Lægehåndbogen

Brystsmerter

Albert Marni Joensen

speciallæge

Basisoplysninger

Definition

  • Smerter af alle typer som patienten oplever lokaliseret i brystet/brysthulen
  • Akut koronarsyndrom
    • Omfatter akut hjerteinfarkt og ustabil angina pectoris

Forekomst

  • Brystsmerter er en meget hyppig kontaktårsag i almen praksis
  • Fordeling af årsag til brystsmerter som kontaktsymptom i almen praksis:
    • 50 % - Psykogene smerter og muskel-skeletsygdom
    • 15 % - hjerte-karsygdom
    • 15 % - sygdom i respirationsorgan
    • 15 % - gastrointestinal sygdom
  • Hjertelidelser udgør op til 1/2 af patienter, som indlægges på sygehus for brystsmerter

Diagnostisk tankegang

  • Epidemiologien af brystsmerter varierer markant mellem almen praksis og akutmedicinske situationer

Generelt

  • De fleste patienter frygter alvorlig sygdom, fx. hjertesygdom. Men kun 15 % viser sig at have det
  • Psykogene smerter og smerter relateret til muskel- bevægeapparatet er den hyppigste årsag til brystsmerter i almen praksis
  • Med tiltagende alder bliver det mindre sandsynligt, at patientens symptom kommer fra muskel- og bevægeapparat, og mere sandsynlig at symptomet er udtryk for sygdom i respirations- eller hjerte- og karsystemet
  • I akutmedicinske modtagelser udgør hjerteinfarkt, angina, lungeemboli og hjertesvigt mere end 50 % af tilfældene
  • Vejledning om behandling af patienter med akutte atypiske brystsmerter’ fra Sundhedsstyrelsen (2010) bortfaldt den 7.5.2024
  • Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) har taget initiativ til at udarbejde en ny fællesvejledning sammen med Dansk Cardiologisk Selskab (DCS) og Dansk Selskab for Akutmedicin (DASEM)
    • Hvornår ringer vi 112 på mistanke om AKS (akut koronart syndrom)? (Foreløbig vejledning fra DSAM læs mere her) 

Specielt

  • Familieanamnese, tidligere sygdomme, risikofaktorer og levevis er vigtige indikatorer på sandsynligheden for organisk sygdom
  • Mænd har større sandsynlighed for hjerte- og karsygdom end kvinder
  • Iskæmisk hjertesygdom er ikke hyppigt forekommende før 50-årsalderen
  • Sygehistorien og den fysiske undersøgelse har sine klare begrænsninger i diagnostikken af akut hjerteinfarkt eller akut koronar syndrom

Hvorfor henvender patienten sig?

  • Kun 5-10 % af dem, som har brystsmerter, kontakter læge
  • Kvinder og mænd konsulterer læge lige ofte ved mistanke om smerter relateret til hjertet

Diagnostiske faldgruber

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Differentialdiagnoser

Interkostalmyoser

  • Meget almindelig tilstand i almen praksis
  • Skyldes muskelspændinger i interkostalmuskulaturen, ofte forbundet med stress
  • Smerterne er gerne vedvarende, uden sammenhæng med fysiske anstrengelser, opleves også i hvile
  • Normale kliniske fund, men patienten kan være palpationsøm i thoraxmuskulaturen - ofte mere udtalt på venstre side end på højre side
  • Ingen yderligere diagnostik er påkrævet
  • Det vigtigste er at forklare patienten, at tilstanden er ufarlig og almindelig
  • Man kan supplere med øvelser og smertestillende i form af paracetamol

Angina pectoris

  • Tre kardinalsymptomer - retrosternal smerte, smerte i relation til anstrengelse og hurtig smertelindring ved hvile
  • Ustabil angina pectoris er anginaanfald, som optræder ved stadig mindre anstrengelser, eventuelt i hvile
  • Myokardieskæmi kan også udløses af bl.a. anæmi, aortastenose, arytmier, koronarspasme, myokardiehypertrofi
  • Diagnosen kan ofte stilles klinisk, medens direkte påvisning med hjerte-CT-skanning eller koronarangiografi kan demonstrere forandringerne i koronarkarrene

