Det kan være vanskeligt at skelne modermærkekræft fra almindelige modermærker
Brug af ABCDE-kriterier giver mere nøjagtig diagnostik
Ved den samlede vurdering indgår også patientens information om evt. ændring af modermærket
Endelig diagnose fastslås ved excision/biopsi og histologisk undersøgelse af det suspekte modermærke
Behandling
Kirurgisk excision ofte efterfulgt af re-excision i en dybde guidet af tykkelsen
Vurdering af eventuelle metastaser med sentinel node og fx PET/CT-scanning i hospitalsregi
Evt. adjuverende behandling i onkologisk regi
I Danmark er prognosen for modermærkekræft generelt god - men jo hurtigere diagnose des bedre prognose
Henvisning
Melanocytære læsioner klassificeres jf. Pakkeforløb for Modermærkekræft i flere kategorier:
Mistanke om modermærkekræft: Henvis til filterfunktion hos f.eks. praktiserende dermatolog eller dermatologisk specialafdeling
Begrundet mistanke om modermærkekræft: Henvis direkte til plastikkirurgisk pakkeforløb.
Ved mistanke om recidiv hos patient
Diagnose
Modermærkekræft, malignt melanom (MM)
Diagnostiske kriterier
Klinisk vurdering af om et modermærke er suspekt for malignt melanom afgør, hvorvidt elementet skal fjernes
Endelig diagnose beror på histologien inkl. specialfarvninger
Rent anamnestisk er forandring i eksisterende nævus eller nyt anderledes nævus det mest sensitive symptom på MM
Brug af de kliniske ABCDE - kriterier giver mere nøjagtig melanomdiagnostik
Dermoskopi er en simpel undersøgelse med forstørrelse x 20, men hos den uøvede giver den lavere sensitivitet, se malignt-melanom-dermatoskopi
ABCDE - kriterierne
Asymmetri
De fleste nævi er ret symmetriske. Ved modermærkekræft derimod, er den ene halvdel ikke et spejlbillede af den anden
Border (afgrænsning/periferi)
Modermærkekræft er typisk uregelmæssig og uskarp afgrænset i periferien, men ofte randområder med øget pigmentering
Atypiske nævi har sædvanligvis også uskarp, udflydende og uregelmæssig afgrænsning mod normal hud
Colour (Farve)
Sort og mørkebrunt pigment i kombination med blå, hvide (mælkeslør), grå, pink farver øger sandsynligheden for, at det er modermærkekræft
Maligne melanomer har ofte en glinsende overflade, fordi lyset reflekteres i pigmentet, som er deponeret højt i epidermis
Der kan forekomme halofænomen, altså depigmenteret hvid ring omkring forandringen også ved malignt melanom
Atypiske nævi varierer i farve fra orange, rødbrunt til sort. Farvenuancer som blåsort er mere fremtrædende i modermærkekræft
Diameter
Modermærkekræft måler sædvanligvis over 5-7 mm i diameter
Evolution
Udvikling i elementet er relevant, især hos patienter over 40 år
"E" beskriver også elevation, der er suspekt hvis det er nyopstået
Screening
Der er ikke tilstrækkelig dokumentation for at anbefale rutinemæssig screening af alle. Langtidsmonitorering med digitalt fotoudstyr kan overvejes hos patienter med høj risiko (atypisk nævus syndrom, familiær ophobning eller bærere af gener med høj risiko for at udvikle MM) samt efter vurdering fra hudlæge eller plastikkirurger hos patienter, der allerede har haft modermærkekræft.
Sygehistorie
MM mistanke hos patienten selv eller dennes pårørende skal altid tages alvorligt. Selv om symptomerne kan være få og diskrete, udgør de altid et vigtigt bidrag til diagnosen. Typiske symptomer er:
Nyt modermærke eller ændring af størrelse, farve eller form af eksisterende modermærke
Subjektive gener (ubehag, svie, smerter og kløe) i et eksisterende modermærke
Anamnese med nyt element eller med forandring i eksisterende elementer er det mest sensitive symptom på modermærkekræft. Udvikling af nye modermærker skal ses ift. alder. Det er især efter 40-års alderen at nyopståede modermærker er suspekte for modermærkekræft
Blødning eller sårdannelse i et modermærke uden forudgående traume
Kløe er det mindst specifikke symptom, og opstår ofte i almindelige modermærker
Man skal have skærpet opmærksomheden, hvis der er nære familiemedlemmer med modermærkekræft
Kliniske fund
Der findes ingen sikre kliniske fund, der kan bekræfte diagnosen 100 %
Bemærk, at ca. 5 % af alle melanomer er ikke-pigmenterede og kan let overses som benigne forandringer, særligt gælder dette nodulære melanomer. De amelanotiske maligne melanomer er ofte røde eller rosa
Atypiske nævi er almindeligvis dårligt afgrænsede, asymmetriske, har et varieret farvemønster, er 6 mm eller større, de kan være vanskelige at skelne fra maligne melanomer, og her er en helkropsundersøgelse vigtig, da man leder efter en eventuel "ugly duckling" hos en person med mange atypiske modermærker
Ændringer i eksisterende nævi bør altid vække mistanke
Jo lysere hudtype, jo mere lyseksponering - des højere risiko
De akrale MM opstår dog uafhængigt af soleksposition og hudfarve og forekommer overalt i verden
Kutant malignt melanom undertyper, lokalisation og hyppighed
I SSMM udvikler den maligne vækst sig intraepidermalt og spreder sig radiært/horisontalt i huden i en langsom vækstfase.
På diagnosetidspunktet er læsionen ofte flad, lidt uskarpt afgrænset med vekslende pigmentering og uregelmæssigt omfang. Sekundært kan udvikles nodulært komponent i elementet. Histologisk er SSMM karakteriseret ved radiær vækst
Den horisontale vækstfase kan vare i flere år før de infiltrerer
Udvikles palmoplantart og subungualt, oftest i fodsåler. Ved de palmoplantare MM ses elementet oftest fladeformet, brunsort med spættet, uregelmæssigt pigment.
Histologisk ses en tidlig intraepidermal fase. Senere udvikler det sig nodulært med invasivt vækstmønster.
MM som opstår i øjet (conjunctiva, uvea), hjernehinder og slimhinder holdes i epidemiologisk forskning adskilt fra MM i huden, de behandles ikke i dette afsnit.
Supplerende undersøgelser i almen praksis
Det pigmenterede element vurderes klinisk ud fra ABCDE kriterierne og sammenlignes med patientens øvrige modermærker i forhold til, om der er tale om en ”ugly duckling”
Sensitiviteten af visuel vurdering ved en erfaren dermatolog er beskrevet til 60-70 %
Hvis patienten har mange atypiske nævi, kan man med fordel markere melanomet med en tusch og tage et foto med patientens mobiltelefon, som kan medbringes til plastikkirurgen. Alternativt kan lægen tage et billede og sende dette til plastikkirurgen sammen med henvisningen.
Dermoskopi
Giver større mulighed for at identificere præmaligne forandringer og tidlige stadier af maligne melanomer, men brug af dermoskop har kun høj diagnostisk nøjagtighed i trænede hænder
Gør det muligt at skelne mellem melanocytiske og ikke-melanocytiske læsioner
Suspekte forandringer har et bredere, mere uregelmæssigt pigmentnetværk, tilstedeværelse af et blåhvidt slør (mælkeslør), flere farver, radial stråling, pseudopodier og perifere sorte pletter og klumper (se billede)
I en række studier er det vist, at dermoskopi øger den diagnostiske sensitivitet og specificitet, begge ligger omkring 80-90 %
Når teknikken benyttes af hudlæger med erfaring, er sensitivitet og specificitet tæt på 95%
Excision (bemærk alle elementer med begrundet mistanke om MM skal henvises direkte i pakkeforløb for MM til en plastikkirurgisk afdeling; se regionens forløbsbeskrivelse)
Alle nævi bør fjernes med en 1-2 mm bred randzone og sendes til histologisk undersøgelse
Ved begrundet mistanke om melanom, bør excisionsranden være >5 mm fra kanten af nævus, hvis dette er muligt, men ikke for stor margin i ansigtet af hensyn til senere re-excision
Hudbiopsi
Hvis man skulle komme til at tage en stansebiopsi eller incisionsbiopsi af et malignt melanom, vil dette ikke føre til øget risiko for metastasering eller på anden måde ændre tumors biologi
Imidlertid kan måling af tumortykkelse og den histologiske diagnostik blive vanskeligere for patologen både i den første biopsi og i restpræparatet
Andre undersøgelser hos speciallæge eller undersøgelse på sygehus
Dermatologen foretager ofte den primære diagnostiske excision i forlængelse af den konsultation, hvor mistanke om en malign læsion opstår
Langtidsmonitorering med digitalt fotoudstyr kan overvejes hos patienter med høj risiko (atypisk nævus syndrom, FAMMM eller bærere af gener med høj risiko for at udvikle malignt melanom), fx:
Helkropsfoto for total digital body mapping til sammenligning med opfølgende besøg hver 6-12 måned med henblik på at registrere nytilkomne elementer og ændringer i form farve og overflade af elementerne.
Digital dermoskopi af alle individuelle elementer for at gemme billeder af de pigmenterede elementer til sammenligning ved fremtidige kontroller. Ved opfølgende besøg sammenlignes tidligere dermoskopi billeder og nye elementer fotograferes.
Metastaseudredning
Gøres ved mindste kliniske mistanke om metastaser. Rutinemæssig udredning af metastaser afdækker sjældent metastaser, men medfører et stort problem som følge af mange falske positiv fund. Sentinel Node Biopsi (SNB), også kaldet skildvagts-lymfeknudebiopsi, er fremgangsmåden til at påvise lokal spredning.
Skildvagt lymfeknuden er den første lymfeknude, som dræner lymfen fra området med modermærkekræft
Udfordringen kan være at lokalisere den
Fund af positiv eller negativ skildvagt lymfeknude har afgørende indflydelse på prognosen
Ved SNB fjernes lymfeknuder med blåfarvning og/eller radioaktivitet ex vivo over 10 % af den mest hotte lymfeknude.
SNB overvejes for alle patienter med melanom, som er >1 mm i tykkelse, melanom med (mikro)satellitter uanset tykkelse, melanom hvor tumortykkelse ikke kan måles eller melanocytær tumor, uvist benign eller malign (worst case scenario overvejelse), melanom - uvist om primærtumor eller metastase og ingen samtidig spredning på PET-CT (best case scenario overvejelse).
SNB bør overvejes til yngre patienter med T1 melanomer med mitoser i dermis. For T1a melanom (<0,8 mm) kun til patienter < 65 år. For T1b melanom (0,8-1 mm) er der ikke en konkret aldersgrænse, og der tilbydes SNB. Se DMCG: Sentinel node biopsi procedure for melanom
p-LDH måles.
Ved forhøjet LDH er overlevelsen forringet
Billeddiagnostik
Anvendes bl.a. røntgen thorax, ultralyd, MR- eller PET/CT-skanning og ved behov ultralydsvejledt biopsi
Stadieinddeling (2009 AJCC systemet)
Stadie 0
Melanoma in situ
Stadium IA
Tumortykkelse≤ 0,8 mm uden ulceration og mitoser <1/mm2
Stadium IB
Tumortykkelse ≤ 0,8-1,0 mm med ulceration eller mitoser > 1/mm2, eller tumortykkelse 1,01-2,0 mm uden ulceration
Stadium IIA
Tumortykkelse 1,01-2,0 mm med ulceration eller tumortykkelse 2,01-4,0 mm uden ulceration
Stadium IIB
Tumortykkelse 2,01-4,0 mm med ulceration eller tumortykkelse 4,0 mm uden ulceration
Stadium IIC
Tumortykkelse > 4,0 mm med ulceration
Stadium IIIA
Enhver tumortykkelse uden ulceration og med 1-3 mikroskopiske lymfeknuder
Stadium IIIB
Enhver tumortykkelse med ulceration og 1-3 mikroskopiske lymfeknuder, eller enhver tumortykkelse uden ulceration og 1-3 makroskopiske lymfeknuder, eller enhver tumortykkelse med eller uden ulceration og enten satelit(ter) eller in-transit metastase(r) uden metastatisk(e) lymfeknude(r)
Stadium IIIC
Enhver tumortykkelse med ulceration og enten 1-3 makroskopiske lymfeknuder eller satelitter eller in-transit metastaser uden metastatiske lymfeknuder eller enhver tumortykkelse med 4 metastatiske lymfeknuder eller satelitter/in-transit metastaser med metastatiske lymfeknuder
Stadium IV
Enhver tumortykkelse, ethvert antal lymfeknuder og enhver fjernmetastase i hud, subkutant, lymfeknuder eller visceralt
Anvendelsen af Clark level til stadieinddeling er erstattet af antal af mitoser pr mm2 - se ovenfor
Behandle eventuelle metastaser enten kirurgisk eller med adjuverende medicinsk og/el. strålebehandling
Generelt om behandlingen
Ved klinisk mistanke om malignt melanom skal hudtumor excideres in toto
Det er specielt vigtigt at identificere de tidlige, maligne melanomer med overfladisk spredning, da disse kan helbredes ved kirurgisk primærbehandling - ved lokal excision
I dag er 20 % af melanomerne af den højmaligne nodulære type på diagnosetidspunktet
Kirurgi
Behandling af modermærkekræft omfatter kirurgisk excision af primær tumor eller re-excision af cikatricen efter excisionsbiopsi med en sikkerhedsmargin (excisionsafstand) i horisontalplanet omfattende hud og subcutis omkring melanomet/cikatricen samt vertikalt til muskelfascien
Udføres af plastikkirurg
Ved begrundet mistanke om malignt melanom henvises direkte i pakkeforløb for modermærkekræft
Frie excisionsrande
Temaet er fortsat kontroversielt
I Danmark er reglen
Ved tumortykkelse < 1 mm bør ekscideres med 1 cm afstand i horisontalplanet og ned til fascien, hvor denne er veldefineret
Ved tumor tykkelse 1 til 4 mm lokaliseret til truncus og ekstremiteter bør ekscideres med 2 cm afstand i horisontalplanet og ned til fascien, hvor denne er veldefineret.
Ved tumortykkelse > 4 mm lokaliseret til truncus og ekstremiteter bør ekscideres med min. 2 cm afstand i horisontalplanet og ned til fascien, hvor denne er veldefineret.
Ved andre anatomiske lokalisationer af melanomer kan det være nødvendigt at individualisere ekscisionsafstanden
Ved modermærkekræft i og omkring negle bør der yderligere foretages en funktionel partiel amputation, som i de fleste tilfælde foretages ved nærmeste proksimale led
Elektiv lymfeknudefjernelse
Effekten er ikke fuldt dokumenteret
Sjældne lokalisationer
Melanomer i neglelejet, i neglematrix, på fingrene eller i fodsålerne samt i øjet kræver specialiseret kirurgisk behandling
Medicinsk behandling
Behandling er indiceret, hos patienter med stadium IIIa og højere for at nedsætte risikoen for recidiv, og hvis der foreligger metastaser, som ikke kan fjernes kirurgisk
Ca. 350 patienter får årligt konstateret metastatisk sygdom. De organer, sygdommen hyppigst metastaserer til, er lymfeknuder, lunger, lever og hjerne, men også metastaser til knogler, knoglemarv, milt og andre organer, samt muskler og bindevæv ses. Forekomst af organmetastaser er generelt ensbetydende med en meget dårlig prognose.
Prognosen hos patienter med modermærkekræft i høje stadier kan bedres ved supplerende medicinsk behandling. De nyeste onkologiske retningslinjer nævner derfor patienter med højrisiko stadium IIB og C uden metastaser samt IIIA sygdom, hvor der kun er metastase i en sentinel node
Behandlingsmulighederne omfatter immunterapi, targeteret biologisk behandling og kemoterapi.
Ofte er behandling af bivirkninger til de medicinske kræftbehandlinger nødvendig
Anden behandling
Adjuverende strålebehandling anbefales ikke som standardbehandling efter komplet resektion af modermærkekræft el. metastaser fra modermærkekræft
Den adjuverende strålebehandling gives typisk til patienter med ikke-komplet resektion af modermærkekræft eller metastaser fra modermærkekræft, såfremt der er høj risiko for komplikationer ved lokalt recidiv og/eller kontraindikationer for systemisk adjuverende behandling
Selv om man bruger solcremer, skal man tage sol med stor forsigtighed, hvis man er lys i huden
Brug af solarium frarådes
Tidlig lægekontakt
Tidlig diagnose er den vigtigste faktor for vellykket behandling
Patienten undersøges af en læge, hvis patienten opdager suspekte forandringer i sine modermærker eller får nye modermærker efter 40-års alderen
Screening
Der findes ikke dokumentation for effekt
Profylaktisk fjernelse af modermærker
Ved begrundet mistanke bør modermærket fjernes
Ved lille mistanke observeres tæt evt. med dermoskopi eller fotografering
Fjernelse af alle nævi hos højrisiko patienter reducerer ikke behovet for overvågning, fordi MM kan opstå i helt normal hud
Gigantnævi
Medfødte gigantnævi (>20 cm) bør følges af dermatolog regelmæssigt gennem hele livet
Biopsi bør udføres af suspekte områder i modermærket
Excision af små og mellemstore medfødte modermærker uden suspicio er sædvanligvis ikke nødvendigt
Henvisning
Melanocytære læsioner klassificeres jf. Pakkeforløb for Modermærkekræft i 3 kategorier som primært henvender sig til almenpraktiserende læger
Ingen mistanke
Mistanke om MM henvis til filterfunktion f.eks. praktiserende dermatolog eller dermatologisk specialafdeling
Begrundet mistanke om MM: Den alment praktiserende læge henviser direkte i pakkeforløb. Ved begrundet mistanke skal patienten henvises direkte i pakkeforløb for malignt melanom til plastikkirurgisk afdeling, der indkalder patienten i løbet af få dage
Opfølgning
Følger opfølgningsprogram for modermærkekræft. Se Sundhedsstyrelsen (www.sst.dk) samt dansk melanomgruppes retningslinjer (www.melanoma.dk)
Risikoen for nyt primært MM hos patienter med tidligere MM er særligt forøget inden for de første 2 år efter første tilfælde af melanom, men gennem hele livet har patienten en vedvarende øget risiko ift. baggrundsbefolkningen
Det er i øvrigt op til speciallægens skøn, ud fra en individuel risikovurdering, om der skal suppleres med kontrol i dermatologisk regi med henblik på tidlig opdagelse af nyt primært MM.
Patienter med tidligere MM uden andre påfaldende nævi kan som hovedregel afsluttes.
Plan
Formålet med kontrollen er at diagnosticere regionale metastaser og eventuelt nye melanomer
In situ melanom og Melanom IA afsluttes efter 3 mdr
Melanom IB og IIA: Hver 6 mdr i 5 år derefter hver 12 mdr i 5 år. De første 5 år på special afdeling, derefter hos egen læge
Melanom IIB IIC og III: Hver 3 mdr i 2 år, hver 6 mdr i de næste 3 år derefter hver 12 mdr. i 5 år. De første 5 år på special afd, derefter hos egen læge
Melanom IV: I udgangspunktet som stadie IIC og III, men tilrettelægges individuelt
Patienten skal instrueres i fornuftige solvaner og at henvende sig før ved tegn på recidiv eller ny læsion
Hvad bør man kontrollere
Det vigtigste formål med kontrollen er at diagnosticere lokalt og regionalt recidiv, mens det fortsat er operabelt og at diagnosticere eventuelle nye maligne melanomer i huden
Lægekontrollerne bør omfatte en målrettet sygehistorie og en lokal undersøgelse og palpation af lymfeknudestationer og en generel klinisk undersøgelse, med vurdering af patientens nævi
Blodprøver og radiologiske undersøgelser gøres ikke rutinemæssig ved kontrol af patienter som ikke er højrisiko patienter
Højrisiko patienter får foretaget UL og/eller PET -CT-skanning som en del af kontrolundersøgelsen på hospitalet
Sygdomsforløb, komplikationer og senfølger samt prognose
Sygdomsforløb
Flere bliver helbredt for MM i dag end tidligere, da relativt flere MM opdages i et tidligt stadium
Det tager 1-7 år før MM med horisontal vækst går over i vertikal vækstfase med noduludannelse og metastatisk potentiale
Prædiktioner
Det er ikke muligt at bestemme, hvilke nævi som forbliver benigne, og hvilke som har malignt potentiale
Nyopståede nævi hos personer over 40 år vurderes kritisk
Malignt melanom kan opstå fra normal hud
Metastaser
Lokalisation
Hos ca. 50 % af de patienter, som får fjernmetastaser, debuterer tilstanden med kutane/subkutane metastaser og/eller lymfeknudemetastaser
Ca. 30 % får lungemetastaser
De resterende ca. 20 % fordeler sig mellem lever-, CNS- og knoglemetastaser
I mange tilfælde optræder fjernmetastaser samtidigt i flere organer
Prognose
Tidlig diagnose og behandling er afgørende for prognose
Maligne melanomer med overfladisk spredning kan helbredes ved kirurgisk primærbehandling
Elektivt lymfeknuderømning ved melanom på ekstremiteter ser ikke ud til at bedre overlevelsen, men øger derimod morbiditet grundet risiko for lymfødem
Vurdering af prognose
Prognosen er først og fremmest relateret til:
Tykkelsen af primærlæsionen
Metastase til regionale lymfeknuder
Andre prognostiske faktorer
Ulceration
Køn, alder og tumorsted
Lymfeknuder
Prognosen forværres, jo flere lymfeknuder som er involveret
Ti-årsoverlevelsen ved én metastase er omkring 50 %, ved 2-3 metastaser er den omkring 30 %
Prognosen er betydelig forværret ved ekstranodal vækst
Hvis regionale lymfeknuder er makroskopisk involveret, er det 20-50 % chance for at overleve 5 år
Køn
Prognosen synes at være bedre blandt kvinder
Lokalisation
Prognosen er bedst ved lokalisation på hals og ekstremiteter og dårligst ved lokalisation på fødder, hænder og subungualt, dette skyldes hovedsageligt at disse MM læsioner opdages sent. I USA, står det klart at der er øget MM dødelighed hos afro-amerikanere og andre med mørkere hudtyper pga forsinkelse af diagnosen
Overlevelse i forhold til AJCC-systemet
Henholdsvis 5 års og 10 års overlevelse
Stadium I (primær tumor ≤ 0,8-1 mm) 97 % og 93 %
Stadium II (primær tumor >1 mm) 53 % og 39 %
Stadium III (regionale lymfeknudemetastaser) 46 % og 33 %
Stadium IV (systemiske metastaser) overlevelsen er afhængig af, hvor metastaserne sidder, og om der er forhøjet serum LDH. 2 års overlevelse med normal LDH 40 % med forhøjet LDH 18 %
Baggrundsoplysninger
Definition
Ved udvikling af malignt melanom, modermærkekræft, undergår melanocytter malign transformation
Neoplasi af melanocytter i huden opstår i basalcellelaget i epidermis
Efter den maligne transformation bliver tumor invasiv og penetrerer ned i og udenfor dermis
Farlig kræftform, der rammer yngre: 80 % af alle dødsfald ved hudcancer skyldes malignt melanom
Malignt melanom er omfattet af kræft-plan III, der sikrer patienten diagnose og behandling inden for få dage
Hos flertallet er sygdommen lokaliseret og lader sig behandle ved kirurgisk fjernelse af det kræftramte hudområde
5-10% af alle MM forekommer i familier med familiær ophobning af MM
Forekomst
MM er en hyppig kræftsygdom; 5. hyppigste for kvinder og 6. hyppigste for mænd, og incidensen stiger fortsat i Danmark med 4-5% om året. Denne stigning er primært blandt tynde melanomer. Godt 50% er T1a tumorer, som har en særdeles god prognose, og mortaliteten i Danmark er stort set ikke steget de sidste mange år, trods den vedvarende stigning i incidensen.
MM rammer alle aldersgrupper, er lidt hyppigere for kvinder end for mænd, og incidensen stiger med alderen.
Andelen af ældre stiger fortsat, og dette afspejler sig i sygdomsforekomsten.
Sygdommen er påvirket af socioøkonomiske og helbredsmæssige forhold, idet kort uddannelse, lav indkomst og komorbiditet er associeret med mere fremskreden sygdom på diagnosetidspunktet, særligt blandt mænd, og mortaliteten ligeså, om end mindre udtalt
MM rammer unge mennesker
Medianalderen er 53 år, 25 % optræder hos personer yngre end 40 år
MM er en af de hyppigste kræftformer hos unge voksne
Personer med lys hud har som udgangspunkt 10 gange højere risiko end personer med mørk hud. Men vær opmærksom på diagnostic delay hos patienter med mørk hud, der ofte medfører forsinket diagnostik af de akrale MM, der forekommer uanset hudfarve
Prævalens og incidens
I 2017-2021 fik gennemsnitligt 1.333 mænd og 1.405 kvinder konstateret MM/år
Antal døde per år på grund af MM er let stigende og i perioden 2017-2021 døde der årligt 160 mænd og 113 kvinder af MM
Ætiologi og patogenese
Maligne melanomer kan udvikle sig enten fra benigne nævi, atypiske nævi eller de novo fra normal hud
Antallet af almindelige og atypiske nævi på en person er korreleret til risikoen for at udvikle malignt melanom
Man antager, at 5-10 % af melanomer udvikles på genetisk grundlag, mens ultraviolette stråler er en vigtig ydre årsag hos 2/3
Solforbrænding i børne- og ungdomsårene ser ud til at have større betydning end forbrænding senere i livet
Udvikler sig også på steder på kroppen, som ikke eksponeres for sollys
Lokalisation
Malignt melanom kan opstå, hvor der findes melanocytter - i hud, i slimhinder (som mundhule, næsekavitet, bihuler, tarmslimhinde og ydre genitalslimhinde), i øjne og i lymfeknuder
Omkring 90 % opstår i huden
I 8-10 % af tilfældene er primærtumors lokalisation ukendt, og diagnosen stilles på grund af metastaser
Lokalisationen er kønsbetinget, idet malignt melanom hos mænd overvejende optræder på overkroppen, mens sygdommen hos kvinder overvejende forekommer på underekstremiteterne
Disponerende faktorer
Risikofaktorer for melanomudvikling er:
Hudtype 1 og 2
Ultraviolette stråler
Ultraviolet stråling (UV-stråling), specielt i form af intermitterende soleksponering med høj intensitet, og gentagne solforbrændinger er vigtigste eksterne årsag til udvikling af melanom
Vigtigt er total akkumuleret UV-eksponering for udvikling af lentigo maligna-melanomer
Solarier afgiver hovedsageligt UV-A-stråler, men også nogen UV-B
Hyppige solforbrændinger tidligt i livet
Nævi
Mange nævi (50-100 eller flere)
Atypiske nævus syndrom
Medfødt nævus større end 20 cm - risikostigning 5-15 %
Pigmenterede, medfødte nævi blev i en systematisk studie fundet, at gennemgå malign transformation i 0,7 % af tilfældene
Tidligere malignt melanom
Risikostigning 9-10 %
Risikoen er størst de første to år efter diagnosen
Familiær disposition
Malignt melanom hos første- eller andengrads slægtning - risikostigning 8 %
Børn og unge som har været behandlet med cytostatika - risikostigning 6-8 %
Xeroderma pigmentosum
Hudsygdom som skyldes manglende evne til DNA-reparation
Solarier
Det kan se ud til, at lyshudede, lyshårede individer har øget risiko ved brug af solarier jævnfør med sædvanlig sol
Yngre personer synes at løbe større risiko end ældre
Det er anslået at 93% af MM hos mænd og 95% af MM hos kvinder i Danmark kan undgås ved beskyttelse mod UV-stråling.
Genetik
Visse familier er stærkt disponerede: Stort antal (50+) nævi typisk lokaliseret på trunkus
Mindst ét atypisk nævus
Familiær anamnese i form af mindst et tilfælde af MM hos 1. grads slægtning (forældre, børn eller søskende) eller to eller flere tilfælde af MM på samme side i familien
Familier med 3 eller flere førstegrads slægtninge med kutant MM kan tilbydes genetisk testning med undersøgelse for mutationer i CDKN2A og CDK4 gener (i disse familier kan der være øget forekomst af pancreas cancer og hjernecancer).
Med baggrund i MM-incidens og mutationsprævalens foreslås følgende algoritme for genetisk testning; I Nordeuropa (herunder Danmark) benyttes ”Rule of three”
Tre primære MM hos 1 person eller
Familie med mindst 1 tilfælde af invasiv MM og pancreascancer hos 1.- eller 2.- grads slægtninge i samme gren af familien
Genetisk testning koncentrerer sig primært om CDKN2A, BAP-1 mutation, BRCA 1 og BRCA 2 generne, Lynch 1 og Lynch 2 (tarmkræft), mens rådgivningen også tager hensyn til at familier med et stort antal MM stadig har en øget risiko, selvom de ikke får påvist en mutation. Diskussionen omkring betydningen af gentest for hele familien samt identifikation af index cases varetage bedst af egen læge.
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.
