Jf. vejledning fra Sundhedsstyrelsen er grænsen for definition på fødsel en gestationsalder på 22+0 og derover, eller at barnet har vist et eller flere af nærmere definerede livstegn2
Spontan abort forekommer i ca. 10 % af alle klinisk erkendte graviditeter inden udgangen af første trimester. I andet trimester er hyppigheden af spontan abort ca. 1 %
I første trimester er aborthyppigheden for gravide over 40 år næsten 4 gange så høj som for gravide under 30 år 3
I andet trimester er aborthyppigheden for gravide over 40 år ca. 2 gange så høj som for gravide under 30 år 3
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Diagnose
Diagnostiske kriterier
Udebleven menstruation og påvisning af hCG i urin eller blod
Produktionen af hCG starter lige efter implantationen af ægget og kan påvises i blodet allerede 6-8 dage efter befrugtningen
Glukosuri udløser altid OGTT uanset tidspunktet i graviditeten, såfremt der ikke foreligger en normal OGTT indenfor de sidste 4 uger
Ved 10-20 uger undersøges følgende gravide:
Kvinder med tidligere GDM
Kvinder med to af følgende risikofaktorer:
Maternel overvægt før graviditeten (BMI ≥ 27 kg/m2)
Familiær disposition til diabetes
Tidligere fødsel af et stort barn (≥ 4500 g)
Kendt PCOS
Ved 24-28 uger undersøges følgende gravide:
Kvinder med kun én af følgende risikofaktorer:
Maternel overvægt før graviditeten (BMI ≥ 27 kg/m2)
Familiær disposition til diabetes
Tidligere fødsel af et stort barn (≥ 4500 g)
PCOS
Flerfoldsgravide
Kvinder, der er screenet tidligere i graviditeten, men hvor glukosebelastningen var ikke-diabetisk
Hepatitis B (HBV)/ hepatitis C prøver (HCV)
Alle gravide tilbydes screening for HBV-infektion 1
Der anvendes samme blodprøve til den rutinemæssige undersøgelse for blodtype, blodtypeantistoffer, HBV, HIV og syfilis ved første graviditetsundersøgelse hos lægen
Ang. opfølgning på blodprøverne henvises til Sundhedsstyrelsens "Anbefalinger for svangreomsorgen" s. 153 tabel 8.2. 1
Gravide undersøges normalt ikke for HCV, da der er meget lille risiko for smitte med hepatitis C fra mor til barn i forbindelse med fødslen. Det er ikke muligt at forebygge HCV
Begge skanninger er et frivilligt og gratis tilbud til alle gravide
Hvornår skal patienten henvises?
Efter 1. svangrekontrol i uge 6-10 fremsender den praktiserende læge, efter aftale med kvinden, oplysninger om hendes helbredsmæssige og familiemæssige forhold til obstetrisk afdeling via svangrejournalen
Skema med overblik over kontrollerne i grundforløbet findes i Sundhedsstyrelsens "Anbefalinger for Svangreomsorgen 2021" side 55 1
De danske anbefalinger fra 2021 for gravide uden specielle risikofaktorer:
3 konsultationer hos den praktiserende læge + en konsultation 8 uger efter fødslen
2 ultralydsundersøgelser
5-7 jordemoderkonsultationer + en konsultation 48-72 timer efter fødslen
Forløbet tilpasses den enkelte, således at der kan tilbydes flere eller færre konsultationer afhængig af de individuelle behov
"Vandrejournalen" skal udfyldes ved alle kontroller
SF-måling (Symfyse-Fundus-måling)
Formålet er at forebygge og diagnosticere særligt væksthæmning hos fostret, men også polyhydramnios og stort barn
Den foreliggende evidens er beskeden men tyder på, at SF-måling har en rimelig sensitivitet, når det drejer sig om de meget væksthæmmede børn4
Serielle målinger synes at øge metodens sensitivitet og specificitet 4
Anbefaling
Det anbefales, at SF-mål registreres fra uge 24, og at resultatet indføres på kurven på vandrejournalen
Ved lavt/stagnerende eller højt/unormalt stigende SF-mål henvises til obstetrisk afdeling mhp. ultralydsskanning 1
Fosterstilling
Det har først klinisk relevans at vurdere fosterstillingen fra uge 35
Systematisk undersøgelse af abdomen med de fire håndgreb har til formål at bestemme fostrets præsentation og indstilling
Vurdering af fostrets stilling ved palpation kan være vanskelig. Der er en positiv sammenhæng mellem undersøgerens erfaring og evnen til at diagnosticere fosterstillingen korrekt
Anbefaling
De fire håndgreb til vurdering af fostrets stilling anbefales brugt fra uge 35
Ved mistanke om, at barnet ikke ligger i hovedstilling, anbefales henvisning til obstetriker mhp. vendingsforsøg 1
Auskultation af fosterhjertelyd
Registrering af fosterhjertelyden fastslår, at barnet er i live
Anbefaling
Fra uge 21 anbefales det at lytte hjertelyd i forbindelse med kontrollerne 1
Overvågning af fosterbevægelser
Der ses en sammenhæng mellem mindre liv og tilstande som infektion, føtomaternel blødning, placentainsufficiens, væksthæmning, navlesnorskomplikationer samt fosterdød
Kvinder opfordres derfor til at reagere, hvis de mærker mindre liv efter uge 24
Der er ikke evidens for, at rutinemæssig overvågning og tælling af fosterbevægelser kan forebygge intrauterin fosterdød
Anbefaling
Gravide kvinder får information om at henvende sig til jordemoder eller obstetrisk afdeling, hvis de mærker mindre liv
Efter uge 24-26 tilbydes den gravide klinisk undersøgelse suppleret med CTG og/eller ultralydsundersøgelse
Det er ikke tilstrækkeligt at høre en normal hjertelyd, når kvinden mærker mindre liv eller slet ikke mærker liv 1
Kontrolprogram
Med udgangspunkt i den raske førstegangsfødende kvinde med en ukompliceret graviditet er antal og tidspunkter for kontakter vist i tabellen nedenfor
Flergangsfødende tilbydes i stedet for de to jordemoder kontakter i uge 35 og 37, kun én kontakt i uge 36
Kontrollerne tilpasses individuelle behov, således at der kan være såvel færre som flere kontroller
Yderligere tilbydes 1. trimesterskanning i uge 11+2 til 14+1 og 2. trimesterskanning uge 18-20
Der henvises iøvrigt til Sundhedsstyrelsens "Anbefalinger for Svangreomsorgen 2021" side 55 figur 3.3.