Hjerteinfarkt 

  • Ofte midaldrende eller ældre patient
  • Ofte patienter med (erkendte eller uerkendte) risikofaktorer for iskæmisk hjertesygdom: hypertension, hyperkolesterolæmi, diabetes mellitus og tobaksrygning
  • Retrosternale smerter som ikke lindres af nitroglycerin, varer længere end 30 minutter
  • Atypiske smerter (ryg, mave) kan forekomme
  • Kan også debutere som akut hjertesvigt
  • Ofte kvalme, svimmelhed, sved og dyspnø, samt påvirket cirkulation med hypotension

Diagnosen stilles ved:

  • Hovedkriterium:
    • Stigning og/eller fald i hjertespecifikke biomarkører (fortrinsvis troponin) med mindst en værdi, der overstiger 99 percentilen af øvre referencegrænse (gælder også CK-MB)
  • Med tillæg af mindst et af følgende kriterier:
    • Iskæmiske symptomer (brystsmerter, dyspnø, akut indsættende hjertesvigt, arytmier)
    • Udvikling af patologiske Q-takker i ekg
    • Iskæmiske ekg-forandringer (nye ST-elevationer /-depressioner, inverterede T-takker, nytilkommet venstresidig grenblok)
    • Billeddannende diagnostisk evidens for nytilkommet tab af viabelt myokardium eller regional hypokinesi oftest vurderet akut med ekkokardiografi

Aortadissektion

  • En rift i intimavæggen i aorta som tillader blod at strømme ind i en klivage i aortavæggen
  • Almindeligste årsag til degenerationen er hypertension og arteriosklerose. 2/3 af tilfældene er hypertensive patienter
  • Kraftig og pludselig central brystsmerte, skærende karakter; ofte udstråling til ryg mellem skulderblade, hals eller overekstremiteter
  • Ofte shock-udvikling med cirkulatorisk kollaps, mortalitet 2-5 % per løbende time
  • Hvis dissektionen inddrager coronar ostierne, kan der komme ST-elevationer som ved ST-elevations myokardieinfarkt. I disse situationer er det vigtigt ikke at give kraftig antitrombotisk behandling
  • Transthorakal ekkokardiografi kan evt. påvise dissektion i aorta ascendens og ledsagende aortaklapinsufficiens eller perikardieeksudat. En normal undersøgelse bør dog, ved fortsat klinisk mistanke om dissektion, følges op med transøophageal undersøgelse eller CT-skanning med kontrast mhp. påvisning af dobbeltlumen i aorta

Pneumothorax

  • Efter traume eller spontant særlig i højre side, oftest yngre, især mænd
  • Akut indsættende, stikkende, respirationsrelaterede ensidige brystsmerter og dyspnø
  • I milde tilfælde få objektive fund, i mere udtalte tilfælde hypersonor perkussionstone, resonans, svækket respirationslyd, evt. cyanose
  • Obs. ventilpneumothorax med hypotoni og takykardi
  • Rtg. thorax viser pleural luftkappe

Lungeemboli, lungeinfarkt

  • Øget risiko postpartum, postoperativt (især hofte-, knæ- og bækkenkirurgi), cancer, ved langvarigt sengeleje, fly-og busrejser, p-pillebrug og ved trombose i underekstremiteterne
  • Symptomernes sværhedsgrad afhænger af emboliens størrelse - fra moderat dyspnø, hoste, hæmoptyse og forbigående pleurale brystsmerter til pludselig indsættende kraftig oppression, udtalt dyspnø, brystsmerter, cyanose, akut højre ventrikelsvigt og hurtig shockudvikling
  • Få kliniske fund udover at patienten er generelt påvirket med takypnø, takykardi, lavtrykket, ængstelig
  • Diagnosen stilles ved at sammenholde kliniske oplysninger med resultat af ekg, A-punktur, d-dimer, transthorakal ekkokardiografi og CT-skanning med kontrast. Ved mindre perifere embolier kan evt. udføres ventilations-perfusionsscintigrafi

