komplikationsrisiko

• Risiko for komplikationer efter generel anæstesi afhænger mere af individets komorbiditet end virkningen af anæstesimidlerne. Der er lidt større risiko for komplikationer - særligt pulmonale ved anvendelse af generel frem for regional anæstesi. Dette er dog afhængigt af både indgreb og patientfaktorer²
• Mortalitet som følge af generel anæstesi, ses yderst sjældent og anslås til mindre end 1 af 100.000 tilfælde. Morbiditet og mortalitet efter anæstesi er således langt mere afhængig af det planlagte indgreb og personens komorbiditet og almene tilstand forud for operationen³

Patientforberedelser

• En af forudsætningerne for en vellykket anæstesi er veluddannet personale, valg af anæstetikum tilpasset den enkelte patient og planlagte operation. Velafprøvet udstyr til såvel monitorering som anæstesiapparat og sidst men ikke mindst en velforberedt og velinformeret patient
  • Der kan dog forekomme akutte situationer, hvor livsreddende indgreb må gennemføres, uden at det har været muligt at indhente informeret samtykke

Minimumskrav for overvågning og monitorering under anæstesi

• Monitoreringen skal sikre patientens vitale funktioner under hele proceduren, herunder sufficient smertebehandling og anæstesidybde samt muskelafslapning
• Monitorering omfatter på alle patienter
• • Elektrokardiogram (EKG) kontinuerlig til vurdering af puls og eventuelle arytmier
  • BT-måling minimum hvert 5. min. Ved mindre indgreb med BT-manchet og ved længerevarende eller kredsløbsinstabile patienter med invasiv måling af arterielt BT
  • Pulsoximetri til måling af iltsaturation i arterielt blod
  • Nervestimulator bør anvendes ved brug af muskelrelaksantia
  • Kropstemperatur skal måles hos børn under to år samt ved større indgreb eller under specielle forhold
  • Endtidal kuldioxid måles hos patienter, der er intuberet eller har larynxmaske
• Ved større operationer eller indgreb
  • kan monitorering udvides til også at måle centralt venetryk (CVP) og eventuelt pulmonal kaheter til måling af pulmonaltryk og cardiac output. Der forefindes i dag derudover adskillige andre metoder til måling af cardiac output, ofte baseret på pulskurve-beregninger eller fortyndings dilution 
• DASAIM´s rekommendationer (DASAIM: Rekommendationer for speciallægepraksis) angiver, at helt korte anæstesier (<15 minutter) i speciallæge praksis kan udføres alene med pulsoximetri og klinisk observation

Forberedelse af patienten

• Optimalt set bør patienten vurderes i god tid før operationen af den læge, der varetager anæstesien eller en anden læge fra samme afdeling
• Patienter uden ledsagende følgesygdomme har primært behov for at få information om, hvordan indgrebet kommer til at foregå og mulighed for at stille spørgsmål som synes relevante i tilknytning til anæstesiproceduren

Komorbiditet og anæstesi

• Forskellige komorbiditeter kræver yderligere monitorering og evt. udredning inden anæstesi
• Patienter med
  • Diabetes: pausering af perorale antidiabetika, vanlig insulin pauseres og erstattes af insulin-glucose infusion og kontrol af blodsukre perioperativt  
  • Iskæmisk hjertesygdom; vanlig antikongestiva forsættes, dog ikke diuretika. Specielt kardio-pulmonale symptomer bør være bedst muligt behandlet præoperativt⁴
  • Pacemaker kontrol og evt. inaktivering af ICD enhed, eksterne patches efter skøn
  • Kronisk bronkitis og emfysem; ved større indgreb evt. lungefunktionsundersøgelse inden operation. Ved elektive procedurer undgå ekscerbationer i lungesygdom og god profylakse op til operationen 

Ved præoperativt tilsyn vurderes om de enkelte følgesygdomme er velbehandlede

• Kan oftest bedømmes ved hjælp af et klinisk skøn, men kan også kræve specialistkonsultation, som for eksempel fornyet ekkokardiografi, optimering af antihypertensiva, bronkolytica mv.
• Foreligger der ændringer i luftvejenes anatomi, som kan skabe intubations-/ ventilationsproblemer under anæstesien?
• Reaktive luftveje skal så vidt muligt optimeres, og patienten tager vanlig bronkolytika forud for indgrebet og medbringer evt. vanlig medicin til opvågningsafsnit

Anatomi, fysiske forandringer der kan skabe problemer ved lufvejshåndtering?