Uge
Kontroller
6-10
Almen praksis
10-15
Jordemoder
21
Jordemoder
25
Almen praksis
29
Jordemoder
32
Almen praksis
35
Jordemoder
37
Jordemoder
39
Jordemoder
Første konsultation i almen praksis 6-10 uger
Første undersøgelse i almen praksis omfatter helbredsundersøgelse, samtale og henvisning til det ønskede fødested
Den første konsultation bør ske så hurtigt som muligt, efter kvinden har konstateret graviditeten, idet der er et stort forebyggelsespotentiale i at iværksætte sundhedsfremmende tiltag så tidligt som muligt i graviditeten
Der opfordres til, at begge de kommende forældre deltager i konsultationen
Formål
At vurdere kvindens helbredstilstand og psykosociale forhold i forhold til graviditet og fødsel med henblik på at lave den første indplacering på svangreomsorgens fire niveauer
At informere om svangreomsorgens grundforløb, herunder tilbud om de to skanninger og formålet med disse
At drøfte relevante forhold omkring livsstil og eventuelle ønsker om ændring på baggrund af graviditeten i forhold til kvindens og barnets sundhed og helbred
At henvise kvinden til det ønskede fødested
Undersøgelser
Undersøgelse/urinmikroskopi/urinstix for nitrit og leucocytter, asymptomatisk bakteuri. (Stix: >= +3 leucocytter (sv.t. 500 leukocytter/mikroliter ELLER positiv nitrit!) Ved positivt resultat suppleres med urindyrkning
Urinstix for glukose og protein
Måling af blodtryk
Blodprøve til undersøgelse for blodtype og irregulære blodtypeantistoffer samt screening for hepatitis B, hiv og syfilis
MFR-status (hvis kvinden ikke kender sin vaccinationsstatus)
Baseret på anamnese – eller når det er relevant – undersøges for klamydia, gonoré, herpes, hæmoglobin, MCV, serum-jern, D-vitamin-status, hæmoglobinopatier og screening for gestationel diabetes
Obs: Undersøgelse for hæmoglobinopatier er vigtig hos relevante gravide, og kan let glemmes i en dansk kontekst. Hæmoglobinopatier kan give svær sygdom hos barnet, hvis barnet arver anlæg fra såvel mor som far
Vejning
Gynækologisk undersøgelse/vaginaleksploration foretages kun på indikation
Formålet med den første tidlige sundhedsfremmende og forebyggende jordemoderkonsultation er at lære de kommende forældre at kende, at skabe overblik, at tilbyde relevante, tidlige livsstilsinterventioner, henvise til andre relevante sundhedsprofessionelle samt at styrke parrets self-efficacy frem mod forældreskab
Desuden skal konsultationen give mulighed for at drøfte graviditetsgener, f.eks. kvalme og træthed, der ofte har præget første trimester
At vurdere kvindens og familiens generelle trivsel, herunder om der er belastninger af forskellig karakter, fx arbejdsmæssige
At understøtte iværksatte livsstilsændringer ved behov
At foretage risikoopsporing af obstetriske komplikationer, herunder diabetes, præeklampsi og bakteriuri
At drøfte samliv og familieforhold
At tage blodprøve på rhesus-negative gravide til bestemmelse af fostrets blodtype og undersøgelse for blodtypeantistoffer
Undersøgelser
Livmoderens størrelse
Fostrets hjertelyd
Den gravides almentilstand, inkl. ødemer
Blodtryksmåling
Urinstix for glukose og protein
Urinundersøgelse for asymptomatisk bakteriuri
Vejning efter behov mhp. fortsat rådgivning om vægtøgning, kost og fysisk aktivitet
Blodprøve på rhesus-negative gravide til bestemmelse af fostrets blodtype og undersøgelse for blodtypeantistoffer
Ad 5: Undersøgelsen kan foregå enten ved urinmikroskopi eller urinstix. Ved positiv urinmikroskopi eller ved urinstix positiv for nitrit eller leukocyttersuppleres med urindyrkning. (Stix: +3/+4 leucocytter (sv.t. 500 leukocytter/mikroliter ELLER positiv nitrit!)
Der behandles med antibiotika ved signifikant bakteriuri i urindyrkning og altid ved fund af GBS.
Ad 6: Ved fund af gruppe B-streptokokker (GBS) i urinen noteres dette i kvindens vandrejournal, idet der så behandles med penicillin i.v. under fødslen.
Ad 8: Blodprøven undersøges for irregulære blodtypeantistoffer. Ved positive fund vurderes resultatet af en speciallæge i klinisk immunologi. På en anden blodprøve foretages bestemmelse af fostrets RhD-type, således at fødeafdelingen har svaret, når kvinden kommer til jordemoderkonsultation i uge 29.
At drøfte den gravides velbefindende og parrets/familiens trivsel
At foretage rhesus-profylakse
At foretage risikoopsporing af præeklampsi, diabetes, væksthæmning af fostret og truende for tidlig fødsel
At drøfte ønske om amning og forventninger hertil
At følge op på eventuelle problemstillinger af psykosocial karakter med henblik på:
støtte til fortsatte ændringer af livsstilsmæssig karakter, fx rygestop eller vægtvedligeholdelse
Opfølgning på samarbejdet med kommunen om støtteforanstaltninger både under resten af graviditeten og efter fødslen
At justere planen for resten af graviditeten og niveau-indplacering ved behov
Undersøgelser
Vurdering af fostervækst og hjertelyd
Blodtryksmåling
Urinstix for glukose og protein
Vejning
Rhesus profylakse
Gravide med RhD (rhesus)-negativ blodtype, som bærer et RhD-positivt foster, tilbydes indsprøjtning med 250-300 mikrogram anti-D immunglobulin for at forebygge immunisering
At vurdere fostervækst og fosterstilling og drøfte kvindens fysiske og mentale velbefindende
At foretage risikoopsporing af obstetriske komplikationer, herunder diabetes, præeklampsi og leverbetinget graviditetskløe
At drøfte spørgsmål til fødslen og forberede de kommende forældre til tiden efter fødslen, modtagelsen af det nyfødte barn og den allerførste tid med barnet
Undersøgelser
Vurdering af fostervækst, fosterstilling og hjertelyd
Såfremt parret ønsker det, henviser jordemoderen den gravide til igangsættelse efter afdelingens retningslinjer
Almindelige gener
Kvalme/opkastninger
Kvalme forekommer i 90 % af alle graviditeter, mens opkastning forekommer hos 25-50 % 5
En af de hyppigst forekommende klager i første del af graviditeten
debuterer typisk før 9. graviditetsuge og remitterer inden 20. uge (hyppigst 6-16. uge)
ofte er symptomerne sværest i 9. graviditetsuge
PUQE-score (Pregnancy Unique Quantification of Emesis and Nausea-score) bruges som redskab til at kvantificere graden af kvalme/opkastninger: Se skema i Sundhedsstyrelsens "Anbefalinger for Svangreomsorgen 2021" bilag 5
Behandling
Jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for Svangreomsorgen 2021:1
Mild graviditetskvalme/opkastning behandles i almen praksis med antiemetika (RCOG 2016). Hvis der ikke er effekt af behandlingen, eller PUQEscore er < 13,anbefales det, at den gravide behandles i ambulant hospitalsregi. Kvinder med svær og vedvarende graviditetskvalme/opkastning kan tilbydes indlæggelse
Lænde- og bækkensmerter i forbindelse med graviditet er hyppigt forekommende med en prævalens på op til 76 % 1
Bækkensmerter lokaliseret til sacroiliacaleddene og symfysen kan udløses og dermed verificeres ved kliniske test
Smerter og eventuelt instabilitet svarende til begge disse ledområder ses hos ca. 5% af de gravide kvinder
Smerterne opstår ofte mellem uge 15 og 25, men kan opstå tidligere, hvis kvinden har haft bækkensmerter i en tidligere graviditet
Udredning foregår primært via praktiserende læge.
