Basisk fosfatase

Resumé

• Basisk fosfatase er en gruppe af membranbundne enzymer, som findes i alle celler
• De findes i høje koncentrationer i celler i leveren, galdevejene, knoglerne, tyndtarmen og moderkagen. Hyppigt anvendt biokemisk analyse, der især anvendes i forbindelse med lever- og galdevejssygdomme, samt knoglesygdomme af enhver art
• Fortolkningen af resultaterne er ikke altid ligetil, især ved let til moderat forhøjede plasmakoncentrationer
• Forskellige væv udtrykker forskellige mængder af de forskellige isoformer af enzymerne. Derfor skal mængden af de forskellige former bestemmes for bedre at kunne fastslå årsagen til forhøjet basisk fosfatase

Definition

• Koncentrationen af basiske fosfataser i plasma, målt som enheder (units) af deres totale katalytiske aktivitet per liter (U/L)
• Koncentrationerne af isoenzymer af basiske fosfataser i plasma (fraktioneret P-Basisk fosfatase eller –typer), og P-Basisk fosfatase, knogletype

Grupper

• Basisk fosfatase bliver tit kategoriseret som et levertal, sammen med ALAT, albumin, ASAT, bilirubin, GGT og PP (eller INR)

Synonymer

• P- eller S-Basisk fosfatase (BASF); alkalisk fosfatase (AFOS); basisk phosphatase (BASP); alkalisk phosphatase (ALP, ALKP, ALPase); alkaline phosphatase (engelsk)

Indikationer

P-Basisk fosfatase (total)

• Mistanke om lever- og galdevejssygdomme, eller knoglesygdomme, samt opfølgning af patienter med disse sygdomme
• Udredning af patienter med uspecifikke symptomer, herunder ved mistanke om cancer

P-Basisk fosfatase (fraktioneret), eller -knogletype

• Udredning af patienter med forhøjet total P-Basisk fosfatase af uafklaret årsag     

Fortolkninger

Basisk fosfatase + gamma-Glutamyltransferase (GGT)

• Det er en fordel at bestille de to analyser samtidigt
• Hvis basisk fosfatase er forhøjet, men GGT er normal, så peger det på en ikke-hepatisk årsag til forhøjet basisk fosfatase, fx knoglesygdom
• Hvis begge er forhøjet, så peger det på en hepatisk årsag, fx galdevejsobstruktion
• Resultaterne af andre biokemiske analyser kan selvsagt også være informative i tvivlstilfælde

Meget forhøjede værdier (mere end 4 gange over øvre referencegrænse, eller op over 1.000 U/L)

• Sygdomme med ekstrahepatisk kolestase, fx galdesten, cholangitis og cancer capitis pancreatis
• Leversygdomme med intrahepatisk kolestase, fx primær biliær cirrose og primær skleroserende cholangitis
• Udbredt infiltrerende sygdom i leveren, fx ved amyloidose, sarkoidose, lymfom eller leverkræft
• Osteitis deformans (Pagets syndrom), hvor niveauet både afspejler udbredelsen og aktiviteten i sygdommen
• Osteoma­laci og ra­kitis ved udtalt D-vitamin-mangel
• Udbredte knogle­metastaser med dominerende osteoblastisk aktivitet, fx ved prostatacancer eller osteogent sarcom

Moderat forhøjede værdier (2-4 gange øvre referencegrænse)

• Akut og kronisk infektiøs hepatitis, alkoholisk hepatitis, steatose og cirrose (oftest kun op til 2 gange øvre referencegrænse)
• Intrahepatisk kolestase under graviditet (højere værdier kan ses; men husk at høje værdier er helt normalt hos gravide)
• Medikamentinduceret leverpåvirkning
• Infiltrerende sygdom i leveren (se ovenfor)
• D-vitamin-mangel i mildere former
• Knoglemetastaser med osteoblastisk aktivitet og osteogent sarkom
• Osteodystrofi ved kronisk nyresygdom
• Benign hyperfosfatasæmi hos spæde og småbørn (meget forhøjede værdier kan også ses)
• Akromegali
• Frakturer under opheling

Let forhøjede værdier (op til 2 gange øvre referencegrænse)

• Alle de ovennævnte sygdomme og tilstande i tidlige faser eller milde former, men desuden også (skønt langtfra altid) ved:
  • Brug af p-piller (ofte kun en meget let forhøjelse)
  • Hyperthyreose
  • Reumatiske sygdomme, og især reumatoid artrit og ankyloserende spondylit (Mb. Bechterew)
  • Colitis ulcerosa og Crohns sygdom
  • Hyperparathyreoidisme
  • Osteoporose
  • Type II diabetes
  • Cancerformer med pro­duktion af sjældne isoenzymer, fx ovariecancer, choriocarcinom, lungecancer, kolorektalcancer, Hodgkins lymfom (Regan isoenzym), seminom (Nagao isoenzym), hepatocellulært carcinom og renalcellecarcinom (Kasahara isoenzym)
• Vedvarende let til moderat forhøjede værdier kan skyldes cirkulerende komplekser af enzymet, immunoglobuliner og/eller andre proteiner, eller dannelse af oligomerer former ("makro-basisk fosfatase")

Lave værdier

• Vitamin B12-mangel
• Hypotyreose
• Myelomatose
• Wilsons sygdom
• Aplastisk anæmi
• Kronisk myeloid leukæmi
• Dværgvækst
• Familiær hypofosfatasi (en sjælden metabolisk defekt)

NB! Lang halveringstid i plasma

• Basiske fosfataser har en halveringstid i plasma på omkring 1 uge, hvilket betyder, at der f.eks. kan ses forhøjede værdier lang tid efter behandling af en galdevejsobstruktion

Fraktionerede værdier (isoenzymer)

• Laboratoriet vil sædvanligvis give et kommenteret svar med kvalitative eller semikvantitative bedømmelser af de forskellige isoenzymers bidrag til en forhøjet total P-Basisk fosfatase
• Resultatet vil afhænge af kilden eller kilderne til forhøjelsen (jf. ovenstående):
• Det er ikke usædvanligt at finde blandede/intetsigende mønstre, især ikke hvis P-Basisk fosfatase kun er let forhøjet
• Ved inflammatoriske tilstande er det lever-isoenzymer, der kan bidrag til øgede værdier, mens det fx ved hypertyreose og type II diabetes er knogle-isoenzymer
• Ved fremskredet levercirrose kan en forhøjet værdi skyldes tarm-isoenzymer, som normalt ellers hurtigt optages af leveren

Fejlkilder (og kilder til normal variation)

• Langvarig venøs stase i forbindelse med prøvetagningen kan øge værdierne med op til 50 U/L

Biokemisk baggrund 

• De basiske fosfataser er en række membranbundne isoenzymer, som dels kodes fra forskellige gener og dels dannes ved differentieret glykosylering i forskellige væv¹
• De vigtigste kilder til basisk fosfatase i plasma er:
  • Hepatocytter som især overproducerer og frigiver enzymet ved obstruktion af galdevejene
  • Osteoblaster, som producerer og frigiver enzymet som led i knoglesyntese, både fysiologisk og ved patologisk aktivitet
  • Tyndtarmsepitel, som producerer meget enzym, men som regel kun bidrager med lidt til aktiviteten i plasma, fordi enzymet bliver fanget i leveren
  • Placenta, hvis produktion stiger i forløbet af en graviditet
  • Andre: Enzymet findes også i nyrer og germinalceller, som normalt IKKE bidrager til aktiviteten i plasma, men kan gøre det ved cancer, ligesom der fx også kan ses ektopisk produktion af især placentale isoenzymer ved forskellige cancerformer
• Enkelte danske laboratorier kan bestemme de relative bidrag af isoenzymer som “Fraktioneret P-Basisk fosfatase” (eller -typer) ved hjælp af elektroforese
• En del laboratorier kan måle isoenzymet “P-Basisk fosfatase, knogletype”

Prøvetagning

• Det er normalt ikke nødvendigt at lade patienten faste før prøvetagningen, men det bør f.eks. overvejes ved kontrol af let forhøjede værdier, da postprandiale øgninger med 25-50 U/L kan ses
• Veneblodprøve
• Prøvetagningsrør med heparin (til plasma) eller rør uden antikoagulans (til serum)
• Afpipetteret plasma/serum er stabilt i 3 dage ved stuetemperatur og op til en uge i køleskab. Kan sendes med almindelig post til laboratoriet

Referenceintervaller

Total P-Basisk fosfatase

• Der kan være forskelle i de angivne intervaller fra laboratorium til laboratorium, afhængigt af de anvendte målemetoder
• De nedenstående værdier for voksne gælder for den såkaldte IFCC-metode ved 37 °C og er baseret på resultaterne fra en stor nordisk undersøgelse²
• Mænd og kvinder over 18 år: 35–105 U/L
• På grund af placentalt isoenzym stiger værdierne hos gravide fra omkring 20. uge og når et niveau på 110 - 370 U/L ved fødslen³, for derefter at falde til normalt niveau i den følgende uge³
• På grund af knoglespecifikt isoenzym er normalområderne for børn og unge i vækst betydeligt højere end for voksne. De følgende værdier er sammenfattet fra flere kilder¹ og er kun vejledende:
  • Under 1 uge: 50 - 300 U/L
  • 1 uge - 1 år: 80 - 400 U/L
  • 1 - 6 år: 100 - 350 U/L
  • 7 - 9 år: 70 - 330 U/L
  • 10 - 12 år: 100 - 500 U/L
  • 13 - 15 år
    • Drenge: 180 - 450 U/L
    • Piger: 90 - 250 U/L
  • 16 - 18 år
    • Drenge: 60 - 200 U/L
    • Piger: 50 - 120 U/L

Fraktionerede værdier (isoenzymer) og knogletype

• Hos voksne bidrager isoenzymerne fra lever og knogler hver med omkring halvdelen af den totale aktivitet, men et bidrag på omkring 10 % fra isoenzymer fra tarmen er ikke usædvanligt
• Hos gravide ses en stor fraktion af placentalt isoenzym
• Hos børn og unge er isoenzymet fra knogler helt dominerende

Patientinformation

• Basisk fosfatase

NPU-koder og -navne 

• NPU27783
•  NPU57047

Navne

• Langt navn
  • P—Basisk phosphatase; kat.k. = ? U/L
  • P-Basisk phosphatasetype; katalytisk aktivitetskoncentration(liste;37 °C;U per liter;procedure)
• Kort navn
  • Basisk fosfatase;P
  • Basisk fosfatasetype gruppe (også kaldet Fraktioneret basisk fosfatase)

Opfølgning

• Asymptomatiske tilstande med længevarende let til moderat forhøjet P-Basisk fosfatase bør udredes
• Opgaven kan være kompliceret hos gravide