• Lille eller vigende hage
• Kort eller tyk hals
• Begrænset evne til at ekstendere i nakken
• Dårlig tandstatus
• Dårlig mundåbning
• Inhalations- eller strålingsskader i mund, svælg eller hals
• Svulst eller blødning i ansigt, mund, hals eller svælg
• Ansigtstraume
• Interdentale fiksationer
• Skæg (den eneste modificerbare risikofaktor for luftvejsproblemer)

Vigtige risikofaktorer

• Komplikationer ifm tidligere anæstesi 
  • Intubation- og/eller ventilations-problemer
  • Allergiske reaktioner under anæstesi
  • Tidligere episode med høj temperatur under anæstesi
• Foreligger der information om komplikationer ved tidligere anæstesier, bør anæstesiforløb og beskrivelse heraf fremskaffes

Andre forberedelser

• Faste
  • Mavesækken skal være tom for at hindre aspiration af mad eller væske til lungerne
  • Fast føde må ikke indtages de sidste 6 timer inden anæstesi
  • Klare væsker kan indtages indtil 2 timer før operationen- gerne sukkerholdige væsker som saftevand ved ikke-diabetikere
  • Børn må drikke saftevand/vand indtil 1 time før, modermælk indtil 3 timer før og modermælkeerstatning indtil 4 timer før. Normal kost må ikke indtages senere end 6 timer før anæstesi, som det gælder for voksne: DASAIM - fasteregler for børn
• Fast medicin
  • Almindeligvis bør patienten fortsætte med at tage vanlig medicin på operationsdagen
• Undtagelse er
  • Antikoagulantia, afhængigt af indikation samt operativt indgreb
  • Perorale antidiabetika på operationsdagen
  • Metformin (peroralt antidiabetikum) kan medføre metabolisk acidose under anæstesi
  • Monoaminooksidase hæmmer (MAO-hæmmer) er forbundet med interaktioner med anæstetika, bør seponeres før operationen
  • Det er omdiskuteret, hvorvidt ACE -hæmmere bør pauseres præoperativt
• Laboratorieprøver
  • Forefindes forskellige standarder lokalt
  • Er ikke altid påkrævet
  • Behovet kan eventuelt vurderes individuelt

Præmedikation

• Gives på individuel indikation, men kan ofte og med fordel undlades
• Gives som regel på kirurgisk afdeling 1 time før operationen til voksne, til børn typisk tættere på operationen
• Formålet er at optimere smertelindring og eventuelt dæmpe patientens angst og uro
• Præparatvalg
  • Paracetamol
  • NSAID eller COX-2 hæmmer 
  • Korttidsvirkende benzodiazepin f.eks. triazolam

Anæstesien

Induktion

• Formål
  • At overføre en patient fra vågen til anæsteseret tilstand
• Metode
  • Søvn
    •  Kan opnås med intravenøs injektion af hypnotika - f.eks. propofol 
    • Evt. med inhalation af anæstesigas gennem en maske
    • Almindeligvis bruges intravenøs induktion, men hos småbørn, der ikke samarbejder eller ved særlige omstændigheder hos voksne anvendes inhalation på maske
  • Smertestillende
    • Gives i tillæg til induktionspræparatet
    • Kombinationen af hypnotika og analgetika har en synergistisk effekt og inducerer hurtigere anæstesi
    • Opioider forebygger desuden stigning i blodtryk og puls, som ofte indtræder i forbindelse med intubering og kirurgisk stimulation
• Frie luftveje⁵
  • Et absolut krav ved enhver anæstesi
  • Under spontan respiration opnås dette ved enten ved manuelt at løfte hagen og holde patientens kæbe frem, hvorved tungen ikke glider bagud og blokerer for luftvejene, evt. bruges larynxmaske
  • Afhængigt af indgreb evt. intubation hvis
    • Risiko for aspiration
    • I tilfælde hvor det kan være vanskeligt at få tilgang til luftvejene under indgrebet, f.eks. ved sideleje eller maveleje
    • Kirurgi i ansigtet eller munden
    • Ved forventet langvarig operation
  • Hos personer med potentiel vanskelig luftvej bør overvejes
    • Vågen/sederet fiberoptisk intubation
    • Intubationslarynxmaske
    • Forskellige andre intubationsremedier (f.eks. videolaryngoskop, bougie, retrograd intubation osv.)
• Muskelrelaksation
  • Er ikke altid men ofte påkrævet til intubation med tube eller ved kirurgi som fordrer afslappet muskulatur (f.eks. abdominalindgreb) eller minimal spontan bevægelighed (f.eks. kirurgi i indre øre)
  • Gives ofte ved kirurgiske indgreb i thorax og abdomen
  • Paralyserer alle muskler, inklusive respirationsmusklerne
  • Ved manglende faste eller anden årsag til risiko for aspiration foretages Rapid Sequence Induction (RSI), hvor patienten præoxygeneres grundigt, idet man ikke foretager maskeventilation, men indgiver hurtigtvirkende muskelrelaksantia umiddelbart efter anæstesiinduktion og foretager intubation, når der er effekt af relaksantia. Derved mindskes risiko for luft insufflation i den gastriske ventrikel med overløb af ventrikelindhold til lungerne og aspirationspneumoni (se afsnit om muskelrelaksantia nedenfor)

