Typisk angina pectoris opfylder alle følgende tre kriterier:
- Retrosternal trykken < 15 minutters varighed
- Provokeres af fysisk aktivitet, kulde eller emotionelt stress
- Svinder for nitroglycerin eller hvile
Atypisk angina pectoris opfylder to af de tre kriterier
Uspecifikke brystsmerter opfylder 0-1 de tre kriterier
I de nyeste retningslinjer fra Dansk Cardiologisk Selskab og Det Europæiske Cardiologiske Selskab (ESC) beskrives tilstanden som "kronisk koronart syndrom"
Behandling
Primær behandling for at bedre symptomer og prognose består af:
- Medicinsk behandling
- Revaskulariserende behandling med Percutan Coronar Intervention (PCI)
- Revaskulariserende behandling med bypass kirurgi
Sekundær profylakse/rehabilitering for at reducere sygdomsprogression med henblik på bedring af symptomer og prognose
Henvisning
Patienter med klinisk sandsynlighed for iskæmisk hjertesygdom større end 15 %, hvor et eventuelt initialt medicinsk behandlingsforsøg ikke har kunnet reducere eller fjerne symptomerne, bør henvises til nærmere udredning
Ved mistanke om ustabil angina pectoris skal patienten indlægges akut
Seneste væsentlige ændringer
Gennemgående opdatering i henhold til de nyeste retningslinjer fra Dansk Cardiologisk Selskab og Det Europæiske Cardiologiske Selskab (ESC)
Diagnose
Diagnostiske kriterier
Angina pectoris er en diagnose, som klassisk stilles ud fra smerteanamnesen, ud fra følgende kriterier
Typisk angina pectoris opfylder alle følgende tre kriterier:
Retrosternal trykken < 15 minutters varighed
Provokeres af fysisk aktivitet, kulde eller emotionelt stress
Svinder for nitroglycerin (efter ½-3 min) eller hvile
Atypisk angina pectoris opfylder to af de tre kriterier
Uspecifikke brystsmerter opfylder 0-1 de tre kriterier
Symptomerne skyldes myokardieiskæmi, som opstår, når der er ubalance mellem myokardiets iltbehov og iltforsyning, typisk med baggrund i atherosklerotiske forandringer i koronararterierne, men kan også skyldes spasmer i koronarkarrene eller sygdom i de mindre blodkar i hjertet (mikrovaskulær sygdom). Det kan også være sekundært til f.eks. hypertension, hjerteklapfejl, takykardi eller anæmi
Ved de sidste opdateringer i de danske og europæiske guidelines anvendes et mere bredt begreb, kronisk koronart syndrom, til at beskrive denne tilstand1,2
2Symptomer på kronisk koronart syndrom kan ligne symptomerne ved akut koronart syndrom3, men har ved kronisk koronart syndrom et mere stabilt mønster og er typisk forbigående, når den udløsende faktor ikke længere er tilstede, f.eks. fysisk anstrengelse
Sygehistorie
Angina pectoris er en klinisk diagnose, som klassisk stilles ud fra smerteanamnesen, som nævnt ovenfor
Smerterne beskrives ofte som trykkende eller pressende (som om der står en elefant på brystet, eller som en strammende fornemmelse), og lokaliseres af patienten med en knytnæve eller hånd centralt i brystet
Nogle gange kan smerterne også beskrives som stikkende, sviende eller ubehag i epgastriet eller halsen eller ovre i højre side af brystkassen
Der kan være ledsagesymptomer med dyspnø, (kan være eneste symptom og nævnes da ofte "angina-ækvivalent"), koldsved, svimmelhed eller kvalme
Symptomerne kan ofte fremprovokeres lettere i kulde, om morgenen eller efter et måltid
Ældre kvinder og patienter med diabetes mellitus kan ofte have atypiske symptomer
Lungefunktionsundersøgelse og røntgen af thorax kan være vigtige til differentialdiagnostisk afklaring
Det kan overvejes at påbegynde symptomlindrende medicinsk behandling med nitroglycerin og profylaktisk behandling med acetylsalicylsyre og statin, hvis mistanke om betydende iskæmisk hjertesygdom er stor
Udredning skal følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger for tværsektionelle forløb for mennesker med hjertesygdom4 og Den Nationale Behandlingsvejledning. Udredningsprogrammet er nu opbygget ud fra patientens a priori sandsynlighed for koronararteriesygdom. (Tabel 3.2 i Dansk Cardiologisk Selskabs Nationale Behandlingsvejledning 20241
Præ-test sandsynlighed for signifikant koronararteriestenose (>50 % af lumen). Venligst udlånt af Dansk Cardiologisk Selskab, https://www.nbv.cardio.dk/ihs
Patienter med lav a priori lav klinisk sandsynlighed for koronararteriesygdom < 5 % skal som hovedregel ikke udredes
Patienter med klinisk sandsynlighed mellem 6-15 % kan eventuelt udredes
Patienter med klinisk sandsynlighed > 15 % bør udredes non- invasivt (koronararteriografi KAG er ikke en screeningsundersøgelse og bør reduceres til senere i forløbet, når noninvasive undersøgelser enten er inkonklusive eller har påvist behandlingskrævende sygdom). Patienterne bør initialt udredes med hjerte-CT eller anden funktionstest (hos patienter med allerede kendt iskæmisk hjertesygdom eller hos patienter der er teknisk uegnede til hjerte CT). Ved hjerte-CT med intermediær stenose og revaskulariseringspotentiale anbefales funktionstest (stress-ekkokardiografi, hjerte-CT med trykmåling (fraktional flow reserve, FFR) for at vurdere, om der er betydende trykfald og dermed signifikante stenoser, myokardieskintigrafi, Rubidium PET-CT, stress-MRI
Ved hjerte-CT med svær stenose (eventuelt konfirmeret med trykmåling (FFR CT) og revaskulariseringspotentiale, kan der henvises direkte til KAG og efterfølgende PCI (eller bypass kirurgi).
Ustabil angina pectoris
Patienter med mistanke om ustabil angina pectoris indlægges til monitorering under indlæggelse med EKG-overvågning og troponinmålinger
Kan være af stor diagnostisk værdi, især hos patienter med manifest eller latent inkompensation, men også til påvisning af regionale bevægeabnormiteter i venstre ventrikel, klapfejl og tegn til hypertensiv hjertepåvirkning
Stress-ekkokardiografi (dobutamin) kan benyttes diagnostisk og for at kortlægge viabilitet efter gennemgået infarkt ved postinfarkt-angina. Viabilitet testes dog nu hyppigst ved MR- eller PET-undersøgelse
Metoden er ikke invasiv og har i erfarne hænder hos patienter med mistanke om koronar sygdom en sensitivitet på 95-99 % og specificitet på 64-83 % for påvisning af betydende stenoser hos patienten.
Den negative prædiktive værdi er 97-99 %, hvilket gør undersøgelsen særlig egnet til at udelukke sygdommen.
Den lavere specificitet medfører, at 20 % af de skannede patienter må yderligere undersøges (med funktionstests, SPECT, MR, FFR CT), før de sendes til konventionel koronararteriografi
Flere centre har mulighed for at lave en avanceret efterbehandling af billedmaterialet, mhp. vurdering af flow/stenosegrad - FFR-CT (Fractional Flow Reserve - Computed Tomography)
Hjerte-CT undersøgelsen giver, udover påvisning af stenoser, oplysning om graden af forkalkning i koronarkarrenes vægge (såkaldt Agatston score)
Diagnostisk til påvisning af graden af anatomisk karforsnævring, men giver mindre information om grad af myokardieskade eller karvægspatologi. Anvendes som beslutningsgrundlag før PCI procedure eller bypass operation
Kan suppleres med intrakoronar billeddannelse (ultralydsundersøgelse (IVUS), optisk coherens tomografi (OCT) eller FFR måling
De billeddannende undersøgelser i koronarkarrene udføres med tynde katetre med transducer på kateterspidsen til fremstilling af lumen og karvæg og eventuelle plaques og forkalkning i karvæggen
Tryk katetre kan måle trykgradient over evt. stenoser (fraktioneret flow reserve FFR), og dermed vurdere den klinisk relevante betydning af de påviste stenoser
Positron emission tomography
Positron emission tomography (PET) til vurdering af myokardiale perfusionsdefekter, reversibilitet og viabilitet i stress og hvile med samtidig CT-skanning (PET-CT). PET måler absolut flow, men er ikke tilgængelig på alle institutioner
Udredning af patienter med intermediær sandsynlighed for IHS
Ved tvivl om gevinst ved revaskularisering (+/- reversibilitet/viabilitet)
MR skanning
MR skanning af hjertet er meget velegnet til udredning for og vurdering af iskæmisk hjertesygdom og kan give oplysninger om perfusion (stress-test) og viabilitet af myokardiet
MR skanning kan også belyse de store arterier i hjertet, men er ikke ligeså god til at vurdere mulige signifikante koronarstenoser som hjerte-CT eller invasiv koronarangiografi
Herudover kan MR skanning give detaljerede oplysninger om bl.a. hjertekamrenes størrelse, hjertets pumpefunktion, klapforhold, og om der er tegn på kardiomyopati eller øvrig myokardiesygdom
Arbejds-EKG
Arbejdstest anbefales ikke længere som udredning af mistænkt iskæmisk hjertesygdom
Medikamenter som bruges i behandling af hypertension, diabetes, hyperlipidæmi
Effekt af terapi
1 års overlevelsesrater er ens for medikamentel behandling, PCI og koronar bypass, med højest incidens af myokardieinfarkt og behov for tillægsprocedurer hos patienter, som gennemgår PCI
Koronar bypass giver bedre langtidsprognose end PCI, fordi PCI kun intervenerer overfor aktuelle stenoser, mens bypass kirurgi medfører bedre total revaskularisering
Efter at man for nogle år siden skiftede fra at bruge rene mentalstents til at bruge medicinafgivende stents (coated stents), er frekvensen af restenosering af stents faldet betydelig. Til gengæld kræver de nye stents længere varighed af dobbeltpladehæmmerbehandling (acetylsalicylsyre + (clopidiogrel, prasugrel eller ticagrelor) - som udgangspunkt 12 måneder, da det tager længere tid, før stentsene bliver endothelialiserede og risikoen for retrombosering dermed falder. Herved er risikoen for in-stent trombose relativt lav
Ustabil angina pectoris
Tilstanden opfattes som truende infarkt, hvis smerterne varer længe (over 15-20 min.), og effekten af sublingual nitrat er beskeden - patienten bør indlægges til vurdering med måling af troponiner og telemetriovervågning
Initial behandling på sygehuset er symptomstabilisering med nitroglycerin infusion, evt. morfika samt profylaktisk behandling med trombocythæmning og lav molekylært heparin
Vurdering med henblik på evt. akut invasiv behandling
Håndtering i almen praksis
Ved mistanke om ustabil angina pectoris bør patienten indlægges akut
Råd til patienten
Patientens egne tanker om sin koronarsygdom har prognostisk betydning
Lægen bør tage udgangspunkt i patientens egne forestillinger, herunder om tilstanden begrænser udfoldelse af fysisk aktivitet og/eller seksuelt samliv
Har stor betydning for risikoen for progression af atherosklerosen og risikoen for kardiovaskulære hændelser
Et betydeligt antal patienter stopper med at ryge efter infarkt
Passiv rygning over længere tid har skadeeffekter, svarende til 80-90 % af effekterne hos kroniske rygere
Kostråd
Daglig indtagelse af frugt og grøntsager - har stor beskyttende effekt
Sund kost med højt fiberindhold bør tilstræbes
Kostråd om reduceret forbrug af mættet fedt hos raske personer ser ud til at medføre en lille, men sandsynligvis vigtig, reduktion i forekomst af koronar sygdom
Øget indtagelse af fisk ser ud til at give bedre prognose
Indtag af fiskeolier har ikke vist at give bedre prognose
Fysisk aktivitet
Der bør opmuntres til fysisk aktivitet og opretholdelse af seksuelt samliv
Fysisk aktivitetsniveau kan være fra moderat til intensivt niveau, afhængig af den enkelte patient. Patienten bør informeres om, at hjertesmerter eller andet ubehag ikke skal "arbejdes væk", men at symptomerne er et signal om at sætte tempoet ned eller måske allerbedst holde en pause
Den fysiske træning kan hos nogle patienter med fordel foregå i regelret rehabiliteringsforløb
Fysisk aktivitet beskytter mod koronar sygdom og øger funktionel kapacitet, forbedrer endotelfunktion og lipidprofil og sænker blodtryk og inflammation
Reduktion af stressniveau om muligt, men der mangler dog god dokumentation på effekt på hårde endepunkter
Alkohol
Små mængder alkohol har i befolkningsundersøgelser vist mulig beskyttende effekt, men anbefales ikke til behandling
Antioxidanter og vitaminer
Studier tyder ikke på, at der er effekt på morbiditet
Undgå større fysiske belastninger, konkurrenceidræt, store måltider, arbejde i koldt vejr. Det afhænger dog meget af graden af koronarsygdom
Start med 0,25 mg (tilsvarer en mundspray), øg evt. til 0,5 mg
Dilaterer systemiske og koronararterier og især systemiske vener: Venøs pooling af blod nedsætter belastningen på hjertet (pre-load) og hjertekammerets størrelse
Toleranceudvikling kan ses
Langtidsvirkende præparater kan bruges, hvis der stort behov for behovsbehandling med nitrospray eller resorbletter isosorbiddinitrat, isosorbidmononitrat, glycerylnitrat plaster
Bidrager til symptomlindring og øger arbejdskapacitet
Antitrombotisk behandling
75 mg dagligt, reducerer risikoen for at udvikle hjerteinfarkt. Bør derfor gives livslangt til alle, hvis der ikke foreligger kontraindikationer. Ved allergi eller anden kontraindikation kan clopidogrel anvendes, især ved høj risiko for infarkt/reinfarkt
Efter PCI gives clopidogrel 75mg x 1 i seks måneder ud over ASA 75 mg x 1 livslangt. Prasugrel eller ticagrelor anvendes kun efter PCI ved KKS, hvis patienten ikke tåler clopidogrel, i særlige tilfælde efter kompleks PCI eller ved mistanke om manglende clopidogrel-respons (f.eks. ved tidligere stent-trombose under clopidogrelbehandling)
Studier viser, at statinbehandling, selv ved lave lipidværdier, reducerer risikoen for død og hjerteinfarkt. Effekten er proportional med LDL-reduktionen, men den absolutte risikoreduktion afhænger af, hvad de absolutte risiko er som udgangspunkt, og er således især effektiv som sekundær prævention og hos patienter med f.eks. diabetes mellitus eller ophobning af flere risikofaktorer
Nedsætter myokardiets iltbehov ved at reducere hjertefrekvens, blodtryk og myokardiets kontraktilitet og kan dermed være effektiv til at lindre symptomer hos patienter med angina pectoris
Effekten af betablokker behandling på den kardiovaskolære prognose hos patienter med normal pumpefunktion er dårlig belyst og vurderes at være tvivlsom
Betablokker behandling anbefales til patienter, der har haft hjerteinfarkt, i hvert fald de første 12 måneder, men videnskaben er ikke entydig om effekten ved længerevarende behandling
Betablokker behandling anbefales til patienter med kendt systolisk hjertesvigt
Kontraindikationer er labil astma, alvorlige Raynaud-fænomener, AV-overledningsforstyrrelser
ACE-hæmmer kan overvejes hos patienter med samtidig hypertension, hjertesvigt, kronisk nyresvigt eller diabetes
Revaskulariserende behandling af patienter med kronisk koronart syndrom 2
Det Europæiske Selskab for Kardiologi (ESC) har følgende anbefalinger for revaskularisering hos patienter med kronisk koronart syndrom:
Hvis patienten fortsat har anginasymptomer, på trods af optimal medicinsk behandling, har revaskulariserende behandling vist at have god symptomatisk effekt
Hvis LVEF > 35 % har revaskulariserende behandling vist at forbedre overlevelsen ved signifikant venstre hovedstammestenose og/eller stenoser på alle 3 koronararterier (3-kars sygdom)
Hvis LVEF > 35 % har revaskulariserende behandling vist at reducere den kardiovaskulære dødelighed og risikoen for nye myokardieinfarkter ved signifikant stenose på proksimale LAD.
