Calcium, total

Lennart Friis-Hansen

speciallæge

Resumé

  • Calcium er vigtigt for, at mange enzymer kan fungere, herunder fx koagulationssystemet. Det er også essentielt for intracellulær cellesignalering og dermed for normal funktion af muskler, nerver og hjertet
  • Mere end 98 % af kroppen calcium findes i knoglerne
  • 2 % findes som ion i kroppen celler og i blodet
  • I blodet findes ca. halvdelen bundet til proteiner; primært albumin, mens resten er frit. Det er den fri Ca- ion, der er biologisk aktiv
  • CA-ion kan også måles standard pH = 7,4. På den måde bliver måling uafhængig af pH i patienten, og derved kan det standardiseret vurderes, om patienten har hypo/hypercalcæmi
  • På grund af Ca-ion pH-afhængighed er holdbarheden af prøvematerialet begrænset (mange steder sat til 1-2 timer), og derfor kan det være svært at tage prøven i almen praksis
  • Da albumin er det vigtigste bindingsprotein for Ca, anvender flere laboratorier albumin korrigeret Ca som surrogat for Ca-ion, da holdbarheden af albumin korrigeret Ca gør det muligt at foretage prøvetagning i almen praksis

Definition

  • Den samlede koncentration af frit, proteinbundet og komplekseret calcium i plasma, målt i millimol per liter (mmol/L)

Grupper

Synonymer

  • Totalcalcium; Plasma-calcium; P-Calcium; Serum-calcium; S-Calcium; Kalcium; Kalk

Indikationer

  • Analysen bør anvendes på relativt vide indikationer i almen praksis, fordi: 
    • Symptomerne på både hypo- og hypercalcæmi kan være ret diffuse, især hvis tilstandene har udviklet sig langsomt
    • Forstyrrelser i calciumomsætningen ses ved mange forskellige tilstande, herunder en række maligne sygdomme
    • Hypercalcæmi er en relativt hyppigt forekommende tilstand, især hos ældre
  • Tilsvarende gælder i sygehusregi (hvor man dog oftest anvender målinger af ioniseret calcium), og hvor indikationerne f.eks. også omfatter:

Fortolkninger1

Generelt

  • Marginalt forhøjede eller nedsatte værdier bør kontrolleres før man iværksætter et (større) udredningsprogram, og gerne ved rekvisition af P-Calcium, ioniseret
  • Artiklerne om henholdsvis hypercalcæmi og hypocalcæmi har deltaljerede redegørelser om årsager til høje og lave værdier (men se eventuelt også artiklerne om hyperparathyroidisme og hypoparathyroidisme). Det nedenstående er kortfattede ekstrakter fra disse artikler og andre kilder
  • Fortolkningen af afvigende værdier bør sammenholdes med værdierne af de øvrige "Calcium-prøver" (se ovenfor) og især P-Parathyroideahormon (PTH)

Forhøjede værdier af P-Calcium

Forhøjet PTH 

  • Primær hyperparathyroidisme, som er den hyppigste årsag til påvist hypercalcæmi i almen praksis
  • Tertiær hyperparathyroidisme (autonomt øget PTH-sekretion efter langvarig hypocalcæmi)
  • Calcium- eller D-vitaminbehandling af refraktær sekundær hyperparathyreoidisme
  • Lithium- eller thiazid-induceret hyperparathyroidisme
  • Fæokromocytom

Normalt (eller kun let forhøjet) PTH

  • Familiær hypocalcurisk hypercalcæmi
  • Lette tilfælde af primær hyperparathyroidisme
  • Behandling med tiazider 

Lavt PTH

  • Maligne sygdomme, og især lungekræft, brystkræft, nyrecancer, ovariecancer og blærecancer, samt lymfomer og myelomatose, som er de hyppigste årsager til forhøjet P-Calcium blandt indlagte patienter
    • Hypercalcæmien kan især ved lungekræft skyldes produktion af PTH-relateret peptid (PTHrP), som medfører relativt stabilt forhøjede værdier af P-Calcium, mens man ved andre cancerformer kan se ustabile og ofte hurtigt stigende værdier, og uafhængigt af om patienten har knoglemetastaser eller ej
    • Kolorektal-, prostata- og ventrikelcancer medfører sjældent hypercalcæmi, ligesom det heller ikke er almindeligt ved leukæmi
  • Sarkoidose, tuberkulose og andre granulomatøse sygdomme
  • Tyreotoksikose
  • Binyrebarkinsufficiens
  • D-vitaminforgiftning, A-vitamin-forgiftning, mælk-alkali-syndrom (indtagelse af meget mælk og/eller antacida på grund af øvre dyspepsi) og indtagelse af store doser calcium
  • Langvarig immobilisation

Lave værdier af P-Calcium

Forhøjet PTH (eller værdier højt i referenceintervallet)

  • D-vitaminmangel (osteomalaci, rakit)
    • Der findes typisk også lavt P-Fosfat og forhøjet basisk fosfatase
  • Øget D-vitamin katabolisering (phenytoin- og phenobarbital-behandling, nefrotisk syndrom)
  • Nedsat produktion af 1,25-dihydroxy-vitamin D (kronisk nyreinsufficiens, 1-alfa-hydroxylasemangel)
  • Reduceret perifer virkning af vitaminet eller PTH (pseudohypoparathyroidisme, hypomagnesiæmi)

Normalt PTH

Lavt PTH (eller værdier lavt i referenceintervallet)

  • Hypoparathyroidisme, som oftest skyldes halskirurgi (eller strålebehandling), og som f.eks. kan give akutte symptomer på hypocalcæmi umiddelbart efter en operation
    • Der findes typisk højt P-Fosfat og en normal basisk fosfatase 
  • Magnesiummangel (hypomagnesiæmi)
  • Postoperative tilstande

Fejlkilder (og kilder til normal variation) 

  • Falsk forhøjede værdier (i forhold til ioniseret calcium) kan ses ved hyperalbuminæmi (dehydrering) og dysproteinæmier (f.eks. myelomatose), fordi proteinerne binder calcium
  • Falsk lave værdier (i forhold til ioniseret calcium) kan ses ved hypoalbuminæmi

Biokemisk baggrund

  • Et voksent menneske indeholder cirka 1,25 kg calcium, hvoraf over 99 % findes som især hydroxyapatitkrystaller i knoglerne. Resten findes opløst i ekstracellulærvæsken, blodbanen og tarmene
  • Af indholdet i blodplasma findes omkring
    • 50 % som frie calcium-ioner (ioniseret calcium, Ca2+)
    • 40 % bundet til proteiner (og især albumin)
    • resten som komplekser med bikarbonat, citrat, fosfat, laktat, lipider og sulfat
  • Det er de frie calcium-ioner, der er biologisk aktive, og det er koncentrationen af disse, der er biologisk interessant i alle relevante sammenhænge2

Forskellige calcium-målinger

  • Totalkoncentrationen af calcium i plasma giver oftest en udmærket tilnærmelse til koncentrationen af ioniseret calcium, og målingen har den fordel, at en prøve kan tages i almen praksis og sendes til laboratoriet
  • Man kan måle ioniseret calcium (Ca2+) direkte2
  • Dette er altid relevant ved udredning af årsager til hypo- eller hypercalcæmi
    • Nogle laboratorier måler primært ioniseret calcium på alle sygehusindlagte patienter
    • Apparatur til syre-base målinger kan oftest også måle ioniseret calcium
  • Nogle laboratorier beregner en såkaldt 'albumin-korrigeret calcium', hvor den målte totale koncentration af calcium justeres for afvigelser i albuminkoncentrationen fra 40 g/L, dvs. at man mindsker betydningen af en kilde til fejlfortolkninger (se ovenfor)

Prøvetagning

  • Patienten skal undgå kraftig fysisk aktivitet i timerne før prøvetagningen, og bør ikke have taget kalktilskud i 10 timer før prøvetagningen
  • Veneblod i lithium-heparinglas eller i glas uden antikoagulans (tørglas)
  • Undgå venestase, hvis det er muligt
  • Afpipetteret plasma eller serum er holdbart i op til 1 uge ved stuetemperatur eller i køleskab

Referenceintervaller

  • Der kan være (mindre) forskelle i referenceintervallerne mellem laboratorier, både afhængigt af de anvendte målemetoder og referencepopulationer
  • Voksne over 18 år: 2,20 - 2,55 mmol/L
  • Gravide: Lidt lavere værdier
  • Børn og unge:
    • Piger og drenge 0-1 år: 2,12 – 2,74 mmol/L
    • Piger og drenge 1-6 år: 2,30 – 2,62 mmol/L
    • Piger 7-14 år: 2,26 - 2,58 mmol/L
    • Drenge 7-14 år: 2,22 - 2,58 mmol/L
    • Piger 15-19 år: 1,95 - 2,58 mmol/L
    • Drenge 15-19 år: 2,10 - 2,58 mmol/L

Faregrænser

  • Værdier over 3,50 mmol/L kan medføre en hypercalcæmisk krise
  • Værdier under 1,50 mmol/L kan være livstruende, hvis det skyldes lavt ioniseret calcium

Patientinformation 

NPU-koder og -navne

  • NPU01443
  • NPU17123 (gruppe: her analyseres P-Albumin (NPU01132) og P-Calcium (NPU01443), og resultatet bliver P-Calcium (albuminkorrigeret) (NPU04169))
  • NPU04169

Navne

  • Langt navn
    • P—Calcium(II); stofk. = ? mmol/l
    • P—Calcium(II); stofk.(liste; korr.)
    • P—Calcium(II); stofk.(korr.) = ? mmol/l
  • Kort navn
    • Calcium;P
    • Calcium (korrigeret) gruppe;P
    • Calcium (albuminkorrigeret);P

Kilder

Referencer

  1. Lyngbye J, Kjær A, Ladefoged SA, Nissen PH. Lyngbyes laboratoriemedicin. 2 udg. København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S. 2010.
  2. Baird GS. Ionized calcium. Clin Chim Acta. 2011; 412.; 696-701. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Lennart Friis-Hansen

overlæge, dr. med., Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen