Parkinsons sygdom

Morten Blaabjerg

Klinisk professor, overlæge

Resumé

Diagnose

  • Parkinsons sygdom er karakteriseret ved
    • Hviletremor
    • Rigiditet
    • Postural instabilitet

Behandling

  • Til patienter under 70 år vælges ofte dopaminagonister
  • Til patienter over 70 år startes der ofte med levodopa

Henvisning

  • Patienter udredes og følges ved neurolog

Diagnose

Diagnostiske kriterier1

  • Hypokinesi og mindst ét af følgende symptomer skal være tilstede for diagnosen Parkinsons sygdom
    • Hviletremor
    • Rigiditet
    • Postural instabilitet
  • Effekt af dopaminerg behandling styrker diagnosen
  • Den kliniske diagnose har en sensitivitet på 80 % og en specificitet på 30 % 

RED FLAGS

Følgende bør føre til genovervejelse af diagnosen Parkinson sygdom

  • Unilateral efter 3 år
  • Supranukleær blikparese
  • Dårlig eller ingen respons på dopaminerg medicin i tilstrækkelige doser
  • Tidlige fald eller svær balancepåvirkning
  • Cerebellare tegn
  • Tidlig autonom involvering
  • Ekstensiv plantarrefleks

Sygehistorie

  • Indledningsvis
    • Gradvis udvikling af langsomme bevægelser og klodsethed - typisk asymmetrisk
    • Ofte diffuse symptomer som rysten, klodsede fingerbevægelser, stivhed i kroppen eller dårlig balance
  • Kardinalsymptomer
    • Hypokinesi 
    • Hviletremor
    • Rigiditet
    • Postural instabilitet
  • Tremor (ses hos 2/3)
    • Hviletremoren er grov og langsom med frekvens på 4-6 Hz og mindskes/forsvinder ved aktivitet 
    • Almindeligvis asymmetrisk ved start af sygdommen
    • Varierer i løbet af dagen
    • Tremor forværres ved nervøsitet og angst
    • Efterhånden kan tremor vanskeliggøre viljestyrede bevægelser
    • Er det første tegn på sygdommen hos 70 % af patienterne
  • Rigiditet og hypokinesi
    • Alle bevægelser sker langsomt 
    • Det er vanskeligt at knappe knapper
    • Håndskriften bliver lille og gnidret
    • Problemer med at rejse sig op eller vende sig i sengen
    • Gangen bliver tøvende og trippende
    • Får let balanceproblemer
    • Det er vanskeligt at starte bevægelser, eksempelvis begynde at gå, men når man først er kommet i gang, går det lettere
    • Stemmen bliver svagere, talen mere monoton og ansigtet udtryksløst
  • Posturale ændringer
    • Balanceforstyrrelse opstår som regel lidt senere i forløbet
    • Uspecifik svækkelse af posturale reflekser
    • Faldtendens, fremoverludende kropsholdning med fleksionsmønster i arme, og senere i knæ
  • Ensidige gener
    • Ofte debuterer generne på en side, men udvikler sig til affektion af begge sider - dog ofte fortsat asymmetrisk
    • Parkinsonisme som skyldes medikamentbrug, er ofte bilateral fra start

Autonom dysfunktion

  • Manifesterer sig oftest som forstoppelse, hyppig urge vandladningstrang og ortostatisk hypotension

Neuropsykiatriske og kognitive symptomer

  • Neuropsykiatriske symptomer, kognitiv svækkelse og demens kan være et stort problem

Kognitiv svigt og demens

  • Mild kognitiv svækkelse kan påvises hos ca. en tredjedel ved diagnosetidspunktet og hos op mod 80 % sent i forløbet
  • Risiko for demens er 4-6 gange større end i befolkningen
    • Risikoen øges med varighed af sygdommen
  • Kognitivt svigt og emotionelle forandringer er et tidligt symptom ved nogle former for parkinsonisme, særligt Lewy-legeme demens, se under differentialdiagnoser

Synshallucinationer og vrangforestillinger

  • Synshallucinationer/illusioner er almindelige, op til 40 % oplever en grad af dette
    • Typisk er stereotype synsoplevelser
    • Illusioner optræder oftest om aftenen eller natten, hvor eksempelvis et gardins bevægelse mistolkes
    • Egentlige hallucinationer forekommer specielt hos patienter med demens og søvnforstyrrelse
  • Det kan være bivirkninger til især dopaminagonister

Angst

  • Angst forekommer hos 20-40 %

Apati

  • Apati forekommer hos 20-40 %

Søvnforstyrrelse

  • Insomni er meget almindelig og ses hos 60 %
  • Det kan være en del af Parkinsons sygdom, en konsekvens af den medicinske behandling eller en kombination af begge
  • Hypersomni er også almindelig, øget søvnbehov om dagen, og manglende udhvilethed ved søvn
  • REM-søvnforstyrrelse med fysisk udlevning af drømmeindhold forekommer hos 15-30 %. Kan forekomme år forud for øvrige parkinsonsymptomer

Depression

  • Mild depression findes hos 20-30 % og svær depression hos 10-20 %
  • Det er sandsynligt, at de biokemiske forandringer i hjernen i sig selv disponerer til depression, og at reaktive komponenter også er centrale
  • Depression og andre neuropsykiatriske symptomer ved Parkinsons sygdom kan også være udløst af dopaminagonister og/eller andre antiparkinsonmedikamenter

Kliniske fund

  • Observation af udseende, kropsholdning og gangmønster
  • Se efter kardinalsymptomerne
    • Hypokinesi
    • Hviletremor
    • Rigiditet
    • Postural instabilitet

Hviletremor

  • Tremor er særligt tilstede i hvile, mindskes ved aktivitet, og forsvinder under søvn
    • Tremor forværres ved gang, samtidigt med at der mangler medsving af armene
  • Differentialdiagnostisk i forhold til postural og intentionstremor
    • Postural tremor
      • Tremor opstår eksempelvis, når arme strækkes 
      • Postural tremor kan være essentiel tremor, overdrevet fysiologisk tremor, hyperthyreose, dyston tremor
    • Intentionstremor
      • Tremor opstår i forbindelse med slutningen af udførelsen af en opgave, eksempelvis finger-næse-prøven, hvor tremoren forværres umiddelbart før, fingeren træffer næsen
      • Skyldes cerebellare forstyrrelser

Rigiditet

  • Defineres som modstand mod passive bevægelser. Samtidig rigiditet og tremor bliver til tandhjulsrigiditet
  • Rigiditet er ofte lettere at påvise, hvis patienten bevæger modsatte arm eller på anden måde afledes

Hypokinesi

  • Vanskelig at starte og gennemføre bevægelser
  • Bevægelser bliver mindre og langsommere
  • Nedsat mimik
  • Monoton og mindre voluminøs stemme
  • Reduceret/manglende sving af arme ved gang
  • Hypokinesi testes ved eksempelvis finger- eller tå-tapping, hvor amplituden reduceres ved gentagen bevægelse (dekrement)
  • Hypokinesi medfører, at bevægelsens hastighed og amplitude aftager med tid, hvorimod der ved spasticitet vil ses en uændret hastighed og amplitude

Postural instabilitet

  • Usikkerhed og faldtendens
  • Fremoverludende kropsholdning
  • Parkinson patienter går typisk med korte, trippende skridt og hælder lidt forover
  • Det er vanskeligt at initiere gangen, særligt når man lige har rejst sig fra en stol

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ingen af specifik diagnostisk værdi

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  • Præsynaptisk dopaminerg dysfunktion i basalganglierne kan påvises DAT SPECT eller PE2I-PET
  • Ved atypisk parkinsonisme kan MR-skanning af cerebrum og undersøgelse af det autonome system være værdifuld for at påvise eventuel anden patologi

Differentialdiagnoser

  • Normal aldring
  • Essentiel tremor
  • Vaskulær parkinsonisme
  • Medikamentelt udløst parkinsonisme
  • Omkring 20 % har andre former for parkinsonisme, også kaldet atypisk Parkinsons sygdom eller Parkinson plus. Det er karakteristisk, at dopaminerg behandling har beskeden eller ingen effekt på disse typer af parkinsonisme
    • Multisystematrofi (MSA) - parkinsonisme med hurtig progression men overvejende kognitivt intakt, autonome forstyrrelser, impotens, blæreforstyrrelser, ortostatisk hypotension, cerebellar ataksi, ringe eller ingen effekt af L-dopa
    • Progressiv supranucleær parese (PSP) - parkinsonisme med hurtig demensudvikling, vertikal blikparese, balanceproblemer, dysfoni og dysfagi
    • Corticobasal degeneration - asymmetrisk parkinsonisme med akinetisk-rigidt syndrom, apraksi, alien limb hvor man har indtryk af eksempelvis ens hånd ikke styres af en selv, myoklonus og demens
    • Demens med Lewy-legemer - ofte let parkinsonisme sammen med kognitiv svigt og fluktuerende psykiatriske symptomer specielt meget livagtige hallucinationer

