Fulminant colitis

Ole Haagen Nielsen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Livstruende tilstand med forskelligartet ætiologi og med svært påvirket almentilstand

Behandling

  • Er helt afhængig af den tilgrundliggende årsag, hvorfor en generel behandlingsstrategi ikke foreligger

Henvisning

  • Alle patienter med mistænkt fulminant colitis skal straks indlægges

Diagnose

Diagnostiske kriterier

Vejledende diagnostiske kriterier1

  • Mere end 6-10 blodige afføringer per døgn
  • Temperatur over 38-38,5C i mere end to døgn
  • Natlige symptomer
  • Puls over 90-100/min
  • Hb <7 mmol/l
  • CRP >20 enheder
  • Leukocytter: >12

    Sygehistorie

    • Blodig diarré med mindst 6 daglige udtømninger
    • Sygdomsfølelse, anæmi, evt. mavesmerter eller smerter fra endetarmsområdet
    • Natlige gener

    Kliniske fund

    • Evt. medtaget patient
    • Febril
    • Takykard
    • Evt. dehydreret
    • Ofte anæmisk
    • Evt. diffus øm abdomen

    Supplerende undersøgelser i almen praksis

    • Hb, leukocytter, CRP, Na, K, Ca, Mg, creatinin, albumin, ALAT, normotest (koagulationsfaktor II, VII, X)
    • På sygehus desuden:
      • Venyler x 2
      • Syre/base-status
      • Blodtype/screening

    Andre undersøgelser

    • Akut radiologisk oversigt over abdomen
      • Foreligger der en toksisk dilatation? (diameter >6 cm)
      • Evt. som udgangspunkt for senere billeder
    • Rekto- evt. sigmoideoskopi
      • Forsigtig og uden forudgående udrensning
      • Biopsi sendes til histologisk vurdering
    • Ultralyd?

    Fæcesundersøgelser

    • Inspektion
    • Mikroskopi på frisk afføring (ved mistanke om amøber)
    • Bakteriologisk undersøgelse
    • Mikroskopi for parasitter
    • Clostridioides difficile-toksin
      • Afføringsprøve på tørt glas uden tilsætning til mikrobiologisk afdeling
      • NB: Det er vigtigere at påvise toksin end mikrober

    Differentialdiagnoser

    Forskellige grundsygdomme

    Behandling

    Behandlingsmål

    • Overlevelse
    • Evt. at bevare kolon

    Generelt om behandlingen

    • Intensiv sygehusbehandling - overvågning af medicinsk gastroenterolog og kirurg i fællesskab for at vurdere eventuel indikation for tidlig kolektomi
      • Kolondilatation evalueres ved hjælp af røntgenoversigt over abdomen

    Hovedelementer i behandlingen

    • Monitorering
    • Medikamentel behandling
    • Evt. operativ behandling

    Monitorering

    • Patientens tilstand vurderes fortløbende
    • Puls, BT, temperatur, antal afføringer (daglig inspektion), væskeregnskab
    • Hb, albumin og CRP kontrolleres dagligt de første dage
    • Røntgenoversigt over abdomen (i et enkelt plan) gentages om nødvendigt dagligt

    Håndtering i almen praksis 

    • Øjeblikkelig indlæggelse er påkrævet i alle tilfælde

    Råd til patienten 

    • Tage lægekontakt ved blodig diarré med hyppige udtømninger samt sygdomsfølelse

    Medicinsk behandling

    • Såfremt der ikke er mistanke om kolondilatation eller perforation

    Primær medicinsk behandling - afhængig af tilgrundliggende årsag

    Videre opfølgning

    • Ved bedring af colitis nedtrappes det intensive regime
      • NB: Pas på med en for hurtig nedtrapning
    • Hvis patienten ikke er blevet væsentligt bedre på intensivt regime efter max. en uge, bør man overveje indikationen for kolektomi
      • Patienten forberedes på muligheden for dette på et tidligt tidspunkt af behandlingen
    • Toksisk kolondilatation eller perforation kræver øjeblikkelig operation

    Kirurgi

    Operativ behandling

    • Indiceret ved
      • Akut toksisk kolondilatation baseret på røntgenoversigt over abdomen - kun frontalplan
      • Massiv blødning
      • Perforation
      • Manglende respons på medikamentel behandling
    • Operationsmetode
      • Primært foretages subtotal kolektomi med ileostomi (ende-ileostomi)
      • Rektumstumpen lukkes i højde med promontorium (staplerteknik + oversyning)
      • I enkelte sjældne tilfælde kan det være aktuelt at lægge rektum frem som en mukøs fistel nederst i operationssåret (rektostomi)
      • Det er vigtigt at fæstne rektostomien til bugvægsfascien
      • Sekundær ileorektal anastomose eller rektumamputation foretages sædvanligvis efter ca. 3 måneder
      • Undtagelsesvis - og især hos patienter med tarmblødning - foretages primær proktokolektomi
    • Alle patienter skal have præ-peroperativ infektionsprofylakse og per-postoperativ tromboseprofylakse