Gastroøsofageal reflukssygdom

  • Halsbrand er det dominerende symptom og optræder ofte 30-60 minutter efter et måltid, og når man lægger sig ned
  • Herudover er der ofte sure opstød og sviende smerter i epigastriet
  • Mange oplever forværring af gener ved fremoverbøjning, tunge løft eller når man lægger sig ned
  • Store måltider, kaffe, te, alkohol, sure drikke, sure bær eller frugter kan fremprovokere symptomerne
  • Protonpumpehæmmere er den mest effektive medikamentelle behandling for reflukssygdommen

Mavesår, uspecificeret; ulcus pepticum

  • Oftest ældre end 45 år, tidligere ulcus eller perioder med dyspepsi
  • Tidligere mavesår hvor H. pylori ikke er elimineret, patienten har da fortsat ulcussygdom
  • Perioder med dyspepsi, spiselindring, lindring ved syrepumpehæmmere, natlige smerter, ofte ryger, lokaliserede smerter centralt eller til højre i epigastriet
  • Bortset fra evt. palpationsømhed, ingen kliniske fund
  • Den kliniske diagnose er meget usikker, diagnosen stilles ved gastroskopi

Mavesår, perforerende; ulcus perforans

  • Sygehistorien har begrænset diagnostisk værdi - positiv prædiktiv værdi er ca. 25 % i almen praksis; dvs. blandt tidligere ikke-endoskoperede patienter vil kun 1 af 4, som lægen mener har mavesår, få påvist mavesår
  • Følgende faktorer er de bedste anamnestiske indikatorer på mavesår
    • alder over 40 år
    • spiselindring, men næsten halvdelen benægter måltids-associationer
    • lindring af antacida
    • natlige smerter
    • rygning
  • Selv om alle disse faktorer er til stede, så er sandsynligheden for mavesår alligevel ikke højere end 50 %
  • Som regel er den kliniske undersøgelse uden anmærkninger

Perikardit

  • Ses hyppigst i efterforløbet af virale luftvejsinfektioner, sjældnere på grund af uræmi, malignitet, bindevævssygdomme eller som komplikation til åben hjertekirurgi
  • Feber, smerter centralt i brystet som forværres ved respirationsbevægelser og i liggende stilling, bedres ved at sidde fremoverbøjet
  • Perikardiel gnidningslyd over cor, ofte forbigående
  • Rtg. af thorax kan give mistanke om tilstanden (ved betydelig væskeansamling ses teltformet hjerte), ekkokardiografi er diagnostisk til påvisning af væske i perikardiet

Trakeobronkit, akut

  • Almindeligvis virusbetinget og kan optræde i forløbet af en banal øvre luftvejsinfektion
  • Mistænkes ved hoste som er intensiv, og som varer udover en uge, først tør og irritativ, senere mere produktiv; øm fornemmelse i hals og bryst
  • Sparsom feber og dyspnø, ikke særlig medtaget almentilstand
  • Auskultation ofte normal, men pibelyde er almindelige, krepitationer sjældnere

Lungebetændelse (pneumoni)

  • Som regel bakteriel ætiologi, oftest blandt ældre og personer med svækket almentilstand
  • Produktiv hoste med gulgrønt eller rustbrunt ekspektorat, feber, medtaget almentilstand, ofte besværet vejrtrækning, hoste, evt. pleurasmerter
  • Bilyde hos ca. halvdelen, krepitationer oftere end pipelyde; svækket respirationslyd og dæmpning ved perkussion findes af og til
  • Forhøjet CRP sandsynliggør diagnosen
  • Diagnosen bekræftes ved rtg. af thorax

