Lungekræft

Diagnose

Diagnostiske kriterier^1,2

• Røntgenfund af lungeinfiltrat giver mistanke om diagnosen, histologi giver endelig bekræftelse
• Målet for udredningen er hurtig histologisk diagnostik og stadieinddeling, som efter indførelsen af "kræftpakker" finder sted subakut på de lokale infiltratudredningsenheder. Se Sundhedsstyrelsens pakkeforløb for lungekræft

Sygehistorie

• Diagnosen lungekræft bør overvejes hos enhver ryger med nytilkomne luftvejssymptomer af mere end seks ugers varighed, inklusiv forværring af den sædvanlige tobakshoste
• Den kliniske præsentation afhænger af lokalisation af primærsvulsten, metastaserne, eventuelle systemiske effekter og ledsagende paraneoplastiske syndromer
• Symptomatisk lungekræft er ofte uhelbredelig på diagnosetidspunktet
• Tidlige symptomer er hoste (65 %) og hæmoptyse (35 %), senere kan der ses brystsmerter (50 %), åndenød (60 %), recidiverende lungebetændelse, træthed og vægttab

Symptomer og tegn på intrathorakal vækst³

• Ca. 40 % af patienterne, som diagnosticeres med lungekræft, præsenterer sig i starten med symptomer og tegn på intratorakal spredning. Intratorakal spredning skyldes direkte indvækst eller spredning via lymfebaner
• Hæshed som følge af indvækst i nervus recurrens forekommer hos 2-18 %
• Lammelse af nervus phrenicus kan vise sig som åndenød og ses som højtstående diafragma på rtg. thorax
• Apical lungetumor (Pancoast's tumor) kan præsentere sig med Horners syndrom og er karakteriseret ved indvækst i plexus brachialis med smerter ud i armen langs de involverede nerverødder
• Indvækst i brystvæggen kan præsentere sig som vedvarende, pleural smerte
• Pleuraeffusion kan vise sig med åndenød, svækkede lungelyde og dæmpning ved stetoskopi
• Indvækst i spiserøret kan give dysphagi
• Vena cava superior obstruktion (Stokes krave) er karakteriseret ved rødme og ødem af ansigt og hals samt dilaterede vener på øvre del af kroppen, skuldrene og armene
• Selv om perikardial indvækst ofte findes ved autopsi, så er det sjældent, at patienter præsenterer symptomer på perikardieeffusion eller tamponade⁴

Symptomer og tegn på ekstratorakal spredning

• Næsten en tredjedel af patienter med lungekræft har symptomer og tegn på ekstratorakal spredning på diagnosetidspunktet
• Mest almindelige metastatiske lokalisationer er knogler, lever, modsidige lunge binyrer, lymfeknuder, hjerne og rygmarv
• Uspecifikke symptomer på ekstratorakal spredning er træthed og vægttab
• Knoglemetastaser fører ofte til smerter, patologiske frakturer og rammer sædvanligvis ryghvirvlerne, bækken eller den proximale del af de lange rørknogler
• Palpable hårde lymfeknuder, særligt supraklavikulært, tyder på metastaser
• Ca. 10 % af patienterne præsenterer sig med hjernemetastaser, som kan give hovedpine, kvalme, opkastninger, fokale neurologiske udfald, kramper, forvirring eller personlighedsændringer
• Ved leverinvolvering kan patienten have smerter under kurvaturen, appetitløshed, kvalme og levertal kan være forhøjede

Paraneoplastiske syndromer

• Ekstrapulmonal dysfunktion i organer uden relation til primærtumor eller metastaser
• Ca. 10 % af patienter med lungekræft udvikler systemiske symptomer, som skyldes paraneoplastiske syndromer. Dette skyldes frigivelse af bioaktive stoffer produceret af selve tumoren
• Symptomerne kan optræde både før, samtidig med og efter at diagnosen er stillet
• Det drejer sig om forskellige endokrine, ossøse, neuromuskulære, kardiovaskulære, hæmatologiske og kutane syndromer

Kliniske fund

• Kliniske fund varierer og kan evt. mangle helt
• Centrale tumorer kan give atelektase og poststenotisk recidiverende pneumoni
• Perifere tumorer giver som regel ingen kliniske fund medmindre de vokser ind i pleura
• Indvækst i pleura kan give pleuraeffusion og smerter, hvis pleura parietalis involveres
• Lymfeknudesvulst (collum/fossa supraclavicularis), hepatomegali, Stokes krave og finger clubbing forekommer hos ca. 20 %
• Hjernemetastaser kan være første symptom på lungetumor
• Knoglemetastaser kan give smerter og tværsnitssyndrom
• Sjældne fund (< 5 %) er Horner's syndrom, Pancoast syndrom, recurrensparese, hudmetastaser

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Ved mistanke om lungecancer henvises patienten direkte til CT scanning i et kræftpakkeforløb
• Rtg. thorax er indgangsundersøgelsen i mange tilfælde, men det skal bemærkes, at det kan være normalt i tidligt stadium, særligt ved centralt beliggende svulster. 

Andre undersøgelser på sygehus

• Blodprøver: Hb, L+D, Kreatinin, Calcium, Albumin, levertal

Billeddiagnostik¹,²,⁵

• Rtg. thorax
• CT af thorax og øvre abdomen med kontrast
  • Er nødvendig for at evaluere lungeparenkymet, mediastinum, pleura, lever og binyrer
  • Er den bedste undersøgelse i udredningen af hæmoptyse
  • Er nødvendig for TNM-klassifikationen og dermed for behandlingsstrategi
• PET-CT
• Anvendes til at undersøge for spredning
• Spredning bør bekræftes ved ultralydvejledt biopsi hvis muligt ⁵
• CT eller MR af cerebrum⁵
  • Ved symptomer på CNS-affektion
• Knoglescintigrafi/PET-scanning   
  • Ved mistanke om knoglemetastaser    

Invasiv diagnostik

• Bronkoskopi
  • Diagnosen fås hos 60-90 % ved centrale tumorer, men kun hos ca. 10 % ved perifert beliggende tumorer
  • Undersøgelsen udføres dog også hos alle patienter med perifert lungeinfiltrat for at
    • udelukke tumor centralt i bronkietræet,
    • foretage bronkial-lavage og børstebiopsi i det relevante segment,
    • få mulighed for stadieinddeling med transbronkial nåleaspirationsbiopsi fra de mediastinale lymfeknuder, som i dag udføres under vejledning af endobronchial ultralyd
  • Undersøgelsen foregår ambulant og i lokalbedøvelse
• Perkutan lungebiopsi
  • Transtorakal nåleaspirationsbiopsi anvendes ved perifert beliggende tumorer og foregår i lokalbedøvelse under røntgengennemlysning eller CT-vejledt
  • Diagnosen fås hos 60-80 %
  • Falskt negativt svar ses hos ca. 10 %
  • Et uspecifikt benignt resultat bør føre til kirurgisk torakoskopi eller minitorakotomi
  • En sædvanlig komplikation (ca. 15-20 %) er pneumothorax, som dog ikke altid er behandlingskrævende
• Pleuracentese
  • Foretages ved væskeansamling i pleura
  • Væsken undersøges cytologisk
  • Fund af maligne celler udelukker kirurgi og strålebehandling med kurativt formål
  • Negativ undersøgelse udelukker ikke spredning til pleura
  • Ved inkonklusiv cytologi kan histologisk undersøgelse af pleura med torakoskopi eller perkutan pleurabiopsi være nødvendig
• Pleurabiopsi
  • Foretages under røntgengennemlysning i lokalbedøvelse
• Torakoskopi
  • Foretages i lungemedicinsk regi i lokalbedøvelse eller i thoraxkirurgisk regi under generel anæstesi (VATS: video assisted thoracoscopy). Det sidste giver også mulighed for at tage biopsier fra lungevævet
  • Efter undersøgelsen anlægges der et pleuradræn til behandlingen af pneumothorax og såfremt man har påvist malign spredning til pleura, kan der foretages pleurodese mhp at nedsætte risiko for fremtidige pleuraeffusioner
• Mediastinoskopi
  • Foretages i fuld bedøvelse med henblik på histologisk N-klassifikation af lymfeknuder i den forreste del af mediastinum
• Ultralydvejledt biopsitagning fra lymfeknuder i mediastinum via bronkietræet (EBUS)
  • Anvendes i stigende omfang i forbindelse med bronkoskopi til undersøgelse af lymfeknuderne omkring trachea
• Ultralydvejledt biopsitagning fra lymfeknuder i mediastinum via øsofagus (EUS)
  • Kan anvendes, når forstørrede lymfeknuder er utilgængelige for mediastinoskopi, f.eks. når de er lokaliseret i det aorto-pulmonale vindue
• Anden biopsitagning
  • Er relevant ved mistanke om fjernmetastatisk sygdom, f.eks. fra perifere lymfeknuder, hud, knogler, binyrer, andre organer
  • Billeddiagnostik af øvre abdomen og knoglemarvsundersøgelser er derfor faste procedurer ved stadieinddeling af småcellet karcinom

Billeddiagnostiske undersøgelser til stadieinddeling

• CT af Thorax og øvre abdomen med kontrast evt. kombineret med PET
  • Er standardundersøgelsen og indgang til videre invasiv udredning
  • En metode med integreret CT og PET forbedrer den diagnostiske nøjagtighed i stadieinddelingen af ikke-småcellet lungekræft⁵
• MR
  • Kan afsløre lokal indvækst i brystvæggen, særligt af apikale og perifere læsioner og ved mediastinal indvækst samt indvækst i rygsøjlen ved mistanke om metastatisk spinalt tværsnitssyndrom

Præoperativ undersøgelse af lungefunktionen²

• Respiratoriske problemer er årsag til de væsentligste postoperative komplikationer
• Spirometri med måling af FEV1 og FVC
  • Hvis FEV1 er over 60 % af den forventede normalværdi, kan pneumonektomi foretages
  • Hvis værdien er under 60 % foretages måling af diffusionskapacitet og en selektiv lungefunktionsundersøgelse med perfusionsscintigrafi. Ved denne kan man estimere den resterende lungefunktion efter den planlagte operation, som helst skal ligge over 40 % af den forventede værdi for at undgå postoperativ respirationsinsufficiens
• Måling af maksimalt oxygenoptagelse under arbejde er også et brugbart parameter og præoperative værdier, som svarer til over 60 % af den forventede værdi indicerer, at patienten vil kunne tåle en pneumonektomi. I praksis svarer det til, at patienten kan klare trappegang til 2. sal uden pause

Præoperativ undersøgelse af hjertefunktionen²

• Kardiale kontraindikationer er behandlingsresistent hjertesvigt, behandlingsresistent arytmi og/eller akut hjerteinfarkt i løbet af de tre sidste måneder med venstre ventrikels ejektionsfraktion under 40 %
• Ved kliniske tegn på hjertelidelse skal patienten vurderes kardiologisk

Molekylærbiologisk diagnostik

• Molekylærbiologiske undersøgelser bidrager til klassificering og behandlingsvalg

Differentialdiagnoser

• Tuberkulose
• Sarkoidose
• Lungemetastaser
• Pneumoni

Behandling

Behandlingsmål

• Afhængig af sygdomsstadiet, histologi og co-morbiditet iværksættes behandling med enten kurativ eller livsforlængende og palliativ sigte
• Se Dansk Lunge Cancer Gruppes publikation

Generelt om behandlingen⁶

• Kun knap 25 % af patienterne er operable og en del af disse viser sig under operationen også at være inoperable
• Patienter med ikke-småcellet lungekarcinom bør testes for genmutationer (især EGFR og ALK) og ekspressionsgrad af overflademarkører (programmeret celledød ligand 1 PD-L1)), da dette har indflydelse på, om patienten skal have hhv. targeteret- eller immun-terapi
  

  

• Medicinsk kræftbehandling og stråleterapi har begrænset effekt, hvad angår helbredelsen
  • Der findes dog patienter med både småcellet og ikke-småcellet lungekræft, som har opnået langtidsoverlevelse efter kemo- og stråleterapi⁷
• Patienten bør rådgives om rygeophør, da det forbedrer prognosen

Småcellet lungekarcinom

• Kirurgi
  • Meget sjældent indiceret, fordi sygdommen ofte er dissemineret ved diagnosetidspunktet⁸
  • Hvis kirurgi (T1N0M0) suppleres med adjuverende kemoterapi
• Strålebehandling og cytostatika har som regel hurtig effekt
  • Patienter med lokaliseret sygdom, og som får komplet remission, tilbydes profylaktisk hjernebestråling
  • Ved sygdom begrænset til én hemithorax (begrænset sygdomsstadie) gives sædvanligvis kemoterapi i kombination med strålebehandling mod lunge og mediastinum
  • Ved spredning uden for én hemithorax (udvidet sygdomsstadie) gives primært kun kemoterapi, mens strålebehandling kan komme på tale senere i forløbet mod symptomgivende manifestationer, f.eks. lokalt i thorax, hjerne og knogler
•  Medicinsk behandling
  • Mest brugte cytostatika
    • Cisplatin, carboplatin, etoposid og topotecan i kombination - dette forlænger levetiden
  • Objektiv respons opnås hos 80-95 %

Ikke-småcellet lungekarcinom

• Kirurgi
  • Er den vigtigste kurative behandling
  • Kun ca. 25 % er operable efter primær stadieinddeling
  • Af disse er kun ca. 60% radikalt operable ved torakotomi
  • Lobektomi
    • Er den foretrukne procedure, hvis tumor er begrænset til en enkelt lap
    • Det postoperative forløb er oftest ukompliceret og 30-dagers mortaliteten er under 2 %²
  • Pneumonektomi
    • Foretages hyppigt af hensyn til radikalitet
    • Præoperativt bør alle patienter vurderes med henblik på pneumonektomi da resektionens omfang aldrig med sikkerhed kan forudses
    • Lobektomi og pneumonektomi kan kombineres med resektion af perikardiet, thoraxvæggen eller diafragma ved indvækst i disse strukturer
  • Sleeve-lobektomi
    • Er lobektomi samtidig med resektion af et segment af hoved/stammebronkus
    • Operationen udføres i udvalgte tilfælde ved centrale overlapstumorer som alternativ til pneumonektomi med den fordel at underlappen bevares
  • Wedge-resektion
    • Et mindre indgreb, som segmentær og subsegmentær kileresektion og kan anvendes ved mindre tumorer hos patienter med begrænset lungefunktion
  • Ekstensive resektioner ved N2- og T3-sygdom
    • Er kun indiceret i udvalgte tilfælde
  • Carina-resektion
    • Er pneumonektomi og samtidig fjernelse af carina samt en begrænset del af den modsidige hovedbronkus og trakea
    • Operationen udføres i sjældne tilfælde ved carina-nære tumorer, som er klassificeret som N0 eller N1
  • Palliativ kirurgi
    • Kan tilbydes patienter, som er inoperable eller får recidiv
    • Stentbehandling i trakea og hovedbronkus ved afklemning af lumen eller større indvækst
    • Stentbehandling af øsofagus ved spredning til øsofagus eller afklemning af øsofagus af glandelmetastaser
    • Laserbehandling af trachea eller hovedbronkier ved indvækst for at undgå aflukning af lumen eller vækst over på bronkietræet til den modsatte lunge
• Kemoterapi
• Ved stadie III-IV og god performance status 
• Remissionsraten ved kemoterapi er lavere end ved småcellet lungekræft; postoperativ adjuverende cisplatin-baseret behandling nedsætter risikoen for recidiv⁷
• 40-60 % af patienterne opnå en forbigående subjektiv eller objektiv bedring
• Mest anvendte kemoterapi er behandlingen med to stoffer:
  • Kombinationer med cisplatin eller carboplatin/gemcitabin og vinorelbin. kemoterapi i kombination med immunterapi anvendes hos en del patienter. Som 2. linje behandling anvendes docetaxel eller antistofbehandling med immunterapi 
• Targeteret terapi (primært tyrosinkinasehæmmer)
• Tabletbehandling som anvendes til undergrupper af patienter med bestemte mutationer primært i epidermal growth factor-receptoren (EGFR), som ses hos 10-15 % af patienterne - primært kvinder med adenocarcinom, ingen eller beskedent tobaksforbrug.
• Immunterapi
• Antistoffer som regulerer cytotoksiske T-celler til at være aktive overfor primært kræftceller. Anvendes primært til patienter med høj ekspression af PD-L1. Kan anvendes efter operation for at nedsætte risikoen for recidiv.
• Stråleterapi
  • Har god palliativ effekt på de fleste symptomer ved lungekræft og kan i nogle tilfælde af lokaliseret sygdom (tumorer mindre end 8 cm og uden malign pleuraefusion) være kurativ
  • Tilbydes til patienter med stadie I-III NSCLC, hvor operationsrisikoen er uacceptabel høj. strålebehandlingen kan gives som stereotaksi, dvs med høj præcision i høje doser med få fraktioner 
  • Patienter med inoperabel tumor eller recidiv efter operation bør sædvanligvis tilbydes strålebehandling ved symptomer
  • Kan give lindring af hoste, hæmoptyse, dyspnø pga. bronkieobstruktion og smerter fra knoglemetastaser
  • Ved symptomatiske hjernemetastaser anvendes kombination af stråling og højdosis peroral kortikosteroid
  • Der gives profylaktisk hjernebestråling af patienter med småcellet lungekarcinom med lokaliseret sygdom og som har opnået komplet remission på kemoterapi og/eller operation⁸

Håndtering i almen praksis

• Operable patienter følges de første 5 år af lungemediciner og/eller onkologer
• Ikke-kurativt behandlet patienter følges ligeledes lungemediciner/onkolog i et samarbejde med primærsektor og palliativt team

Råd til patienten

• Bør undgå tobaksrøg
• Forsøge at holde sig mobil og i god ernæringstilstand. Forsøge at undgå lungeinfektion bl.a. ved vaccination mod influenza og pneumokokker

Anden palliativ behandling

• af smerte
• af kvalme og opkast
• af forstoppelse
• af malign obstruktion
• af mundtørhed
• af kakeksi og dehydrering
• af åndedrætsbesvær
• af depression
• af angst
• af delirium

Forebyggende behandling

• Hjælp til rygestop
  • Hvis man stopper med rygning nedsættes risikoen for at udvikle lungekræft
  • Det er beregnet, at hvis man stopper før 45-50 årsalderen, svinder mere end 90 % af den risiko, som kan tilskrives rygning⁹

Henvisning

• Ved mistanke om diagnosen, skal der foretages CT-scanning i kræftpakkeforløb. Ved mindste tegn på infiltrat, skal patienten i henhold til intentionen i lungekræftpakken fra Sundhedsstyrelsen henvises til det lokale udredningscenter (Infiltratudredningsenheden)

Opfølgning

• Opfølgning sker i specialafdeling, evt. i samarbejde med praktiserende læge 

Sygdomsforløb, komplikationer og senfølger samt prognose

Sygdomsforløb

• Lungekræft har en alvorlig prognose, men det ser ud til at overlevelsen i Danmark har bedret sig lidt i løbet af de sidste år
• På diagnosetidspunktet har 10-15 % af patienterne lokaliseret sygdom. Af disse vil 50 % være døde efter 5 år - selv om operationen var potentielt kurativ
• Over halvdelen har fjernmetastaser på diagnosetidspunktet
• Forsøg med screening ved hjælp af CT-scanning viser, at man kan opdage sygdommen tidligt, men det er uafklaret om den tidlige diagnostik forbedrer overlevelsen^10,11

Komplikationer og senfølger

• Metastaser - ofte til lever, hjerne, knogle, hjerte, abdomen, hud
• Vena cava superior syndrom (Stokes krave)
• Parese af n. phrenicus, som giver dyspnø pga. lammelse af diafragma
• Parese af venstresidig n. recurrens, som giver hæshed pga. lammelse af ve. stemmelæbe
• Apoplexi-lignende symptomer pga. tryk fra hjernemetastaser evt. akutte blødninger i en hjernemetastase
• Tværsnitssyndrom på grund af knoglemetastaser

Prognose²

• 1 års overlevelsesraten er ca. 51 % - lidt højere for kvinder sammenlignet med mænd
• 5 års overlevelsesraten har været stigende og er nu ca. 13% for mænd og ca. 19% for kvinder
• Knap 6% af patienterne med småcellet karcinom overlever i 5 år
• Faktorer, som påvirker prognosen, er stadium ved diagnosetidspunktet, patientens generelle helbredstilstand, alder, histologitype, tumors vækstrate, terapi og formentlig rygestop
• 5 års overlevelse ved "kurativ" resektion af ikke-små cellet lunge carcinom (NSCLC) er ca. 60 %

Diagnosetidspunkt

• Der er tidligere påvist en betydelig forsinkelse i udredning og behandling af lungekræft
• Derfor er der indført "lungekræftpakke" mhp hurtig diagnostik og behandling
• Der foregår forsøg med screening af asymptomatiske rygere eller ex-rygere ved hjælp af lav-dosis CT af thorax og de første resultater viser, at tumorer kan påvises i et tidligt stadium

Betydningen af rygning

• Ca. otte til ni ud af ti lungekræfttilfælde relateres til rygning
• Rygestop reducerer i betydelig grad risikoen for udvikling af lungekræft, men reduktionen sker relativt langsomt og kommer nok aldrig ned på samme niveau som hos dem, der aldrig har røget
• Langtidsoverlevere af rygeinduceret lungekræft er disponeret for andre rygeinducerede kræftformer
• Der er en dosis-respons sammenhæng mellem rygning og lungekræft
  • Risiko for lungekræft øges med antal cigaretter, som ryges dagligt, antal rygeår, graden af nikotinafhængighed (dybere inhalation), mængden af tjære og nikotinindhold
  • Mænd, som ryger > 40 cigaretter dagligt, har dobbelt så stor risiko for lungekræft sammenlignet med mænd, som ryger 20 cigaretter dagligt
  • Mænd, som starter før 15-årsalderen, har 4 gange så stor risiko som mænd, der starter efter de fyldte 25 år
  • Det ser ud til, at rygende kvinder er mere følsomme for de lungecarcinogene effekter af tobak end mænd

Overlevelse og død

• 5 års overlevelse i Danmark for lungekræft er ca. 14 %
  • overlevelsen fordelt på følgende stadier:
    • Stadium IA: 60 %
    • Stadium IB: 46 %
    • Stadium IIA: 35 %
• Der dør over 3700 danskere hvert år som følge af lungekræft

Baggrundsoplysninger

Definition

• Alle kræftformer i lunger og bronkier
• Ca. 90 % af alle tilfælde af lungekræft opstår i bronkierne
• På grund af behandlingen skelnes der mellem småcellet og ikke-småcellet karcinom (pladeepitel karcinom, adenokarcinom og storcellet karcinom)
• Småcellet lungekræft er den mest aggressive form for lungekræft, som vokser hurtigt og spreder sig tidligt⁸ 

Stadieinddeling²

• Bygger på TNM-klassifikationen
  • T - oplysninger om primærtumor
  • N - oplysninger om regionale lymfeknuder
  • M - oplysninger om fjernmetastaser
• TX
  • Maligne celler i ekspektoratet uden røntgenologiske eller bronkoskopiske tegn på primærtumor
• T0
  • Ingen påviselig primær-tumor
  • Tis Carcinoma in situ
• T1
  • Tumor omgivet af lunge eller visceral pleura, uden bronkoskopisk påviselig invasion mere proksimalt end til lobære bronkus (dvs. ikke ind i hovedbronkus)
  • T1a Tumor <=1 cm i største diameter
  • T1b Tumor 1-2 cm 
  • T1c Tumor 2-3 cm
• T2
  • T2a Tumor 3-4 cm
  • T2b Tumor 4-5 cm
• T3
  • Tumor 5-7 cm eller en tumor som direkte invaderer en af følgende strukturer:
  • thoraxvæggen (inklusiv sulcus superior tumor), diafragma, nervus phrenicus, mediastinale pleura, parietale pericardium; eller en tumor i hovedbronkus < 2 cm distalt for hovedcarina, men uden involvering af carina
  • eller associeret med atelektase eller obstruktiv pneumonitis af hele lungen; eller én eller flere separate tumores i samme lungelap
  • eller ved bronkoskopi slimhindeforandringer nærmere end 2 cm fra carina, men uden indvækst i carina
  • eller metastase i samme lungelap 
• T4
  • Tumor >7 cm
  • eller vokser ind i en af følgende strukturer: mediastinum, hjertet, store kar, trachea, nervus recurrens, oesophagus, vertebrae, hovedcarina, eller én eller flere separate tumores i en anden ipsilateral lungelap
• N (Regionale Lymfeknuder)
• NX Regionale lymfeknuder kan ikke vurderes
• N0
  • Ingen metastaser i regionale lymfeknuder
• N1
  • Metastaser til ipsilaterale peribronkiale og/eller ipsilaterale hilære lymfeknuder og intrapulmonale lymfeknuder, herunder involvering ved direkte udbredelse
• N2
  • Metastaser til ipsilaterale mediastinale og/eller subkarinale lymfeknuder
• N3
  • Metastaser i kontralaterale mediastinale lymfeknuder, kontralaterale hilære, ipsilaterale eller kontralaterale scalener- eller supraklavikulære lymfeknuder
• Metastaser
• MX metastaser kan ikke vurderes
• M0 ingen metastaser
• M1a Én eller flere separate tumores i en kontralateral lungelap; tumor med pleurale knuder eller malign pleural (eller pericardiel) effusion
• M1b Én ekstrathorakale metastaser
• M1c Flere ekstrathorakale metastaser 

Tabel, Stadiegruppering
i henhold til 2017-klassifikationen (8. udgave)

* markerer nye T-, M- og Stadiedefinitioner

Forekomst

• Lungekræft er den førende dødsårsag af kræft blandt mænd og er i flere lande også blevet den hyppigste dødelige kræftform blandt kvinder

Incidens

• Incidens for primær lungekræft
  • I Danmark opstår der ca. 5000 nye tilfælde årligt, hvoraf ca. 2400 ses hos mænd
  • Medianalderen på diagnosetidspunktet er ca. 70 år
• Incidensen blandt kvinder har været stigende de sidste 50 år, mens den toppede for mændene i midten af 1980'erne

Ætiologi, patogenese og disponerende faktorer

• Tobaksrygning, især cigaretrygning
  • er den absolut vigtigste årsag til lungekræft både blandt mænd og kvinder og er ansvarlig for ca. 80-90 % af alle tilfælde
  • Risikoen stiger med det kumulerede tobaksforbrug (angives i pakkeår) og er i gennemsnit ca. 20 gange højere blandt vedvarende rygere sammenlignet med aldrig-rygere
  • Passiv rygning øger også risikoen ca. 1,2-1,5 gange
  • Efter rygestop aftager risikoen gradvist og nærmer sig den lave risiko, som ses blandt aldrig-rygere i løbet af ca. 15 år 
  • Incidensraten for adenokarcinomer har været stigende i de sidste 20 år, mens forekomsten af planocellulære karcinomer har været aftagende
    • Årsagen er formentlig udvikling i cigaretterne: filtercigaretterne, som er de mest almindelige cigaretter i dag har et lavere nikotinindhold, som kompenseres af kemiske tilsætningsstoffer, mere intens rygning, højere glødetemperatur og dermed et større indhold af gasformige carcinogener
• Cigar-, pibe- og vandpibe-rygning er også forbundet med øget risiko for lungekræft, men risikoen er lavere end ved cigaretrygning 
• Stråling, asbest, tungmetaller (nikkel, kadmium, chrom or arsenik) og industrielle carcinogener er også dokumenterede årsagsfaktorer, men mindre vigtige end rygning
  • Der er holdepunkt for, at ca. 20 % af alle lungekræfttilfælde hos mænd kan være forårsaget af erhvervsmæssig udsættelse for forskellige carcinogener
• Andre risikofaktorer er: KOL, tidligere hoved-hals-kræft og høj alder

Kræfttyper 

• På grund af forskelle i behandlingsstrategi opdeles lungekræft i 2 hovedtyper: småcellet og ikke-småcellet lungekræft
  • Ikke-småcellet karcinom opdeles yderligere i
    • Adenokarcinom
    • Planocellulært karcinom
    • Storcellet karcinom
    • Carcinoid tumor
    • Bronkoalveolært karcinom
• Adenokarcinom
  • Udgør i dag ca. 56 % af alle lungekræfttilfælde hos kvinder og 43 % blandt mænd
  • Forekomsten er stigende
  • Det er en histologisk heterogen svulst, som ofte er lokaliseret perifert i lungevævet og metastaserer tidligt. Det er også denne type, som opstår i allerede eksisterende arvæv i lungen f.eks. ved idiopatisk lungefibrose
• Planocellulært karcinom
  • Udgør ca. 13 % blandt kvinder og 24 % blandt mænd
  • Forekomsten er let faldende
  • Er sædvanligvis en centralt lokaliseret endobronkial svulst, som præsenterer sig med hæmoptyse, postobstruktiv pneumoni eller atelektase
  • I forhold til adenokarcinom ses metastaser fra denne type senere i sygdomsforløbet
• Småcellet lungekarcinom
  • Udgør 12-13 % af primære lungesvulster
  • Er klinisk meget aggressiv; er sædvanligvis lokaliseret centralt med betydelig indvækst i mediastinum og er forbundet med tidlige ekstratorakale metastaser og paraneoplastiske syndromer
  • Selv om svulsttypen initialt responderer godt på kemoterapi og stråleterapi, er småcellet lungekarcinom oftest en fremskreden sygdom på diagnosetidspunktet og prognosen er dårlig
• Storcellet karcinom
  • Udgør mindre end 1 %
  • Disse karcinomer optræder som store perifere svulster med tidlig metastasering
• Carcinoid tumor
  • Udgør mindre end 2 %
  • Tilhører gruppen af neuroendokrine tumorer
  • Grupperes ofte sammen med godartet adenomer pga. langsom vækst
  • Præsenterer sig ofte med hoste og hæmoptyse. En del er asymptomatiske. Få har endokrine/neuroendokrine manifestationer
  • Behandling er ofte resektion
• Bronkoalveolært karcinom/tidligere alveolecelle carcinom. I dag en undertype af adenocarcinom

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

• Det er aldrig for sent at stoppe med at ryge
• Fortsat rygning, øger risikoen for nye tilfælde af lungekræft, anden kræftsygdom og hjerte- og lungesygdom
• Undersøgelser tyder på, at fortsat rygning kan give dårligere effekt af behandling, f.eks. stråleterapi

Hvad findes af skriftlig patientinformation

• Hvad du bør vide om lungekræft
• Pleurapunktion og pleuratapning
• Kemoterapi
• Strålebehandling
• Strålebehandling mod brysthulen
• Smerter og smertebehandling ved kræft
• Information om rygestop
• For dig som spiser lidt - kostråd
• Senfølger efter cancer
• Senfølger efter cancer - for sundhedsfaglige

Animationer

• Hvordan fungerer lungerne
• Lungekræft
• Kemoterapi - cellegiftbehandling
• Strålesyge

Information fra Kræften Bekæmpelse

• Kræftens Bekæmpelse

Lindrende behandling ved fremskreden kræftsygdom

• Angst
• Kvalme og opkast
• Forstoppelse
• Mundtørhed
• Vejrtrækningsbesvær
• Alvorlig afmagring
• Depression
• Delirium

Patientorganisationer

• Kræften Bekæmpelse

Link til vejledninger

• Dansk Lunge Cancer Gruppe 2020. Visitation, Diagnostik og Stadieinddeling
• Lungecancer - Mediastinal udredning. Retningslinje fra Dansk Lungemedicinsk Selskab 
• Lungecancer - udredning ved mistanke til malign lidelse i thorax. Dansk Lungemedicinsk Selskab
National pakkeforløb 
• Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb
   
• DSAM klinisk vejledning - Kræftopfølgning i almen praksis

Illustrationer

Billeder

• Småcellet anaplastisk karcinom, før behandling, rtg.
• Småcellet anaplastisk karcinom, efter behandling, rtg.
• Lungecancer, CT
• Lungecancer, rtg. 

Tegninger

• Illustration af normale lunger og bronkier