Behandling

Behandlingsmål

  • Bedre symptomer og livskvalitet
  • Begrænse kort- og langtidsbivirkninger af behandlingen

Generelt om behandlingen

  • Medikamentel behandling
  • Der findes følgende grupper af medicin:
  • Den medicinske behandling tilrettelægges af læge og patient
  • Valg af medicin afhænger af alder, ønsket funktionsniveau, komorditet og potentielle bivirkninger 
  • Levodopa er den kraftigst virkende medicin. Risikoen for langtidsbivirkninger i form af svært behandlelige fluktuationer i funktionsniveauet og dyskinesier er dog større ved tidlig brug af levodopa sammenlignet med dopaminagonister
    • Til patienter under 70 år vælges ofte dopaminagonister, når medicinsk behandling findes indiceret. Behandling med dopaminagonister begrænses ofte af bivirkninger
    • Er der behov for et højt motorisk funktionsniveau hos patienter under 70 år, kan der indledes med levodopa
    • Til patienter over 70 år startes der ofte med levodopa
      • Depotpræparater foretrækkes ofte grundet mere konstant koncentration af levodopa i serum
      • Biotilgængeligheden er mindre ved depot end standardformulering, hvorfor dosis af levodopa efter nogle dage ofte skal justeres lidt op
      • Levodopa i kombination med COMT-hæmmer giver en længere halveringstid af levodopa 

Håndtering i almen praksis

  • Patienter udredes og følges ved neurolog

Råd til patienten

  • Fysisk aktivitet
  • Symptomer forbedres ved fysisk aktivitet og træning
  • Balancetræning har positiv effekt på kroppens stabilitet
  • Styrketræning har positiv effekt på muskelstyrke
  • Træning på gangbånd øger ganghastighed, skridtlængde og gangdistance
  • Proteinfattig kost
    • PRO - Kan give mindre motoriske svingninger hos levodopabehandlede patienter
    • CONTRA - Kan føre til vægttab, fejlernæring og kognitive forstyrrelser og bør kun anbefales patienter, som selv oplever terapisvigt efter proteinrige måltider

Medicinsk behandling

Symptomatisk behandling

MAO-B hæmmere

  • MAO-B nedbryder dopamin. Selegilin og rasagilin er irreversible MAO-B-hæmmere. Safinamid er en selektiv og reversibel MAO-B hæmmer
  • For alle tre MAO-B hæmmere gælder, at patienter med Parkinsons sygdom i samtidig behandling med levodopa oplever mindre svingende virkning og behov for en lavere totaldosis af levodopa

Dopaminagonister

  • Præparater
  • Bivirkninger
    • Kvalme, svimmelhed, ankelødem, kognitive forstyrrelser og hallucinationer - kræver langsom dosisøgning
    • Alle ergot-deriverede præparater medfører øget risiko for kardial valvulær fibrose
    • Alle typer dopaminerg medicin kan give risiko for pludselige søvnanfald. Patienter med dette problem bør ikke køre motorkøretøj

Levodopa

COMT-hæmmer

  • Entacapon, Opicapon og tolcapon (tolcapon bruges kun til patienter, som ikke responderer på anden behandling, grundet risiko for akut, fatal leverskade
  • Catechol-O-methyltransferase (COMT) omdanner levodopa til den inaktive metabolit 3-O-methyldopa
  • COMT-hæmmere øger derfor biotilgængeligheden af levodopa og forlænger virkningstiden
  • Kan være nyttig hos patienter med fluktuationer
  • Kombinationsbehandling

Ved avanceret sygdom kan medicin gives på pumpe. Dette gælder for Levo-dopa, levodopa i kombination med decarboxylasehæmmer og entacapon og apomorfin.