Vedligehold

• Anæstetika er typisk kortvirkende, og anæstesien af patienten skal derfor vedligeholdes
• Man bruger inhalationsgas eller infusion af intravenøse anæstesimidler, evt. i kombination
• Når patienten er induceret, og der overgås til vedligeholdelse, er dette oftest den mest stabile fase af anæstesien dog afhængigt af det operative indgreb og patientens tilstand

Anæstesidybde

• Passende niveau af anæstesidybde afpasses til den planlagte operation
• Man bestræber sig på at give den laveste effektive anæstesidosis, som sikrer adækvat anæstetisk dybde
• Hvis der ikke er givet muskelafslappende relaksantia, vil inadækvat anæstesi registreres i form af bevægelser og hoste
• Hvis patienten har fået muskelafslappende medikament, ses typisk stigning i puls og blodtryk ved overfladisk anæstesi. Der er større risiko for huskeanæstesi ved brug af relaksantia. "Huskeanæstesi" betegner hele spektret af overfladisk anæstesi, hvor patienten har været helt vågen og kan gengive efterfølgende, hvad der er sagt under operationen, til ubehag, natlige mareridt, utryghed og angst uden oplagt forklaring. Er yderst sjældent forekommende (< 1:10.000 anæstesier)
• Søvndybden kan også monitoreres på forskellige vis (mange typer bl.a. bispektral index, cerebral state monitor, auditory evoked potentials)

Afslutning af anæstesi

• Når det kirurgiske indgreb nærmer sig afslutningen, påbegyndes patientvækning
• I samarbejde med kirurgen estimeres tiden for, hvornår indgrebet er slut
• Før indgrebet afsluttes, reduceres eller standses tilførslen af anæstesi, således at der er tid nok til, at gassen eller det intravenøse anæstetikum elimineres
• Muskelrelaksation monitoreres ved hjælp af nervestimulator, og når relaksationen er aftagende reverteres ved at bruge specifikke antidoter til de individuelle relaksantia
• I takt med anæstesimidlerne elimineres, vågner patienten op
• Den endotracheale tube fjernes, når patienten har genvundet sine luftvejsreflekser og trækker vejret sufficient 
• Efterfølgende monitoreres respirationsfrekvens og iltsaturation, og der kan kortvarigt støtteventileres på maske ved behov. Patienten overflyttes først til opvågningsafsnit, når der er stabile respiratoriske forhold

Generel anæstesi former og midler

• Potente inhalationsanæstetika kan selv uden supplement give en komplet anæstesi med bevidstløshed, analgesi og en vis muskelafslapning
• Ved større (bl.a. abdominale/thorakale) indgreb anvendes hyppigt en kombination af epidural og generel anæstesi
• Ved nogle ortopædkirurgiske indgreb kan perifere regionale nerveblokader anvendes i kombination med generel anæstesi eller mindre doser sedativa, der giver en overfladisk søvn, men ikke bevidstløshed