    Postoperativ behandling

    • Patienterne kan drikke og spise, så snart de atter har lyst

    Forebyggende behandling

    • Der findes ingen forebyggende behandling. Fulminant colitis kan ikke forudses 

    Henvisning

    • Akut indlæggelse bør ske ved mistanke om tilstanden

    Opfølgning

    Efterkontrol

    • Proktokolektomi og ileostomi
      • Ambulant kontrol på kirurgisk ambulatorium efter ca. en måned
    • Subtotal kolektomi
      • Klinisk kontrol efter ca. en måned med rektoskopi
      • Derefter ileorektal anastomose efter 2-3 måneder såfremt proktitis er gået i ro
      • Hvis dette ikke er tilfældet, gives steroid- eller mesalazin-klysma i 2-3 uger før ileorektal anastomose
      • De patienter, som evt. ikke ønsker ileorektal anastomose, eller hvor det er kontraindiceret, bør proktektomeres
    • Rektumamputation
      • Klinisk kontrol efter 1-2 måneder, derefter kan man overveje videre kontrol hos egen læge

    Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

    Sygdomsforløb

    • Colitis ulcerosa
      • Et akut fulminant anfald ses som nævnt hos op til 10 % - og kan opstå når som helst i forløbet

    Komplikationer

    • Toksisk megakolon
      • Karakteriseret ved en total eller segmental ikke-obstruerende kolondilatation plus systemisk toksicitet
    • Kolonperforation

    Prognose

    Colitis ulcerosa

    • Kolondilatation (toksisk megacolon) frygtes på grund af perforationsfare
    • Mortaliteten er høj uden optimal medicinsk/kirurgisk behandling
    • Dilatation kan udvikles hurtigt og kan maskeres ved systemisk kortikosteroidbehandling
    • På grund af risikoen for perforation overvåges truede patienter dagligt - både klinisk og radiologisk

    Basisoplysninger

    Definition

    • Svær betændelsestilstand i store dele af eller i hele kolon2
    • En livstruende tilstand
    • Forskellige udløsende årsager, men er ofte en komplikation til colitis ulcerosa

    Forekomst

    • En forholdsvis sjælden tilstand

    Ætiologi og patogenese

    Colitis ulcerosa

    • 5-10 % udvikler fulminant colitis
    • Opstår som regel spontant, men disponerende faktorer kan udløse tilstanden
    • Hos alvorligt syge patienter kan betændelsesprocessen sprede sig fra mucosa til muskellagene i kolon
    • Kolons motilitet hæmmes, kolon kan dilatere, kolonbevægelserne bliver mindre hyppige - og tilstanden toksisk megakolon opstår
    • Videre spredning af sygdomsprocessen til serosa kan føre til kolonperforation

    Disponerende faktorer

    • Colitis ulcerosa
      • Kan udløses af røntgenkontrast eller koloskopi udført i en svær sygdomsfase, ved infektioner eller brugen af medikamenter (fx NSAID eller antibiotika)

    ICPC-2

      ICD-10/SKS-koder

       

      Patientinformation

      Hvad bør du informere patienten om

      • Muligheden for at man bliver nødt til at fjerne tyktarmen, såfremt den medicinske behandling viser sig at være virkningsløs

      Hvad findes af skriftlig patientinformation

      Patientorganisationer

      Kilder

      Referencer

      1. Sands BE. Fulminant colitis. J Gastrointest Surg. 2008; 12.; 2157-9. Vis kilde
      2. Portela F, Lago P. Fulminant colitis. Best Pract Res Clin Gastroenterol. 2013; 27.; 771-82. Vis kilde
      3. Adams SM, Close ED, Shreenath AP. Ulcerative Colitis: Rapid Evidence Review. Am Fam Physician. 2022; 105.; 406-411. Vis kilde
      4. Verstockt B, Vermeire S, Van Assche G, Ferrante M. When IBD is not IBD. Scand J Gastroenterol. 2018; 53.; 1085-1088. Vis kilde

      Fagmedarbejdere

      Ole Haagen Nielsen

      professor, overlæge, dr. med., Gastroenheden, Medicinsk Sektion, Herlev Hospital

      Dorte Bojer

      alm. prakt. læge, Grenå

      Har du en kommentar til artiklen?

      Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

      Indhold leveret af

      Lægehåndbogen

      Lægehåndbogen

      Kristianiagade 12

      2100 København Ø

      DisclaimerLægehåndbogen