Depressionsbehandling

  • SSRI-præparater
    • Kan bruges til behandling af depression
    • Forværring af parkinsonisme forekommer sjældent
    • SSRI-præparater kan bruges i kombination med MAO-B hæmmer, men giver en lille risiko for serotonergt syndrom
  • Tricykliske antidepressiva
    • Synes at give flere bivirkninger og risiko for forværring af bevægelsesforstyrrelsen

Søvnforstyrrelser

  • Omfatter søvnighed om dagen og søvnanfald, opvågning om natten, REM-søvn forstyrrelser, restless legs og periodic limb movement disorder
  • Søvnighed om dagen og søvnanfald
    • Skyldes ofte brug af dopaminagonister som optimalt seponeres
  • Natlig opvågning og restless legs
    • Kan lindres med en dosis langtidsvirkende levodopa, når patienten lægger sig eller tillæg af COMT-hæmmer
  • REM-søvn forstyrrelser

Psykose

  • Er i mange tilfælde medicininduceret
  • Dopaminagonister har højere tilbøjelighed til at give hallucinationer end levodopa
  • Første tiltag er forsøg på reduktion eller seponering af agonisten eller det antikolinerge præparat og prøve med laveste effektive dosis af levodopa
  • Tillæg af atypisk neuroleptikum er nogle gange nødvendigt
    • Clozapin er effektivt mod synshallucinationer, og det eneste medikament med en vis dokumentation for effekt
    • Ved samtidig demens kan behandling med rivastigmin bedre demensgenerne og også dæmpe hallucinosen

Demens

  • Kolinesterasehæmmere (donepezilrivastigmin) har vist positiv effekt ved demens hos patienter med Parkinsons sygdom2
  • Kolinesterasehæmmere anbefales forsøgt hos alle med demens og Parkinsons sygdom
  • Effektparameter er stabilisering af kognitivt derangement

Stamcellebehandling?

  • Der er igangværende kliniske forsøg med dette

Genterapi

  • En række genterapier er foreslået eller er under udvikling og forsøger at
    • Bedre kapaciteten til at syntetisere dopamin
    • Beskytte mod celledød med trofiske faktorer
    • Interferere med proteinophobning

Anden behandling

  • Fysioterapi og regelmæssig træning
    • Der er moderat grad af evidens for en positiv effekt af fysisk træning
    • Balancetræning har positiv effekt på postural kontrol, og styrketræning har positiv effekt på muskelstyrke
    • Træning på gangbånd øger ganghastighed, skridtlængde og gangdistance
  • Psykosocial støtte
  • Rigtig kost kan være af betydning

Kirurgi

Neurokirurgisk behandling

  • Aktuelle indikationer
    • Yngre patienter, specielt hvor medikamentel behandling ikke længere er effektiv eller ikke tåles
    • Hvor tremor er det dominerende symptom, eller hvis der er svære motoriske svingninger
  • Stimulatorimplantation
    • Dyb hjernestimulation sker i form af elektrisk stimulation i nucleus subthalamicus, thalamus eller globus pallidus
    • Avanceret billeddiagnostisk teknik i form af MR-scanning, kombineret med stereotaktiske kirurgiske principper og datateknik, har øget mulighederne for præcis placering af elektroderne
    • Bilateral operation er mulig
    • Behandlingen er ikke vævsdestruktiv
  • Effekt
    • Dyb hjerne stimulation indebærer risici, men giver også mild til moderat bedring i motoriske funktioner hos patienter med alvorlig Parkinsons sygdom, som får maksimal medikamentel behandling
    • Der er dokumenteret god effekt på kardinalsymptomerne rigiditet, akinesi og tremor, og også signifikant reduktion af levodopa-inducerede dyskinesier og off-perioder
    • God effekt er dokumenteret 10 år efter indgrebet
    • Behandlingen kan også føre til forværret dyskinesi, paræstesier samt medføre mindre kognitive, stemnings-, tale-, fonations- og gangforstyrrelser
    • Ikke-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom bedres ikke ved operationen
      • For eksempel bedres tale, postural stabilitet, kuldefornemmelse og kognitive funktioner ikke
  • Komplikationer
    • Intracerebral blødning, infektion, kronisk subduralt hæmatom
  • Thalatomi og pallidotomi kan være egnede indgreb hos specielle patienter