Sedativa/hypnotika

Egenskaber

• Barbiturater og benzodiazepiner
  • Forstærker den hæmmende virkning af gamma-amino butyric acid (GABA) i centralnervesystemet
  • Midlerne binder sig til specifikke receptorer i samme områder af centralnervesystemet
• Propofol
  
  • Virker også via GABA-receptorkomplekset

Farmakokinetik

• Intravenøs administration
  • Disse lægemidler distribueres initialt til højt vaskulariserede organer (CNS)
• Redistribution
  • Efter kort tid sker en redistribution hovedsageligt til muskulatur med fald i plasmakoncentrationen og opvågning
• Elimination
  • Sker ved metabolisering i lever og udskillelse via nyrerne
• Langvarig subanæstetisk virkning
  • Lægemidlerne og deres metabolitter har langvarig subanæstetisk virkning, som kan potensere effekten af analgetika og sedativa givet efter anæstesien
  • Dette er mindre udtalt for propofol end for barbiturater og benzodiazepiner

Indikationer

• Midlerne anvendes til
  • Intravenøs sedation og søvn (med eller uden bevaret respiration) ved ubehagelige procedurer
  • Sedation ved procedurer i lokal- eller regionalanæstesi
  • Indledning af generel anæstesi
  • Sedativ/hypnotisk komponent i kombination med opioid ananalgetika og neuromuskulære blokkere ved generel anæstesi
  • Antikonvulsivum (benzodiazepiner, propofol og thiopental)
  • Sedation af respiratorpatienter

Forholdsregler

• Der er store individuelle variationer i respons på de enkelte sedativa
• Dosis skal afpasses efter patientens almentilstand, alder og kropsvægt og titreres efter respons
• Anvendelse kræver specialuddannelse indenfor anæstesi
• For hurtig injektion af disse midler giver stærk depression af respiration og cirkulation

Opioider i anæstesien

• Analgesi opstår ved binding af opioider til receptorer i hjerne og rygmarv
• Aktivering af opioidreceptorerne giver tillige en dosisafhængig respirationsdepression, sedation og kan som bivirkning udløse kløe
• Opioider kan administreres peroralt, rektalt, transdermalt, sublingualt, intramuskulært, intravenøst, epiduralt eller spinalt
• Opioiderne som i dag bruges til anæstesi (fentanyl, alfentanil, sufentanil, remifentanil), er forskellige med hensyn til farmakokinetiske egenskaber, analgetisk potens, anslagstid, virketid, elimination og påvirkning af andre organsystemer

Præparater

• Fentanyl
  
  • Har ved i.v. injektion middellang anslagstid (3-5 minutter til maksimal effekt)
  • De kardiovaskulære effekter er relativt beskedne, selv ved store doser
  • Virketiden er relativt lang, specielt ved høje doser og hos ældre
• Sufentanil
  
  • Efter i.v. administration tager det 5-6 minutter til maksimal effekt
• Alfentanil
  
  • Har ved i.v. tilførsel hurtig anslagstid (1-2 minutter) og betydelig kortere virketid end fentanyl/sufentanil
  • Er velegnet ved kortvarige procedurer
• Remifentanil
  
  • Givet i.v. har det samme tid til maksimal effekt som alfentanil 
  • Virketiden er imidlertid så kort, at kontinuerlig infusion er en forudsætning
  • Context sensitive halveringstid er konstant, dvs. uafhængig af totale dosis

Anvendelse

• I små doser
  • F.eks. titrering af små doser i.v. fentanyl
  • Giver analgesi og sedation som gør det mulig at gennemføre ellers ubehagelige undersøgelser og mindre indgreb
  • Opioiderne er ofte et nyttig supplement ved brug af lokalanæstetika
  • Ved begyndende respirationsdepression kan patienten ofte trække vejret på kommando. Denne teknik kræver dog nøje overvågning og ventilationsberedskab
• Ved indledning af generel anæstesi
  • Gives almindeligvis en bolusdosis opioid (f.eks. fentanyl) efterfulgt af propofol og evt. en neuromuskulær blokker
• Vedligeholdelse af anæstesien
  • Sikres med et potent inhalationsanæstetikum eller hypnotikum (propofol) samt intermitterende bolus eller infusion med opioid (f.eks. remifentanil) og ved behov tillige et neuromuskulært blokerende stof

Inhalationsanæstesi

• Medikamenter
  • Desfluran og sevofluran er potente inhalationsanæstetika i klinisk brug
  • Dinitrogenoxid (lattergas) har en begrænset analgetisk og hypnotisk effekt og bruges som supplement til andre anæstesimidler i sjældne tilfælde. Dinitrogen er af forureningsmæssige årsager fjernet fra de fleste hospitalers centrale gasforsyning, men kan forsat anvendes lokalt
• Fleksibilitet
  • Inhalationsanæstesi tillader hurtige ændringer af anæstesiniveauet
  • Anæstesidybden justeres hurtigst med de inhalationsgasser, som er mindst opløselige i blod (dinitrogenoxd, desfluran og sevofluran)
• Søvn
  • Potente inhalationsanæstetika sikrer søvn ved anæstesiprocedurer
• Bivirkninger
  • Midlerne giver en dosisafhængig depression af cirkulation og respiration
  • Øget forekomst af kvalme og opkastning⁶

Intravenøs anæstetika

• Anvendes som induktion, vedligeholdelse alene (total) eller i balanceret kombination (med gas) til anæstesi. Kan desuden anvendes som sedation
• Oftest anvendes propofol, mens benzodiazepin og ketamin kun anvendes ved udvalgte patienter 
• Propofol tillader ligesom gas også hurtige ændringer af anæstesiniveauet
• Er respirations og cirkulatorisk deprimerende
• Propofol giver hyppigt smerter ved injektion men bevirker mindre kvalme og opkastning end gas
• Allergi overfor propofol er kontraindikation, propofol er tilsat tilsætningsstoffer med spor af æg og soya. Hovedparten af patienter med allergi overfor disse præparater har dog kunnet anæsteseres uden problemer, hvorfor dette ikke er en absolut kontraindikation⁷

Neuromuskulært blokerende stoffer

• Neurofysiologi
  • Normalt medfører stimulering af motoriske nerver en frigivelse af acetylcholin ved nerveenderne
  • Acetylcholin binder sig til receptorer på den motoriske endeplade, forårsager ionvandring som depolariserer muskelcellen, hvorved muskelkontraktion udløses
  • Acetylcholin bliver hurtigt spaltet og inaktiveret i synapsespalten af enzymet kolinesterase
  • Derved repolariseres muskelcellen, og kontraktionen ophører
• Neuromuskulær blokade (kurarisering) kan udløses ved:
  • Depolariserende blokkere (kun suxamethon i klinisk brug) hvor medikamentet bindes til receptorer på muskelendepladen og depolariserer muskelcellen med kontraktioner (fascikulationer) som resultat
  • Ikke-depolariserende blokkere, som bindes til receptorer på muskelendepladen, hvorved acetylcholin ikke kan bindes, og muskelkontraktion derved ikke udløses
  • Blokering af acetylcholinfrigørelse - lokalanæstetika, aminoglykosider, hypocalcæmi, hypermagnesiæmi
• Indikationer
  • Neuromuskulær blokade benyttes ofte ved operationer, hvor muskelslaphed er vigtig og/eller, hvor patienten ikke skal røre sig (f.eks. operationer i indre øre, neurokirurgi)
• Valg af neuromuskulære blokkere afhænger af, hvilke effekter man ønsker at opnå:
  • Kort anslagstid, specielt ved fare for aspiration (RSI): rocuronium, suxamethon
  • Kardiovaskulær stabilitet: cisatracurium, rocuronium
  • Nyre- og leversvigt: cisatracurium
  • Indgreb < 20 minutter: mivacurium
  • Længere operationer: cisatracurium
• Ved indgreb af begrænset varighed på fastende patient uden aspirationsrisiko kan intubation uden muskelrelaxantia eller teknikker med larynxmaske være at foretrække

Revertering af ikke-depolariserende neuromuskulære blokkere

• Neurofysiologi og -farmakologi
  • Effekten af ikke-depolariserende neuromuskulære blokkere reverteres ved øgning af acetylcholinkoncentrationen ved de nikotinerge receptorer
  • Anticholinesteraser (neostigmin, fysostigmin) hæmmer cholinesterasen, som normalt hurtigt nedbryder acetylcholin i den synaptiske spalte
  • Dette fører til en øget acetylcholinkoncentration, og neuromuskulære blokkere fortrænges fra den postsynaptiske membran, således at neuromuskulær transmission igen bliver mulig
  • Acetylcholinkoncentrationen øges imidlertid ved både de nikotinerge- og muskarine receptorer
  • For at blokere de muskarine receptoreffekter (parasympatisk aktivering) suppleres med glykopyrron eller atropin
  • Rocuronium har et specifikt reverteringspræparat - sugammadex - der virker ved at binde rocuronium, hvilket muliggør revertering af selv dyb muskeblokade