Hvis operationsrisikoen 50 % proksimal LAD-stenose og dokumenteret iskæmi
Hvis LVEF < 35 % anbefales, anbefales at indikationen for revaskulariserende behandling vurderes individuelt ved hjerteteam, bestående af invasive kardiologer, hjertekirurger og evt. thorax-anæstesiologer, under hensyn til patientens koronaranatomi, hjertets systoliske funktion (LVEF), komorbiditet, forventet levetid og patientens præferencer
Ved LVEF < 35 % kan der også være mortalitetsreducerende effekt ved revaskulariserende behandling, ved signifikant hovedstammestenose eller ved 3-kars sygdom
Perkutan koronar intervention (PCI) eller koronar bypass (CABG)1,2
Fordele ved PCI versus bypass operation
Undgår generel anæstesi, ubehagelig sternotomi, komplikationer knyttet til større kirurgiske indgreb herunder cerebrale følgevirkninger af hjerte-lungemaskine
Indgrebet indebærer knapt et døgn på sygehus og kan let gentages
Mortaliteten er ca. 0,5 %, og den alvorligste komplikation er kardissektion, stenttrombose eller restenose
Den revaskularisende behandling kan have bedre langtidseffekt
Operation behandler ikke kun den enkelte stenose, men kan give en bedre total revaskularisering
Hvis operationsrisikoen vurderes lav, anbefales CABG fremfor PCI ved mere kompleks koronarsygdom (hovedstammestenose og 3 kars-sygdom på grund af bedre effekt
Hvis operationsrisikoen vurderes høj, kan PCI dog ofte være et godt alternativ
Især hos patienter med diabetes mellitus anbefales CABG, hvis det er muligt, ved kompleks koraonarsygdom, formentlig fordi der ofte er tale om diffus sygdom i koronarkarrene
Resultater med PCI
Restenoser kan forekomme, men frekvensen er faldet betydelig efter introduktion af medicinafgivende stents. Til gengæld kan manglende endotelialisering af stenten medføre en meget lille risiko for stenttrombose ved ophør af clopidogrel behandlingen efter 1 år. Pga. blødningsrisiko frarådes elektiv kirurgi den første tid efter stentbehandling, da clopidogrelbehandling her er helt essentiel
Perioperativ dødelighed ved PCI er <0,5 % men kan variere
Reducerer risikoen for alvorlige vaskulære hændelser hos personer med høj risiko for iskæmisk hjertesygdom
75 mg daglig anbefales
Ved allergi eller anden kontraindikation kan clopidogrel anvendes, især ved høj risiko for infarkt/reinfarkt
ASA + clopidogrel er ikke meget bedre end ASA alene (bortset fra 1. år efter PCI behandling) , men kan øge blødningsrisikoen
Efter PCI med anlæggelse af stent anbefales ASA og clopidogrel i et år, herefter ASA alene livslangt
Kolesterolreduktion
Sænkning af kolesterol giver en væsentligt reduktion i total dødelighed, kardiovaskulær dødelighed og ikke-fatale kardiovaskulære hændelser. Behandlingsmål afhænger af personens risikoprofil
Behandlingsmål for patienter med iskæmisk hjertesygdom er LDL < 1.4 mmol/l samt minimum 50% reduktion i LDL
Den gunstige effekt stiger med stigende basisrisiko, og effekten er proportional med LDL-reduktionen
Har også vist at have effekt hos ældre
Der indledes med et potent præparat i høj dosis; almindeligvis atorvastatin 80mg x 1 eller rosuvastatin 40mg x 1
Ved behov for yderligere behandling kan statin suppleres med kolesterolabsorptionshæmmeren 10mg x 1
Effekten af betablokker behandling på den kardiovaskulære prognose hos patienter kronisk koronart syndrom med normal pumpefunktion er dårlig belyst og vurderes at være tvivlsom
Betablokker behandling anbefales til patienter, der har haft hjerteinfarkt, i hvert fald de første 12 måneder, men videnskaben er ikke entydig om effekten ved længerevarende behandling.
Betablokker behandling anbefales til patienter med kendt systolisk hjertesvigt
Betablokkere kan have god symptomatisk effekt hos patienter med angina pectoris
Sænker pulsfrekvens ved direkte effekt på sinusknuden
Kan være aktuelt som symptomatisk behandling hos patienter i med kronisk koronart syndrom i sinusrytme med hjertefrekvens over 60 slag i minuttet, og som ikke tolererer betablokker, men anvendes meget sjældent
Det anbefales, at patienter med angina pectoris systematisk henvises til hjerterehabilitering
I et hjerterehabiliteringsprogram bør følgende elementer indgå:
Fysisk træningsprogram
Patientuddannelse
Psykosocial indsats
Opsporing af angst og depression
Kostintervention
Rygestopsintervention
Fokus på arbejdsfastholdelse
Fysisk træning:
Patienter, der har angina pectoris, bør træne til niveauet lige under den iskæmiske tærskel
Fysisk træning som led i hjerterehabilitering reducerer risikoen for pludselig død, selv hos personer med langt fremskreden aterosklerose
Randomiserede kliniske forsøg viser 25 % lavere forekomst af hjertedød blandt mænd, som deltager i hjerterehabilitering, hvor træning indgår, sammenlignet med dem som ikke deltager
Psykosocial stress, angst og depressioner er associeret dårligere kardiovaskulær prognose, gør det sværere for patienter at gennemføre livsstilændringer og være kompliente med den medicinske behandling. Det er derfor vigtigt også at vurdere og forsøge at reducere de mentale risikofaktorer
Råd, vejledning og undervisning om optimal medicinering og livsstil på sygeplejestyrede hjerterehabiliteringsklinikker medførte bedret sundhed og reduktion i benyttelse af sygehus efter et år, og reduceret mortalitet og sandsynligvis færre hjertetilfælde efter fire år
Rehabilitering bør tilbydes i umiddelbar forlængelse af udredning og initielle opstart af behandling. Hjerterehabilitering er de fleste steder i landet organiseret som et samarbejde mellem sygehuse og den kommunale sektor, hvor varetagelse af opstart og optimering af den medicinske behandling foregår i sygehusregi, mens de non-farmakologiske indsatser hovedsageligt varetages af kommunerne
Den videre opfølgning af behandling og optimering af risikofaktorer varetages som regel af praktiserende læger evt. i samarbejde med sygehusene
Patienter med ustabil angina skal straks indlægges på sygehus3
Henvisning
Henvis patient med sikker eller mistænkt stabil angina pectoris til vurdering og stillingtagen til videre udredning
Opfølgning
Plan
Ved høj sandsynlighed for koronarsygdom efter anamneseoptagelse og klinisk undersøgelse, skal patienten behandles for dette, mens man venter på diagnostisk udredning
Hvad bør man kontrollere
Symptomer og især tegn på progression
Ændringer i risikofaktorer og om de er optimalt behandlede
Behov for justeringer i medicinsk behandling i forhold til effekt og mulige bivirkninger
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb
Symptombilledet hos den enkelte patient har typisk lille variation
Ændringer i angina pectoris mønsteret, hvor der skal mindre anstrengelser til før smerteanfald kommer, bør betragtes som faresignaler. Disse ændringer kan tyde på alvorligere progression i koronarlæsioner og hermed reduceret myokardieperfusion og tilstande skal opfattes som ustabil angina pectoris
I en del tilfælde forudgås akut hjerteinfarkt af en periode med ustabil angina, men det er langt fra hovedreglen
En tilstand med spasmer i strukturelt normale koronarkar, ledsaget af anginasmerter og forbigående ST elevation, sjældent forekommende
Forekomst
Prævalensen af angina pectoris er ca. 83.000 personer i Danmark (2023 ifølge Hjertetal), og stiger med alderen hos begge køn, fra 47 pr. 100.000 hos kvinder i aldersgruppen 45–54 år til 236 pr. 100.000 i aldersgruppen 75–84 år. Hos mænd stiger forekomsten fra 157 per 100.000 til 620 per 100.000 i de nævnte aldersgrupper
Den hyppigste årsag til myokardieiskæmi er arteriosklerose i koronararterierne
Andre og sjældnere årsager til myokardieiskæmi er:
Myokardiehypertrofi på grund af hypertension, aortaklapfejl eller hypertrofisk kardiomyopati
Svær anæmi
Takyarytmier
Fysisk aktivitet og hjertekarsygdom
Der er en invers sammenhæng mellem hjerte- og karsygdom på den ene side og fysisk aktivitet i arbejde eller fritid, samt kondition2
Fysisk inaktive personer har dobbelt så stor risiko for at udvikle koronar hjertesygdom, sammenlignet med fysisk aktive personer. Det gælder både mænd og kvinder
Patofysiologi
Brystsmerter
Angina optræder ved regional myokardial iskæmi forårsaget af inadækvat koronar perfusion og er hyppig, men ikke altid, induceret ved stigning i myokardiets iltbehov
Kardinaltræk ved kronisk stabil angina er komplet reversibilitet af symptomer og tilbagevendende anginaanfald
Komorbiditet
Samtidige tilstande som enten øger myokardiets iltbehov, eller reducerer ilforsyningen, som f.eks. dårligt reguleret hypertension, anæmi, atrieflimren, lungesygdom eller tyreotoksikose kan udløse eller forværre angina
Aterosklerose
Ved stigende koronar aterosklerose dannes plak med eller uden forkalkning i arterievæggen; plakket kan udvides eksentrisk uden at forsnævre lumen. Af denne grund kan belastningstest eller angiografi være normale, selv om der foreligger udbredt aterosklerose
Ved forværring i aterosklerosen kan der opstå hæmodynamisk obstruktion og angina
Forstyrret endotelial vasomotorik i koronararterierne
Er hyppig hos patienter med angina og medfører mindsket vasodilatation eller til og med vasokonstriktion under forskellige stimuli, inklusive fysiske belastninger eller kulde
Af og til kan patienter med alvorlig aortaklapsygdom eller hypertrofisk kardiomyopati have anginalignende brystsmerter uden påviselig koronarsygdom
Disponerende faktorer
Der er påvist en lang række risikofaktorer for koronar hjertesygdom1,2,3
Dansk Kardiologisk Selskabs Nationale Behandlingsvejledning 2025. Kapitel 3 Kronisk koronart Syndrom.
Vis kilde
Vrints C, Andreotti F, Koskinas KC, Rossello X, Adamo M, Ainslie J, Banning AP, Budaj A, Buechel RR, Chiariello GA, Chieffo A, Christodorescu RM, Deaton C, Doenst T, Jones HW, Kunadian V, Mehilli J, Milojevic M, Piek JJ, Pugliese F, Rubboli A, Semb AG, Senior R, Ten Berg JM, Van Belle E, Van Craenenbroeck EM, Vidal-Perez R, Winther S, ESC Scientific Document Group. 2024 ESC Guidelines for the management of chronic coronary syndromes. Eur Heart J. 2024; 45.; 3415-3537.
Vis kilde
Dansk Cardiologisk Selskabs Nationale Behandlingsvejledning 2025. Kapitel 1: Akut koronart syndrom.
Vis kilde
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom, Sundhedsstyrelsen, 2018.
Vis kilde
Dansk Cardiologisk Selskabs Nationale Behandligsvejledning 2025. Kapitel 34: Forebyggelse af hjertesygdomme.
Vis kilde
Dansk Cardiologisk Selskabs Nationale Behandlingsvejledning 2025. Kapitel 29: Hjerterehabilitering.
Vis kilde
Supplerende læsning
Fagmedarbejdere
Albert Marni Joensen
overlæge, Afdeling for Hjerte- og Hormonsygdomme, Regionshospitalet Nordjylland
Bo Christensen
professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet
Bente Klarlund Pedersen
overlæge, dr.med, leder af Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet, professor i integrativ medicin Københavns Universitet
Naja Zenius Jespersen
læge, ph.d., post.doc, Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.