Forebyggende behandling

  • Der kendes ikke forebyggende behandling

Henvisning

  • Ved mistanke om sygdommen henvises patienten til neurolog

Opfølgning

Plan

  • Samarbejde mellem neurolog og speciallæge i almen medicin
  • Fast kontakt med fysioterapeut

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Sygdommen debuterer oftest efter 50-årsalderen og progredierer mere eller mindre hurtigt

Komplikationer

  • Motoriske fluktuationer
    • Dyskinesier er en almindelig komplikation efter mange års levodopa behandling
    • On-off-fænomener, det vil sige, at patienten svinger mellem at være motorisk gode og bevægelige ("on") og motorisk stive og parkinsonistisk ("off")
    • "Sudden off" betyder, at medicinvirkningen pludselig forsvinder, og patienten brat bliver betydeligt dårligere
    • Behandlingsalternativer ved motoriske komplikationer
      • Tillæg af dopaminagonist giver længere virkningsvarighed
      • Dosere levodopa hyppigere i mindre doser
      • Tillæg af COMT-hæmmer medfører længere levodopa virkning
      • MAO-B hæmmer kan bidrage til at udjævne fluktuationer
      • Kontinuerlig levodopa via duodenalsonde
      • Kontinuerlig apomorphin via subcutan pumpe
      • Neurokirurgisk behandling med dyb hjernestimulation 
  • Hyperkinesier
    • Koreatiske eller dystone bevægelser er ofte et overdoseringsfænomen
    • Sent i forløbet ses det også ved ophør af medicineffekt
  • Hallucinationer
    • Ses ved behandling med levodopa eller hyppigere dopaminagonist
    • Kan være led i demensudvikling
  • Depression og søvnproblemer
    • Er almindeligt, søvnproblemer ses hos 60 %
  • Kognitiv svigt
    • Mange, måske de fleste, udvikler en grad af kognitiv svigt
    • I et populationsstudie var prævalens af demens hos patienter over 70 år henholdsvis 40 % hos mænd og 25 % hos kvinder 5 år efter, at Parkinson-diagnosen var stillet
    • Efter 10 år var prævalens af demens 62 % hos mænd og 45 % hos kvinder

Prognose

  • Sygdommen er livsvarig, og mange bliver med tiden invaliderede på trods af behandling 
  • Mange får behov for plejehjemsplads
  • Mortaliteten er øget, gennemsnitlig varighed af sygdommen indtil død var i et studie 9,1 år

Baggrundsoplysninger3,4,5,6

Definition

  • James Parkinson beskrev sygdommen i 1817
  • Parkinsons sygdom er en degenerativ sygdom i hjernen, som særligt påvirker substantia nigra med gradvis udvikling af symptomer på dopaminmangel
    • Tilstanden er ofte asymmetrisk og responderer på dopaminerg behandling
    • Den primære patologi er degenerative forandringer, særligt tab af dopaminerge celler i substantia nigra og Lewy legemer i de tilbageværende neuroner
  • Parkinsonisme er en fællesbetegnelse for symptomer ved Parkinsons sygdom og en række andre sygdomme med lignende symptombillede
    • Ved parkinsonisme er der hypokinesi og mindst ét af symptomerne; hviletremor, rigiditet og/eller postural instabilitet

Forekomst

  • Prævalensen er ca. 1 % i aldersgruppen 50-70 år. Prævalensen tiltager med alderen
  • Alder
    • Hos 5-10 % udvikles Parkinsons sygdom i 40 års alderen
    • Gennemsnits debutalder er 60-65 år
  • Køn
    • Lidt hyppigere hos mænd end kvinder

Ætiologi og patogenese

  • Parkinsons sygdom er forårsaget af dopaminmangel i hjernestammen

Ætiologi7

  • Ukendt i de fleste tilfælde
  • Genetiske faktorer er af betydning hos 15-20 % af tilfældene
    • Et enkelt gen (PARK1-PARK20) er af betydning hos 1-3 % af dem med Parkinsons sygdom
  • Miljøet spiller også en betydelig rolle. Selv hos personer som har de genetiske faktorer af betydning for Parkinsons sygdom ses det, at personer i samme familie har forskellig debutaldre og symptomudvikling
  • Neuroleptika og metoclopramid kan give parkinsonistiske symptomer 
  • 1-methyl-4-phenyl-1,2,3,6-tetrahydropyrindin (MPTP) er selektivt neurotoksisk for dopaminerge neuroner