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

  • Kronisk obstruktiv lungesygdom hos tidligere eller nuværende rygere, tiltagende prævalens frem mod 70-årsalder
  • Progredierende tilstand med stadier af astma, kronisk bronkit, kronisk obstruktiv bronkit og emfysem
  • Eksacerbationer ved luftvejsinfektioner, kronisk hoste og sputumproduktion ved kronisk bronkit, og dyspnø ved emfysem
  • Fund er afhængig af, hvilken fase sygdommen er i. Almindelig er tiltagende obstruktion med takypnø, forlænget ekspirium og brug af accessorisk respirationsmuskulatur, emphysematisk thoraxform evt. svage hjertetoner og manglende hjertedæmpning
  • Konstant luftvejsobstruktion ved spirometri, FEV1< 70 % af forventet FEV1-værdi

Astma

  • Som regel børn og unge, kendt atopi eller allergi
  • Anfald med åndedrætsbesvær; evt. recidiverende perioder med plagsom og langvarig hoste, besværet vejrtrækning, sibilerende rhonchi
  • Afebril
  • Mærkbar ekspiratorisk stridor, takypnø, indtrækninger, ekspiratoriske hvæselyde ved auskultation
  • Normal CRP, nedsat FEV1 ved spirometri, positiv reversibilitets- og/eller provokationstest

Galdesten

  • Kvinder tre gange så hyppig som mænd
  • Episoder med vedvarende smerter af timers varighed, desuden med intense koliksmerter af minutters varighed, som regel lokaliseret under højre kurvatur, evt. udstråling til ryggen eller til højre skulder
  • Sparsomme eller ingen gener udenfor anfald
  • Under anfald urolig patient, palpations- og perkussionsøm under højre kurvatur
  • Feber tyder på kolecystitis
  • Diagnosen stilles ved ultralyd, evt. ERCP

Herpes zoster

  • Udbruddet starter med brændende smerter langs et dermatom på den ene kropshalvdel
  • Efter nogle dage får patienten vesiculært udslæt
  • Blærerne tørrer ind efter nogle dage, og der dannes kruster
  • Hudlæsionerne heler almindeligvis op i løbet af 2-3 uger

Andre gastrointestinale sygdomme

Muskel- og skelet-sygdomme

  • Almindeligste årsag til brystsmerter i almen praksis. Muligt udgangspunkt:

Psykogene smerter

Sygehistorie

Centrale elementer

Hvor sidder smerterne?

  • Koronarsmerter sidder oftest retrosternalt, men den prædiktive værdi er begrænset
  • Gastroøsofageal refluks giver ofte retrosternale opadstigende smerter
  • Smerter i venstre side af thorax er ofte myalgi
  • Epigastriesmerter kan skyldes gastrit og ulcus, men også myokardieiskæmi
  • Smerter under højre kurvatur skyldes ofte galdevejslidelser
  • Ved hjerteinfarkt er der ingen sammenhæng mellem lokalisationen af smerterne og lokalisationen af infarktet

Flytter eller stråler smerterne ud andre steder?

  • Hals, arm, underkæbe - ofte knyttet til angina
  • Højre skapula - kan være galdevejsrelateret

Kan patienten beskrive smerten?

  • Typisk klemmende og trykkende ved myokardieskæmi
  • Ofte stikkende smerter ved myalgi, gerne lokaliseret i venstre side af thorax
  • Ofte respirationsrelaterede smerter ved pneumoni og pneumothorax

Hvor længe varer smerterne?

  • Klassisk angina svinder efter få minutters hvile
  • Ustabil angina kan vare 10-30 min
  • Smerte som varer længere end 30 min tyder på akut koronarsyndrom eller ikke-kardial årsag (oftest muskulært eller gastroøsofageal reflukssygdom)

Kan du gøre noget for at lette smerterne?

Kommer smerterne, når du anstrenger dig?

  • Tænk angina pectoris

Forsvinder smerterne, når du hviler, og i så fald hvor hurtigt?

  • Tænk stabil angina pectoris ved lindring i løbet af 1-5 min
  • Varighed udover 10 min i hvile kan tyde på akut koronarsyndrom

Er det værre, hvis det er koldt?

  • Tænk angina pectoris

Smerter ved dyb inspiration?

  • Er et tegn på pleurit-smerte eller lungeinfarkt, men ses ofte ved myalgi, som er den hyppigste årsag til brystsmerter

Andre symptomer foruden smerten?

  • Kvalme, hoste, opspyt, besværet vejrtrækning?
  • Kvinder har oftere end mænd atypisk fremtoning og andre tillægssymptomer til iskæmiske smerter - hvilesmerter, smerter ved mentalt stress, kvalme og træthed

Hvordan ser evt. opspyt ud?

  • Skummende ved hjertesvigt
  • Purulent ved infektioner
  • Blodig ved lungeemboli og tumor
  • Sejt ved astma

Forandrer smerterne sig ved bevægelse?

  • Tænk på lidelser i bevægeapparatet
  • Smerter ved positionsændring kan tyde på perikardit men også på smerter fra bevægeapparatet

Er smerterne relateret til måltider?

  • Tænk ulcussygdom, funktionel dyspepsi eller galdesten

Er smerterne ledsaget af sure opstød?

  • Bliver smerterne værre ved fremoverbøjning, eller når patienten lægger sig ned? Tænk gastroøsofagal reflukssygdom

Har du udslæt, hvor du har smerter?

  • Tænk på herpes zoster

Har du slået dig, der hvor du har smerter, har du belastet eller skadet nakken eller ryggen?

  • Tænk på smerte fra bevægeapparatet

Familiær ophobning af sygdom?

  • Hjerte- og karsygdom eller pludselig død i nær familie i ung alder (mænd < 55 år og kvinder < 60 år)
  • Forekomst af metaboliske tilstande som familiær hyperkolesterolæmi, Marfans syndrom, eller tromboembolisk sygdom

Tidligere sygdomme

  • Diabetes, hyperkolesterolæmi, hypertension, anden hjerte- og karsygdom
  • Indtrådt menopause ledsaget af diabetes og/eller hypertension øger sandsynligheden for hjerte- og karsygdom hos kvinder
  • Astma eller anden atopisk sygdom, recidiverende luftvejsinfektioner
  • Gastrointestinal sygdom som ulcussygdom, gastroøsofageal refluks, galdevejssygdom
  • Angst og depressioner disponerer for psykogene smerter
  • Kendt reumatologisk lidelse

Adfærd og risikofaktorer

  • Ryge- og motionsvaner, medicinforbrug - f.eks. p-pille, blodtryk og lipidstatus
  • Evt. immobilisering, f.eks. efter operation
  • Psykosociale belastninger

Imitatortilstande for hjertelidelser

  • Depression, angsttilstande, somatoforme tilstande og lidelser i columna kan alle give smertetilstande, som ligner smerter ved hjertelidelser

Depression

  • Ofte ledsaget af muskel- og knoglesmerter, specielt i nakke-, trapezius- og pektoralisregionen
  • Lyt efter udsagn knyttet til energi, interesse, søvn, tristhed, irritabilitet og angst

Angst

  • Ofte baggrunden for fejldiagnostik
  • Specielt akutte angsttilstande, f.eks. panikangst, kan forveksles med akutte tilstande i hjerte- og respirationsorganer

Nakke og brysthvirvel-syndromer

  • Kan give smerter i brystkasse - oftest referred pain, skuldre og arme, med eller uden nerverodkompression
  • Undersøg om der foreligger bevægelsessmerter, indskrænket bevægelighed eller lokal ømhed ved palpation

Klinisk undersøgelse

Generelt

  • Almentilstand - er patienten bleg, svedende, dyspnøisk eller takypnøisk?
  • Temperatur
  • Blodtryk for risikovurdering og klinisk vurdering
  • Puls i a. radialis og femoralis bilateralt
    • Vurder rytme, frekvens, pulsfylde
    • Fravær af femoralpuls ved rumperende aneurisme
  • Hjerte - ictus, mislyde, rytme, frekvens, hjertesvigt?
  • Lunger - bilyde, infektion eller insufficiens, obstruktive tegn

Specielt

  • Palpation af brystvæg, nedre cervikal- og thorakalcolumna, led efter
    • tegn til lokal ømhed - er en af de stærkeste indikatorer på ikke-koronart syndrom
    • ømhed og evt. ledhævelse i kostokondralleddene
    • ømhed over processus xifoideus
    • bevægelsessmerter i columna
  • Palpation af lægmuskulatur
  • Palpation af øvre abdomen - galdeveje, lever
  • Se efter herpes zoster

Supplerende undersøgelser

I almen praksis

  • Hb
    • Anæmi kan give symptomatisk myokardieiskæmi uden, at signifikant koronarstenose foreligger
  • Hvile-ekg ved mistanke om infarkt
    • Initialt ekg har en sensitivitet på 20-60 % for akut koronarsyndrom
    • Negativt hvile-ekg ved akutte brystsmerter udelukker ikke hjerteinfarkt eller ustabil angina
    • Ved stærk infarktmistanke anbefales, at patienten hurtigst muligt og uden forsinkende undersøgelser transporteres til sygehus: Ring 112.
    • Ekg kan være vejledende for videre visitation (hvis det ikke er forsinkende for det videre forløb), fordi man alligevel vil indlægge patienten
      • Ved ST-elevation visiteres til invasivt center, der udfører primær PCI
      • Ved uspecifikke ekg-forandringer visiteres til nærmeste hospital
      • Denne visitation vil typisk foregå ved at ambulance sender EKG til visiterende enhed på sygehuset
    • Hvile-ekg kan bekræfte arytmier som kan give iskæmiske smerter
    • Ekg - tjekliste. Se efter ST-elevation, Q-takker, tegn på overledningsforstyrrelser, T-taks invertering
  • CRP ved mistanke om infektion
  • Troponin-T hurtigtest har for lav sensitivitet og specificitet til at være nyttig i almen praksis

Test af sublingual glyceryltrinitrat

  • Nitro-effekt indenfor 1-2 minutter fra symptomdebut kan tyde på iskæmiske smerter, men fundet har relativ lav sensitivitet og specificitet

Andre undersøgelser

  • Rtg. af thorax
    • Ved mistanke om pneumothorax eller pneumoni
    • Giver også oplysninger om hjertestørrelse, lungeødem
  • Skeletrøntgen
    • Kan være aktuelt ved mistanke om costafraktur eller sygdomme i nakke- og thorakalcolumna

Mistanke om øsofagal årsag

  • Forsøgsvis behandling med syrepumpehæmmer
    • Kan give værdifuld information ved mistanke om gastroøsofagal reflukssygdom
  • Endoskopi - foreligger øsofagit? Negativ skopi udelukker ikke reflukssygdom
  • 24 timers pH-registrering kan være indiceret for at afgøre, om refluks er forklaringen
  • Manometri kan give værdifuld afklaring om spastiske tilstande i spiserør (akalasi, diffus spasme), hvis kontrastrøntgen ikke har sandsynliggjort diagnosen
    • Rekvireres af endoskopøren/gastroenterologen

På sygehus

  • Infarktstatus
    • Gentagen testning med ekg, troponin, CK-MB 
    • Men sensitiviteten for de forskellige tests kan initialt være lav
  • Lungeemboli: A-punktur, d-dimer, ekkokardiografi og CT-skanning med kontrast

