Svangerskabskontrol

Marianne Christiansen

speciallæge

Basisoplysninger

Opdatering

  • Dokumentet er opdateret i henhold til "Anbefalinger for svangreomsorgen" fra Sundhedsstyrelsen 20211

Definition

  • Sundhedsstyrelsens "Anbefalinger for svangreomsorgen" sætter rammen for kontrollerne i svangerskabet
  • Betegnelsen “svangreomsorg” anvendes som et samlet begreb for sundhedsvæsenets indsats i forbindelse med graviditet, fødsel og barsel1
  • De gennemgående principper i anbefalingerne er:
    • at graviditet, fødsel og barsel er naturlige livsprocesser
    • at sundhedsvæsenets indsats omfatter sundhedsfremme, forebyggelse og behandling
    • at der ydes en differentieret indsats med udgangspunkt i den enkelte gravides ønsker og behov
  • Sundhedsvæsenets indsats i svangreomsorgen retter sig mod den gravide, far/partner og barnet

Forekomst

  • I Danmark fødes hvert år omkring 60.000 børn 1
  • Jf. vejledning fra Sundhedsstyrelsen er grænsen for definition på fødsel en gestationsalder på 22+0 og derover, eller at barnet har vist et eller flere af nærmere definerede livstegn2
  • Spontan abort forekommer i ca. 10 % af alle klinisk erkendte graviditeter inden udgangen af første trimester. I andet trimester er hyppigheden af spontan abort ca. 1 % 
    • I første trimester er aborthyppigheden for gravide over 40 år næsten 4 gange så høj som for gravide under 30 år 3
    • I andet trimester er aborthyppigheden for gravide over 40 år ca. 2 gange så høj som for gravide under 30 år 3

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Udebleven menstruation og påvisning af hCG i urin eller blod
    • Produktionen af hCG starter lige efter implantationen af ægget og kan påvises i blodet allerede 6-8 dage efter befrugtningen
  • Ultralydsskanning

Differentialdiagnoser

Sygehistorie

  • Hos kvinder med regelmæssig menstruation er udebleven menstruation det første tegn
  • Nogle dage efter udebleven menstruation opstår hos de fleste de typiske graviditetssymptomer med kvalme, mest udtalt om morgenen, og brystspænding

Kliniske fund

  • Før 10-12 ugers graviditet kan livmoderen ikke mærkes ved udvendig undersøgelse

Ved gynækologisk undersøgelse

  • Livmoderhalsen bliver ved 6-8 ugers graviditet let ødematøs og oftest mere rød, den er også påfaldende blød ved palpation
  • Ved 6 uger er livmoderen ikke palpabel forstørret
  • Ved 8 uger er livmoderen noget forstørret, 2-4 cm større og blød af konsistens
  • Ved 12 uger er livmoderen dobbelt så stor som normalt

Ved udvendig undersøgelse

  • Omtrentlige palpationsfund ved graviditet:
    • Fra 12 uger kan fundus af livmoderen mærkes udefra lige over symfysen
    • Ved 18 uger er fundus lige under navlen
  • Afstanden mellem symfysen og fundus kan måles fra 24 uger mhp. at finde fostre med afvigende og specielt retarderet vækst 1
    • Måling foretages i rygleje og med tom urinblære
    • Anvend symfyse-fundus (SF) mål og før målingen ind i kurven på vandrejournalen
    • Hvis SF-målet ligger udenfor normalområdet (<80 % fra medianen) henvises til obstetrisk afdeling mhp. ultralydsskanning

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • For rutineprøver se under de enkelte svangrekontroller
  • Nogle undersøgelser udføres på specielle indikationer:

Glukosebelastning (OGTT) 1

Glukosuri udløser altid OGTT uanset tidspunktet i graviditeten, såfremt der ikke foreligger en normal OGTT indenfor de sidste 4 uger

Ved 10-20 uger undersøges følgende gravide:

  1. Kvinder med tidligere GDM
  2. Kvinder med to af følgende risikofaktorer:
    1. Maternel overvægt før graviditeten (BMI ≥ 27 kg/m2)
    2. Familiær disposition til diabetes
    3. Tidligere fødsel af et stort barn (≥ 4500 g)
    4. Kendt PCOS

Ved 24-28 uger undersøges følgende gravide:

  1. Kvinder med kun én af følgende risikofaktorer:
    1. Maternel overvægt før graviditeten (BMI ≥ 27 kg/m2)
    2. Familiær disposition til diabetes
    3. Tidligere fødsel af et stort barn (≥ 4500 g)
    4. PCOS
    5. Flerfoldsgravide
  2. Kvinder, der er screenet tidligere i graviditeten, men hvor glukosebelastningen var ikke-diabetisk

Hepatitis B (HBV)/ hepatitis C prøver (HCV)

  • Alle gravide tilbydes screening for HBV-infektion 1
    • Der anvendes samme blodprøve til den rutinemæssige undersøgelse for blodtype, blodtypeantistoffer, HBV, HIV og syfilis ved første graviditetsundersøgelse hos lægen
    • Ang. opfølgning på blodprøverne henvises til Sundhedsstyrelsens "Anbefalinger for svangreomsorgen" s. 153 tabel 8.2. 1
    • Gravide undersøges normalt ikke for HCV, da der er meget lille risiko for smitte med hepatitis C fra mor til barn i forbindelse med fødslen. Det er ikke muligt at forebygge HCV
    • Læs mere i Sundhedsstyrelsens anbefalinger om forebyggelse, diagnose og behandling af seksuelt overførbare infektioner 2015 

Andre undersøgelser

  • 1. trimesterskanning mellem uge 11+2 og 14+1
  • 2. trimesterskanning mellem uge 18 og 20

Begge skanninger er et frivilligt og gratis tilbud til alle gravide

Hvornår skal patienten henvises?

  • Efter 1. svangrekontrol i uge 6-10 fremsender den praktiserende læge, efter aftale med kvinden, oplysninger om hendes helbredsmæssige og familiemæssige forhold til obstetrisk afdeling via svangrejournalen

    Link til vejledninger

    Svangerskabskontroller

    Generelt

    • Skema med overblik over kontrollerne i grundforløbet findes i Sundhedsstyrelsens "Anbefalinger for Svangreomsorgen 2021" side 55 1
    • De danske anbefalinger fra 2021 for gravide uden specielle risikofaktorer:
      • 3 konsultationer hos den praktiserende læge + en konsultation 8 uger efter fødslen
      • 2 ultralydsundersøgelser
      • 5-7 jordemoderkonsultationer + en konsultation 48-72 timer efter fødslen
    • Forløbet tilpasses den enkelte, således at der kan tilbydes flere eller færre konsultationer afhængig af de individuelle behov 
    • "Vandrejournalen" skal udfyldes ved alle kontroller

    SF-måling (Symfyse-Fundus-måling)

    • Formålet er at forebygge og diagnosticere særligt væksthæmning hos fostret, men også polyhydramnios og stort barn
    • Den foreliggende evidens er beskeden men tyder på, at SF-måling har en rimelig sensitivitet, når det drejer sig om de meget væksthæmmede børn4 
    • Serielle målinger synes at øge metodens sensitivitet og specificitet 4

    Anbefaling

    • Det anbefales, at SF-mål registreres fra uge 24, og at resultatet indføres på kurven på vandrejournalen
    • Ved lavt/stagnerende eller højt/unormalt stigende SF-mål henvises til obstetrisk afdeling mhp. ultralydsskanning 1

    Fosterstilling

    • Det har først klinisk relevans at vurdere fosterstillingen fra uge 35 
    • Systematisk undersøgelse af abdomen med de fire håndgreb har til formål at bestemme fostrets præsentation og indstilling
    • Vurdering af fostrets stilling ved palpation kan være vanskelig. Der er en positiv sammenhæng mellem undersøgerens erfaring og evnen til at diagnosticere fosterstillingen korrekt

    Anbefaling

    • De fire håndgreb til vurdering af fostrets stilling anbefales brugt fra uge 35 
    • Ved mistanke om, at barnet ikke ligger i hovedstilling, anbefales henvisning til obstetriker mhp. vendingsforsøg 1

    Auskultation af fosterhjertelyd

    • Registrering af fosterhjertelyden fastslår, at barnet er i live

    Anbefaling

    • Fra uge 21 anbefales det at lytte hjertelyd i forbindelse med kontrollerne 1

    Overvågning af fosterbevægelser

    • Der ses en sammenhæng mellem mindre liv og tilstande som infektion, føtomaternel blødning, placentainsufficiens, væksthæmning, navlesnorskomplikationer samt fosterdød 
      • Kvinder opfordres derfor til at reagere, hvis de mærker mindre liv efter uge 24
    • Der er ikke evidens for, at rutinemæssig overvågning og tælling af fosterbevægelser kan forebygge intrauterin fosterdød 

    Anbefaling

    • Gravide kvinder får information om at henvende sig til jordemoder eller obstetrisk afdeling, hvis de mærker mindre liv
    • Efter uge 24-26 tilbydes den gravide klinisk undersøgelse suppleret med CTG og/eller ultralydsundersøgelse
      • Det er ikke tilstrækkeligt at høre en normal hjertelyd, når kvinden mærker mindre liv eller slet ikke mærker liv 1

    Kontrolprogram 

    • Med udgangspunkt i den raske førstegangsfødende kvinde med en ukompliceret graviditet er antal og tidspunkter for kontakter vist i tabellen nedenfor 
      • Flergangsfødende tilbydes i stedet for de to jordemoder kontakter i uge 35 og 37, kun én kontakt i uge 36
      • Kontrollerne tilpasses individuelle behov, således at der kan være såvel færre som flere kontroller
    • Yderligere tilbydes 1. trimesterskanning i uge 11+2 til 14+1 og 2. trimesterskanning uge 18-20
    • Der henvises iøvrigt til Sundhedsstyrelsens "Anbefalinger for Svangreomsorgen 2021" side 55 figur 3.3.
    Uge  Kontroller 
    6-10Almen praksis 
    10-15Jordemoder 
    21Jordemoder
    25Almen praksis
    29Jordemoder
    32Almen praksis
    35Jordemoder
    37Jordemoder
    39Jordemoder

    Første konsultation i almen praksis 6-10 uger 

    • Første undersøgelse i almen praksis omfatter helbredsundersøgelse, samtale og henvisning til det ønskede fødested
    • Den første konsultation bør ske så hurtigt som muligt, efter kvinden har konstateret graviditeten, idet der er et stort forebyggelsespotentiale i at iværksætte sundhedsfremmende tiltag så tidligt som muligt i graviditeten
    • Der opfordres til, at begge de kommende forældre deltager i konsultationen

    Formål

    • At vurdere kvindens helbredstilstand og psykosociale forhold i forhold til graviditet og fødsel med henblik på at lave den første indplacering på svangreomsorgens fire niveauer 
    • At informere om svangreomsorgens grundforløb, herunder tilbud om de to skanninger og formålet med disse 
    • At drøfte relevante forhold omkring livsstil og eventuelle ønsker om ændring på baggrund af graviditeten i forhold til kvindens og barnets sundhed og helbred 
    • At henvise kvinden til det ønskede fødested 

    Undersøgelser

    1. Undersøgelse/urinmikroskopi/urinstix for nitrit og leucocytter, asymptomatisk bakteuri. (Stix: >= +3 leucocytter (sv.t. 500 leukocytter/mikroliter ELLER positiv nitrit!)  Ved positivt resultat suppleres med urindyrkning 
    2. Urinstix for glukose og protein 
    3. Måling af blodtryk 
    4. Blodprøve til undersøgelse for blodtype og irregulære blodtypeantistoffer samt screening for hepatitis B, hiv og syfilis 
    5. Doubletest (hvis kvinden ønsker prænatal diagnostik) 
    6. MFR-status (hvis kvinden ikke kender sin vaccinationsstatus) 
    7. Baseret på anamnese – eller når det er relevant – undersøges for klamydia, gonoré, herpes, hæmoglobin, MCV, serum-jern, D-vitamin-status, hæmoglobinopatier og screening for gestationel diabetes 
      • Obs: Undersøgelse for hæmoglobinopatier er vigtig hos relevante gravide, og kan let glemmes i en dansk kontekst. Hæmoglobinopatier kan give svær sygdom hos barnet, hvis barnet arver anlæg fra såvel mor som far
    8. Vejning 
    9. Gynækologisk undersøgelse/vaginaleksploration foretages kun på indikation 

    Indhold i konsultationen/samtalen

    Første jordemoderkonsultation 10-15 uger

    Formål

    • Formålet med den første tidlige sundhedsfremmende og forebyggende jordemoderkonsultation er at lære de kommende forældre at kende, at skabe overblik, at tilbyde relevante, tidlige livsstilsinterventioner, henvise til andre relevante sundhedsprofessionelle samt at styrke parrets self-efficacy frem mod forældreskab
    • Desuden skal konsultationen give mulighed for at drøfte graviditetsgener, f.eks. kvalme og træthed, der ofte har præget første trimester 

    Undersøgelser

    1. Urinstix for glukose og protein 
    2. Måling af blodtryk 

    Indhold i konsultationen/samtalen

    Jordemoderkonsultation 21 uger

    Individuel eller i gruppe

    Formål

    • At drøfte kvindens og familiens trivsel og eventuelle spørgsmål efter skanning 
    • At foretage risikoopsporing af præeklampsi, diabetes og truende for tidlig fødsel 
    • At give opbakning til livsstilsændringer ved behov 
    • At støtte tilknytningen mellem forældre og barn 
    • At drøfte forældrenes forestillinger, viden og erfaringer mht. fødsel, amning og barselstid 
    • At justere planen for resten af graviditeten og det videre forløb, herunder niveau-indplacering

    Undersøgelser

    1. Lytte til fostrets hjertelyd 
    2. Blodtryksmåling 
    3. Urinstix for glukose og protein 
    4. Vejning og ved behov rådgivning om vægtøgning, kost og fysisk aktivitet

    Indhold i konsultationen/samtalen

    Konsultation i almen praksis 25 uger

    Formål

    • At vurdere kvindens og familiens generelle trivsel, herunder om der er belastninger af forskellig karakter, fx arbejdsmæssige 
    • At understøtte iværksatte livsstilsændringer ved behov 
    • At foretage risikoopsporing af obstetriske komplikationer, herunder diabetes, præeklampsi og bakteriuri 
    • At drøfte samliv og familieforhold 
    • At tage blodprøve på rhesus-negative gravide til bestemmelse af fostrets blodtype og undersøgelse for blodtypeantistoffer

    Undersøgelser

    1. Livmoderens størrelse 
    2. Fostrets hjertelyd 
    3. Den gravides almentilstand, inkl. ødemer 
    4. Blodtryksmåling 
    5. Urinstix for glukose og protein 
    6. Urinundersøgelse for asymptomatisk bakteriuri 
    7. Vejning efter behov mhp. fortsat rådgivning om vægtøgning, kost og fysisk aktivitet 
    8. Blodprøve på rhesus-negative gravide til bestemmelse af fostrets blodtype og undersøgelse for blodtypeantistoffer

    Ad 5: Undersøgelsen kan foregå enten ved urinmikroskopi eller urinstix. Ved positiv urinmikroskopi eller ved urinstix positiv for nitrit eller leukocyttersuppleres med urindyrkning. (Stix: +3/+4 leucocytter (sv.t. 500 leukocytter/mikroliter ELLER positiv nitrit!)

    Der behandles med antibiotika ved signifikant bakteriuri i urindyrkning og altid ved fund af GBS.

    Ad 6: Ved fund af gruppe B-streptokokker (GBS) i urinen noteres dette i kvindens vandrejournal, idet der så behandles med penicillin i.v. under fødslen. 

    Ad 8: Blodprøven undersøges for irregulære blodtypeantistoffer. Ved positive fund vurderes resultatet af en speciallæge i klinisk immunologi. På en anden blodprøve foretages bestemmelse af fostrets RhD-type, således at fødeafdelingen har svaret, når kvinden kommer til jordemoderkonsultation i uge 29.

    Indhold i konsultationen/samtalen

    Jordemoderkonsultation 29 uger

    • Individuelt eller i gruppe

    Formål

    • At drøfte den gravides velbefindende og parrets/familiens trivsel 
    • At foretage rhesus-profylakse 
    • At foretage risikoopsporing af præeklampsi, diabetes, væksthæmning af fostret og truende for tidlig fødsel 
    • At drøfte ønske om amning og forventninger hertil 
    • At følge op på eventuelle problemstillinger af psykosocial karakter med henblik på:
      • støtte til fortsatte ændringer af livsstilsmæssig karakter, fx rygestop eller vægtvedligeholdelse 
      • Opfølgning på samarbejdet med kommunen om støtteforanstaltninger både under resten af graviditeten og efter fødslen 
    • At justere planen for resten af graviditeten og niveau-indplacering ved behov

    Undersøgelser

    1. Vurdering af fostervækst og hjertelyd 
    2. Blodtryksmåling 
    3. Urinstix for glukose og protein 
    4. Vejning

    Rhesus profylakse 

    • Gravide med RhD (rhesus)-negativ blodtype, som bærer et RhD-positivt foster, tilbydes indsprøjtning med 250-300 mikrogram anti-D immunglobulin for at forebygge immunisering

    Indhold i konsultationen/samtalen:

    Konsultation i almen praksis 32 uger

    Formål

    • At vurdere den gravides generelle trivsel, herunder bl.a. behovet for aflastning 
    • At vurdere graviditetens udvikling og foretage risikoopsporing af præeklampsi, diabetes, væksthæmning af fostret og truende for tidlig fødsel 
    • At tale om forventninger til fødsel, barselsperiode og amning

      Undersøgelser

      1. Den gravides almentilstand 
      2. Vurdering af fostervækst og hjertelyd 
      3. Blodtryksmåling 
      4. Urinstix for glukose og protein 
      5. Vejning 
      6. Vurdering af ødemer

      Indhold i konsultationen/samtalen

      Jordemoderkonsultation 35 uger (førstegangsfødende) eller 36 uger (fleregangsfødende)

      Individuel konsultation

      Formål

      • At forberede de kommende forældre på fødslen gennem en struktureret fødselssamtale 
      • At vurdere graviditetens udvikling, herunder fostertilvækst og drøfte den gravides velbefindende, herunder eventuel leverbetinget graviditetskløe
      • At foretage risikoopsporing af diabetes, præeklampsi og væksthæmning af fostret 
      • At undersøge fosterstilling med henblik på at visitere til ultralydsundersøgelse og eventuelt vendingsforsøg, hvis fostret ikke ligger i hovedstilling

      Undersøgelser

      1. Vurdering af fostervækst, fosterstilling og hjertelyd 
      2. Blodtryksmåling 
      3. Urinstix for glukose og protein 
      4. Vejning ved behov

      Indhold i konsultationen/samtalen

      Jordemoderkonsultation 37 uger (førstegangsfødende)

      Individuelt eller gruppe

      Formål

      • At vurdere fostervækst og fosterstilling og drøfte kvindens fysiske og mentale velbefindende 
      • At foretage risikoopsporing af obstetriske komplikationer, herunder diabetes, præeklampsi og leverbetinget graviditetskløe 
      • At drøfte spørgsmål til fødslen og forberede de kommende forældre til tiden efter fødslen, modtagelsen af det nyfødte barn og den allerførste tid med barnet 

      Undersøgelser

      1. Vurdering af fostervækst, fosterstilling og hjertelyd 
      2. Blodtryksmåling 
      3. Urinstix for glukose og protein 
      4. Vejning ved behov

      Indhold i konsultationen/samtalen

      Jordemoderkonsultation 39 uger

      Individuel konsultation

      Formål

      • At vurdere fostervækst og fosterstilling og drøfte den gravides velbefindende 
      • At drøfte den forestående fødsel og tilbud ved overskridelse af termin 
      • At foretage risikoopsporing af obstetriske komplikationer, herunder diabetes, præeklampsi og væksthæmning af fostret

      Undersøgelser

      1. Vurdering af fostervækst, fosterstilling og hjertelyd 
      2. Blodtryksmåling 
      3. Urinstix for glukose og protein 
      4. Vejning ved behov

      Indhold i konsultationen/samtalen

      Jordemoderkonsultation ved overskridelse af termin 41 uger

      • Konsultationen er individuel og har fokus på overtidsvurdering. Denne konsultation er ikke en del af grundforløbet

      Formål

      • At vurdere fostervækst og fosterstilling 
      • At foretage risikoopsporing af præeklampsi 
      • At drøfte beslutningsprocessen vedr. eventuel igangsættelse af fødsel

      Undersøgelser:

      1. Vurdering af fostervækst, fosterstilling og hjertelyd 
      2. Blodtryksmåling 
      3. Urinstix for glukose og protein 
      4. Vejning ved behov

      Indhold i konsultationen/samtalen

      • Se Sundhedsstyrelsens "Anbefalinger for svangreomsorgen 2021" s. 69 punkt 3.15.3
      • Såfremt parret ønsker det, henviser jordemoderen den gravide til igangsættelse efter afdelingens retningslinjer 

      Almindelige gener

      Kvalme/opkastninger

      • Kvalme forekommer i 90 % af alle graviditeter, mens opkastning forekommer hos 25-50 % 5
      • En af de hyppigst forekommende klager i første del af graviditeten
        • debuterer typisk før 9. graviditetsuge og remitterer inden 20. uge (hyppigst 6-16. uge)
        • ofte er symptomerne sværest i 9. graviditetsuge
        • PUQE-score (Pregnancy Unique Quantification of Emesis and Nausea-score) bruges som redskab til at kvantificere graden af kvalme/opkastninger: Se skema i Sundhedsstyrelsens "Anbefalinger for Svangreomsorgen 2021" bilag 5

      Behandling

      Jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for Svangreomsorgen 2021:1

      • Mild graviditetskvalme/opkastning behandles i almen praksis med antiemetika (RCOG 2016). Hvis der ikke er effekt af behandlingen, eller PUQE­score er < 13,anbefales det, at den gravide behandles i ambulant hospitalsregi. Kvinder med svær og vedvarende graviditetskvalme/opkastning kan tilbydes indlæggelse

      Jf. DSOG obstetrisk guideline Hyperemesis gravidarum 2021:5 

      Ikke medikamentel behandling:

      • Akupunktur/akupressur foreslås som supplement til den øvrige behandling af let til moderat hyperemesis
      • Ingefær-kapsler frarådes på baggrund af data fra dyrestudier

      Medikamentel behandling (oral antiemetika):

      • Syrereduktion: Behandling med syrehæmmere kan reducere kvalmen

      Halsbrand

      • Halsbrand i graviditeten er almindeligt
        • 40-85 % af gravide oplever halsbrand i graviditeten 6
        • Det er ikke påvist, at halsbrand har nogen betydning for udfaldet af graviditeten
      • Behandling:
        • Ikke medikamentelle alternativer anbefales først
          • Undgå fedt, røg eller stærkt krydret mad
          • Undgå store måltider
          • Undgå tobak, alkohol eller kaffe
          • Undgå at spise de sidste 3-4 timer før sengetid
          • Hævet hovedgærde på sengen kan være nyttig
        • Medikamenter:

      Obstipation

      • Forekommer hyppigt, 16-39 % af alle gravide oplever obstipation 6

        • Er vist at have sammenhæng med lavt fiberindtag, lavt væskeindtag, brug af jern, mangel på motion
      • Behandling:
        • Kostvejledning
          • Flere fiberprodukter; grove kornprodukter, grøntsager, kartofler, frugt og bær
        • Øget væskeindtag anbefales
        • Fysisk aktivitet stimulerer tarmaktiviteten
        • Osmotisk virkende afføringsmidler kan anvendes

      Hæmorider

      • Hæmorider er hyppige i graviditeten
      • Generne bliver ofte bedre eller forsvinder efter graviditetens afslutning
      • Behandles, hvis generne nødvendiggør det
      • Behandling: Der mangler dokumentation for behandlingsstrategi:
        • Kost som forebygger træg/hård afføring lindrer: groft brød, frugt, grøntsager, øget væskeindtag
        • Almindelige cremer til lokalbehandling kan benyttes
        • Kirurgisk behandling kan blive aktuelt ved udtalte smerter eller store blødninger, men udføres kun i graviditeten på tvingende indikation

      Åreknuder

      • Hormonpåvirkning (progesteron) og øget vene-tryk er årsager til åreknuder i vulva, lægge og endetarm (hæmorider), som ses hyppigt i graviditeten
      • Behandling:
        • Støttestrømper lindrer gener fra åreknuder
        • Støttestrømper kan ikke forebygge udvikling af åreknuder

      Ødem

      • Øget tryk i vener og øget hormonniveau (progesteron) fører til at op til 80 % af de gravide har ødemer, specielt i tredje trimester
      • Ødemer er ufarlige og er som regel ikke tegn på anden sygdom, men ses dog også ved præeklampsi
      • Ødemer skal således udløse undersøgelser for præeklampsi (blodtryksmåling og urinstix)1
      • Behandling:
        • Aflastning
        • At sidde eller ligge med benene hævet hjælper forbigående
        • Vanddrivende medicin skal IKKE anvendes

      Udflåd

      • Øget udflåd er normalt i graviditeten
      • Hvis kvinden generes af kløe, svie, smerter eller ildelugtende fluor kan der være indikation for undersøgelse og evt. behandling

      Svampeinfektion

      • Er meget almindeligt i graviditeten og generne kan være behandlingskrævende
      • Behandling:
        • Clotrimazol: Vagitorier 100 mg x 1 daglig i 6 dage
        • Fluconazol bør kun forbeholdes de sværere tilfælde i graviditeten

      Trichomonas

      • Giver karakteristisk skummende udflåd. Ofte ledsagende kløe og vulnerabilitet, men hos ca. 50 % uden symptomer
        • Behandling af asymptomatiske gravide er omdiskuteret
      • Behandling:

      Bakteriel vaginose

      • Dette er den mest almindelige årsag til udflåd og lugtgener både i og udenfor graviditet
      • Under graviditet ses bakteriel vaginose hos 10 %
      • Der er fundet indikationer på, at tilstanden kan være forbundet med øget risiko for tidlig fødsel
      • Behandling med antibiotika fjerner måske vaginosen, men påvirker ikke risikoen for for tidlig fødsel
        • Undersøgelse med tanke på bakteriel vaginose anbefales derfor ikke som rutine 7
      • Behandling:
        • Ved behandlingskrævende gener kan evt. behandles med

      Lænde- og bækkensmerter

      • Lænde­- og bækkensmerter i forbindelse med graviditet er hyppigt forekommende med en prævalens på op til 76 % 1
      • Bækkensmerter lokaliseret til sacroiliacaleddene og symfysen kan udløses og dermed verificeres ved kliniske test
      • Smerter og eventuelt instabilitet sva­rende til begge disse ledområder ses hos ca. 5% af de gravide kvinder 
      • Smerterne opstår ofte mellem uge 15 og 25, men kan opstå tidligere, hvis kvinden har haft bækkensmerter i en tidligere graviditet
      • Udredning foregår primært via praktiserende læge.
        • Som led i vurde­ringen optages en grundig smerteanamnese, hvor kvindens beskri­velse af funktionstab på aktivitets­- og deltagelsesniveau samt psy­kiske og fysiske ressourcer belyses
        • Den objektive undersøgelse kan suppleres med sacroiiliacaleds­-smerte provokations­-tests
      • Behandling 1
        • Ved mere udtalte symptomer og funktionshæmning bør kvinden hen­vises til fysioterapeutisk vurdering og behandling 
        • En vigtig del af behandlingen består af råd og vejledning om ergonomi, fysisk aktivitet og løfteteknik mm.
        • Behandlingsmetoder som manipulation/mobi­lisering af bækkenleddene, injektionsbehandling, bækkenbælte og massage anbefales ikke som eneste behandling

      Træthed

      • Unormal træthed og øget søvnbehov forekommer hyppigt i første trimester
      • Dette anses at være et normalt fænomen og forsvinder i 2. trimester
      • Årsagen til denne træthed er ikke kendt
      • Anæmi som årsag bør kontrolleres

      Strækmærker

      • Strækmærker (striae gravidarum) forekommer hyppigt
      • Årsagerne til at nogen får strækmærker er ikke kendte
      • Der findes ingen behandling med dokumenteret effekt
      • Der markedsføres mange cremer til behandling af strækmærker, men dokumentation for effekt mangler helt

      Lægkramper

      • Lægkramper rapporteres hos ca. 50 % af alle gravide, og er med andre ord et normalt fænomen i graviditeten
      • Hyppigst og mest generende om natten
      • Årsagerne er ikke kendte
      • Lindrende tiltag, rapporteret fra patienter:
        • Massage af læggene
        • Udstrækning
        • Bevægelse - det vil sige stå op og gå
      • Der er rapporter om mulig lindrende effekt af multivitamintilskud, salt-tilskud, magnesium-tilskud
        • Dokumentationen er ikke tilstrækkelig til at give grundlag for anbefalinger

      Kliniske problemer

      Blodtryk og præeklampsi 1

      • Forekomsten af præeklampsi er 2-8%
      • Præeklampsi er en multiorgansygdom karakteriseret ved vasokonstriktion, metaboliske forandringer, endothelial dysfunktion og øget inflammatorisk respons
      • Komplikationerne til præeklampsi kan være af livstruende karakter for både kvinden og fostret

      Definitioner 

      • Hypertension defineres ved BT >= 140/90 mmHg ved to målinger med mindst 4 timers interval målt efter mindst 5 minutters hvile
      • Proteinuri: Urinstix kan anvendes som screening for proteinuri 8
        • Ved mistanke om præeklampsi og min. 2+ for protein på urinstix, bør urinen såvidt muligt sendes til kvantitativ proteinbestemmelse (albumin/kreatinin-ratio)
      • Præeklampsi 8
        • Hypertension ledsaget af mindst et af følgende nytilkomne tilstande:
          • Signifikant proteinuri: albumin/kreatinin-ratio ≥ 200 mg/g
          • Trombocytopeni (trombocytter =<100)
          • S-creatinin >= 90 mmol/l eller fordoblet fra udgangspunktet 
          • Leverpåvirkning med fordobling af transaminaser
          • Lungeødem
          • Cerebrale eller visuelle symptomer
          • Tegn på uteroplacentar dysfunktion: Ultralydsestimeret vægt < -15% og flowforandringer eller ultralydsestimeret vægt < -22%, foetus mortuus og/eller abruptio placentae
      • Eklampsi
        • Krampeanfald hos gravide med præeklampsi
      • HELLP-syndrom
        • Hæmolyse, eleverede leverenzymer og lave blodplader

      Risikofaktorer for præeklampsi 

      • Tidligere præeklampsi
      • Kronisk hypertension
      • Prægestationel diabetes
      • Systemisk lupus erythematosus (SLE)
      • Kronisk nyresygdom
      • Gravid efter ægdonation
      • Flerfoldsgraviditet
      • Førstegangsfødende
      • BMI>30
      • Alder >= 40 år
      • >= 10 år siden sidste graviditet
      • Antifosfolipidsyndrom

      Tiltag 9

      • Tbl. acetylsalicylsyre 150 mg dgl til natten bør opstartes tidligt i graviditeten, dvs. i uge 10-16, optimalt uge 10-12, mhp. forebyggelse af præeklampsi til kvinder med en af følgende højrisikofaktorer:
        • Tidligere svær eller tidligt indsættende præeklampsi (GA<34)
        • Kronisk hypertension
        • Prægestationel diabetes mellitus
        • Systemisk lupus erythematosus (SLE) (ASA opstartes fra erkendt graviditet)
        • Kronisk nyresygdom
        • Graviditet efter ægdonation
        • Kronisk hypertension
        • Prægestationel diabetes mellitus
        • Antifosfolipidsyndrom
      • Hos kvinder med 2 eller flere af nedenstående moderate risikofaktorer kan profylakse med acetylsalicylsyre overvejes:
        • Tidligere præeklampsi uden tegn på svær sygdom
        • BMI>= 30
        • Flerfoldsgraviditet
        • Nulliparitet
        • Høj maternel alder >=40 år
        • Mere end 10 år siden sidste fødsel
      • Ved manglende opstart inden uge 16 kan der fortsat forventes effekt, hvis det opstartes inden uge 20+0
      • Acetylsalicylsyre seponeres ved GA 37+0

      For alle gravide gælder:

      • Blodtryksmålinger foretages ved alle svangerskabskontroller
      • Vurder tættere opfølgning, specielt i slutningen af graviditeten, hos gravide med øget risiko
      • Påvist hypertension før eller tidligt i graviditeten:
        • Henvises til specialafdeling for opfølgning
      • Svangerskabshypertension
        • Henvises til obstetrisk afdeling for undersøgelse
      • Præeklampsi
        • Henvises eller indlægges straks i obstetrisk afdeling
      • HELLP-syndrom
        • Indlægges straks i obstetrisk afdeling

      Gestationel diabetes mellitus

      • Gestationel diabetes defineres som glucoseintolerans af varierende sværhedsgrad, der debuterer eller diagnosticeres første gang i forbindelse med en graviditet
      • Forekomsten i Danmark var 5,9% i 2021 
      • De fleste kvinder med gestationel diabetes mellitus har ingen symptomer, hvorfor der screenes for at opspore og behandle tilstanden
      • Glucosetolerancen normaliseres ofte umiddelbart efter fødslen
      • Gestationel diabetes er forbundet med stærkt øget risiko for at udvikle diabetes (primært type 2) samt metabolisk syndrom senere i livet
        • Ca. halvdelen af kvinder med gestationel diabetes udvikler type 2 diabetes i løbet af 10 år
      • Efter fødslen anbefales kvinderne at følge kostrådene, være fysisk aktive og tilstræbe normal vægt
      • Tilrådes glukosebelastningstest (eller både HBA1c og venøs faste glukose) 3-4 måneder efter fødslen hos egen læge samt regelmæssig kontrol med glukosebelastningstest, HbA1c eller faste-blodsukker med 1-2 års interval for tidlig diagnosticering af diabetes
      Anbefalinger vedr. gestationel diabetes mellitus:

      Udfør oral glukosebelastningstest (OGTT):
      • Ved påvisning af glukosuri uanset tidspunkt i graviditeten, såfremt der ikke foreligger en normal OGTT indenfor de sidste 4 uger
      • Ved 10-20 uger undersøges
        • Kvinder med tidligere gestationel diabetes mellitus
        • Kvinder med to af flg. risikofaktorer:
          • Prægravid overvægt (BMI >27)
          • Familiær disposition til diabetes (dvs. type 1 eller 2 diabetes hos bedsteforældre, forældre, søskende eller egne børn)
          • Tidligere fødsel af et stort barn (>4.500 gram)
          • Kendt Polycystisk Ovariesyndrom (PCO)
      • Ved 24-28 uger undersøges
        • Kvinder med kun én af flg. risikofaktorer:
          • Prægravid overvægt (BMI > 27)
          • Familiær disposition til diabetes jf. ovenstående
          • Tidligere fødsel af et stort barn (>4.500 gram)
          • Kendt Polycystisk Ovariesyndrom (PCO)
          • Flerfoldsgravide
        • Kvinder, der er screenet tidligere i graviditeten, hvor glukosebelastningen var ikke-diabetisk
      Der anvendes følgende diagnostiske test:
      2-timers 75 gram OGTT. Der måles kun blodglukose efter 2 timer (dobbeltbestemmelse tilstræbes). Tolkning: Gestationel diabetes mellitus ved >= 9,0 mmol/l i kapillært fuldblod eller venøst plasma målt med højkvalitetsmetode.

      Depression

      • Depression efter fødslen er et ofte forekommende klinisk problem
        • Forekomsten er ca. 10 % for mødrene op til 1/2 år efter fødslen og 6 % for fædre
      • Depressive symptomer er: Nedsat stemningsleje, manglende glæde og interesse, træthed, manglende koncentrationsevne, rådvildhed og uro, nedsat selvværd, følelse af skyld og selvmordstanker 

      Risikofaktorer

      • Tidligere depressioner øger risikoen for depression under graviditet / fødsel
      • Vanskelige økonomiske eller sociale forhold
      • Kvinder, som lever isoleret

      Tiltag

      • Tidlige symptomer kan fanges gennem strukturerede samtaler med læge, jordemoder eller sundhedsplejerske 
      • Grundig anamnese omkring tidligere psyko-sociale forhold og evt. risikofaktorer
      • Som hjælp til at vurdere, om der er behov for henvisning til videre udredning og behandling, kan man evt. anvende et valideret screeningsinstrument for fødselsdepressioner. Screeningsinstrumentet kan dog ikke stå alene
      • Såfremt der er mistanke om depression henvises til psykiatrisk vurdering og behandling

      Vold og seksuelle overgreb

      • Prævalensen af vold mod gravide anslås i internationale undersøgelser til 4-9 % af gravide kvinder
      • Graviditet ser ikke ud til reducere forekomsten af vold i parforhold
      • Det er vist, at kvinder, der udsættes for vold og mishandling i graviditeten, har øget risiko for depression, skader og død og psykiske problemer
      • Det er også vist, at mishandling kan føre til for tidlig fødsel og til øget forekomst af fosterdød

      Tiltag

      • I svangreomsorgen er det vigtigt, at sundhedspersonalet er i stand til at spørge kvalificeret, om der er vold i familien, og i givet fald afdække, om der er problemer med alkohol, stoffer og/eller medicin
        • Overgreb er en kendt risikofaktor for sygelighed hos mor og hos barn
        • Det er sandsynligt at støttende samtaler er positivt for kvinden
        • Andre støttetiltag, der kan være aktuelle:
          • At henvise til familieambulatorium / sårbart team
          • At sikre kontinuerlig kontakt til den sundhedsperson, der tager hånd om problemet
          • At støtte den gravide i at komme ud af det voldelige forhold. Alternativt at tilbyde parret eller manden terapi, psykoedukation eller lignende
          • At støtte den gravide i at anmelde volden
          • At henvise til krisecenter
          • At identificere ressourcer i den gravides netværk
          • At opspore angst og depression
          • At være særlig opmærksom på kvindens reaktioner under fødslen

      Overbårenhed - graviditas prolongata

      • Overbåren graviditet defineres i Danmark som 14 dage efter ultralydsterminen
        • Det vil sige fra uge 42+0 altså graviditetsvarighed udover 293 dage
      • Der er påvist øget perinatal og neonatal dødelighed ved overbårenhed
      • Det anbefales at den gravide henvises til obstetrisk klinik eller fødeafdeling 7-10 dage efter ultralydsbestemt termin mhp. vurdering i forhold til igangsættelse, idet det tilstræbes, at fødslen har fundet sted før uge 42+0 10

      Hæmatologiske problemer

      Jernmangelanæmi

      • I graviditeten øges kvindens jernbehov, men dette kompenseres dog delvist ved øget absorption
      • Erytrocytmassen øges med 20 %, mens den fysiologiske hæmodilution fører til 50 % øget plasmavolumen, og derved lavere hæmoglobinkoncentration end i ikke-gravid tilstand
      • 75-80 % af danske kvinder har mindre jerndepoter, end der kræves til at gennemføre en graviditet uden at komme i jernunderskud

      Anbefaling

      • 40-50 mg jern dagligt fra graviditetsuge 10 - eller senest uge 18 - og resten af graviditeten
      • Jerntilskuddet optages bedst mellem måltiderne sammen med frugt- eller grøntsagsjuice eller en citrusfrugt, idet C-vitamin fremmer jernabsorptionen

      Hæmoglobinopatier: Seglcelleanæmi og thalassæmi

      • Thalassæmier er en gruppe autosomalt recessivt arvelige tilstande, som fører til forskellige grader af mikrocytær anæmi
        • På verdensbasis er 15 millioner mennesker ramt, specielt høj forekomst i Mellemøsten, Indien og Sydøstasien
      • Seglcelleanæmi er en autosomal recessivt arvelig tilstand med forskellige typer af unormalt hæmoglobin
        • Sygdommen er meget udbredt i Afrika, omkring ækvatorbæltet er forekomsten af heterozygote bærere 10-30 %
      • Forekomsten af disse tilstande er lav i Danmark, men blandt indvandrerbefolkningen bærer 3-4 % et af generne for hæmoglobinopati
      • Kvinder, som er heterozygote for thalassæmi, vil ofte have en ikke-symptomgivende mikrocytær anæmi, hvilket kan forveksles med jernmangelanæmi
      • Kvinder, som er heterozygote for seglcelleanæmi (bærer af Hæmoglobin S), vil sædvanligvis have normal hæmoglobin og være uden symptomer
      • Derimod er homozygote for beta-thalassæmi og seglcelleanæmi meget syge, og sygdommene er forbundet med svære symptomer og øget mortalitet. Der henvises til MTV-rapporten Screening af gravide indvandrere for hæmoglobinopati, Sundhedsstyrelsen, juni 2009

      Anbefaling

      • Gravide af etnisk oprindelse fra lande, hvor tilstandene forekommer med høj prævalens tilbydes screening ved den første undersøgelse hos den praktiserende læge i graviditeten, såfremt den gravide ikke er screenet tidligere 1
      • Hurtigst muligt efter påvist graviditet sendes en prøve med EDTA-blod til det lokale laboratorium med henblik på hæmoglobintype
      • Fra en række lande, hvor kun thallasæmi er relevant (den Europæiske del af Middelhavsområdet og Tyrkiet), kan screeningen dog initialt være bestemmelse af erythrocytmiddelcellevolumen (MCV). En MCV middelværdi >78 fL udelukker med stor sandsynlighed thalassæmi
      • Hvis den gravide er heterozygot for thalassæmi eller seglcelleanæmi tilbydes undersøgelse af faderen, såfremt han også kommer fra et højrisikoområde og ikke tidligere er undersøgt
      • Hvis begge forældre er bærere af en hæmoglobinopati, henvises til obstetrisk afdeling mhp. genetisk rådgivning og information om muligheden for prænatal diagnostik for at undersøge, om fostret er homozygot med risiko for svær hæmoglobinopati

      Blodtype og antistoffer

      • Alle gravide tilbydes blodprøve til blodtypebestemmelse og screening for irregulære blodtypeantistoffer ved første graviditetsundersøgelse hos den praktiserende læge
      • Alle rhesus D negative kvinder tilbydes blodprøve til screening for irregulære blodtypeantistoffer og bestemmelse af fostrets RhD-type i uge 25 hos den praktiserende læge. Svaret skal gå til fødestedet og til den praktiserende læge til orientering
        • De mest almindelige årsager til immunisering og hæmolytisk sygdom hos barnet er rhesus antistoffer (anti D), anti-c og anti-Kell

      Rutinemæssig profylakse

      • Rutinemæssig antanatal profylakse i graviditetsuge 29: Alle ikke-immuniserede RhD-negative gravide med rhesus positive fostre tilbydes rutinemæssigt 250-300 mikrogram anti-D immunoglobulin i uge 29
      • Rutineprofylakse ved fødslen: Alle ikke-immuniserede RhD negative kvinder, som har født et rhesus positivt barn, tilbydes rutinemæssig 250-300 mikrogram immunoglobulin hurtigst muligt og senest 72 timer efter fødslen

      Trombocyttantistoffer

      • Udvikling af trombocyt-antistoffer hos mor kan medføre trombocytopeni hos det nyfødte barn
      • Indtil videre anbefales det ikke at undersøge for thrombocytspecifikke antistoffer med mindre den gravide har thrombocytopeni

      Infektioner i graviditeten

      Asymptomatisk bakteriuri

      • Bakteriuri øger risikoen for præterm fødsel, lav fødselsvægt og kronisk nyresygdom hos moderen, uanset om der er symptomer på urinvejsinfektion
      • Asymptomatisk bakteriuri forekommer i ca. 5-10 % af alle graviditeter, oftest hos kvinder som før graviditeten har været plaget af hyppige urinvejsinfektioner

      Anbefaling

      • Urinundersøgelse for asymptomatisk bakteriuri ved første og anden lægeundersøgelse hos egen læge. Undersøgelsen kan foregå enten ved urinmikroskopi eller urinstix. Ved positiv urinmikroskopi eller positiv urinstix for nitrit eller leukocytter suppleres med urindyrkning (Stix: >=+3 leucocytter (sv.t. 500 leukocytter/mikroliter ELLER positiv nitrit!)
      • Ved fund af gruppe B-streptokokker (GBS) i urinen påføres dette kvindens vandrejournal mhp. behandling under fødslen

      Urinvejsinfektion

      • Ved symptomer på urinvejsinfektion: Urindyrkning med resistensbestemmelse
      • Ved klinisk sikker urinvejsinfektion, startes behandling før svar på dyrkning
        • Pivmecillinam 400 mg x 3 i 5 døgn
          • Ved penicillinallergi nitrofurantoin 50 mg x 3 i 7 dage, alternativt tbl. sulfamethizol 1 g x 2 i 3 døgn
            • NB: Nitrofurantoin bør ikke anvendes i de sidste uger af graviditeten/nær fødsel
      • Ved klinisk pyelonefrit anbefales indlæggelse
        • Dvs. ved urinvejsinfektion med feber eller almensymptomer, evt. mavesmerter

      Bakteriel vaginose

      • Bakteriel vaginose defineres ved overvægt af anaerobe bakterier i vagina
      • Under graviditet ses bakteriel vaginose hos 10 %
      • Der er fundet indikationer på association med for tidlig fødsel
      • Behandling med antibiotika fjerner måske vaginosen, men påvirker ikke risikoen for for tidlig fødsel 7
        • Ved behandlingskrævende gener kan der evt. behandles med

      Anbefaling

      • Det anbefales ikke rutinemæssigt at undersøge for bakteriel vaginose i forbindelse med graviditet 7

      Covid-19 11

      • Gravide kvinder synes ikke at være i øget risiko for at blive smittet med Covid-19 sammenlignet med den øvrige befolkning
      • Mere end 2/3 af gravide testet positive for Covid-19 er asymptomatiske, og langt størstedelen af gravide med symptomatisk COVID-19 har kun milde til moderate symptomer
      • I Danmark er der fundet øget risiko for indlæggelse pga. svær COVID-19 blandt smittede gravide med BMI > 30, rygere og behandlingskrævende astmatikere
      • Gravide kvinder med symptomatisk COVID-19 har sammenlignet med
        • Ikke-gravide kvinder med COVID-19 øget risiko for indlæggelse på Intensiv afdeling, samt en øget risiko for død som følge af COVID-19
        • Gravide kvinder uden COVID-19 øget risiko for alvorlig sygdom herunder død, denne risiko er dog meget lille
        • Der er desuden fundet øget risiko for intrauterin fosterdød, iatrogen præterm fødsel, lav fødselsvægt og forløsning ved sectio for gravide med COVID-19 i udenlandske studier. Dette er ikke vist i Danmark i pandemiens første år
        • Der er ikke fundet øget risiko for smitte eller sygdom hos nyfødte af kvinder med SARS-CoV-2

      Anbefaling:

      • Gravide i 2. og 3. trimester samt ammende kvinder anbefales vaccination mod Covid-19 i efterårs- og vintersæsonen
      • Gravide, som aldrig er vaccineret mod Covid før, anbefales vaccination allerede fra 1. trimester
      • Gravide opfordres til i særlig grad at følge Sundhedsstyrelsens generelle råd om smitteforebyggelse
      • Sundhedspersonalet skal holde sig opdateret i Sundhedsstyrelsens retningslinjer vedr. håndtering af Covid-19 på Sundhedsstyrelsens hjemmeside 

      Cytomegalovirus (CMV)

      • CMV er ligesom herpes virus meget udbredt og medfører livslang infektion
      • Reaktivering forekommer hyppigt under graviditet
      • Både primær infektion (hyppigst) og reaktivering kan medføre infektion af fostret
      • I Danmark fødes ca. 300 CMV-inficerede børn årligt (ca. 0,4 %)
        • Ca. 80 % af børnene med kongenit CMV-infektion er raske og forbliver raske
        • Ca. 10 % har symptomer ved fødslen (forstørret lever og milt og/eller hjerneskade)
        • Ca. 10 % udvikler symptomer tidligt i barndommen (høreskader)
      • God hygiejne er det vigtigste tiltag for at forebygge infektion hos den gravide
      • Forebyggende behandling har indtil videre ikke vist overbevisende resultater

      Anbefaling

      • Gravide skal være ekstra omhyggelige med håndhygiejne og i videst mulige omfang undgå eksponering fra spyt og urin fra mindreårige
      • Der undersøges normalt ikke for CMV i graviditeten, da der ikke er mulighed for forebyggelse af mor-barn smitte

      Denguefeber

      • Infektionen overføres af myg af Aedes-arten
        • Infektionen er meget almindelig i tropiske og subtropiske områder i Asien, Afrika og Syd- og Mellemamerika
        • I Europa har der været tilfælde i Sydfrankrig, Kroatien og på Madeira
      • Symptomerne kan ligne en alvorlig influenza, men er i en del tilfælde subkliniske
        • Denquefeber kan i sjældne tilfælde forårsage koagulationsforstyrrelser
      • Gravide er i større risiko for komplikationer til Dengue-feber, og infektionen kan overføres til fostret

      Anbefaling

      • Alle med mistanke om Dengue-feber henvises akut til infektionsmedicinsk afdeling
      • Gravide, der får påvist Dengue-feber, konfereres med obstetrisk læge

      Genital klamydia

      Anbefaling

      • Der er ikke dokumentation for at anbefale rutinemæssig undersøgelse for klamydia i alle graviditeter 
      • Der anbefales test:
        • Ved kendt klamydiaeksposition
        • Ved symptomer, som giver mistanke om klamydiainfektion, særligt hos kvinder < 26 år
        • Ved anden påvist seksuel overførbar infektion, uanset kvindens alder
      • Test overvejes hos gravide, som tidligere har haft usikker sex og hyppige partnerskift - især hos kvinder < 26 år
      • Man skal være opmærksom på også at teste partner/barnefader

      Gonoré

      Anbefaling

      • Gravide undersøges og behandles i henhold til generelle anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen
      • Der bør altid ske test:
        • ved kendt eksposition for Gonoré
        • ved symptomer, som giver mistanke om Gonoré
        • ved anden påvist seksuel overførbar infektion
        • ved usikker sex og hyppige partnerskift
      • Man skal være opmærksom på behovet for også at teste partner/barnefader
      • Der podes for Gonokokker fra urethra og cervix og evt. fra rectum og svælg

      Gruppe B streptokokker (GBS)

      • Infektioner med gruppe B streptokokker (GBS) er den hyppigste årsag til alvorlige neonatale infektioner 
      • Bærere af GBS er symptomfrie 
      • Omkring 10-36 % af alle kvinder er koloniseret vaginalt/rektalt med GBS, og infektionen kan overføres til barnet ved fødslen
      • Bærerstatus påvirkes ikke af antibiotika, rekolonisering kommer hurtigt efter afsluttet behandling

      Anbefaling

      • Alle gravide screenes for asymptomatisk bakteriuri, der ved positiv urinmikroskopi eller positiv urinstix for nitrit eller leukocytter suppleres med urindyrkning (Stix:>= +3 leucocytter (sv.t. 500 leukocytter/mikroliter ELLER positiv nitrit!)
        • OBS, Visse dyrkningsmedier anvendt i almen praksis kan ikke påvise GBS (f.eks. Flexicult). Dyrkes urinprøver i egen praksis, bør man sikre sig, at dyrkningsmediet kan påvise GBS, og hvis ikke sende urin til dyrkning og resistensbestemmelse
      • Ved fund af GBS i urindyrkning behandles med antibiotika. Fødestedet orienteres om fundet
      • Under fødslen podes (hurtigtest) og / eller behandles med i.v. penicillin for at forebygge GBS-sygdom hos det nyfødte barn

      Hepatitis B

      • Hepatitis B virus (HBV) er meget udbredt på verdensplan, særligt i Asien, Afrika, en del østeuropæiske lande samt Grønland
      • Man regner med at ca. 350 mio. mennesker har kronisk HBV infektion
      • Overførsel mellem mor-barn er en almindelig smittevej - udgør ca. 20 % af rapporterede HBV-infektioner i England
      • Hvis børnene smittes perinatalt udvikler ca. 70 % en kronisk HBV infektion med senere risiko for levercirrose og leverkræft, og de vil kunne føre smitten videre
        • Mor-barn overførsel kan forhindres ved at give immunglobulin og vaccine til barnet umiddelbart efter fødslen 

      Anbefaling 1

      • Alle gravide screenes for HBV-infektion medmindre undersøgelsen aktivt fravælges
      • Der anvendes samme blodprøve til den rutinemæssige undersøgelse for blodtype, blodtypeantistoffer, HBV, HIV, og syfilis ved første graviditetsundersøgelse hos lægen
      • Analysen udføres i blodbanken
      • Ved positivt svar skal den praktiserende læge
        • indkalde den gravide til information om svaret og sikre, at hun hurtigst muligt henvises til udredning på infektionsmedicinsk afdeling
        • informere den gravide om, at barnet skal vaccineres ved fødslen og efterfølgende efter 1, 2 og 12 mdr. og at vaccinen er gratis
        • sikre at obstetrisk afdeling informeres om positivt svar
        • sikre at husstandsmedlemmer til gravide med nyopdaget HBV infektion screenes og vaccineres forebyggende, hvis de er negative
      • Resultatet af undersøgelsen anføres i svangrejournalen og vandrejournalen

      Hepatitis C

      • Der er en lille risiko (mindre end 5 %) for smitte med Hepatitis C fra mor til barn i forbindelse med fødslen. Gravide undersøges normalt ikke for HCV, idet der ikke er nogen mulighed for at forebygge den lille smitterisiko. Der er ikke grund til at fraråde graviditeter eller amning hos kvinder med kendt HCV-infektion

      Anbefaling

      • Der er ingen særlige anbefalinger vedr. gravide. Generelt bør alle, der er født i udlandet eller har haft et intravenøst stofmisbrug, screenes for HCV infektion
      • Alle patienter med HCV infektion henvises til udredning på infektionsmedicinsk afdeling

      Herpes genitalis 12

      • Kvinder med kendt genital herpes kan opleve hyppigere udbrud i graviditeten
        • I sådanne tilfælde har kvinden og barnet som regel antistoffer, og risikoen for smitte af barnet er meget lille
        • Såfremt der opstår udbrud under graviditeten, anbefales dog profylaktisk behandling fra uge 36+0 indtil fødslen
      • Ved primærudbrud op mod og i forbindelse med fødslen kan barnet blive smittet, og dette er en potentielt alvorlig sygdom
        • Er der tvivl om kvindens udbrud er primært eller sekundært, kan dette afklares ved antistofundersøgelse

      Anbefaling 12

      • Ved 1. svangreundersøgelse bør det afklares, om den gravide eller hendes partner tidligere har haft herpes genitalis
      • Diagnostik af herpes hos gravide bør stilles ved podning af læsioner til identifikation af HSV og serologisk undersøgelse for typespecifik antistofstatus
      • Ved mistanke om primært udbrud af genital herpes i graviditeten, sættes pt. i behandling med tbl. aciclovir 400 mg x 3 daglig eller 200 mg x 5 daglig i 5-10 dage. Behandlingen kan forlænges, såfremt der er vedvarende symptomer.
        • Ved primært udbrud i 1. eller 2. trimester anbefales desuden profylaktisk behandling med tbl. aciclovir 400 mg x 3 daglig eller 200 mg x 5 i fra uge 36+0 og indtil fødslen
        • Ved primært udbrud i 3. trimester fortsættes behandlingen frem til fødslen, og pt. henvises til obstetrisk afdeling mhp. stillingtagen til fødselsmåde, da der anbefales forløsning ved sectio, specielt ved debut indenfor 6 uger før fødslen
      • Ved udbrud af recidiverende herpes under graviditeten, anbefales som udgangspunkt ikke antiviral behandling, men ved hyppige og/eller alvorlige udbrud kan der behandles med tbl. aciclovir 400 mg x 3 daglig eller 200 mg x 5 daglig i 5-10 dage 
        • Såfremt der opstår udbrud af recidiverende herpes under graviditeten, anbefales profylaktisk behandling med tbl. aciclovir 400 x 3 mg daglig eller 200 mg x 5 daglig fra uge 36+0 indtil fødslen
        • Som udgangspunkt kan pt. føde vaginalt

      HIV

      • I Danmark er HIV-infektion blandt gravide sjældent, og HIV diagnosticeres hos ca. 10 gravide om året
      • Der er stor risiko for smitte (15-40 %) af barnet i graviditeten, ved fødsel og amning; hovedparten af smitten foregår sent i graviditeten
      • Ved antiviral kombinationsbehandling i graviditeten forebygges smitten til barnet
      • Ikke alle gravide med HIV-infektion findes ved selektiv screening

      Anbefaling 1

      • Generel screening for HIV-infektion er indført i Danmark pr. 1. januar 2010. Alle gravide screenes for HIV medmindre undersøgelsen aktivt fravælges
      • Der anvendes den samme blodprøve til den rutinemæssige undersøgelse for HBV og syfilis ved første graviditetsundersøgelse
      • Ved positivt svar sikrer den praktiserende læge, at der udføres konfirmatorisk test
      • Resultatet af undersøgelsen anføres af diskretionshensyn ikke i svangre- og vandrejournalen
        • HIV-positive gravide skal henvises til infektionsmedicinsk afdeling og obstetrisk specialafdeling for rådgivning og behandling

      Influenza og andre lungeinfektioner

      • Gravide og spædbørn er i større risiko for at udvikle komplikationer til influenza
      • Influenza hos gravide øger risiko for abort og præterm fødsel
        • Det samme gælder bakteriel pneumoni hos gravide

      Anbefaling

      • Alle gravide i 2. og 3. trimester tilbydes vederlagsfri influenza-vaccination i influenza-sæsonen
      • Gravide med kronisk sygdom som nedsat lungefunktion, astma, hjertekarsygdom, diabetes, nedsat immunforsvar eller svær overvægt tilbydes vederlagsfri influenza-vaccination i 1. trimester i influenza-sæsonen
      • Ved klinisk mistanke om influenza hos en gravid i influenzasæsonen anbefales umiddelbart opstart af antiviral behandling. Udenfor sæsonen bør der afventes positiv diagnostik
      • Ved mistanke om pneumoni hos gravide er røntgen af thorax ikke kontraindiceret

      Listeriose

      • Infektioner med listeria kan i meget sjældne tilfælde give febersygdom hos den gravide, medføre fosterdød, for tidlig fødsel eller sygdom hos det nyfødte barn
      • Listeria findes overalt i miljøet og derfor også i de fleste rå eller let forarbejdede madvarer
      • Alle mennesker spiser bakterien fra tid til anden, men kun meget få bliver syge af det
      • Listeria kan vokse ved køleskabstemperatur, og kendte risikofødevarer er skiveskåret kødpålæg, fiskepålæg som fx koldrøget og gravad fisk samt bløde oste (især de oste, som er fremstillet af upasteuriseret mælk)
      • Risikoen for at få en listeriainfektion er højere, såfremt man spiser pålæg, der har overskredet holdbarheden, eller som har været opbevaret lang tid i åbnet tilstand

      Anbefaling

      • Den gravide vejledes om, at smitte kan undgås ved:
        • at skylle, koge eller gennemstege madvarerne
        • at vaske frugt og grønt grundigt
        • at overholde holdbarhedsdatoer og opbevaringstemperaturer
        • at spise maden inden for få dage efter, emballagen er åbnet
        • at undgå rå mælk og oste fremstillet af rå mælk (upasteuriseret)

      Malaria

      • Gravide er generelt i større risiko for at udvikle malaria og for at udvikle komplikationer til malaria

      Anbefaling

      • Alle med mistanke om malaria henvises akut til infektionsmedicinsk afdeling
      • Gravide, som får påvist malaria, konfereres med læge på obstetrisk afdeling

      MRSA

      • MRSA (meticillin-resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente over for de antibiotika, man normalt bruger til at behandle stafylokokinfektioner
      • Smitte forekommer typisk ved behandling i udlandet eller arbejde med husdyr (svin og i mindre grad mink)

      Anbefaling

      • Gravide udspørges om risikosituationer og podes evt. for MRSA ved 1. kontakt med sundhedsvæsenet, typisk hos den praktiserende læge
      • Gravide med MRSA, der ikke vedvarende udsættes for MRSA, tilbydes behandling for bærertilstand
      • Gravide, som vedvarende udsættes for MRSA - f.eks. i husstand, ved arbejde med levende svin - eller som ikke er blevet testet MRSA-negative i starten af deres graviditet, genundersøges 4 uger før termin med henblik på evt. behandling af bærertilstand
      • Hvis der udføres kejsersnit hos en MRSA-positiv gravid, skal eventuel profylaktisk antibiotikabehandling også dække MRSA

      Parvovirus B19 - lussingesyge

      • Erythema infectiosum, femte børnesygdom 
      • De fleste personer med parvovirusinfektion er frie for symptomer eller har milde, uspecifikke, forkølelseslignende symptomer
      • Hos fostret kan parvovirusinfektion i sjældne tilfælde føre til blodmangel hos fostret, og tilstanden hydrops fetalis kan udvikle sig, nogle gange med dødelig udgang
      • Påvirkningen af fosteret sker overvejende ved smitte før uge 20, hvor der er ca. 9 % risiko for spontan abort / fosterdød og < 3 % risiko for hydrops foetalis

      Anbefaling

      • Der anbefales ikke rutinemæssig undersøgelse for immunitet mod parvovirus
      • Ved mistanke om parvovirus infektion eller eksposition tilbydes undersøgelse for antistoffer
      • Gravide med parvovirus infektion henvises til obstetrisk afdeling med henblik på rådgivning og ultralydsskanning
      • Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke, at den gravide fraværsmeldes pga. parvovirus infektion i omgivelserne, medmindre helt særlige grunde taler for det (f.eks. blodsygdom hos den gravide)

      Q-feber

      • Q-feber er forårsaget af bakterien Coxiella burnetii, som forekommer hos kvæg, får og geder
      • Der findes i litteraturen enkelte tilfælde, hvor Q-feber hos gravide er beskrevet som årsag til abort, præterm fødsel og dødfødsel

      Anbefaling

      • Arbejdstilsynet og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide ikke opholder sig i kvæg, fåre- og gedebesætninger, hvor der forekommer aborter, som kan skyldes Q-feber
        • Hvis det er tvingende nødvendigt at opholde sig ved besætningen, skal der anvendes åndedrætsværn med P3-filter
      • Der anbefales undersøgelse for Q-feber af gravide, der har haft kontakt med besætninger, hvor Q-feber er påvist, eller hvor der er øget abortfrekvens
      • Gravide, hvor der er påvist Q-feber, henvises til infektionsmedicinsk afdeling, og der konfereres med læge på obstetrisk afdeling. Obstetrisk afdeling orienteres
      • Gravide med Q-feber anbefales at blive fulgt på obstetrisk afdeling til observation for komplikationer i graviditeten og med tilvækstskanninger i 3. trimester

      Rubella

      • Rubella i svangerskab kan føre til alvorlige fosterskader, intrauterin død og spontanabort 
      • Risiko for fosterskade er ca. 90 % ved smitte de første 10 uger af graviditeten, ca. 35 % i 3. svangerskabsmåned og ca. 10 % i fjerde måned. Ved smitte efter 20. svangerskabsuge er fosterskade sjælden 
      • I 1987 blev der indført MFR-vaccination i Danmark
      • 98 % af de vaccinerede udvikler beskyttende antistoffer i løbet af 4 uger efter vaccine. Beskyttelsen antages at vare livet ud

      Anbefaling

      • Rutinemæssig udspørgen om MFR-vaccinationsstatus for gravide, der er født efter 1974
        • Kvinder, der ikke er vaccineret, tilbydes vaccination prækonceptionelt eller efter afsluttet graviditet 
        • Ved eksantemsygdom i graviditeten eller eksposition for rubella undersøges den gravide for antistoffer mod rubella 
        • Gravide med rubella infektion henvises til obstetrisk afdeling for rådgivning

      Skoldkopper

      • Skoldkopper er en almindelig børnesygdom, der dog kan være alvorlig hos gravide og nyfødte
      • Næsten alle kvinder (98%), der er født og opvokset i Danmark, har haft skoldkopper, men det samme gælder ikke kvinder, der er født og opvokset i tropiske lande
        • Nogle lande har indført vaccination mod skoldkopper i børnevaccinationsprogrammet
      • Skoldkopper er ekstremt smitsomt og smitter fra 2 dage før forekomst af udslæt til alle vesikler er skorpedækkede
        • Smitten er som regel luftbåren via sekret fra luftvejene og aerosoler fra læsionerne
      • For mere information henvises til DSOGs guideline Varicella Zoster infektion i graviditeten 2018 13

      Anbefaling

      • Kvinder opvokset i udlandet udspørges rutinemæssigt, om de har haft skoldkopper eller er vaccinerede mod skoldkopper
      • Kvinder, der ikke er immune over for skoldkopper, kan efter konkret skøn tilbydes prækonceptionel vaccination elle vaccination efter afsluttet graviditet
        • Kvinden skal selv betale vaccinen
        • Vaccinationen kan evt. gives på sygehuset umiddelbart efter fødslen
        • Amning er ikke kontraindiceret efter vaccination
      • Efter konkret skøn kan det være relevant at vaccinere evt. ubeskyttede medlemmer af husstanden
      • Gravide med uafklaret immunstatus, som eksponeres for skoldkopper, bør straks få målt serologi
        • Er den gravide seronegativ henvises akut til obstetrisk afdeling mhp. forebyggende behandling
          • VZIG (varicella immunglobulin) skal helst gives inden for 4 døgn og senest inden for 10 døgn efter eksposition
          • Efter fødslen bør kvinden tilbydes vaccination, dog tidligst 3 måneder efter indgift af VZIG
      • Gravide, der udvikler kliniske symptomer på skoldkopper, henvises til infektionsmedicinsk afdeling mhp. behandling og derefter til obstetrisk afdeling mhp. opfølgning. Der bør ikke henvises til obstetrisk afdeling, mens der er smitterisiko

      Syfilis

      • I Danmark er syfilis blandt kvinder sjælden
        • Det er registreret stigende forekomst specielt hos indvandrere fra Baltikum, Rusland og andre dele af Østeuropa
      • I 2018 blev der fundet 21 tilfælde af syfilis blandt gravide om året i Danmark, nogenlunde ligeligt fordelt mellem indvandrere og danskere
      • Smitte i fostertilstanden kan medføre abort, dødfødsel eller kongenit syfilis. Medfødt syfilis kan ytre sig som svær akut sygdom ved fødslen, eller sygdommen kan være asymptomatisk og senere resultere i en lang række forskellige kroniske tilstande, fx. mental retardering

      Anbefaling

      • Alle gravide undersøges nu for syfilis, medmindre undersøgelsen aktivt fravælges
      • Der anvendes samme blodprøve som til den rutinemæssige undersøgelse for HBV og HIV ved den første graviditetsundersøgelse hos lægen
      • Resultatet af undersøgelsen anføres i vandrejournalen
      • Ved positiv test for syfilis henvises den gravide til obstetrisk afdeling for endelig udredning og behandling

        Toxoplasmose (haresyge)

        • Prævalensen af kongenit toxoplasmose infektion er i Danmark fundet at være 1:5.000, sv.t. at der fødes ca. 12 børn om året med kongenit toxoplasmose
        • Mange børn forbliver asymptomatiske, men alvorlige følger som dødfødsel, bilateral synsnedsættelse / blindhed eller neurologiske sequelae anslås at forekomme hos sammenlagt 5 % af de smittede børn (dvs. < 1 barn om året) 
        • Faren for fosterskader er størst ved smitteoverførsel tidligt i graviditeten
        • Overførsel af smitte fra mor til foster afhænger af smittetidspunktet: I første trimester <5 %, i andet trimester 20-30 %, i tredie trimester 60-80 %
          • Risikoen for smitteoverførsel er med andre ord mindst i den del af graviditeten, hvor risikoen for alvorlig sygdom hos fostret er størst

        Anbefaling

        • Den gravide vejledes om, at smitte kan undgås ved:
          • at vaske hænder efter berøring af råt kød og grønsager, samt efter havearbejde og kontakt med sandkasse
          • at vaske frugt og grønt grundigt
          • at undgå at spise kød, der ikke er gennemstegt eller kogt, og undlade at smage på rå fars
          • at undgå rå mælk (upasteuriseret)
          • at lade en anden tømme kattebakken, hvis der er kat i hjemmet. Hvis det ikke er muligt, bør den gravide benytte engangshandsker ved arbejdet og skolde kattebakken hver dag
          • at undgå at flå og håndtere harer og andre dyr
        • Der bør ikke udføres test for toxoplasmose i graviditeten, medmindre den gravide har kliniske symptomer på akut infektion. Evt. testning bør konfereres med en obstetriker. Ved positiv test henvises til obstetrisk afdeling

        Afvigende registreringer eller fund

        Afvigende SF-mål

        • Der er stor individuel variation mht. symfyse-fundus mål (SF-mål)
        • Husk standardiserede undersøgelsesbetingelser: Kvinden skal have tom blære og ligge afslappet og med strakte ben
          • Ved vigende eller faldende SF-mål anbefales henvisning til obstetrisk afdeling
            • Obs vækstretardering
          • Når SF-målet stiger udover normalområdet for den givne gestationsalder, henvises til obstetrisk afdeling
            • Obs polyhydramnios
            • Makrosomi: risikofaktor for kompliceret fødsel og for forløsning med sectio
            • Flerfoldgraviditet (dette vil dog oftest være afklaret ved ultralydsskanning forinden)

        Sæde eller tværleje

        • Undersøges ved alle kontroller fra uge 35 ved udvendig undersøgelse
        • Ved påvist sæde- eller tværleje efter uge 35 henvises mhp. vurdering for vendingsforsøg og planlægning af fødselsmåde

        Ændrede fosterbevægelser

        • Spontan oplysning fra den gravide om, at hun har mærket mindre liv, bør føre til umiddelbar henvisning til obstetrisk afdeling

        Proteinuri

        • Proteinuri i første halvdel af graviditeten er tegn på sygdom i nyrer eller urinveje, evt. ortostatisk proteinuri
        • Ved isoleret proteinuri tages kontrol af morgenurin. Husk også at undersøge infektionsparametre
          • Henvisning hvis vedvarende proteinuri
        • Proteinuri i sidste halvdel af graviditeten kan være tegn på præeklampsi
          • Obs nøje kontrol af blodtryk
          • Opfølgning efter kort tid ved usikre fund, fortsat proteinuri kræver henvisning til obstetrisk afdeling

        Glukosuri

        • Tilfældig påvist glukosuri i graviditeten kan forekomme på grund af nedsat tærskel i nyrerne for udskillelse af glucose
        • Ved påvisning af glukosuri anbefales oral glukose belastningstest (OGTT), hvis der ikke er foretaget en sådan indenfor de sidste 4 uger

        Komplikationer

        Blødning

        Blødning i 1. trimester

        • Blødning udover pletblødning kaldes truende spontan abort
          • Hvis blødningen ikke er meget voldsom, og der ikke er smerter, kan pt. henvises til ultralydsskanning på næste hverdag
        • Ved blødning og mavesmerter er ektopisk graviditet en vigtig differentialdiagnose, såfremt der ikke allerede er udført ultralydsskanning
          • Henvisning til ultralyd mhp. diagnostisk afklaring umiddelbart vil være relevant
        • Ved klinisk sikker komplet spontan abort er henvisning ikke altid nødvendig, men kræver opfølgning med s-hCG, hvis der ikke på UL er konstateret sikker intrauterin graviditet, dvs. set blommesæk eller føtalt ekko intrauterint

        Blødning i 2. trimester

        • Blødning kan være et symptom på cervixinsufficiens. Blødningen vil da ofte være ledsaget af slimet eller vandigt udflåd
          • Henvisning til obstetrisk afdeling mhp. vaginal ultralydsskanning

        Blødning i 3. trimester

        • Blødning med smerter og evt. stramning over maven giver mistanke om moderkageløsning
          • Henvises akut til obstetrisk afdeling
        • Blødning uden smerter kan være tegn på forliggende moderkage, dette vil dog oftest være diagnosticeret eller mistænkt ved 2. trimester skanningen
          • Kræver øjeblikkelig indlæggelse
          • Obs: Ingen vaginaleksploration
        • Pletblødning i forbindelse med veaktivitet, såkaldt tegnblødning, kræver ingen tiltag

        Gennem hele graviditeten

        • Blødningen kan stamme fra cervix, og ved flere episoder bør der udføres GU
          • Der kan være tale om godartede forandringer som polyp eller ektopi, men det er vigtigt at være opmærksom på muligheden for cervix cancer som årsag til blødningen
          • Ved synlige forandringer henvisning til kolposkopi og evt. biopsier

        Vandafgang

        • Ved vandafgang skal kvinden indlægges på fødegangen
          • Vandafgang er et tegn på, at fødslen kan være i gang
          • Situationen medfører øget infektionsrisiko

        Mave eller underlivssmerter

        1. trimester

        • Mavesmerter isoleret uden andre ledsagesymptomer er sjældent
        • Nogle generes af moderat stik eller jag i lyskeregionen
          • Dette er almindeligt og ufarligt og kan være forbundet med livmoderens øgede tyngde
        • Underlivssmerter kan være første tegn til spontan abort eller ektopisk svangerskab
          • Ved smerter og blødning øges mistanken om spontan abort eller ektopisk svangerskab
        • Myomer i uterus eller cyster i ovarier kan være årsag til smerter

        2. - 3. trimester

        Gennem hele graviditeten

        • Det er vigtigt at være opmærksom på, at smerter i maven hos en gravid kan skyldes ikke obstetriske årsager som f.eks. appendicitis eller pyelonephrit

        Forværring af astma

        • Forekomst
          • Astma er en komplikation i 5 % af graviditeter
        • Mulige konsekvenser
          • Ubehandlet giver astma i graviditeten øget risiko for perinatale komplikationer som fosterdød, for tidlig fødsel, præeklampsi og lav fødselsvægt
        • Præsentationsform
          • Typiske astmasymptomer
          • Nogle kan præsentere atypiske symptomer som mistolkes som graviditetsbetinget dyspnø
        • Fysisk undersøgelse
          • Kan give upålidelige observationer
        • Spirometri
          • Er nødvendig for at dokumentere tilstanden og respons på behandling
        • Behandling
        • Opfølgning
          • Det er nødvendigt med tæt opfølgning under graviditeten og postpartum

        Perinatal dødelighed 

        • Den neonatale dødelighed anvendes som en væsentlig og international sammenlignelig indikator for kvalitet i og effekt af sundhedsvæsenets indsats i relation til graviditet og fødsel
        • Neonatal dødelighed defineres i henhold til WHO som antal døde indenfor de første 28 døgn efter fødslen pr. 1.000 fødte
        • Den perinatale dødelighed i Danmark har i de sidste mange år været faldende 
        • I 2021 var den neonatale dødelighed i Danmark 2,48 pr. 1000 fødte, faldet fra 3,48 pr. 1000 fødte i år 2000

        Patientinformation

        Hvad findes af skriftlig patientinformation

        Forskellige infektioner i graviditeten

        Animationer

        Socialmedicin

        • Barselsorlov og barselsdagpenge

        Illustrationer

        Tegninger

        Kilder

        Referencer

        1. Sundhedsstyrelsen: Anbefalinger for svangreomsorgen 2021. Vis kilde
        2. Sundhedsstyrelsen: Vejledning om kriterier for levende- og dødfødsel m.v. 2005. Vis kilde
        3. Feodor Nilsson S, Andersen PK, Strandberg-Larsen K, Nybo Andersen AM. Risk factors for miscarriage from a prevention perspective: a nationwide follow-up study. BJOG. 2014; 121.; 1375-84. Vis kilde
        4. DSOG obstetrisk guideline: Intrauterin væksthæmning, FGR (2024). Vis kilde
        5. DSOG obstetrisk guideline: Hyperemesis gravidarum 2021. Vis kilde
        6. UpToDate: Maternal adaption to pregnancy: Gastrointestinal tract. Marts 2024. Vis kilde
        7. DSOG obstetrisk guideline: Bakteriel vaginose i graviditeten - risiko for spontan præterm fødsel 2019. Vis kilde
        8. DSOG obstetris guideline: Hypertension og præeklampsi 2024. Vis kilde
        9. DSOG obstetrisk guideline: Acetylsalicylsyre i graviditeten 2021. Vis kilde
        10. DSOG obstetrisk guideline Graviditas prolongata 2011. Vis kilde
        11. DSOG vejledning vedr. gravide med Covid-19 november 2022. Vis kilde
        12. DSOG obstetrisk guideline Herpes genitalis under graviditet og fødsel 2020. Vis kilde
        13. DSOG obstetrisk guideline: Varicella Zoster infektion i graviditeten 2018. Vis kilde

        Fagmedarbejdere

        Marianne Christiansen

        overlæge, Gynækologisk-Obstetrisk afd. Y, Aarhus Universitetshospital Skejby

        Anne Søndergaard

        speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus

        Har du en kommentar til artiklen?

        Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

        Indhold leveret af

        Lægehåndbogen

        Lægehåndbogen

        Kristianiagade 12

        2100 København Ø

        DisclaimerLægehåndbogen