Komplikationer

Aspiration

• Aspiration af surt maveindhold til lungerne i forbindelse med anæstesi er en alvorlig komplikation, som oftest forekommer ved akutte operationer, hvor fastetiden ikke har kunnet overholdes
  • Syre-aspirations-syndromet er i sin fulminante form karakteriseret ved akut oxygeneringssvigt, omfattende cyanose, arytmier, kredsløbssvigt og senere adult respiratory distress syndrome (ARDS)
  • I mindre udtalt grad ytrer det sig som aspirationspneumoni
• Præoperative fasterutiner
  • Reducerer faren for aspiration
• Hvis aspirationsfare foreligger som f.eks. ved ileus, tages specielle forholdsregler ved anæstesiindledning (ventrikeltømning før indledning på allerede anlagt sonde og RSI, evt. vågen intubation)

Anafylaktisk shock

• Frygtet livstruende komplikation
• Optræder ved en lang række stoffer i forbindelse med anæstesi og operation
• Latexallergi og chlorhexidin kan bl.a. udløse anafylaktisk shock
• Kardinalsymptomer er uforklarlig takykardi og /eller hypotension
• Andre symptomer optræder også hyppigt
• Behandles med adrenalin i.v., steroid og antihistamin, væske i.v. og fjernelse af agens
• I øvrigt symptomatisk behandling

Malign hypertermi⁸

• Meget sjælden, men livstruende tilstand
• Malign hypertermi er en akut, livstruende komplikation, som kan optræde under og indtil 24 timer efter anæstesi
• Tilstanden skyldes akut ukontrolleret hypermetabolisme i skeletmuskulatur
• Disposition for malign hypertermi kan være arvelig (autosomalt dominant), og ved familiær forekomst skal potente inhalationsanæstetika og suxamethon ikke anvendes, og patienten bør udredes for malign hypertermi forud for planlagt anæstesi, se Dansk Malign Hypertermi Center

Diagnose

• Øget endtidal CO₂, takykardi, muskelstivhed, ustabilt blodtryk, kardielle arytmier, øget cyanose og temperaturstigning
• Blodgasanalyser viser forhøjet arteriel CO₂-tension og lav pH
• Uden hurtig intervention og behandling er tilstanden ofte dødelig

Behandling - iværksættes ved mistanke!

1. Afbryd anæstesi og operation så snart som mulig
2. Hyperventiler med 100 % oxygen
3. Tilkald hjælp
4. Fjern udløsende anæstesimidler, skift slanger og CO₂-absorber
5. Giv specifik behandling med dantrolene
6. Der gives Dantrolene 2.5 mg/kg i refrakte doser hvert 10. min indtil End-tidal CO2 < 6 kPa (se for detaljer)
7. Blodprøver tages til blodgasanalyse, elektrolytter, kreatinkinase (CK, til vurdering senere)
8. Behandle acidose og evt. hyperkaliæmi
9. Oprethold normale diureser (myoglobinuri)
10. Ved hypertermi eller hurtigt stigende temperatur startes aktiv nedkøling
11. 48 timers observation er nødvendig, da recidiv forekommer

Neurologiske udfald efter anæstesi

• Neuropsykologiske symptomer, herunder kognitive forandringer kan forekomme postoperativt  hyppigst hos ældre patienter. Ætiologien er uklar, men er formentlig multifaktoriel pga. det kirurgiske stress og kemiske forandringer i hjernen som følge af anæstesi

Patientinformation

Link til patientinformation

• Narkose
• Anæstesi - behøver jeg at være bekymret?
• Vurdering før operation
• Præmedikation
• Bedøvelse - en oversigt
• Overvågning under operation
• Malign hypertermi

Vejledninger

• Anæstesitilsyn | Vælg Klogt (vaelgklogt.dk)
• Blodprøvepakker | Vælg Klogt (vaelgklogt.dk)