Som led i vurderingen optages en grundig smerteanamnese, hvor kvindens beskrivelse af funktionstab på aktivitets- og deltagelsesniveau samt psykiske og fysiske ressourcer belyses
Den objektive undersøgelse kan suppleres med sacroiiliacaleds-smerte provokations-tests
Præeklampsi er en multiorgansygdom karakteriseret ved vasokonstriktion, metaboliske forandringer, endothelial dysfunktion og øget inflammatorisk respons
Komplikationerne til præeklampsi kan være af livstruende karakter for både kvinden og fostret
Definitioner
Hypertension defineres ved BT >= 140/90 mmHg ved to målinger med mindst 4 timers interval målt efter mindst 5 minutters hvile
Proteinuri: Urinstix kan anvendes som screening for proteinuri 8
Ved mistanke om præeklampsi og min. 2+ for protein på urinstix, bør urinen såvidt muligt sendes til kvantitativ proteinbestemmelse (albumin/kreatinin-ratio)
S-creatinin >= 90 mmol/l eller fordoblet fra udgangspunktet
Leverpåvirkning med fordobling af transaminaser
Lungeødem
Cerebrale eller visuelle symptomer
Tegn på uteroplacentar dysfunktion: Ultralydsestimeret vægt < -15% og flowforandringer eller ultralydsestimeret vægt < -22%, foetus mortuus og/eller abruptio placentae
Tbl. acetylsalicylsyre 150 mg dgl til natten bør opstartes tidligt i graviditeten, dvs. i uge 10-16, optimalt uge 10-12, mhp. forebyggelse af præeklampsi til kvinder med en af følgende højrisikofaktorer:
Tidligere svær eller tidligt indsættende præeklampsi (GA<34)
Kronisk hypertension
Prægestationel diabetes mellitus
Systemisk lupus erythematosus (SLE) (ASA opstartes fra erkendt graviditet)
Kronisk nyresygdom
Graviditet efter ægdonation
Kronisk hypertension
Prægestationel diabetes mellitus
Antifosfolipidsyndrom
Hos kvinder med 2 eller flere af nedenstående moderate risikofaktorer kan profylakse med acetylsalicylsyre overvejes:
Tidligere præeklampsi uden tegn på svær sygdom
BMI>= 30
Flerfoldsgraviditet
Nulliparitet
Høj maternel alder >=40 år
Mere end 10 år siden sidste fødsel
Ved manglende opstart inden uge 16 kan der fortsat forventes effekt, hvis det opstartes inden uge 20+0
Acetylsalicylsyre seponeres ved GA 37+0
For alle gravide gælder:
Blodtryksmålinger foretages ved alle svangerskabskontroller
Vurder tættere opfølgning, specielt i slutningen af graviditeten, hos gravide med øget risiko
Påvist hypertension før eller tidligt i graviditeten:
Henvises til specialafdeling for opfølgning
Svangerskabshypertension
Henvises til obstetrisk afdeling for undersøgelse
Præeklampsi
Henvises eller indlægges straks i obstetrisk afdeling
HELLP-syndrom
Indlægges straks i obstetrisk afdeling
Gestationel diabetes mellitus
Gestationel diabetes defineres som glucoseintolerans af varierende sværhedsgrad, der debuterer eller diagnosticeres første gang i forbindelse med en graviditet
Forekomsten i Danmark var 5,9% i 2021
De fleste kvinder med gestationel diabetes mellitus har ingen symptomer, hvorfor der screenes for at opspore og behandle tilstanden
Glucosetolerancen normaliseres ofte umiddelbart efter fødslen
Gestationel diabetes er forbundet med stærkt øget risiko for at udvikle diabetes (primært type 2) samt metabolisk syndrom senere i livet
Ca. halvdelen af kvinder med gestationel diabetes udvikler type 2 diabetes i løbet af 10 år
Efter fødslen anbefales kvinderne at følge kostrådene, være fysisk aktive og tilstræbe normal vægt
Tilrådes glukosebelastningstest (eller både HBA1c og venøs faste glukose) 3-4 måneder efter fødslen hos egen læge samt regelmæssig kontrol med glukosebelastningstest, HbA1c eller faste-blodsukker med 1-2 års interval for tidlig diagnosticering af diabetes
Anbefalinger vedr. gestationel diabetes mellitus:
Udfør oral glukosebelastningstest (OGTT):
Ved påvisning af glukosuri uanset tidspunkt i graviditeten, såfremt der ikke foreligger en normal OGTT indenfor de sidste 4 uger
Ved 10-20 uger undersøges
Kvinder med tidligere gestationel diabetes mellitus
Kvinder med to af flg. risikofaktorer:
Prægravid overvægt (BMI >27)
Familiær disposition til diabetes (dvs. type 1 eller 2 diabetes hos bedsteforældre, forældre, søskende eller egne børn)
Tidligere fødsel af et stort barn (>4.500 gram)
Kendt Polycystisk Ovariesyndrom (PCO)
Ved 24-28 uger undersøges
Kvinder med kun én af flg. risikofaktorer:
Prægravid overvægt (BMI > 27)
Familiær disposition til diabetes jf. ovenstående
Tidligere fødsel af et stort barn (>4.500 gram)
Kendt Polycystisk Ovariesyndrom (PCO)
Flerfoldsgravide
Kvinder, der er screenet tidligere i graviditeten, hvor glukosebelastningen var ikke-diabetisk
Der anvendes følgende diagnostiske test: 2-timers 75 gram OGTT. Der måles kun blodglukose efter 2 timer (dobbeltbestemmelse tilstræbes). Tolkning: Gestationel diabetes mellitus ved >= 9,0 mmol/l i kapillært fuldblod eller venøst plasma målt med højkvalitetsmetode.
Depression
Depression efter fødslen er et ofte forekommende klinisk problem
Forekomsten er ca. 10 % for mødrene op til 1/2 år efter fødslen og 6 % for fædre
Depressive symptomer er: Nedsat stemningsleje, manglende glæde og interesse, træthed, manglende koncentrationsevne, rådvildhed og uro, nedsat selvværd, følelse af skyld og selvmordstanker
Risikofaktorer
Tidligere depressioner øger risikoen for depression under graviditet / fødsel
Vanskelige økonomiske eller sociale forhold
Kvinder, som lever isoleret
Tiltag
Tidlige symptomer kan fanges gennem strukturerede samtaler med læge, jordemoder eller sundhedsplejerske
Grundig anamnese omkring tidligere psyko-sociale forhold og evt. risikofaktorer
Som hjælp til at vurdere, om der er behov for henvisning til videre udredning og behandling, kan man evt. anvende et valideret screeningsinstrument for fødselsdepressioner. Screeningsinstrumentet kan dog ikke stå alene
Såfremt der er mistanke om depression henvises til psykiatrisk vurdering og behandling
Vold og seksuelle overgreb
Prævalensen af vold mod gravide anslås i internationale undersøgelser til 4-9 % af gravide kvinder
Graviditet ser ikke ud til reducere forekomsten af vold i parforhold
Det er vist, at kvinder, der udsættes for vold og mishandling i graviditeten, har øget risiko for depression, skader og død og psykiske problemer
Det er også vist, at mishandling kan føre til for tidlig fødsel og til øget forekomst af fosterdød
Tiltag
I svangreomsorgen er det vigtigt, at sundhedspersonalet er i stand til at spørge kvalificeret, om der er vold i familien, og i givet fald afdække, om der er problemer med alkohol, stoffer og/eller medicin
Overgreb er en kendt risikofaktor for sygelighed hos mor og hos barn
Det er sandsynligt at støttende samtaler er positivt for kvinden
Andre støttetiltag, der kan være aktuelle:
At henvise til familieambulatorium / sårbart team
At sikre kontinuerlig kontakt til den sundhedsperson, der tager hånd om problemet
At støtte den gravide i at komme ud af det voldelige forhold. Alternativt at tilbyde parret eller manden terapi, psykoedukation eller lignende
At støtte den gravide i at anmelde volden
At henvise til krisecenter
At identificere ressourcer i den gravides netværk
At opspore angst og depression
At være særlig opmærksom på kvindens reaktioner under fødslen
Overbårenhed - graviditas prolongata
Overbåren graviditet defineres i Danmark som 14 dage efter ultralydsterminen
Det vil sige fra uge 42+0 altså graviditetsvarighed udover 293 dage
Der er påvist øget perinatal og neonatal dødelighed ved overbårenhed
Det anbefales at den gravide henvises til obstetrisk klinik eller fødeafdeling 7-10 dage efter ultralydsbestemt termin mhp. vurdering i forhold til igangsættelse, idet det tilstræbes, at fødslen har fundet sted før uge 42+0 10
Hæmatologiske problemer
Jernmangelanæmi
I graviditeten øges kvindens jernbehov, men dette kompenseres dog delvist ved øget absorption
Erytrocytmassen øges med 20 %, mens den fysiologiske hæmodilution fører til 50 % øget plasmavolumen, og derved lavere hæmoglobinkoncentration end i ikke-gravid tilstand
75-80 % af danske kvinder har mindre jerndepoter, end der kræves til at gennemføre en graviditet uden at komme i jernunderskud
Anbefaling
40-50 mg jern dagligt fra graviditetsuge 10 - eller senest uge 18 - og resten af graviditeten
Jerntilskuddet optages bedst mellem måltiderne sammen med frugt- eller grøntsagsjuice eller en citrusfrugt, idet C-vitamin fremmer jernabsorptionen
Gravide af etnisk oprindelse fra lande, hvor tilstandene forekommer med høj prævalens tilbydes screening ved den første undersøgelse hos den praktiserende læge i graviditeten, såfremt den gravide ikke er screenet tidligere 1
Hurtigst muligt efter påvist graviditet sendes en prøve med EDTA-blod til det lokale laboratorium med henblik på hæmoglobintype
Fra en række lande, hvor kun thallasæmi er relevant (den Europæiske del af Middelhavsområdet og Tyrkiet), kan screeningen dog initialt være bestemmelse af erythrocytmiddelcellevolumen (MCV). En MCV middelværdi >78 fL udelukker med stor sandsynlighed thalassæmi
Hvis den gravide er heterozygot for thalassæmi eller seglcelleanæmi tilbydes undersøgelse af faderen, såfremt han også kommer fra et højrisikoområde og ikke tidligere er undersøgt
Hvis begge forældre er bærere af en hæmoglobinopati, henvises til obstetrisk afdeling mhp. genetisk rådgivning og information om muligheden for prænatal diagnostik for at undersøge, om fostret er homozygot med risiko for svær hæmoglobinopati
Blodtype og antistoffer
Alle gravide tilbydes blodprøve til blodtypebestemmelse og screening for irregulære blodtypeantistoffer ved første graviditetsundersøgelse hos den praktiserende læge
Alle rhesus D negative kvinder tilbydes blodprøve til screening for irregulære blodtypeantistoffer og bestemmelse af fostrets RhD-type i uge 25 hos den praktiserende læge. Svaret skal gå til fødestedet og til den praktiserende læge til orientering
De mest almindelige årsager til immunisering og hæmolytisk sygdom hos barnet er rhesus antistoffer (anti D), anti-c og anti-Kell
Rutinemæssig profylakse
Rutinemæssig antanatal profylakse i graviditetsuge 29: Alle ikke-immuniserede RhD-negative gravide med rhesus positive fostre tilbydes rutinemæssigt 250-300 mikrogram anti-D immunoglobulin i uge 29
Rutineprofylakse ved fødslen: Alle ikke-immuniserede RhD negative kvinder, som har født et rhesus positivt barn, tilbydes rutinemæssig 250-300 mikrogram immunoglobulin hurtigst muligt og senest 72 timer efter fødslen
Trombocyttantistoffer
Udvikling af trombocyt-antistoffer hos mor kan medføre trombocytopeni hos det nyfødte barn
Indtil videre anbefales det ikke at undersøge for thrombocytspecifikke antistoffer med mindre den gravide har thrombocytopeni
Infektioner i graviditeten
Asymptomatisk bakteriuri
Bakteriuri øger risikoen for præterm fødsel, lav fødselsvægt og kronisk nyresygdom hos moderen, uanset om der er symptomer på urinvejsinfektion
Asymptomatisk bakteriuri forekommer i ca. 5-10 % af alle graviditeter, oftest hos kvinder som før graviditeten har været plaget af hyppige urinvejsinfektioner
Anbefaling
Urinundersøgelse for asymptomatisk bakteriuri ved første og anden lægeundersøgelse hos egen læge. Undersøgelsen kan foregå enten ved urinmikroskopi eller urinstix. Ved positiv urinmikroskopi eller positiv urinstix for nitrit eller leukocytter suppleres med urindyrkning (Stix: >=+3 leucocytter (sv.t. 500 leukocytter/mikroliter ELLER positiv nitrit!)
Ved fund af gruppe B-streptokokker (GBS) i urinen påføres dette kvindens vandrejournal mhp. behandling under fødslen
Urinvejsinfektion
Ved symptomer på urinvejsinfektion: Urindyrkning med resistensbestemmelse
Ved klinisk sikker urinvejsinfektion, startes behandling før svar på dyrkning
Gravide kvinder synes ikke at være i øget risiko for at blive smittet med Covid-19 sammenlignet med den øvrige befolkning
Mere end 2/3 af gravide testet positive for Covid-19 er asymptomatiske, og langt størstedelen af gravide med symptomatisk COVID-19 har kun milde til moderate symptomer
I Danmark er der fundet øget risiko for indlæggelse pga. svær COVID-19 blandt smittede gravide med BMI > 30, rygere og behandlingskrævende astmatikere
Gravide kvinder med symptomatisk COVID-19 har sammenlignet med
Ikke-gravide kvinder med COVID-19 øget risiko for indlæggelse på Intensiv afdeling, samt en øget risiko for død som følge af COVID-19
Gravide kvinder uden COVID-19 øget risiko for alvorlig sygdom herunder død, denne risiko er dog meget lille
Der er desuden fundet øget risiko for intrauterin fosterdød, iatrogen præterm fødsel, lav fødselsvægt og forløsning ved sectio for gravide med COVID-19 i udenlandske studier. Dette er ikke vist i Danmark i pandemiens første år
Der er ikke fundet øget risiko for smitte eller sygdom hos nyfødte af kvinder med SARS-CoV-2
Anbefaling:
Gravide i 2. og 3. trimester samt ammende kvinder anbefales vaccination mod Covid-19 i efterårs- og vintersæsonen
Gravide, som aldrig er vaccineret mod Covid før, anbefales vaccination allerede fra 1. trimester
Gravide opfordres til i særlig grad at følge Sundhedsstyrelsens generelle råd om smitteforebyggelse
Infektioner med gruppe B streptokokker (GBS) er den hyppigste årsag til alvorlige neonatale infektioner
Bærere af GBS er symptomfrie
Omkring 10-36 % af alle kvinder er koloniseret vaginalt/rektalt med GBS, og infektionen kan overføres til barnet ved fødslen
Bærerstatus påvirkes ikke af antibiotika, rekolonisering kommer hurtigt efter afsluttet behandling
Anbefaling
Alle gravide screenes for asymptomatisk bakteriuri, der ved positiv urinmikroskopi eller positiv urinstix for nitrit eller leukocytter suppleres med urindyrkning (Stix:>= +3 leucocytter (sv.t. 500 leukocytter/mikroliter ELLER positiv nitrit!)
OBS, Visse dyrkningsmedier anvendt i almen praksis kan ikke påvise GBS (f.eks. Flexicult). Dyrkes urinprøver i egen praksis, bør man sikre sig, at dyrkningsmediet kan påvise GBS, og hvis ikke sende urin til dyrkning og resistensbestemmelse
Ved fund af GBS i urindyrkning behandles med antibiotika. Fødestedet orienteres om fundet
Under fødslen podes (hurtigtest) og / eller behandles med i.v. penicillin for at forebygge GBS-sygdom hos det nyfødte barn
Hepatitis B virus (HBV) er meget udbredt på verdensplan, særligt i Asien, Afrika, en del østeuropæiske lande samt Grønland
Man regner med at ca. 350 mio. mennesker har kronisk HBV infektion
Overførsel mellem mor-barn er en almindelig smittevej - udgør ca. 20 % af rapporterede HBV-infektioner i England
Hvis børnene smittes perinatalt udvikler ca. 70 % en kronisk HBV infektion med senere risiko for levercirrose og leverkræft, og de vil kunne føre smitten videre
Mor-barn overførsel kan forhindres ved at give immunglobulin og vaccine til barnet umiddelbart efter fødslen
Alle gravide screenes for HBV-infektion medmindre undersøgelsen aktivt fravælges
Der anvendes samme blodprøve til den rutinemæssige undersøgelse for blodtype, blodtypeantistoffer, HBV, HIV, og syfilis ved første graviditetsundersøgelse hos lægen
Analysen udføres i blodbanken
Ved positivt svar skal den praktiserende læge
indkalde den gravide til information om svaret og sikre, at hun hurtigst muligt henvises til udredning på infektionsmedicinsk afdeling
informere den gravide om, at barnet skal vaccineres ved fødslen og efterfølgende efter 1, 2 og 12 mdr. og at vaccinen er gratis
sikre at obstetrisk afdeling informeres om positivt svar
sikre at husstandsmedlemmer til gravide med nyopdaget HBV infektion screenes og vaccineres forebyggende, hvis de er negative
Resultatet af undersøgelsen anføres i svangrejournalen og vandrejournalen
Der er en lille risiko (mindre end 5 %) for smitte med Hepatitis C fra mor til barn i forbindelse med fødslen. Gravide undersøges normalt ikke for HCV, idet der ikke er nogen mulighed for at forebygge den lille smitterisiko. Der er ikke grund til at fraråde graviditeter eller amning hos kvinder med kendt HCV-infektion
Anbefaling
Der er ingen særlige anbefalinger vedr. gravide. Generelt bør alle, der er født i udlandet eller har haft et intravenøst stofmisbrug, screenes for HCV infektion
Alle patienter med HCV infektion henvises til udredning på infektionsmedicinsk afdeling
Ved 1. svangreundersøgelse bør det afklares, om den gravide eller hendes partner tidligere har haft herpes genitalis
Diagnostik af herpes hos gravide bør stilles ved podning af læsioner til identifikation af HSV og serologisk undersøgelse for typespecifik antistofstatus
Ved mistanke om primært udbrud af genital herpes i graviditeten, sættes pt. i behandling med tbl. aciclovir 400 mg x 3 daglig eller 200 mg x 5 daglig i 5-10 dage. Behandlingen kan forlænges, såfremt der er vedvarende symptomer.
Ved primært udbrud i 1. eller 2. trimester anbefales desuden profylaktisk behandling med tbl. aciclovir 400 mg x 3 daglig eller 200 mg x 5 i fra uge 36+0 og indtil fødslen
Ved primært udbrud i 3. trimester fortsættes behandlingen frem til fødslen, og pt. henvises til obstetrisk afdeling mhp. stillingtagen til fødselsmåde, da der anbefales forløsning ved sectio, specielt ved debut indenfor 6 uger før fødslen
Ved udbrud af recidiverende herpes under graviditeten, anbefales som udgangspunkt ikke antiviral behandling, men ved hyppige og/eller alvorlige udbrud kan der behandles med tbl. aciclovir 400 mg x 3 daglig eller 200 mg x 5 daglig i 5-10 dage
Såfremt der opstår udbrud af recidiverende herpes under graviditeten, anbefales profylaktisk behandling med tbl. aciclovir 400 x 3 mg daglig eller 200 mg x 5 daglig fra uge 36+0 indtil fødslen
Generel screening for HIV-infektion er indført i Danmark pr. 1. januar 2010. Alle gravide screenes for HIV medmindre undersøgelsen aktivt fravælges
Der anvendes den samme blodprøve til den rutinemæssige undersøgelse for HBV og syfilis ved første graviditetsundersøgelse
Ved positivt svar sikrer den praktiserende læge, at der udføres konfirmatorisk test
Resultatet af undersøgelsen anføres af diskretionshensyn ikke i svangre- og vandrejournalen
HIV-positive gravide skal henvises til infektionsmedicinsk afdeling og obstetrisk specialafdeling for rådgivning og behandling
Influenza og andre lungeinfektioner
Gravide og spædbørn er i større risiko for at udvikle komplikationer til influenza
Influenza hos gravide øger risiko for abort og præterm fødsel
Det samme gælder bakteriel pneumoni hos gravide
Anbefaling
Alle gravide i 2. og 3. trimester tilbydes vederlagsfri influenza-vaccination i influenza-sæsonen
Gravide med kronisk sygdom som nedsat lungefunktion, astma, hjertekarsygdom, diabetes, nedsat immunforsvar eller svær overvægt tilbydes vederlagsfri influenza-vaccination i 1. trimester i influenza-sæsonen
Ved klinisk mistanke om influenza hos en gravid i influenzasæsonen anbefales umiddelbart opstart af antiviral behandling. Udenfor sæsonen bør der afventes positiv diagnostik
Ved mistanke om pneumoni hos gravide er røntgen af thorax ikke kontraindiceret
Infektioner med listeria kan i meget sjældne tilfælde give febersygdom hos den gravide, medføre fosterdød, for tidlig fødsel eller sygdom hos det nyfødte barn
Listeria findes overalt i miljøet og derfor også i de fleste rå eller let forarbejdede madvarer
Alle mennesker spiser bakterien fra tid til anden, men kun meget få bliver syge af det
Listeria kan vokse ved køleskabstemperatur, og kendte risikofødevarer er skiveskåret kødpålæg, fiskepålæg som fx koldrøget og gravad fisk samt bløde oste (især de oste, som er fremstillet af upasteuriseret mælk)
Risikoen for at få en listeriainfektion er højere, såfremt man spiser pålæg, der har overskredet holdbarheden, eller som har været opbevaret lang tid i åbnet tilstand
Anbefaling
Den gravide vejledes om, at smitte kan undgås ved:
at skylle, koge eller gennemstege madvarerne
at vaske frugt og grønt grundigt
at overholde holdbarhedsdatoer og opbevaringstemperaturer
at spise maden inden for få dage efter, emballagen er åbnet
at undgå rå mælk og oste fremstillet af rå mælk (upasteuriseret)
Malaria
Gravide er generelt i større risiko for at udvikle malaria og for at udvikle komplikationer til malaria
Anbefaling
Alle med mistanke om malaria henvises akut til infektionsmedicinsk afdeling
Gravide, som får påvist malaria, konfereres med læge på obstetrisk afdeling
MRSA
MRSA (meticillin-resistente Staphylococcus aureus) er stafylokokbakterier, der er resistente over for de antibiotika, man normalt bruger til at behandle stafylokokinfektioner
Smitte forekommer typisk ved behandling i udlandet eller arbejde med husdyr (svin og i mindre grad mink)
Anbefaling
Gravide udspørges om risikosituationer og podes evt. for MRSA ved 1. kontakt med sundhedsvæsenet, typisk hos den praktiserende læge
Gravide med MRSA, der ikke vedvarende udsættes for MRSA, tilbydes behandling for bærertilstand
Gravide, som vedvarende udsættes for MRSA - f.eks. i husstand, ved arbejde med levende svin - eller som ikke er blevet testet MRSA-negative i starten af deres graviditet, genundersøges 4 uger før termin med henblik på evt. behandling af bærertilstand
Hvis der udføres kejsersnit hos en MRSA-positiv gravid, skal eventuel profylaktisk antibiotikabehandling også dække MRSA
De fleste personer med parvovirusinfektion er frie for symptomer eller har milde, uspecifikke, forkølelseslignende symptomer
Hos fostret kan parvovirusinfektion i sjældne tilfælde føre til blodmangel hos fostret, og tilstanden hydrops fetalis kan udvikle sig, nogle gange med dødelig udgang
Påvirkningen af fosteret sker overvejende ved smitte før uge 20, hvor der er ca. 9 % risiko for spontan abort / fosterdød og < 3 % risiko for hydrops foetalis
Anbefaling
Der anbefales ikke rutinemæssig undersøgelse for immunitet mod parvovirus
Ved mistanke om parvovirus infektion eller eksposition tilbydes undersøgelse for antistoffer
Gravide med parvovirus infektion henvises til obstetrisk afdeling med henblik på rådgivning og ultralydsskanning
Sundhedsstyrelsen anbefaler ikke, at den gravide fraværsmeldes pga. parvovirus infektion i omgivelserne, medmindre helt særlige grunde taler for det (f.eks. blodsygdom hos den gravide)
Q-feber
Q-feber er forårsaget af bakterien Coxiella burnetii, som forekommer hos kvæg, får og geder
Der findes i litteraturen enkelte tilfælde, hvor Q-feber hos gravide er beskrevet som årsag til abort, præterm fødsel og dødfødsel
Anbefaling
Arbejdstilsynet og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide ikke opholder sig i kvæg, fåre- og gedebesætninger, hvor der forekommer aborter, som kan skyldes Q-feber
Hvis det er tvingende nødvendigt at opholde sig ved besætningen, skal der anvendes åndedrætsværn med P3-filter
Der anbefales undersøgelse for Q-feber af gravide, der har haft kontakt med besætninger, hvor Q-feber er påvist, eller hvor der er øget abortfrekvens
Gravide, hvor der er påvist Q-feber, henvises til infektionsmedicinsk afdeling, og der konfereres med læge på obstetrisk afdeling. Obstetrisk afdeling orienteres
Gravide med Q-feber anbefales at blive fulgt på obstetrisk afdeling til observation for komplikationer i graviditeten og med tilvækstskanninger i 3. trimester
Rubella i svangerskab kan føre til alvorlige fosterskader, intrauterin død og spontanabort
Risiko for fosterskade er ca. 90 % ved smitte de første 10 uger af graviditeten, ca. 35 % i 3. svangerskabsmåned og ca. 10 % i fjerde måned. Ved smitte efter 20. svangerskabsuge er fosterskade sjælden
98 % af de vaccinerede udvikler beskyttende antistoffer i løbet af 4 uger efter vaccine. Beskyttelsen antages at vare livet ud
Anbefaling
Rutinemæssig udspørgen om MFR-vaccinationsstatus for gravide, der er født efter 1974
Kvinder, der ikke er vaccineret, tilbydes vaccination prækonceptionelt eller efter afsluttet graviditet
Ved eksantemsygdom i graviditeten eller eksposition for rubella undersøges den gravide for antistoffer mod rubella
Gravide med rubella infektion henvises til obstetrisk afdeling for rådgivning
Skoldkopper
Skoldkopper er en almindelig børnesygdom, der dog kan være alvorlig hos gravide og nyfødte
Næsten alle kvinder (98%), der er født og opvokset i Danmark, har haft skoldkopper, men det samme gælder ikke kvinder, der er født og opvokset i tropiske lande
Nogle lande har indført vaccination mod skoldkopper i børnevaccinationsprogrammet
Skoldkopper er ekstremt smitsomt og smitter fra 2 dage før forekomst af udslæt til alle vesikler er skorpedækkede
Smitten er som regel luftbåren via sekret fra luftvejene og aerosoler fra læsionerne
For mere information henvises til DSOGs guideline Varicella Zoster infektion i graviditeten 2018 13
Anbefaling
Kvinder opvokset i udlandet udspørges rutinemæssigt, om de har haft skoldkopper eller er vaccinerede mod skoldkopper
Kvinder, der ikke er immune over for skoldkopper, kan efter konkret skøn tilbydes prækonceptionel vaccination elle vaccination efter afsluttet graviditet
Kvinden skal selv betale vaccinen
Vaccinationen kan evt. gives på sygehuset umiddelbart efter fødslen
Amning er ikke kontraindiceret efter vaccination
Efter konkret skøn kan det være relevant at vaccinere evt. ubeskyttede medlemmer af husstanden
Gravide med uafklaret immunstatus, som eksponeres for skoldkopper, bør straks få målt serologi
Er den gravide seronegativ henvises akut til obstetrisk afdeling mhp. forebyggende behandling
VZIG (varicella immunglobulin) skal helst gives inden for 4 døgn og senest inden for 10 døgn efter eksposition
Efter fødslen bør kvinden tilbydes vaccination, dog tidligst 3 måneder efter indgift af VZIG
Gravide, der udvikler kliniske symptomer på skoldkopper, henvises til infektionsmedicinsk afdeling mhp. behandling og derefter til obstetrisk afdeling mhp. opfølgning. Der bør ikke henvises til obstetrisk afdeling, mens der er smitterisiko
Det er registreret stigende forekomst specielt hos indvandrere fra Baltikum, Rusland og andre dele af Østeuropa
I 2018 blev der fundet 21 tilfælde af syfilis blandt gravide om året i Danmark, nogenlunde ligeligt fordelt mellem indvandrere og danskere
Smitte i fostertilstanden kan medføre abort, dødfødsel eller kongenit syfilis. Medfødt syfilis kan ytre sig som svær akut sygdom ved fødslen, eller sygdommen kan være asymptomatisk og senere resultere i en lang række forskellige kroniske tilstande, fx. mental retardering
Anbefaling
Alle gravide undersøges nu for syfilis, medmindre undersøgelsen aktivt fravælges
Der anvendes samme blodprøve som til den rutinemæssige undersøgelse for HBV og HIV ved den første graviditetsundersøgelse hos lægen
Resultatet af undersøgelsen anføres i vandrejournalen
Ved positiv test for syfilis henvises den gravide til obstetrisk afdeling for endelig udredning og behandling
Prævalensen af kongenit toxoplasmose infektion er i Danmark fundet at være 1:5.000, sv.t. at der fødes ca. 12 børn om året med kongenit toxoplasmose
Mange børn forbliver asymptomatiske, men alvorlige følger som dødfødsel, bilateral synsnedsættelse / blindhed eller neurologiske sequelae anslås at forekomme hos sammenlagt 5 % af de smittede børn (dvs. < 1 barn om året)
Faren for fosterskader er størst ved smitteoverførsel tidligt i graviditeten
Overførsel af smitte fra mor til foster afhænger af smittetidspunktet: I første trimester <5 %, i andet trimester 20-30 %, i tredie trimester 60-80 %
Risikoen for smitteoverførsel er med andre ord mindst i den del af graviditeten, hvor risikoen for alvorlig sygdom hos fostret er størst
Anbefaling
Den gravide vejledes om, at smitte kan undgås ved:
at vaske hænder efter berøring af råt kød og grønsager, samt efter havearbejde og kontakt med sandkasse
at vaske frugt og grønt grundigt
at undgå at spise kød, der ikke er gennemstegt eller kogt, og undlade at smage på rå fars
at undgå rå mælk (upasteuriseret)
at lade en anden tømme kattebakken, hvis der er kat i hjemmet. Hvis det ikke er muligt, bør den gravide benytte engangshandsker ved arbejdet og skolde kattebakken hver dag
at undgå at flå og håndtere harer og andre dyr
Der bør ikke udføres test for toxoplasmose i graviditeten, medmindre den gravide har kliniske symptomer på akut infektion. Evt. testning bør konfereres med en obstetriker. Ved positiv test henvises til obstetrisk afdeling
Afvigende registreringer eller fund
Afvigende SF-mål
Der er stor individuel variation mht. symfyse-fundus mål (SF-mål)
Husk standardiserede undersøgelsesbetingelser: Kvinden skal have tom blære og ligge afslappet og med strakte ben
Ved vigende eller faldende SF-mål anbefales henvisning til obstetrisk afdeling
Obs vækstretardering
Når SF-målet stiger udover normalområdet for den givne gestationsalder, henvises til obstetrisk afdeling
Obs polyhydramnios
Makrosomi: risikofaktor for kompliceret fødsel og for forløsning med sectio
Flerfoldgraviditet (dette vil dog oftest være afklaret ved ultralydsskanning forinden)
Sæde eller tværleje
Undersøges ved alle kontroller fra uge 35 ved udvendig undersøgelse
Ved påvist sæde- eller tværleje efter uge 35 henvises mhp. vurdering for vendingsforsøg og planlægning af fødselsmåde
Ændrede fosterbevægelser
Spontan oplysning fra den gravide om, at hun har mærket mindre liv, bør føre til umiddelbar henvisning til obstetrisk afdeling
Proteinuri
Proteinuri i første halvdel af graviditeten er tegn på sygdom i nyrer eller urinveje, evt. ortostatisk proteinuri
Ved isoleret proteinuri tages kontrol af morgenurin. Husk også at undersøge infektionsparametre
Henvisning hvis vedvarende proteinuri
Proteinuri i sidste halvdel af graviditeten kan være tegn på præeklampsi
Obs nøje kontrol af blodtryk
Opfølgning efter kort tid ved usikre fund, fortsat proteinuri kræver henvisning til obstetrisk afdeling
Glukosuri
Tilfældig påvist glukosuri i graviditeten kan forekomme på grund af nedsat tærskel i nyrerne for udskillelse af glucose
Ved påvisning af glukosuri anbefales oral glukose belastningstest (OGTT), hvis der ikke er foretaget en sådan indenfor de sidste 4 uger
Komplikationer
Blødning
Blødning i 1. trimester
Blødning udover pletblødning kaldes truende spontan abort
Hvis blødningen ikke er meget voldsom, og der ikke er smerter, kan pt. henvises til ultralydsskanning på næste hverdag
Ved blødning og mavesmerter er ektopisk graviditet en vigtig differentialdiagnose, såfremt der ikke allerede er udført ultralydsskanning
Henvisning til ultralyd mhp. diagnostisk afklaring umiddelbart vil være relevant
Ved klinisk sikker komplet spontan abort er henvisning ikke altid nødvendig, men kræver opfølgning med s-hCG, hvis der ikke på UL er konstateret sikker intrauterin graviditet, dvs. set blommesæk eller føtalt ekko intrauterint
Blødning i 2. trimester
Blødning kan være et symptom på cervixinsufficiens. Blødningen vil da ofte være ledsaget af slimet eller vandigt udflåd
Henvisning til obstetrisk afdeling mhp. vaginal ultralydsskanning
Blødning i 3. trimester
Blødning med smerter og evt. stramning over maven giver mistanke om moderkageløsning
Henvises akut til obstetrisk afdeling
Blødning uden smerter kan være tegn på forliggende moderkage, dette vil dog oftest være diagnosticeret eller mistænkt ved 2. trimester skanningen
Kræver øjeblikkelig indlæggelse
Obs: Ingen vaginaleksploration
Pletblødning i forbindelse med veaktivitet, såkaldt tegnblødning, kræver ingen tiltag
Gennem hele graviditeten
Blødningen kan stamme fra cervix, og ved flere episoder bør der udføres GU
Der kan være tale om godartede forandringer som polyp eller ektopi, men det er vigtigt at være opmærksom på muligheden for cervix cancer som årsag til blødningen
Ved synlige forandringer henvisning til kolposkopi og evt. biopsier
Vandafgang
Ved vandafgang skal kvinden indlægges på fødegangen
Vandafgang er et tegn på, at fødslen kan være i gang
Situationen medfører øget infektionsrisiko
Mave eller underlivssmerter
1. trimester
Mavesmerter isoleret uden andre ledsagesymptomer er sjældent
Nogle generes af moderat stik eller jag i lyskeregionen
Dette er almindeligt og ufarligt og kan være forbundet med livmoderens øgede tyngde
Det er nødvendigt med tæt opfølgning under graviditeten og postpartum
Perinatal dødelighed
Den neonatale dødelighed anvendes som en væsentlig og international sammenlignelig indikator for kvalitet i og effekt af sundhedsvæsenets indsats i relation til graviditet og fødsel
Neonatal dødelighed defineres i henhold til WHO som antal døde indenfor de første 28 døgn efter fødslen pr. 1.000 fødte
Den perinatale dødelighed i Danmark har i de sidste mange år været faldende
I 2021 var den neonatale dødelighed i Danmark 2,48 pr. 1000 fødte, faldet fra 3,48 pr. 1000 fødte i år 2000
Sundhedsstyrelsen: Anbefalinger for svangreomsorgen 2021.
Vis kilde
Sundhedsstyrelsen: Vejledning om kriterier for levende- og dødfødsel m.v. 2005.
Vis kilde
Feodor Nilsson S, Andersen PK, Strandberg-Larsen K, Nybo Andersen AM. Risk factors for miscarriage from a prevention perspective: a nationwide follow-up study. BJOG. 2014; 121.; 1375-84.
Vis kilde
DSOG obstetrisk guideline: Intrauterin væksthæmning, FGR (2024).
Vis kilde
DSOG obstetrisk guideline: Hyperemesis gravidarum 2021.
Vis kilde
UpToDate: Maternal adaption to pregnancy: Gastrointestinal tract. Marts 2024.
Vis kilde
DSOG obstetrisk guideline: Bakteriel vaginose i graviditeten - risiko for spontan præterm fødsel 2019.
Vis kilde
DSOG obstetris guideline: Hypertension og præeklampsi 2024.
Vis kilde
DSOG obstetrisk guideline: Acetylsalicylsyre i graviditeten 2021.
Vis kilde
DSOG obstetrisk guideline Graviditas prolongata 2011.
Vis kilde
DSOG vejledning vedr. gravide med Covid-19 november 2022.
Vis kilde
DSOG obstetrisk guideline Herpes genitalis under graviditet og fødsel 2020.
Vis kilde
DSOG obstetrisk guideline: Varicella Zoster infektion i graviditeten 2018.
Vis kilde
Fagmedarbejdere
Marianne Christiansen
overlæge, Gynækologisk-Obstetrisk afd. Y, Aarhus Universitetshospital Skejby
Anne Søndergaard
speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.