Patologi

  • Ved Parkinsons sygdom er der skade på dopaminerge nervebaner fra substantia nigra til striatum, som består af nucleus caudatus og putamen
  • Når omkring 70 % af striatale neuroner og 50 % af de nigrale neuroner er tabt, optræder der tydelige parkinsonistiske symptomer
  • Der ses patologisk intraneuronale Lewy legemer og neuritter 
  • Lewy legemer findes også i cortex cerebri, amygdala, locus ceruleus, vaguskernen og i det perifere nervesystem, og er muligvis årsag til mange af de ikke-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom
  • Demensudvikling
    • Patienter med Parkinsons sygdom og apolipoprotein E (APOE) epsilon4-allel har øget risiko for at udvikle demens

Patogenese

  • Aldring
    • Incidensen af Parkinsons sygdom øges med alderen, men der er enighed om, at tilstanden ikke kun er accelereret aldring
  • Genetisk prædisposition
    • 15-20 % er genetisk disponeret for Parkinsons sygdom
    • Kendte mutationer i Parkinsonsgenerne PARK1-PARK20 er forbundet med autosomal dominant eller recessiv parkinsonisme
    • Mutationer i PARK er en hyppig årsag til familiær Parkinson med tidlig debut
  • Miljøfaktorer
    • Stoffer i miljøet som pesticider kan muligvis bidrage til Parkinsons sygdom

Disponerende faktorer

  • Arv
    • Førstegradsslægtninge til person med Parkinsons sygdom har tre gange øget risiko for Parkinson's sygdom i forhold til resten af befolkningen

Forebyggende faktorer

  • Rygning giver 60% reduceret risiko for udvikling af Parkinsons sygdom
  • Kaffedrikning giver 30 % reduceret risiko for udvikling af Parkinsons sygdom
  • Der er ikke dokumentation for at anbefale rygning og/eller kaffedrikning for at forebygge Parkinsons sygdom

ICPC-2

ICD-10

Patientinformationer

Link til patientinformation

Link til vejledninger

Animation

Patientorganisationer

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Undervisning

Kilder

Referencer

  1. Litvan I, Bhatia KP, Burn DJ, Goetz CG, Lang AE, McKeith I, Quinn N, Sethi KD, Shults C, Wenning GK; Movement Disorders Society Scientific Issues Committee. Movement Disorders Society Scientific Issues Committee report: SIC Task Force appraisal of clinical diagnostic criteria for Parkinsonian disorder. Mov Disord. 2003; 18.; 467-86. Vis kilde
  2. Emre M, Aarsland D, Albanese A et al. Rivastigmine for dementia associated with Parkinson's disease. N Engl J Med. 2004; 351.; 2509-18. Vis kilde
  3. Obeso JA, Rodriguez-Oroz MC, Stamelou M, Bhatia KP, Burn DJ. The expanding universe of disorders of the basal ganglia. Lancet. 2014; 384.; 523-31. Vis kilde
  4. Deuschl G, Agid Y. Subthalamic neurostimulation for Parkinson's disease with early fluctuations: balancing the risks and benefits. Lancet Neurol. 2013; 12.; 1025-34. Vis kilde
  5. Connolly BS, Lang AE. Pharmacological treatment of Parkinson disease: a review. JAMA. 2014; 311.; 1670-83. Vis kilde
  6. Fasano A, Daniele A, Albanese A. Treatment of motor and non-motor features of Parkinson's disease with deep brain stimulation. Lancet Neurol. 2012; 11.; 429-42. Vis kilde
  7. Lubbe S, Morris HR. Recent advances in Parkinson’s disease genetics. J Neurol. 2014; 261.; 259-66. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Morten Blaabjerg

klinisk professor, overlæge, Odense Universitetshospital, Neurologisk Afdeling, Forskningsenheden

Bente Klarlund Pedersen

overlæge, dr.med, leder af Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet, professor i integrativ medicin Københavns Universitet

Naja Zenius Jespersen

læge, ph.d., post.doc, Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet

Hans Christian Kjeldsen

ph.d., praktiserende læge, Grenå

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen