Lægehåndbogen

Lungebetændelse

Thomas Ringbæk

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Typisk sygehistorie, klassiske fund inklusiv stetoskopi og CRP-måling bruges til at stille klinisk diagnose
  • Et nytilkommet infiltrat på røntgen af thorax

    Behandling

    • Uden kendt ætiologi: Antibiotika (AB) afhængig af, om infektionen er opstået indenfor eller udenfor hospitalet, om patienten er allergisk overfor penicillin, om der er tale om mild eller svær pneumoni
    • Mere bredspektret AB ved aspirationspneumoni og til udsatte patienter fx KOL, i.v.-misbrugere
    • Med kendt ætiologi gives målrettet AB

    Henvisning

    • Ved iltmætning <92% eller hvis minimum 2 af følgende kriterier er tilstede:
      • Konfusion
      • P-karbamid >7 mM
      • Respirationsfrekvens >=30
      • Syst. BT <90 mmHg eller dia.BT <=60 mmHg
      • Alder >=65 år

    Seneste væsentlig ændringer

    • Antibiotika gives kun i 5 dage, med mindre mikrobiologi indikerer andet
    • Peroral behandling foretrækkes hvis muligt

    Diagnose

    Diagnostiske kriterier

    • Typisk sygehistorie, kliniske fund inkl. stetoskopi og CRP-måling bruges til at stille klinisk diagnose
    • Et nytilkommet infiltrat på røntgen thorax

    Inddeling (af hensyn til behandling og prognose)1

    • CAP: Samfundserhvervet pneumoni (community-acquired pneumonia)
    • HAP: Hospitalserhvervet pneumoni (hospital-acquired pneumonia, opstået >=48 timer efter indlæggelse)
    • VAP: Respirator-associeret pneumoni (ventilator-acquired pneumonia, opstået >= 48 timer efter intubering)
    • Aspirationspneumoni
    • Pneumoni forårsaget af COVID-19 er beskrevet i separat artikel.

    Pneumoni inddeles/vurderes også i forhold til sværhedsgrad med CURB-65 eller CRB-65 (2,3,4) scoresystem defineret ved: 

    • Confusio
    • Urea (P-karbamid) > 7 mM
    • Respirationsfrekvens ≥ 30/minut
    • Blodtryk < 90 mmHg systolisk el. ≤ 60 mmHg diastolisk
    • 65 (alder ≥ 65 år)

     Hver parameter giver 1 point ved positive fund. Samlet score angiver sværhedsgrad:

    CURB-65/CRB-65 scoreSværhedsgradMortalitetObservationsniveau
    0-1Mild1,2-6,9 %Almen praksis eller ambulant
    2Moderat15,5 %Oftest hospital
    3-5Svær15-40 %Hospital. Overvej intensiv ved score 4-5

    Sygehistorie

    • Sygdomsbilledet ved pneumoni viser betydelig variation, fra beskedne gener til alvorlig sygdom
    • Ofte forudgås sygdommen af en øvre luftvejsinfektion, men den kan også debutere akut
    • Typisk er hoste, ekspektorat, feber, dyspnø og påvirket almentilstand
      • De enkelte kliniske tegn har lav prædiktiv værdi, og den kliniske diagnose i almen praksis vil ofte være usikker uden billeddiagnostik

    Mindre alvorlige tilfælde (CURB-65, score 0-1)

    • De fleste pneumonier i almen praksis er mindre dramatiske
    • Efter forudgående øvre luftvejsinfektion får patienten efter nogle dage en generende hoste
    • Ekspektorat bliver purulent, og evt. blodtilblandet, især ved bakteriel pneumoni
      • Ved atypisk pneumoni med Mycoplasma pneumoniae eller Chlamydia pneumoniae er der ofte tør hoste, men symptomerne kan ligne en pneumokokpneumoni
    • Vedvarende feber efter en uges sygdom er almindelig, men ofte er der kun feber om aftenen
    • Ofte er patienten moderat forpustet

    Svær pneumoni (CURB-65; score 2-5)

    • I alvorlige tilfælde dominerer feber, dårlig almentilstand, åndenød og tegn på septisk shock
    • Pleurale smerter kan tilkomme
    • Hos ældre kan bevidsthedsplumring være et hoved-symptom

    Kliniske fund

    • Respirationsfrekvensen er oftest normal hos voksne ved mindre pneumonier
      • Takypnø er et alvorlig tegn
    • Bilyde over lungerne kan høres hos ca. halvdelen
      • Lokaliseret krepitation er det mest almindelige og forekommer hos 20-40 % af patienterne
      • Men krepitation kan også høres ved lungefibrose og hjertesvigt - og er således ikke diagnostisk for pneumoni
    • Svækket respirationslyd kan høres over det afficerede lungeafsnit ved pleuraeffusion
    • Pleurale gnidningslyde høres sjældent, men har høj prædiktiv værdi for pneumoni
    • Dæmpning ved perkussion høres først og fremmest ved lobære pneumonier og er som regel et upålideligt fund ved bronkopneumoni
    • Perifer cyanose er et alvorligt tegn og kan tyde på sepsis og cirkulationssvigt
    • Konfusion er ofte fremtrædende hos ældre med pneumoni
    • Pulsoximetri
      • Er i de fleste tilfælde normal
      • PaO2 < 92 % kan være tegn på svær pneumoni som kræver indlæggelse

    Hos børn

    • Takypnø kan anvendes til at adskille pneumoni fra akut bronkitis hos små børn
      • Sensitivitet 74 %, specificitet 67 %
      • Takypnø defineres ved respirationsfrekvens
        • > 60 / min. hos børn under 2 måneder
        • > 50 / min. hos børn 2 - 12 måneder
        • > 40 / min. hos børn over 1 år
        • Høj feber kan også give takypnø (og takykardi)
    • Hos børn kan man også se lokaliserede interkostale indtrækninger

    Supplerende undersøgelser i almen praksis

    • Den kliniske pneumonidiagnose er som angivet, usikker
    • CRP-test er nyttig3        
      • CRP > 50 mg/l ved kortere sygdomsvarighed end en uge støtter pneumonidiagnose
      • CRP i området 20-40 kan ses ved atypisk pneumoni, når sygdommen har stået på i mere end en uge
      • Sandsynligheden for bakteriel pneumoni stiger, jo højere værdien er og er usandsynlig ved CRP<20
        • Også influenza i akutfasen eller akut bronkitis, som har stået på i 2-5 dage kan have CRP i området 50-100
        • CRP er også forhøjet ved lungeemboli eller hjerteinfarkt
    • PCR-prøve: skrab fra nasopharynx:
      • Giver hurtig identifikation af Mycoplasma pneumoniae og Chlamydia pneumoniae
    • Serologisk test:
      • IgM-antistoffer mod Mycoplasma og Chlamydia kan påvises efter en uges sygdomsvarighed og derfor mindre anvendelig i den akutte fase
    • Dyrkning
      • Ekspektorat benyttes normalt ikke i almen praksis men bør foretages ved manglende respons på "empirisk antibiotikum"2

    Andre undersøgelser rekvireret af praktiserende læge

    • Evt. akut rtg. thorax for at bekræfte diagnosen og skelne tilstanden fra andre lungesygdomme
    • Evt. kontrol rtg. thorax for at påvise tilbagegang af de infiltrative lungeforandringer
      • Blandt ældre patienter hospitaliseret med røntgenologisk bekræftet lungebetændelse, vil der ikke længere være infiltrater hos ca. 75 % af patienterne efter ca. 12 uger
      • Patienter med komorbide tilstande og mere end én involveret lungelap vil have langsommere regression af forandringerne

    Henvisning

    • Dårlige patienter med CURB-65/CRB-65 score 2 overvejes indlæggelse, og score 3-5 bør indlægges1
    • Patienter med hvile dyspnø eller PaO2 < 92 % bør indlægges3
    • Man bør også overveje om patienter, som bor alene eller som har alvorlig underliggende sygdom, evt. skal indlægges
    • Ofte behov for indlæggelse af patienter uden milt, diabetikere, patienter med KOL eller hjertesvigt

    Undersøgelser på sygehus

    Pneumoni erhvervet uden for sygehus (CAP)

    • Ætiologisk agens
      • Pneumokokker, H. influenzae og virus for alle aldersgrupper
      • Mykoplasma og C. pneumoniae forekommer oftest hos patienter under 60 år
      • Stafylokokker ses hos patienter over 60 år og efter influenza
      • Gramnegative stave er sjældent årsag til pneumoni erhvervet uden for institution
    • Diagnostiske undersøgelser
      • Røntgen thorax i 2 planer
      • Repræsentativ ekspektorat eller trakealsug (vanskelig hos børn) evt. nasopharyngsskrab og bloddyrkning
      • Kuldeagglutinintest ved mistanke om mykoplasmainfektion bruges ikke længere rutinemæssigt
      • Serologiske undersøgelser for mykoplasma/klamydia er ikke brugbare i det akutte forløb. I stedet anvendes PCR-prøver fra pharyx og nedre luftveje
      • Ved manglende behandlingsrespons eller klinisk forværring efter 48-72 timer, skal en anden mikrobiologisk agens overvejes f.eks. legionella, resistente bakterier, metastatisk infektion, anden sygdom, f.eks. tuberkulose
    • Behandlingsrespons
      • Overvej procalcitonin måling efter behandling i 24-48 timer og seponering af antibiotika ved værdier =< 0,25 microg/L1,5

    Pneumoni erhvervet på sygehus (nosokomiel pneumoni=HAP)

    • Ætiologisk agens
      • Ved pneumoni de første 4 døgn af sygehusopholdet er pneumokokker og H influenzae hyppigst, derefter er der øget risiko for infektion med gram negative stave, stafylokokker eller P aeruginosa
      • Hos neutropene patienter kan svampeinfektion være aktuel
    • Diagnostiske undersøgelser
      • Repræsentativt ekspektorat til dyrkning - evt. ved hjælp af trakealsug eller bronkoskopi, kan være vigtig ved svære tilfælde6
      • Bloddyrkning
      • Rtg. thorax i 2 planer
      • Kolonisering af de øvre luftveje med gramnegative stave, Pseudomonas eller gærsvampe er almindelig og ikke altid ensbetydende med infektion
      • Intuberede patienter er ofte koloniseret også i nedre luftveje
      • Urinantigen mod Legionella spp og S pneumoniae

    Aspirationspneumoni

    • Ætiologisk agens
      • Ofte blandingsflora inkl. anaerobe bakterier
    • Diagnostiske undersøgelser
      • Vurder behovet for undersøgelse af bronkoalveolær skyllevæske (BAL)
      • Bakteriologisk undersøgelse af ekspektorat/trakealsekret er af usikker værdi

    Differentialdiagnoser

    • Bronkitis - bedre almentilstand, hurtigere fald af temperatur og CRP-værdier
    • Astma - obstruktion dominerer
    • KOL - eksacerbation hos kendt KOL patient kan føre til pneumoni
    • Hjertesvigt - dyspnø er hovedsymptom, afebril, CRP normal eller let forhøjet
    • Tuberkulose - obs. risikogruppe: indvandrere og ældre
    • Lungeemboli - ca. 50 % påviselige DVT, evt. anden risikofaktor. Kan være vanskelig at skille fra pneumoni
    • Lungekræft - som regel afebril, men kan være umulig at skille fra pneumoni i akut fase

    Behandling

    Behandlingsmål

    • Eliminere infektion
    • Undgå død hos alvorlig syge
    • Lindre symptomer

    Generelt om behandlingen

    • Behandlingsmæssigt skelnes der mellem forskellige typer pneumoni
      • Pneumoni erhvervet uden for sygehus (CAP)
      • Pneumoni erhvervet i løbet af sygehusopholdet  (nosokomiel=HAP)
      • Aspirationspneumoni
      • Pneumoni med kendt micobiologisk ætiologi 
    • Behandling indledt indenfor 4-8 timer er forbundet med lavere mortalitet for indlagte patienter7  

    Håndtering i almen praksis

    • Stilling til antibiotika 
    • Ved gentagende pneumonier henvises til nærmere undersøgelse herunder bronkiektasier og lungekræft
    • Vaccination mod pneumokokker til udvalgte 

    Råd til patienten

    • Patienten skal holde sig indendørs og undgå belastende fysisk aktivitet

    Medicinsk behandling uden for sygehus

    Antibiotikavejledning

    • CRP-niveau og empirisk antibiotikum:
      • <20: undlad antibiotikum
      • 20-100: overvej en "vent og se-recept " på antibiotikum, som indløses hvis symptomerne forværres
      • >100: bør tilbydes antibiotikum     
    • De fleste svære pneumonier erhvervet uden for sygehus skyldes pneumokokker. Førstevalg er derfor phenoxymetylpenicillin
      • Dosering voksne:
        • Enten penicillin V: 2 mill. IE x 3 i 5 dage eller penicillin 1MIE x 4 i 5 dage1
      • Dosering børn:
        • Penicillin V: 0,03 MIE/kg x 3 i 5 dage
    • Penicillinallergi, eller sandsynlig mykoplasma pneumoni
      • Dosering:
        • Clarithromycin 500 mg x 2 i 5 dage (børn 7,5 mg/kg x 2 i 5-7 dage) - eller
        • Roxitromycin 300 mg x 1 i 5 dage eller roxitromycin 150 mg x 2 i 5 dage

    Medikamentel behandling på sygehus1

    Pneumoni erhvervet udenfor sygehus (CAP) og UKENDT ætiologi (empirisk behandling). 5 dages behandling medmindre mikrobiologien indikerer andet.

    Score1. valg antibiotikumPenicillin-allergi
    CURB-65: 0-2Benzylpenicillin iv. eller po. 1 MIE x 4 Clarithromycin iv. 500 mg x 2
    CURB-65: 3-5 Benzylpenicillin iv. eller po. 2 MIE x 4 + Makrolid Cefuroxim 750 mg x 4. + Makrolid 
    CURB-65: 3-5*

    Piperacillin/tazobactam 4 g x 4 + Makrolid

    		Cefuroxim 750 mg x 4  + Makrolid

    *) komplicerende faktorer eks. radiologisk involvering af flere segmenter, SatO2<92 %, sepsis med organdysfunktion eller behov for mekanisk ventilation

    Undtagelser:

    Pneumoni erhvervet på hospital (HAP) og UKENDT ætiologi (empirisk behandling). 7 dages behandling medmindre mikrobiologien indikerer andet.

     Sværhedsgrad  Intravenøs Peroral
     Let-moderatFørstevalg Piperacillin/tazobactam 4 g x 4  Amoxicillin 750 mg x 4
    AlternativCefuroxim 1,5 g x 4 Moxifloxacin 400 mg x 1

     Svær

    (hvis respirator eller septisk shock)

    		FørstevalgPiperacillin/tazobactam 4 g x 4 +MakrolidSjældent relevant 
    AlternativMeropenem 1 g x 3 + MakrolidSjældent relevant

    Ventilator-associeret pneumoni (VAP). 7 dages behandling medmindre mikrobiologien indikerer andet

    IntravenøstPeroralt
    FørstevalgPiperacillin/tazobactam 4 g x 4Sjældent relevant
    AlternativMeropenem 1 g x 3Sjældent relevant

    Aspirationspneumoni. 7 dages behandling medmindre mikrobiologien indikerer andet.

      Intravenøst Peroralt
     Førstevalg Piperacillin/tazobactam 4 g x 4 Penicillin 2 MIE x 4 + Metronidazol 500 mg x 3
     Alternativ Cefuroxim 750 mg x 4 + metronidazol 500 mg x 3 Amoxicillin/clavuransyre 500/125 mg x 4 eller Moxifloxacin 400 mg x 1

    Pneumoni erhvervet udenfor sygehus og kendt ætiologi1

    Behandling justeres i henhold til nedenstående tabel, når der foreligger mikrobiologisk ætiologi. Husk at kontrollere at bakterien er følsom for det foreslåede præparat

     MikroorganismeIV behandlingPeroral behandlingMin. behandlingstid
    1. valg
     PneumokokkerBenzylpenicillin1 MIE x 4Phenoxymethylpenicillin 1 MIE x 45-7 dage
     Staf.aureus, Methicillin-følsom

    Cloxacillin1 g x 4

    el. Cefuroxim 750 mg x 4

    Flucloxacillin 1 g x 4 

    el. Clindamycin 600 mg x 3

    		10.14 dage
     Staf.aureus, MRSA

    Vancomycin 1 g x2

    el- Linezolid 600 mg x2

    		Linezolid 600 mg x2 10-14 dage 

     Hæmophilus influenza

    Ampicillin2 g x 4 el. 

    Piperacillin/tazobactam4/0,5 g x 3

    el. Ciprofloxacin 400 mg x 2

    Amoxicillin 750 mg x4

    el. Amoxicillin/clavulansyre500/125 mg x 3

    el. Ciprofloxacin 500 mg x 2 

    		10-14 dage
     Legionella*

    Makrolid

    el. Ciprofloxacin400 mg x 2

    Makrolid 

    el. Ciprofloxacin500 mg x 2

    		1-2 uger
     Mycoplasma eller Chlamydia pneumonia

    Clarithromycin500 mg x 2

    el. Ciprofloxacin 400 mg x 2

    Clarithromycin500 mg x 2

    el. Ciprofloxacin 500 mg x2

    		1-2 uger
     Chlamydia psittaci

     Doxycyclin 100 mg x2

    el. Makrolid

     Doxycyklin 100 mg x 2 

    el. Makrolid

    		1-2 uger
     Moraxella catarrhalis

    Cefuroxim 750 mg x 4

    el. Ciprofloxacin 400 mg x2

    Amoxicillin/clavulansyre500/125 mg x 3

    el. Ciprofloxacin 500 mg x2

    		5-7 dage
     Pseudomonas aeruginosa

    Pseudomonas-aktivt beta-laktam +

    quinolon el. aminoglykosid 

     Kun mulig som monoterapi , og bør derfor højest udgøre

    en mindre del af den samlede behandlingslængde

    		10-14 dage
     Pneumocystis carini

    Trimethoprim+sulfamethoxazol

    (240+1200) - (320+1600) mg x 4 

    		0,32+1,6 g x 4  

    *) ved svær pneumocytis carini pneumoni suppleres med methylprednisolon 0,5 mg/kg x 2 i 5-7 dage

    Ved influenza A og B mild-moderat svær pneumoni anvende Tamiflu og ved svær pneumoni Zanamivir.5

    Behandlingsrute

    • Hos immunkompetente uden livstruende infektion er perorale antibiotika lige så effektive som intravenøse, og de bidrager til kortere sygehusophold

    Anden behandling

    • Patienten bør holde sig varm og drikke rigeligt
    • Hurtig mobilisering
    • Fokus på ernæringsstatus evt. samråd med klinisk diætist
    • Fokus på synkefunktion. En stor del af CAP hos ældre patienter skyldes aspiration
    • Hostedæmpende medicin bør undgås på grund af fare for sekretstagnation, men kan gives ved generende tør hoste, som holder patienten vågen om natten
    • Fysioterapi kan være nyttig for at løsne sekretet hos generelt svækkede patienter

    Forebyggende behandling

    • Der er flere pneumokokvacciner på markedet. For indikationer og valg af vaccine se i artiklen ”Pneumokokvaccine, Voksne"
    • Patienter uden milt
      • Kan udvikle alvorlig pneumoni hurtigt og bør derfor vaccineres og udstyres med en beredskabspakke med penicillin eller tilsvarende
    • Influenzavaccine
      • Anbefales hvert år til de samme patientgrupper, som skal have pneumokokvaccine

      Opfølgning

      Plan

      • Patienter som behandles uden for sygehus, skal informeres om at kontakte læge ved forværring, eller hvis der ikke er bedring efter 2-3 dage efter start af antibiotika
      • De fleste bør kontrolleres efter en uge for at sikre sig, at sygdommen er på retur. En måling af CRP vil være relevant
      • Rygere over 40 år og andre personer med øget risiko for lungekræft bør kontrolleres med rtg. thorax efter 6 uger, eventuelt før ved langsom fremgang
      • Ved langvarig hoste eller åndenød kan det også være aktuelt at undersøge patienten for tilgrundliggende lungesygdom, f.eks. med spirometri

      Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

      Sygdomsforløb

      • Der er en stor variation i sværhedsgraden af pneumoni, afhængig af det ætiologiske agens og patientens immunapparat
        • Mange får pneumoni i terminalfasen af anden alvorlig sygdom
        • Hvis en stor del af lungevævet bliver angrebet, som ved lobær pneumoni, kan der udvikles en alvorlig hypoksæmi. Særligt udsatte er patienter med i forvejen nedsat lungefunktion
      • Bakterielle pneumonier, især pneumokokpneumoni, kan give sepsis
      • Generelt kan patienten forvente følgende:
        • 1 uge: feberfri
        • 4 uger: markant mindre produktiv hoste
        • 6 uger: markant mindre hoste og åndenød
        • 3 mdr.: få lungesymptomer men ofte træt
        • 6 mdr.: langt de fleste føler sig habituelle

      Komplikationer

      Prognose

      • De mest alvorlige pneumonier har en betydelig øget dødelighed, særligt blandt ældre og svækkede patienter
      • 80 % behandles uden for sygehus, og blandt disse er mortaliteten under 1 %
      • Blandt indlagte er mortaliteten 5-15 %1
      • Samlet letalitet er i størrelsesorden 2-5 % 

      Baggrundsoplysninger

      Definition

      • Infektion i lungevæv med involvering af de distale lungeafsnit (alveoler)6
      • Sygdommen kan også involvere bronkier, bronkioler og pleura. Anatomisk opdeling:
        • Bronkopneumoni, lokaliseret infektion, som også omfatter bronkier og bronkioler
        • Pleuropneumoni, perifer pneumoni, som også involverer pleura og giver pleural effusion
        • Lobær pneumoni, en hel lungelap er involveret
        • Interstitiel pneumoni, inflammation i interstitielt væv uden eksudat i alveoler, kan forekomme ved virus pneumoni. Lignende affektion ses ved inflammatoriske tilstande uden egentlig infektion (f.eks. lægemiddel-induceret alveolitis)
      • Der er en stor variation i sværhedsgraden af sygdommen

      Forekomst

      • Forekommer hyppigst hos spædbørn og gamle
      • Incidens
        • Ca. 5-8 pr 1.000 indbyggere får pneumoni i løbet af et år
        • Internationale data viser årsincidens på 12/1000, mest udtalt om vinteren og blandt de yngste og ældste8
          • < 1 år: 30-50/1000
          • 15-45 år: 1-5/1000
          • 60-70 år: 10-20/1000
          • 71-85 år: 50/1000

      Ætiologi og patogenese

      • Det infektiøse agens er blevet inhaleret ned i alveolerne eller har sekundært spredt sig fra bronkierne fra en pågående bronkitis
      • I de fleste tilfælde bliver den mikrobiologiske agens ikke verificeret6
      • De mest alvorlige pneumonier:
        • Hyppigst forekommende er pneumokokker2
        • Legionella, som ses både som importeret sygdom og endemisk
        • Hemophilus influenzae (H-I) og Moraxella Catarrhalis ses ofte hos patienter med KOL, og efterhånden er H-I hos indlagte næsten lige så hyppig som Streptococcus pneumoniae 
        • Svær influenza kan give en alvorlig pneumoni
      • Mindre alvorlige
        • Såkaldt atypisk pneumoni forårsaget af Mycoplasma pneumoniae eller Chlamydia pneumoniae, og virusinfektioner
        • Atypiske pneumonier og virale pneumonier kan dog være alvorlige hos spædbørn, gamle og svækkede patienter
      • Pneumonitis
        • Når betændelsen skyldes en immunologisk reaktion og ikke en infektion, f.eks. bivirkning til medicin (methotrexat, amiodaron eller nitrofurantoin) eller inhalation af toksisk substans, kaldes sygdommen ofte pneumonitis og omtales i interstitiel lungesygdom

      Mikrobiologiske årsager i relation til hvor pneumonien er opstået6

      • Uden for sygehus 
        • S pneumoniae, M pneumoniae, H influenzae, C pneumoniae, respiratoriske virus og Influenza
      • Sygehuspatienter, uden for intensivafsnit
        • S pneumoniae, M pneumoniae, C pneumoniae, H influenzae, Legionella spp, respiratoriske virus og Influenza
      • Sygehuspatienter på intensivafdeling
        • S pneumoniae, Legionella spp, H influenzae, gram negative bakterier, S aureus
      • Infektioner kan også skyldes flere bakterier samtidig

      Disponerende faktorer

      • Rygning er sandsynligvis en vigtig risikofaktor2
      • Patienter med svækket hosterefleks har øget risiko for pneumoni
      • Følgende tilstande disponerer til pneumoni:
        • Højt alkoholforbrug, hjertesygdom, KOL og høj alder
      • Akut bronkitis
      • Sinuitis
      • Bronkiektasier
      • Cystisk fibrose kan give gentagne pneumonier
      • Neurologisk dysfunktion af svælgreflekser, f.eks. efter apopleksi

      ICPC-2

      ICD-10/SKS-koder

      Patientinformation

      Link til patientinformation

      Animationer

      Link til vejledninger

      Illustrationer

      Billeder

      Plancher eller tegninger

      Kilder

      Referencer

      1. DLS og DSI retningslinje for håndtering af voksne patienter indlagt med pneumoni (2021). Vis kilde
      2. Mark L Levy, Ivan Le Jeune, Mark A Woodhead, John T Macfarlane & Wei Shen Lim on behalf of the British Thoracic Society Community Acquired Pneumonia in Adults Guideline Group . Society Guidelines for the management of community acquired pneumonia in adults: 2009 update Endorsed by the Royal College of General Practitioners and the Primary Care Respiratory Society UK. Primary Care Respiratory Journal. 2010; 19.; 21-27. Vis kilde
      3. DSAM vejledning for Luftvejsinfektioner (2014). Vis kilde
      4. NICE Guidelines. Pneumonia. Okt. 2023. Vis kilde
      5. Martin-Loeches I, Torres A, Nagavci B, Aliberti S, Antonelli M, Bassetti M, Bos LD, Chalmers JD, Derde L, de Waele J, Garnacho-Montero J, Kollef M, Luna CM, Menendez R, Niederman MS, Ponomarev D, Restrepo MI, Rigau D, Schultz MJ, Weiss E, Welte T, Wunderink R. ERS/ESICM/ESCMID/ALAT guidelines for the management of severe community-acquired pneumonia. Intensive Care Med. 2023; 49.; 615-632. Vis kilde
      6. File Jr TM. Community-acquired pneumonia. Lancet. 2003; 362.; 1991-2001. Vis kilde
      7. Lee JS, Giesler DL, Gellad WF, Fine MJ. Antibiotic Therapy for Adults Hospitalized With Community-Acquired Pneumonia: A Systematic Review. JAMA. 2016; 315.; 593-602. Vis kilde
      8. Prina E, Ranzani OT, Torres A.. Community-acquired pneumonia. Lancet. 2015; 386.; 1097-108. Vis kilde

      Fagmedarbejdere

      Thomas Ringbæk

      overlæge, dr.med., Lungemedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital

      Erling Peter Larsen

      speciallæge i almen medicin, Silkeborg

      Har du en kommentar til artiklen?

      Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

      Indhold leveret af

      Lægehåndbogen

      Lægehåndbogen

      Kristianiagade 12

      2100 København Ø

      Disclaimer: Lægehåndbogen