Billeddiagnostik ved mistanke om koronarsygdom

  • Flere billeddiagnostiske metoder er tilgængelige
  • Ekkokardiografi
    • Er den mest valide undersøgelse til afklaring af hjertefunktion, klapabnormiteter, abnorme vægbevægelser, perikardieeksudat og højresidig trykbelastning
    • Transtorakal ekkokardiografi
      • Kan foretages ved sengen og er ikke-invasiv
    • Transøsofagealt ekkokardiografi
      • Er mere invasiv og mindre nyttig i vurderingen af akutte brystsmerter
      • Undersøgelsen kan komme på tale efter transtorakal undersøgelse, når mistanken om aortadissektion opretholdes (CT er dog oftest den foretrukne undersøgelse)
  • Evt. koronarangiografi når sandsynligheden for nødvendig PCI foreligger
    • Kan gøres som koronar CT-angiografi, som er minimalt invasiv. Billeder korrelerer godt med almindelig koronar angiografi og er især karakteriseret ved sin høje negative prædiktive værdi. Det vil sige, at normal undersøgelse udelukker iskæmisk hjertesygdom
  • Evt. konventionel CT
    • Bruges særlig til at påvise aortaaneurisme, aortadissektion og lungeemboli
  • Evt. myokardiescintigrafi
    • For at se efter reversible perfusionsdefekter
    • Undersøgelsen er mindre tilgængelig, og falske positive og negative resultater er ikke ualmindelige
  • Evt. MR af hjertet
    • Er nyttig til at påvise infarkter, myokarditisforandringer, ændringer i hjertevæggens motilitet og perikardiale effusioner
  • Evt. PET
    • Er kostbar og sparsomt tilgængeligt

Tiltag og råd

Indlæggelser

  • Ved mistanke om alvorlig hjertekarsygdom

Præhospital infarktbehandling

  • Smertebehandling
    • Glyceryltrinitrat 0,25-0,5 mg sublingualt eller 0,4 mg som spray. Kan gentages efter 5 min og senere hvert 15. min. Forsigtig ved lavt blodtryk - systolisk BT bør være over 90 mmHg
    • Oxygen er indiceret, hvis saturation < 90%
    • Morphin 5-10 mg intravenøst. Kan give 2,5 mg i gentagne doser indtil smertefrihed. Totaldosis bør helst ikke overstige 20 mg
  • Anlæg perifer venekanyle (PVK)
  • Kvalme
  • Antitrombotisk behandling
    • Acetylsalicylsyre 300 mg gives straks (evt. brusetablet, evt. supp.)
    • Skal gives selv om patienten står på lavdose acetylsalisylsyre
  • Angst/uro
    • Morphin evt.: 2-5 mg i.v. - jfr. smertebehandlingen
    • Evt. diazepam 2,5-5 mg i.v.
  • Symptomgivende bradykardi
  • Dyspnø/lungestase
  • Ved takykardi over 100/min (og blodtryk over 100 mm Hg)
    • Overvej metoprolol, 
    • Tilstræb hjertefrekvens på 50-80/min
    • Husk adækvat smertelindring og ro
  • Ventrikeltakykardi eller ventrikelflimmer
    • Defibrillering
  • Adækvat observation under transport

Præhospital monitorering

  • Kontinuerlig monitorering af
    • hjerterytme
    • BT
    • respiration og frekvens
    • evt. pulsoxymetri
  • Ekg
    • Om muligt tages 12-aflednings ekg, der overføres elektronisk til vagthavende kardiolog til vurdering mhp. evt. akut PCI-behandling (ved tegn på ST-elevation myokardieinfarkt)
  • Giv patienten ro og varme, undgå stress

Råd

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig information?

Overvægt og vægttab

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Video

 

Kilder

Fagmedarbejdere

Albert Marni Joensen

overlæge, Afdeling for Hjerte- og Hormonsygdomme, Regionshospitalet Nordjylland

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen